Prædiken til søndag seksagesima 2023
Posted By admin on 14. februar 2023
Lignelsen om sædemanden: Heldet følger de tossede
Prædiken i Hasle og Sct. Klemens Kirker søndag seksagesima 2023
Nikolaj Hartung Kjærby
Når man kører fra Ystad i retning mod Malmø og København, så har de fleste af jer sikkert bemærket at man knap midtvejs kan se en statue af en flyvende gås til højre for vejen. Nogle af jer har måske endda lagt mærke til at der sidder en lille person på ryggen af gåsen. Måske ved nogle af jer endda hvad den lille person hedder, nemlig Niels Holgersen (eller ”Nils Holgersson”, som svenskerne kalder ham). Han er hovedperson i to bøger (der senere blev samlet til én) som Selma Lagerlöf skrev i 1906 og 1907 med henblik på at de skulle bruges i geografiundervisningen i den svenske folkeskole, men fordi hun samtidig fik skabt en spændende og læseværdig roman, endte bogen med at blive oversat til adskillige sprog og blive filmatiseret på både russisk, japansk, tysk og fransk, og da den franske avis Le Monde i 1999 kårede de 100 vigtigste bøger i det 20. århundrede, var Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige den eneste svenske bog på listen. (Jeg kan tilføje at der ikke var en eneste dansk bog på listen).
Som mange af jer ved, er bogen om Niels Holgersen også oversat til dansk. Jeg kan huske at have fået læst den højt i skolen, og jeg husker også stadig enkelte af episoderne. Udgangspunktet for historien er at drengen Niels Holgersen er ond mod dyrene på sin fars gård, og som straf bliver han forhekset af gårdens nisse så han selv bliver en nisse, der på den ene side kan tale med dyrene, men til gengæld er bittelille. Nu hvor han er lille, vil dyrene tage hævn over ham, men da gåsen Morten i det samme beslutter at slutte sig til en flok vildgæs der flyver forbi, griber Niels fat i dens hals og rejser med gennem Sverige, hvor han oplever mangt og meget i de forskellige landsdele. I et af kapitlerne møder Niels Holgersen en stork, der tager ham med på en tur til en fremmed strand. Niels opdager at der ligger en lille irret kobbermønt på stranden, men den er så grim og så lidt værd at han ikke gider samle den op, men blot sparker foragteligt til den. Pludselig dukker der en smuk by op af havet, som Niels udforsker mens storken tager en lur. I byens handelsgade falbydes der dyrt tøj og kostbare juveler, og Niels Holgersen undrer sig over at alle de handlende henvender sig netop til ham – en fattig dreng som ikke har råd til den slags kostbarheder – men de lader ham med fagter forstå at for ham vil prisen blot være en lille kobberskilling. Da kommer han i tanker om den mønt han sparkede til på stranden, og han spæner tilbage for at hente den. Men ak, aldrig så snart har han samlet den op, før byen forsvinder ned i havet igen. I det samme vågner storken, og da Niels Holgersen fortæller den hvad han har oplevet, forklarer storken at byen Vineta for mange år siden blev sænket i havet som straf for indbyggernes griskhed og hovmod. Kun én gang hver hundrede år kommer byen op til overfladen igen i en enkelt time, og hvis der i løbet af den time er en person udefra der køber noget af en af byens handlende, får den lov til at blive oppe, ellers må den vente 100 år mere på en ny chance. Havde Niels Holgersen bare samlet den irrede kobbermønt op fra starten i stedet for at sparke den fra sig i foragt, kunne han ikke alene have skaffet sig selv et smukt sæt tøj eller et kostbart smykke; han kunne have reddet en hel by!
Den sunkne by Vineta er ikke noget Selma Lagerlöf selv har fundet på; den har været kendt i Østersøområdets folklore i mere end 1000 år, og den er undertiden blevet identificeret med den legendariske vikingeby Jomsborg. Det vil jeg imidlertid ikke holde noget langt foredrag om, hvor spændende det end kunne være; det vi skal koncentrere os om, er den chance som Niels Holgersen lod gå fra sig ved at ringeagte den kobbermønt der ellers kunne være blevet hans kvit og frit. Den så ganske vist ikke ud af ret meget, men alligevel kunne den både have gjort ham rig og have frelst Vineta med alle dens indbyggere. I den forbindelse havde det ikke noget at sige at han kun var en fattig dreng – i forhold til at redde Vineta kom det ikke an på styrke eller rigdom eller andre kvalifikationer; det kom kun an på én enkelt ting, nemlig at han ikke ringeagtede det han fik givet, selvom fordi det ikke så ud af ret meget.
At vinde vores egen frelse kræver heller ikke nogen særlige kvalifikationer. Kristendommen er ikke kun forbeholdt de kloge eller de rige eller de på andre måder ressourcestærke; tværtimod skriver Paulus til korintherne i det stykke vi hørte tidligere i gudstjenesten, at budskabet om Kristus er ”en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger”, eller som den nudanske oversættelse Bibelen2020 udtrykker det: Det at Jesus blev korsfæstet, ”forarger jøderne, og grækerne synes det er tåbeligt”. Hvorfor? Jo, jøderne synes det er blasfemi at hævde at Gud skulle have fornedret sig så dybt (og det synes muslimerne i endnu højere grad, kan jeg tilføje), og grækerne, ja, de kunne ikke se hvorfor de skulle stole på at de ville blive frelst af en mand der ikke engang kunne frelse sig selv fra døden. Så den jødiske teologi og den græske filosofi er snarere en ulempe end en fordel i forhold til at tage imod det simple budskab om frelsen i Jesus – vi kan hurtigt blive så kloge at vi afviser Guds frelsestilbud som noget lige så værdiløst som en irret kobbermønt.
Derfor: Hvis du nogensinde har tænkt at alt det der med Gud ikke er noget for dig fordi det går langt over din forstand, så er der gode nyheder til dig i dag! For ganske vist er det helt rigtigt at det med Gud går langt over din forstand – det går langt over alles forstand, for Gud er evig og almægtig, så hvordan skulle vi små, begrænsede mennesker nogensinde kunne fatte eller forstå ham? Men det er slet ikke vores forstand det kommer an på! Det at være kristen kræver som sagt ingen særlige kvalifikationer; det kræver blot at du ikke ringeagter det du får givet!
Lignelsen om sædemanden, som er dagens prædiketekst, understreger tydeligt at frelsen er noget vi får givet. ”Sædemanden sår ordet”, siger Jesus, og det kræver nok lidt forklaring, i hvert fald for dem af jer der ikke er flasket op med bibelsk lingo, for hvad betyder ”ordet”? Hvad er det for et ”ord” der bliver sået? På moderne dansk plejer ordet ”ord” som bekendt at betyde et enkelt ord, enten det så er et navneord, tillægsord, udsagnsord, stedord, biord, forholdsord eller noget helt syvende, men ordet ”ord” kan også betyde en ytring der består af flere ord (fik I den?). Vi kan for eksempel sige: ”Der er et gammelt ord der siger at heldet følger de tossede!” ”Heldet følger de tossede” er jo fire ord, men fordi de udgør et samlet budskab, kan man altså omtale dem som ”et ord”.
Det ”ord” som sædemanden i lignelsen sår, er også en ytring der består af flere ord, nemlig det at Gud tilbyder frelsen kvit og frit til alle. Der kræves ingen særlige forudsætninger i form af styrke, viden eller fromhed; det eneste der kræves, er at vi ikke ringeagter det der gives os. Det illustrerer Jesus i lignelsen ved at lade sædemanden strø kornet ud over hele sin jord. Det er det samme såkorn der strøs ud overalt i lige stor mængde, så det eneste der har betydning for om kornet spirer og bærer frugt, er den modtagelse det får i jordbunden. Med andre ord: Det det kommer an på, er vores indstilling: Foragter vi budskabet om Jesus fordi vi ikke kan indse hvad en mand der hænger på et kors, kan gøre for os? Eller vælger vi – selvom vi måske synes det lyder tosset – at gribe vi om den gave Gud har givet os, og holde fast i den, så hverken ”trængsler og forfølgelse” eller ”denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk” kan få os til at give slip? I så fald er Jesu påstand at vi vil komme til at erfare at heldet følger de tossede!
Vi har nemlig dybest set ikke noget at tabe ved at tage imod ”det ord, at Gud er mild og lod sig ved sin Søn forsone”. Måske synes du det er svært at tro på, måske synes du at det lader til at være lige så lidt i stand til at udrette noget mod synden og døden og Djævelen og verdens ondskab som en irret kobbermønt er i stand til at købe fornemt tøj og dyre smykker, men hvis vi ikke samler den mønt op, har vi slet ingenting. Og hvad der er nok så vigtigt: Det er Gud der rækker os den mønt. Måske virker det svagt, men Guds svaghed er stærkere end mennesker. Måske virker det dumt, men Guds dårskab er visere end mennesker. Måske virker det så lille og svagt som et frø, men selv det mindste frø kan gemme på en mægtig spirekraft. Måske virker det tosset, men heldet følger de tossede. Måske kommer det til at koste trængsler og forfølgelse i denne verden, men denne verden er under alle omstændigheder en troløs ven som ikke har nogen blivende skatte at byde på, men kun bekymringer og blændværk. Så hold du bare godt fast på din kobberskilling – og hvis du er en af dem der indtil nu bare har sparket til den i foragt, så bøj dig i stedet ned og saml den op ved at overgive dit liv til Jesus. Du har Guds ord på at netop den kobberskilling vil vise sig at være mere værd end alverdens rigdomme!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments