Prædiken til søndag septuagesima 2023

Posted By on 7. februar 2023

Arbejderne i vingården: The Winner Gives It All

Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker søndag septuagesima 2023

Nikolaj Hartung Kjærby

 

Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse, som vi beder for hver søndag i kirkebønnen (og som jeg vil opfordre jer til også at bede for derhjemme), har 23 medlemmer. Forud for det seneste kommunalvalg, der som bekendt fandt sted i november 2021, spurgte Bornholms Tidende spidskandidaterne for hvert af de opstillede partier hvor mange af de 23 pladser de regnede med at deres parti ville få. Det var meget interessant læsning, for når man lagde de tal sammen, så gav det en hel del mere end 23! Det var altså givet på forhånd at i hvert fald nogle af partierne ville få færre mandater end de regnede med. Men politikere er jo også en slags mennesker, og det er i hvert fald såre menneskeligt at sætte sine forventninger urealistisk højt. Der findes endda en psykologisk fagterm for fænomenet, nemlig ”optimisme-bias”. Det er den bias, spil som Lotto lever af ved at få os til at forestille os hvor vidunderligt det ville være at vinde den store gevinst, så vi glemmer hvor ekstremt usandsynligt det er. Det er den bias der gør at der er et marked for selvhjælpsguruer der bilder os ind at de kan gøre os alle sammen til vindere. Og det er nok også den bias der driver alle de historier i medierne hvor skoler og hospitaler og kommuner og lande bliver sammenlignet med hinanden, og vi forfærdes over at der er nogle der ligger under gennemsnittet. Til tider tænker jeg at både medier, politikere og vi andre har glemt at uanset hvor gode de danske folkeskoler og hospitaler måtte gå hen og blive, vil der altid være nogle af dem der ligger under landsgennemsnittet!

                      Det samme gælder naturligvis i sportens verden. Kort før jul fortalte jeg i min prædiken om den store skuffelse i den spanske fodboldstorklub FC Barcelona over at man de seneste tre år har måttet se det nationale mesterskab havne i Madrid. Jeg behøver vel næppe at nævne at hvis det var gået lige omvendt, så ville der have været lige så stor skuffelse hos rivalerne! Der er nemlig mange storklubber hvor forventningen hos ledere, spillere og fans er at alt andet end førstepladsen er en skuffelse – ”The Winner Takes It All”, som ABBA sang i deres store hit fra 1980. Problemet er bare at antallet af fodboldklubber for hvem alt andet end et mesterskab er en skuffelse, er langt større end antallet af mesterskaber der er at spille om! Som Paulus så indlysende rigtigt skriver i det stykke fra Første Korintherbrev som vi lyttede til tidligere i gudstjenesten: ”Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen?”

                      Nu hørte vi jo hele det pågældende stykke fra Første Korintherbrev, og derfor nytter det ikke noget at jeg spørger jer hvordan I vil gætte på at Paulus fortsætter (medmindre I allerede har glemt hvad I hørte, selvfølgelig), men jeg ved godt hvordan fortsættelsen havde lydt hvis der havde været tale om et faderligt råd fra mig til min søn. Så ville jeg nemlig have fortsat: ” – men det gør ikke noget, for det vigtigste er at du deltager, og at du gør dit bedste!” Det er jo det vi gerne vil lære vores børn, ikke sandt? Men det er ikke det Paulus skriver til sine ”åndelige børn” i Korinth; han skriver tværtimod: ”Løb sådan, at I vinder”! Hvad er det lige den mand ikke har forstået? tænker man uvilkårligt. Men vi skal selvfølgelig huske at Paulus bruger billedsprog – hvem der vandt løbene på stadion, har han nok været relativt ligeglad med (selvom hans talrige sportsmetaforer godt kunne tyde på at han interesserede sig for sport; det har jeg i hvert fald tit tænkt!). Derimod var det alt om at gøre for Paulus at de mennesker han havde hjulpet til tro, vandt ”den sejrskrans der ikke visner”, nemlig det evige liv hos Gud. Og når professionelle sportsfolk finder sig i at lide alle mulige afsavn for at øge deres muligheder for at vinde de mesterskaber de konkurrerer om, hvor meget mere skulle vi kristne så ikke være villige til at lide afsavn for at vinde det evige liv! Det er det Paulus vil sige med sit væddeløbsbillede.

                      Men billedet halter unægtelig (og det går forhåbentlig an, så længe løberen ikke gør det), for det er vel ikke sådan at der kun er én der kan vinde det evige liv? Det kan vi forhåbentlig alle sammen?

