Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger

Posted By on 19. januar 2021

Brylluppet i Kana: Gud gør vand til vin

Prædiken i Sct. Klemens og Rø kirker 2. søndag efter helligtrekonger 2021

Nikolaj Hartung Kjærby

 

Der var engang for længe siden en ung mand der hed Martin. Han var den ældste i en stor søskendeflok, og hans ambitiøse far ønskede at han skulle studere jura og blive advokat, men studiet sagde ham ikke ret meget, for jura handler jo om de love som vi mennesker har vedtaget, og Martin var meget mere interesseret i hvordan man lærer Gud at kende og lever efter hans vilje. At han ligefrem skulle gå i kloster, havde han dog ikke regnet med, men da han den 2. juli 1505 var på vej på hesteryg tilbage til universitet i den tyske by Erfurt efter at have besøgt sine forældre i Mansfeld, 85 km derfra, blev han fanget i et frygteligt uvejr, og da lynet slog ned næsten lige ved siden af ham, lovede han Gud at han ville blive munk hvis han slap levende igennem uvejret. Det løfte følte han sig forpligtet på, og blot 15 dage senere blev han optaget som novice i augustinerklosteret i Erfurt, til sin fars store ærgrelse. Livet i klosteret var imidlertid ikke helt som Martin havde forventet, for selvom han nu kunne bruge al sin energi på at søge Guds vilje ved at bruge flere timer hver dag i bøn, jævnligt at faste, og straks at skrifte enhver synd i sit liv som han blev opmærksom på, så var det som om det ikke var nok. Han kunne måske nok nå derhen hvor han hverken løj eller bagtalte nogen, og hvor han brugte alle sine vågne timer på bøn, bibellæsning og lignende fromhedsøvelser, men det var alt sammen bare et spil for galleriet, følte Martin, for han havde jo stadig lyst til at gøre alt det forkerte! Uanset hvor meget han strengte sig an, var og blev han en synder, og det pinte ham dybt og inderligt. Han klagede sin nød til generalvikaren for augustinerordenen i Tyskland, Johann von Staupitz, som gav ham det råd at holde op med at stræbe og i stedet overgive sig til Gud og Kristus. Men tanken om at overgive sin sag til Kristus skræmte Martin fra vid og sans, for var Kristus ikke netop den strenge dommer han gik og frygtede for? Nej, sagde Staupitz, Kristus er ham der gik i døden for at tage straffen for dine synder, og derfor skal du blot stole på ham.

Det forstod Martin (der i øvrigt hed Luther til efternavn) ikke straks, men nogle år senere faldt brikkerne endelig på plads for ham da han læste i Romerbrevets første kapitel om ”Guds retfærdighed” og pludselig forstod at det ikke handler om den retfærdighed Gud forlanger, men om den retfærdighed Gud skænker os når vi sætter vores lid til Jesus og hans død. Vi kan nemlig ikke selv leve op til Guds krav og vilje, uanset hvor hårdt vi prøver – det vidste Martin Luther om nogen, fordi han nok havde prøvet hårdere end nogen anden. Men: ”Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os. som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden”, som Paulus skriver i Romerbrevet (8,3-4). Selvom vi i os selv er og bliver uforbederlige syndere, så kan Gud forvandle os til noget andet. Fordi Jesus tog alle vores synder med sig i døden, så har vi adgang til et nyt liv hvor det ikke er vores syndige natur der styrer os, men derimod Guds Ånd. Men som Luther erfarede, er det ikke noget vi kan opnå ved at stræbe efter det, men kun ved at få det som en gave af Gud.

