Prædiken til 2. søndag efter påske 2024
Posted By admin on 15. april 2024
Hanukka-udfordringen: His Master’s Voice
Prædiken i Allinge, Sct. Klemens og Rø Kirker 2. søndag efter påske 2024
Nikolaj Hartung Kjærby
Nogle af jer har sikkert set det her maleri før – måske på en grammofonplade, eller på en butik hvor man kan købe dem. Maleriet hedder His Master’s Voice (som betyder ”Hans herres stemme”), og det blev malet af englænderen Francis Barraud i 1898. Dengang var grammofonen stadig en ret ny teknologi, og der blev til stadighed arbejdet på at forbedre lydkvaliteten. Og maleriets budskab er jo ikke til at tage fejl af: Nu, i 1898, var man nået så langt at en hund ville kunne genkende sin herres stemme når den blev afspillet fra en grammofon. På den oprindelige udgave af billedet var det i øvrigt en cylindergrammofon hunden lyttede til, men hvor mærkeligt det end lyder, havde Barraud svært ved at finde et pladeselskab der var interesseret i at købe maleriet (de første han spurgte, afviste ham med ordene ”Hunde lytter jo ikke til grammofoner!”), og da firmaet The Gramophone Company til sidst bed på, stillede de den betingelse at det skulle ændres så hunden lyttede til en pladegrammofon. Ak ja, der er ikke noget nyt i at kunsten må gå på kompromis for at tækkes kommercielle interesser.
Det der gør maleriet så stærkt – altså ud over kunstnerens fremragende gengivelse af hundens ansigtsudtryk – er at hundes evne til at genkende deres herres (m/k) stemme blandt tusinder af andre, er velkendt. Men faktisk er hunde ikke de eneste dyr der har den evne. Undersøgelser viser at det samme gælder eksempelvis katte og heste, og at også elefanter, krager og duer kan kende forskel på det ene og det andet menneskes stemme – og ja, selv får kan lære det. De kan ganske vist ikke forstå hvad man siger til dem, men de kan forstå hvem der siger det, og når de hører den stemme der tilhører deres hyrde, så følger de efter. Det er derfor Jesus siger: ”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig”.
Havde det været bogstavelige får med fire ben og uld Jesus havde talt om, ville Johannes næppe have fundet det relevant at skrive om det, for det var almen viden i den kultur at får kender deres hyrdes stemme, så hvorfor skulle det være anderledes med Jesus’ får? Men pointen er naturligvis at de ”får” som Jesus taler om, er mennesker. Og det har hans tilhørere næppe været i tvivl om, for det at bruge får som en metafor for mennesker var meget almindeligt i datidens jødiske kultur; den Davidssalme som vi hørte tidligere i gudstjenesten, er langt fra det eneste sted i Det Gamle Testamente vi finder metaforen.
Hvis vi i vores kultur sammenligner mennesker med får, er det som regel alt andet end positivt ment; det betyder som regel at den eller de personer der bliver kaldt for får, er dumme, feje og passive. Eftersom kong David i den salme vi hørte, sammenligner sig selv med et får, siger det næsten sig selv at konnotationerne var noget mere positive i den kultur, men det er dog stadig sådan at når nogen i Det Gamle Testamente bliver sammenlignet med får, så er det meget ofte med fokus på at de er hjælpeløse. Det ser vi for eksempel ved slutningen af israelitternes ørkenvandring, hvor Gud fortæller Moses at tiden for hans død nærmer sig, hvilket får Moses til at bønfalde Gud om at give folket en anden leder i hans sted, ”så Herrens menighed ikke bliver som får uden hyrde” (4 Mos 27,17). Hjælpeløsheden skyldes ikke mindst at får har en elendig stedsans, så hvis der ikke er en hyrde der leder dem, farer de vild, hvilket blandt andre profeten Esajas henviser til når han i sit nok mest berømte kapitel skriver: ”Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej” (Es 53,6). Men får der rent faktisk har en hyrde, har folk i Det Gamle Testamente tilsyneladende ingen problemer med at ligne. I Salme 100 jubler salmisten for eksempel: ”Forstå, at Herren er Gud, han har skabt os, og ham hører vi til, vi er hans folk og de får, han vogter” (Sl 100,3), og i den længere fabel i Ezekiels Bog kapitel 34, hvor israelitterne indtager rollen som får, ender lykkeligt – ikke fordi folket ophører med at være får, men fordi Gud giver dem en god hyrde. Og det billede samler Jesus så op i Johannesevangeliet kapitel 10, hvor han kalder sig selv for den gode hyrde.
Selve det vers hvor Jesus siger ”Jeg er den gode hyrde”, hørte vi sidste år ved denne tid, for det indgår i prædiketeksten til 2. søndag efter påske efter første tekstrække, mens vi her i anden tekstrække kommer ind lidt senere i kapitlet, på et tidspunkt hvor Jesus bliver passet op af den gruppe mennesker som Johannesevangeliet blot omtaler som ”jøderne”. Eftersom der var flere millioner jøder i verden på Jesu tid, deraf mindst en million i Judæa hvor dagens tekst udspiller sig, var det naturligvis ikke alle jøderne i byen der slog ring om Jesus; når vi møder betegnelsen ”jøderne” i Johannesevangeliet, er der specifikt tale om de grupperinger i jødernes religiøse elite – skriftkloge, farisæere og saddukæere – der var modstandere af Jesus. (Derfor synes jeg også det er helt på sin plads at den nye norske bibeloversættelse har valgt at skrive ”de jødiske ledere”, selvom det valg har mødt megen kritik). Det var lidt af en catch 22 de jødiske ledere udsatte Jesus for ved at tvinge ham til at svare ligeud på om han var Kristus, for hvis han sagde ja, havde de ham omringet og kunne straks tilkalde de romerske myndigheder og anklage ham for oprørsstiftelse, og hvis han sagde nej, ville han blive forladt af sine tilhængere. Men som sædvanlig har Jesus situationen under kontrol, og han tvinger sine modstandere i defensiven ved dels at påpege at han allerede har svaret på spørgsmålet, og at de derfor med andre ord ikke er ærlige når de beskylder ham for at holde dem hen, og dels at sige at han tilmed har bevist sin status som Kristus i handling i en grad så den eneste mulige forklaring på at de jødiske ledere ikke tror på ham, er at de ”ikke hører til hans får”. Her udvider Jesus altså fåremetaforen, så den ikke kun handler om hjælpeløshed og mangel på stedsans, men også om et mere positivt træk ved får, nemlig deres evne til at genkende hyrdens stemme.
Det kan godt umiddelbart lyde som om Jesus prædiker en form for fatalisme her: Enten er man et af hans får, og så kan man genkende hans stemme, og så er alt i den skønneste orden, eller også er man ikke, og så er det bare ærgerligt. Men sådan er det heldigvis ikke. Det er mere korrekt at sige at der ikke er en eneste af os der i udgangspunktet hører til Jesu får (altså til Guds folk), og at ingen af os er i stand til ved egen kraft at blive et af Jesu får, for det kræver en gennemgribende forvandling som det kun er Guds ånd der kan skabe (jf. Joh 3,5-6). De jødiske lederes manglende evne til at genkende Jesus som Kristus, skyldes altså ikke en forudbestemt skæbne, men ene og alene det at de ikke har ladet sig forvandle af Guds ånd – og det at blive forvandlet af Guds ånd er et tilbud som rækkes til alle. Der er selvfølgelig lidt ”hønen og ægget” i det, for det kræver jo tro at komme til Jesus og lade sig forvandle af ham, og så er man jo på den hvis man ikke kan tro medmindre man er blevet forvandlet, ikke sandt? Men selvom de fleste af os har svært ved at svare på hvad der kom først, hønen eller ægget, så ændrer det ikke på at der er masser af både høns og æg i verden, og på samme måde er der heldigvis også millioner og atter millioner af mennesker der tror på Jesus og er blevet forvandlet af hans ånd, selvom vi nemt løber ind i paradokser hvis vi skal svare på hvilken af delene der kom først. (Der er i øvrigt kloge teologer der i århundredernes løb er kommet med nogle gode bud på hvordan paradokset kan løses, men tiden løber, så det må vi gemme til en anden god gang).
Den pointe jeg gerne ville frem til i dag, er at vi har Jesu ord for at hvis vi tror på ham – hvis vi hører til hans får – så kan vi også kende hans stemme! Det ved jeg ikke om du nogensinde har tænkt over? Tror du på Jesus? Er du døbt til at høre sammen med ham? Så er du også et af de får han er hyrde for, og det betyder at du er i stand til at genkende hans stemme når han kalder på dig! Der er ellers mange kristne der vil sige at det er helt enormt svært at vide hvornår det er Gud der taler til os, og hvornår det bare er vores egen indbildning (eller måske endda Djævelen, Gud forbyde det!), men det behøver altså ikke at være svært, siger Jesus til os i dag. Og hvis du alligevel synes det er svært, så vil jeg slutte af med at nævne nogle af de ting som den gode hyrdes stemme kan kendes på.
For det første taler den gode hyrde altid kærligt. ”Gud er kærlighed”, står der i Første Johannesbrev (4,8). Det betyder ikke at han altid stryger os med hårene – det er jo alt andet end kærligt hvis forældre ikke opdrager deres børn. Men selv når Jesus siger til os at vi er på vej i en forkert retning, og at der er noget vi skal holde op med at gøre, og noget andet vi skal begynde at gøre, selv da taler han kærligt, formanende, ikke fordømmende. Formålet med at han taler til os, er at vi skal finde tilbage til hans glæde.
For det andet taler den gode hyrde altid tydeligt – ikke nødvendigvis tydeligt nok til at tilfredsstille vores nysgerrighed, men tydeligt nok til at vi ikke er i tvivl om hvad han vil have os til at gøre. Som vi talte om tidligere: Selvom fårene ikke forstår præcis hvad det er hyrden siger, så forstår de dog at de skal følge efter ham. Hvis Gud vil have dig til at gøre noget andet end det du gør i dag, så vil han ikke tillade at du kommer til at opleve hans fred i det du gør nu, og han vil ikke holde op med at minde dig om på en lang række forskellige måder hvad det er han vil have dig til at gøre i stedet. Så du behøver ikke at stresse over risikoen for at du kommer til at overhøre eller misforstå hvad Gud siger – skulle det ske, skal han nok sige det til dig igen på en anden og tydeligere måde.
For det tredje – og jeg har allerede været lidt inde på det: Den gode hyrdes stemme er altid ledsaget af en dyb og ægte fred. Hvis du træffer en beslutning baseret på noget som den gode hyrde har talt til dig om, så vil du dybt i din sjæl ikke være det mindste i tvivl om at det er den rigtige beslutning, uanset hvad du måtte have af intellektuelle indvendinger og følelsesmæssige bekymringer.
Og endelig for det fjerde, så er den gode hyrdes stemme altid i samklang med Guds skrevne ord i Bibelen. Derfor er det at læse regelmæssigt i Bibelen også en måde at blive endnu mere fortrolig med hyrdens stemme – ligesom det i øvrigt er at bruge tid i bøn, at tage del i brødre- og søstrefællesskabet i menigheden, og at komme regelmæssigt til bordet med nadverens brød og vin, hvor Jesus rækker os sit legeme og blod.
Så se godt på den hund som Francis Barraud har malet, og tænk på at den er et billede på dig!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments