Prædiken til sidste søndag efter helligtrekonger 2021

Posted By on 26. januar 2021

Forklarelsen på bjerget: Er det hverdagsgrå virkeligheden?

Prædiken i Sct. Klemens Kirke sidste søndag efter helligtrekonger 2021

Nikolaj Hartung Kjærby

 

Et af de helt store pophits i året 1966 var sangen Green, Green Grass of Home med den walisiske crooner Tom Jones. Sangen var ikke oprindeligt skrevet til ham, og da han sang den, var den allerede den blevet indspillet af hele fire forskellige amerikanske countrysangere (nemlig Johnny Darrell, Porter Wagoner, Bobby Bare og Jerry Lee Lewis), men det var Tom Jones der gjorde den til et internationalt hit. Den handler om en mand der vender tilbage til sit barndomshjem og oplever en lykkelig genforening med sine forældre og sin ungdomskæreste. Den intense lykkefølelse, symboliseret ved det grønne, grønne græs, er næsten til at tage og føle på – lige indtil han vågner og opdager at det hele kun var en drøm, og at han i virkeligheden sidder i fængsel og afventer sin snarlige henrettelse. Det er næsten ikke til at bære at al lykken kun var en drøm, og at virkeligheden er så trist og barsk – og selvom der ikke er ret mange mennesker her i Danmark der ligefrem har prøvet at sidde på dødsgangen, så tror jeg at mange af os kan nikke genkendende til det at vågne skuffet op fra en drøm fordi virkeligheden er så langt, langt ringere end drømmen.

                      Havde Peter og Jakob og Johannes det mon lige sådan da deres oplevelse på bjerget med Jesus og Moses og Elias var forbi, og de måtte vende tilbage til den barske virkelighed hvor kursen var sat mod korset i Jerusalem? Det spørgsmål tager salmedigteren K.L. Aastrup under behandling i en salme som vi desværre ikke kan synge i dag, fordi vi, så længe vi laver videooptagelser af vores gudstjenester, kun må benytte salmer der er gamle nok til at være public domain. Men jeg håber det er i orden med KODA at jeg citerer nogle linjer fra salmen: ”Det var kun en drøm, at han tog os til side og gav os at se et åsyn som solen og klæder så hvide som nyfalden sne. … Ja, var der en herligheds glans, er den svundet, og dagen er grå. Den Jesus, vi har under skyerne fundet, hvis ansigt vi så, er ham, der som udskud blandt mennesker agtes” (DDS 162). Jeg forstår godt at Peter havde lyst til at bygge tre hytter oppe på bjerget, for hvor ville det dog have været skønt at kunne blive deroppe!

                      Den virkelighed vi lever i i dag, er ikke meget bedre end den som disciplene kom ned til da de forlod Forklarelsens Bjerg. I sidste uge præsenterede organisationen Open Doors de nyeste tal for forfølgelse af kristne rundt om i verden, og det var uhyggelige tal: Antallet af forfulgte kristne er vokset til 340 millioner i 74 lande, og antallet af kristne der blev dræbt for deres tro i 2020 var 60% højere end året før. Særligt i store lande som Indien og Kina er forfølgelsen af kristne i voldsom stigning, men truslen fra islamisk ekstremisme er heller ikke blevet mindre, og i det nationalkommunistiske Nordkorea bliver man smidt i en nazilignende koncentrationslejr hvis man så meget som har en bibel stående. Her i Danmark lever vi i et smørhul hvor vi kan holde gudstjenester i fuld offentlighed uden at frygte for vores liv og sikkerhed, men hverdagen kan være tung og grå nok endda, ikke mindst når vi døjer med en pandemi og de deraf følgende restriktioner (men før coronaen kom, kunne hverdagene nu også være grå, hvis jeg ikke husker forkert). Hver gang vi forestiller os hvordan tingene kunne være, må vi synge med Tom Jones: ”And then I awake and look around me at four grey walls that surround me, and I realize that yes, I was only dreaming” (”Og så vågner jeg og ser rundt på de fire grå mure der omgiver mig, og det går op for mig at ja, det var kun en drøm”).

                      Eller sådan må vi i hvert fald tænke hvis det er sandt at den grå hverdag er virkeligheden, og det andet bare er en drøm. Men budskabet i den tekst vi har hørt i dag, er faktisk det stik modsatte: Det som de tre disciple fik lov til at se på bjerget, det var den sande virkelighed! Kan jeg bevise dét? Nej, men hele vores tro står og falder med at det som disciplene fik at se på bjerget, var hvem Jesus i virkeligheden er, nemlig Guds evige søn, som kan tale i nutid med for længst afdøde mennesker fordi de ikke er døde for Gud, og som ejer en herlighed der ville blænde ethvert jordisk øje hvis vi fik den at se. Hvis vi mener det vi siger når vi bekender troen, så må vi også tro på at det der måske virkede som en drøm da disciplene kom ned fra bjerget, er mere virkeligt end det de kom ned til. Som Aastrup slutter sin salme: ”Og dog er han Herren, vor Herre, den høje … Hans herligheds stråler har blændet vort øje”.

                      Skal vi endelig tale om at der er noget der kun er en drøm, så er det snarere vores grå og triste hverdag! Ikke sådan at forstå at vores hverdag ikke er vigtig, for det er den. Det er netop i vores jordiske hverdag at vi er sat til at leve for en tid, sådan at Guds herligheds lys kan skinne gennem os. Det er netop i vores hverdag at vi skal række Guds kærlighed videre til andre i ord og gerning. Men det har vi netop de bedste forudsætninger for at gøre hvis vi husker på at det grå og triste ikke er alt hvad der er, men at den virkelige virkelighed er skøn og herlig. Jo mere vi giver os selv lov til at tro på det, desto mere vil vores liv blive præget af håb og glæde, som vi kan række videre til andre – og desto mere vil Guds virkelighed også smitte af på den hverdag vi lever i.

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

         Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.

         Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.

         Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

         Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

         Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.


Comments

Comments are closed.