Dén åndelige sandhed illustreres fint af den beretning vi har hørt i dag, om dengang Jesus reddede brylluppet i Kana ved at forvandle vand til vin. Det er ret atypisk i forhold til de fleste andre mirakler Jesus udførte, for der var jo ikke nogen der var i fare for at dø af hverken sult eller sygdom i Kana, og derfor er der også gennem århundrederne blevet sat nogle spørgsmålstegn ved det. For hvad skulle det egentlig gøre godt for at Jesus fremtryllede en hel masse vin? Det var en luksusartikel, ikke noget der var nødvendigt for livets opretholdelse – og så var der endda tale om mængder som antyder at i hvert fald nogle af gæsterne nok har fået mere end et enkelt glas eller to! (karrene rummede hver to til tre ”spande”, står der, men det græske ord der er oversat med ”spand”, angiver en mængde på cirka 40 liter, så det var ikke mindre end 600 liter vin Jesus sørgede for!). Hvorfor spildte Jesus dog sine kræfter på det?

Tja, for det første havde den vin en større betydning i datidens kultur end vi nok helt kan forestille os. Ikke alene ville det have været en enorm ydmygelse for brudgommen at der ikke var vin nok, men nogle kommentatorer mener også at han risikerede at skulle betale en klækkelig erstatning til brudens forældre og de øvrige gæster. Men jeg tror der ligger endnu mere i miraklet end som så. Johannes, som fortæller os historien, kalder i hvert fald miraklet for et tegn, altså noget der har en betydning. Og for at springe mellemregningerne over, så tror jeg at grunden til at Jesus forvandlede vand til vin, var for at vise at han har magt til at forvandle – ikke kun vand, men også mennesker. Og grunden til at jeg tror det, er at han ikke bare bad tjenerne om at øse vand op og bringe det til skafferen; nej, vandet skulle først fyldes i nogle jødiske renselseskar. Hvorfor den overflødige ”mellemlanding”?

For at fortælle os noget, tror jeg. Formålet med de store kar var, som Johannes skriver, ”jødernes regler for renselse”. I datidens jødiske religion var det et krav at man skulle foretage en rituel afvaskning inden man kunne komme ind og tilbede Gud i templet. Oprindelig gjaldt den regel kun for de jødiske præster, men efterhånden blev den udvidet til at gælde hele folket, og farisæerne tog det skridtet videre så det ikke kun gjaldt gudstjenesten i templet, men også den personlige andagt derhjemme. Problemet var bare at sådan en ydre rituel afvaskning overhovedet ingen effekt havde på det indvendige. En synder kan vaske sine hænder så meget han vil; han er stadig en synder! Skal der ske en forandring i det indre menneske, så kræver det andet og mere end vand (og for lige at vende tilbage til Luther, så var det en af grundene til at han lagde så stærk vægt på at Gud selv handler i dåben, for gør Gud ikke det, så er dåben jo netop kun noget vand som intet formår i sig selv). Symbolikken bliver endnu stærkere af at der lige præcis var seks vandkar, for i jødisk talsymbolik symboliserer tallet 6 det ufuldkomne – modsat 7, som er fuldkommenhedens tal. De seks store vandkar symboliserer altså os mennesker og vores totale mangel på evne til at forbedre og forvandle os selv gennem vores egne anstrengelser. Men det som vi ikke selv kan, det kan Jesus! Han kan forvandle vand til vin så en brudgom undgår ydmygelse og økonomisk ruin – og han kan forvandle vores religiøse anstrengelsers kraftløse ”vand” til Helligåndens nye vin, som sprænger alle de gamle rammer. Nøglen til et liv hvor vi ikke slider os ihjel i et fortvivlet forsøg på at leve efter Guds vilje som den unge Luther gjorde, men i stedet lever i den frihed som Kristus har købt os fri til, ligger altså i at vi holder op med selv at forsøge at være gode nok og i stedet takker Gud for at han har gjort os gode nok gennem Jesu død og opstandelse og fortsat arbejder ved Helligånden som han har givet os, på at vores liv skal komme til at afspejle den forvandling.

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

         Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.

         Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.

         Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

         Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

         Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.


Comments

Comments are closed.