Prædiken til fastelavns søndag 2023

Posted By on 28. februar 2023

Jesu dåb: Tal blidt og bær et jernscepter

Prædiken i Rø Kirke fastelavns søndag 2023

Nikolaj Hartung Kjærby

 

Vidste du at hvert femte barn i Danmark bliver udsat for mobning? Det fremgår af Red Barnets hjemmeside. Det er egentlig lidt rystende at det er sådan, synes jeg, for der bliver jo virkelig gjort meget i dag for at bekæmpe mobning blandt børn (og i øvrigt også blandt voksne), så jeg ville have troet at det ucharmerende fænomen var ved at dø ud, men hvert femte barn – det er vist mindst lige så slemt som dengang jeg selv gik i skole!

                   Jeg vil gætte på at de fleste af jer enten har prøvet selv at blive mobbet eller været vidne til at andre blev det. Det er kun alt for nemt for sit indre blik at fremkalde en scene hvor et barn bliver frarøvet sin skoletaske eller sin jakke eller sine briller af en gruppe bøller der nyder at se deres offers magtesløshed. Heldigvis har det barn der bliver generet, dog et enkelt våben at ty til, nemlig sætningen: ”Jeg siger det til de voksne!” De voksne i børnehaven eller skolen eller idrætsforeningen er nemlig som regel langt stærkere end de børn der mobber, så dem skal man helst ikke blive uvenner med! Efterhånden finder mange børn dog ud af at der er nogle voksne som det er værre at blive uvenner med end andre, og det finder de voksne nogle gange også selv ud af; da jeg gik i 8. klasse, havde jeg for eksempel en lærer der havde for vane at true ulydige elever med skolelederen, som læreren for den dramatiske effekts skyld omtalte ved både for- og efternavn – og det plejede at hjælpe, for skolelederen havde de fleste af eleverne respekt for! Ikke fordi han var bøs og vredladen, tværtimod; der var bare en naturlig autoritet over hans fremtoning, selvom han i reglen talte dæmpet. Men som det hedder i et ordsprog der nok især er kendt på engelsk: Hvis du taler blidt og bærer en stor kæp, når du langt!

                   Selvom det var en frygtindgydende skoleleder vi havde, så var han dog alligevel for intet at regne mod den konge som salmisten beskrev i dagens første læsning. Der er tale om en konge som har fået fuldmagt af Gud til at knuse alverdens folkeslag med et jernscepter, som om de var skrøbeligt lertøj, og derfor giver salmisten følgende råd til Jordens øvrige konger og stormænd: ”Kys hans fødder i rædsel! Ellers bliver han vred, og I går til grunde; for hans vrede blusser hurtigt op.”

                   Vi spoler tiden cirka tusind år frem for at nå frem til prædiketeksten, og der møder vi Johannes Døber, som har stået ude i ørkenen og talt dunder mod de jødiske ledere og deres religiøse hykleri. I de vers der går umiddelbart forud for dagens prædiketekst møder vi for eksempel dette citat fra Døberen: ”Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes” (Matt 3,7b-12). Billedet med tærskepladsen og kasteskovlen er måske nok lidt fremmedartet for os moderne vesterlændinge, men meningen er vist tydelig nok: Hvad Johannes selv måtte have manglet i autoritet, det hentede han fra den ”skoleleder” som han kunne true med. Lige fra Johannes var spæd, havde det nemlig været profeteret at han skulle være en profet der skulle indvarsle Messias’ længe ventede komme. Og Messias var netop den konge salmisten havde skrevet om 1000 år tidligere, som ville ”rydde saloonen” med sit jernscepter.

                   Det er svært at sige hvorfra Johannes vidste at det lige var Jesus der var Messias, for som vi talte om for et par søndage siden, så så Jesus ud som et helt almindeligt menneske, og på det tidspunkt hvor han kom til Johannes for at blive døbt, havde han ikke engang gjort nogen mirakler endnu. Men på en eller anden måde – måske ved hjælp af en guddommelig åbenbaring – vidste Johannes altså, da Jesus kom, at han nu stod ansigt til ansigt med Messias. Nu ville der nok falde brænde ned! Nu kunne herolden træde til side og overlade scenen til kongen selv, og så ville ”øgleynglen” der ikke havde villet lytte til Johannes’ budskab, få kærligheden at føle! Nu ville skolelederen straffe bøllerne!

                   Men hov – lige et øjeblik! Hvad var det der skete? Jesus stillede sig ikke op skråt foran Johannes, han manede ikke til tavshed med en håndbevægelse og kaldte ild ned fra himlen over de vantro, hvorefter han udrustede de trofaste til en uovervindelig hær som kunne erobre hele verden og gøre en ende på al ondskab. I stedet gik han ud i vandet ligesom alle de andre der var kommet for at blive døbt, og gjorde mine til at Johannes skulle døbe ham også. ”Tal blidt, og bær et jernscepter” var måske hans motto? Jeg tror ikke at Johannes nogensinde har været så forvirret i hele sit liv! Der er ikke noget at sige til at han protesterede og sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig”!

                   Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.” Mærkeligt svar, ikke sandt? Jeg er sikker på at Johannes godt kunne komme på en lang række andre ting der i højere grad ville tjene til at al retfærdighed blev opfyldt, end det at Jesus blev døbt! Man kunne i flæng nævne tiltag som straf over dem der havde undertrykt og udnyttet andre, og oprejsning for deres ofre! Så hvad var det for en retfærdighed Jesus talte om?