Se, for at svare på det spørgsmål skal vi prøve at se lidt på hvad ”konkurrencen” i det hele taget går ud på. Vi ved alle sammen hvordan man vinder i fodbold, nemlig ved at score flere mål end det andet hold, eller i cykelløb, nemlig ved at komme først over målstregen, men hvordan vinder man den sejrskrans der ikke visner? Tja, hvis man er i tvivl om hvordan man skal forstå noget der står i Bibelen, så er det tit en god idé at undersøge hvad der står andre steder i Bibelen om det samme emne. Til det formål kan man for eksempel bruge de fine krydshenvisninger der står som fodnoter i de fleste udgaver af Bibelen (peg på dem i Bibelen), og blandt de vers der bliver henvist til når man slår op på Første Korintherbrev kapitel 9 vers 24 og 25, er et vers fra det allersidste brev Paulus skrev, nemlig Andet Timotheusbrev. Da Paulus skrev dette sidste brev til sin unge ven og mentee Timotheus, var han blevet dømt til døden af de romerske myndigheder, der ikke fandt sig i at han hævdede at Jesus var større end kejseren, og han ventede nu kun på at blive henrettet. I den situation skrev han: ”Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente” (2 Tim 4,7-8a). Det lader altså til at det eneste der skal til for at vinde, er at man gennemfører løbet. (Så er det alligevel ikke helt forkert, det jeg prøver at lære min søn!). Og så får vi også noget at vide om hvad ”løbet” består i, nemlig at bevare troen. Men hvad betyder det? Populært sagt: Hvor troende skal man være for at komme i betragtning til sejrskransen?

Det er et godt spørgsmål, ikke? Men nu skal I høre noget interessant: Når vi møder ordet ”tro” i Det Nye Testamente, så betyder det som regel andet og langt mere end det at regne med at noget forholder sig på en bestemt måde. At ”tro på Gud” betyder ikke bare at tro på at Gud findes; det er noget der har at gøre med den måde vi lever vores liv på. Jesu bror Jakob udtrykker det meget præcist i sit brev: ”Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro” (Jak 2,18b). Tro i bibelsk forstand er nemlig to ting: tillid og troskab – at have tillid til Gud, og at være tro mod Gud. Så når Paulus skriver at han har ”bevaret troen”, betyder det altså at han er blevet ved med at stole på Gud og at være trofast mod Gud.

Se, det kunne jo godt gøre en og anden noget bekymret, for har alle dine gerninger altid båret præg af tillid til Gud og trofasthed mod ham? Det har mine ikke, er jeg bange for. Så hvordan stiller det os?

For at svare på det vil jeg gerne vende tilbage til spørgsmålet: ”Det er vel ikke sådan at der kun er én der kan vinde det evige liv?”, for jo, der er faktisk kun én der har levet et helt liv i fuld tillid og troskab over for Gud, og det er Jesus. Om ham skriver Paulus andetsteds i Andet Timotheusbrev: ”er vi utro, forbliver han dog tro, thi fornægte sig selv kan han ikke” (2 Tim 2,13). Og det var jo det det drejede sig om: at forblive tro. Jesus vandt altså løbet!

Men hvis Jesus er den eneste der har vundet sejrskransen, hvordan kunne Paulus så skrive at han selv havde retfærdighedens sejrskrans i vente? Jo, jeg drillede jer lidt da jeg citerede det vers, for jeg stoppede nemlig på halvvejen. Nu får I det hele med: ”Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst” (2 Tim 4,7-8). Præmien for at vinde løbet er altså noget som han der har vundet den, giver os kvit og frit! Hos Jesus er det altså ikke ”The Winner Takes It All”, men ”The Winner Gives It All”! Det viser sig også i et af de andre vers som fodnoterne til Første Korintherbrev 9,24 henviser til, nemlig Filipperbrevet kapitel 3 vers 14, hvor Paulus skriver: ”jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus”. Ordene ”i Kristus Jesus” er altafgørende i den sammenhæng, for den eneste måde vi kan gøre os nogen forhåbninger om at vinde på, er ved at lade Jesus bære os. ”Løb sådan, at I vinder” betyder altså hverken mere eller mindre end at vi til enhver tid skal holde os tæt på Jesus.

Det at vi ikke selv kan vinde sejrsprisen, men kun kan få den forærende, betyder også at vi kan glemme alt om at skelne mellem hvem af os der ligger henholdsvis over og under gennemsnittet i Guds rige, for det er der slet ikke noget der hedder. Der er kun én belønning, og den er den samme, uanset om du er en ”elitekristen”, eller du kun har en spæd, usikker, famlende tro. De arbejdere der havde båret dagens byrde og hede siden den tidlige morgenstund, fik en denar, og de der var blevet hyret i den ellevte time, fik også en denar. De gode gerninger som Gud i sin nåde sætter os i stand til at gøre, er nemlig aldrig noget vi kan være stolte af – og dermed når vi også en tur omkring dagens første læsning, hvor Gud siger: ”Nej, den, der er stolt, skal være stolt af dette, at han har indsigt og kender mig”. At den himmelske vingårdsejer, Gud, har hyret os som sine medarbejdere, kan vi kun være inderligt taknemmelige over, fordi han ikke belønner os ud fra hvad vi har fortjent, men ud fra at han er god. Og hvis du føler at du har mest til fælles med de arbejdere fra lignelsen som bar dagens byrde og hede, end med dem der kun arbejdede en time – og hvis du måske endda til tider kan synes at det er uretfærdigt at de får den samme løn som du har i vente – så vil jeg opfordre dig til bare at glæde dig over at du har fået lov til at leve flere år sammen med Jesus og gøre flere gerninger for ham end så mange andre, for større privilegium findes ikke i verden end at leve Gud nær.

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

         Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.

         Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.

         Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

         Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

         Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.


Comments

Comments are closed.