                   For at forstå det skal vi først se på hvorfor Johannes døbte folk, og hvorfor der var så mange der kom for at blive døbt af ham. For os i Danmark i dag er det at blive døbt jo noget meget almindeligt, som i mange familier er den naturligste ting i verden når et barn er blevet født. Ganske vist er barnedåbsprocenten nærmest i frit fald med en nedgang på hele 20 procentpoint på bare 12 år, men den er dog stadig over 50 (så længe det varer), og derfor kan det være svært for os at sætte os ind i en kulturel ramme hvor det at blive døbt ikke var noget naturligt. For det var det bestemt ikke for en jøde for 2000 år siden! Jøderne på Jesu tid foretog ganske vist hyppigt rituelle afvaskninger af deres hænder og fødder, og hvis man havde pådraget sig rituel urenhed ved eksempelvis at røre ved et lig, så skulle hele kroppen nedsænkes i det rensende vand før man kunne genindtage sin plads i den jødiske menighed. Men det var altså en plads som man hele tiden havde haft, men blot var gledet væk fra for en kort bemærkning. Anderledes var det hvis en person der ikke tilhørte det israelitiske folk, ønskede at blive optaget i menigheden; så skulle han eller hun nedsænkes i vand som tegn på at det hidtidige liv så at sige blev vasket af, og et helt nyt liv kunne begynde. Og det var sandsynligvis dén praksis der var referencen når Johannes prædikede at folk skulle lade sig døbe. (Ordet ”døbe” betyder i øvrigt ”vaske” eller ”dyppe”, og det gælder både på dansk og på græsk). Det som Johannes sagde til sine tilhørere, var at deres hidtidige liv havde været helt uantageligt set med Guds øjne, og at der derfor var brug for en gennemgribende renselse og en helt frisk start. Det budskab var der mange der var modtagelige over for, og når Jesus senere omtalte Johannes Døber og hans budskab, roste han dem der havde ladet sig døbe, for det første skridt mod forandring består i at erkende at forandringen er nødvendig.

Og forandringen er nødvendig, for set med Guds øjne er alle menneskers liv faktisk uantageligt! Det lyder hårdt, men hvor mange mennesker kender du som du ikke kan finde på noget som helst negativt at sige om? Sikkert mange, men det er kun fordi du ikke kender dem godt nok. Der er sikkert også mange der ikke kan finde på noget negativt at sige om dig, men hånden på hjertet: Det kan du garanteret godt selv, ikke? Personligt priser jeg mig i hvert fald lykkelig for at de fleste af de mennesker jeg omgås, ikke kender mig nær så godt som jeg kender mig selv, for så er jeg ikke sikker på at ret mange af dem ville bryde sig om mig. Nogle af jer kender muligvis bøgerne og filmene om Skammerens datter, som kan se i folk øjne hvad de skammer sig over, og derfor undgår de fleste mennesker hende fordi næsten alle har noget de skammer sig over (bortset fra ærkeskurken, men det er kun fordi han ikke ejer skam i livet). Men Guds tanke med os var at vi skulle være hellige og fejlfrie ligesom han selv er det – og det første skridt på vejen mod at blive det, er at erkende at vi ikke allerede er det!

Problemet er jo så altså bare at vi har svært ved at nå længere end til det første skridt på vejen! Et af de mest ihærdige forsøg på rent faktisk at blive hellig og fejlfri blev gjort af Martin Luther, som i årevis stræbte efter at rydde alt syndigt og uhelligt ud af sit liv, men kun for at konstatere at selvom han i sine omgivelsers øjne tog sig ud som en elitemunk, så var han ude af stand til at fordrive lysten til synd fra sit sind. Det var det der til sidst ledte ham til den erkendelse at vi kun kan frelses af nåde ved tro, og at når Det Nye Testamente taler om ”Guds retfærdighed”, så er det en retfærdighed som Gud ikke kun kræver af os, men også giver os.

Og det var derfor Jesu dåb var nødvendig for at ”opfylde al retfærdighed”. Som Guds søn var Jesus nemlig den eneste der levede op til Guds standard, og dermed havde Johannes ret i at netop Jesus ikke havde nogen som helst grund til at lade sig døbe. Altså lige bortset fra den grund at han var kommet for at træde i stedet for os. Den retfærdighed som vi ikke selv kan præstere i vores liv, præsterede Jesus i sit, men han gjorde det for vores skyld. Ved at lade sig døbe som om han havde været en fortabt synder der havde brug for frelse, identificerede Jesus sig med os fortabte syndere som har brug for frelse. For de bøller som han skulle sætte på plads for at frelse sit folk, var nemlig ikke nogle ydre fjender, men det onde inde i hver enkelt af os. Og det besejrede han ved at gå i døden for vores skyld.

Det var altså ikke forkert når Johannes forventede en stærk konge der ville knuse ondskaben med et jernscepter. Men han gjorde det på en højst uventet måde, nemlig ved selv at tage det onde på sig og lade jernsceptret ramme ham selv. Det virkede måske umiddelbart som svaghed, men tag ikke fejl: Guds svaghed er stærkere end mennesker, som vi hørte i sidste uge, og netop ved at lide og dø tilføjede Jesus det onde dødsstødet – og frelste os. Og efter sin lidelse og død opstod han til livet igen og sidder nu ved Guds højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde med retfærdighed. ”Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham”!

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

       Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.

       Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.

       Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

       Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

       Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.


Comments

Comments are closed.