Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger 2021
Posted By admin on 12. januar 2021
Den tolvårige Jesus i templet: De glemte at tage Jesus med
Prædiken i Sct. Klemens og Rø kirker 1. søndag efter helligtrekonger 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
Helt ærligt, man glemmer da ikke sit barn!
Nogle af jer har måske set filmen Home Alone (eller Alene hjemme som den hed på dansk); en af alle tiders mest berømte julefilm der vist har været vist i fjernsynet stort set hvert år siden den havde premiere for 30 år siden. (Ja, det er 30 år siden!). Filmen handler om en storfamilie der skal på juleferie i Paris, men som sover over sig og derfor må skynde sig ud ad døren med stor panik for ikke at komme for sent til deres fly. Først da de er ankommet til lufthavnen, opdager de at de har glemt den otteårige Kevin, og resten af filmen handler så om hvordan Kevin ene dreng forsvarer sit hjem mod to uduelige indbrudstyve alt imens hans mor desperat forsøger at komme hjem til ham fra Paris. Det hele er inderligt urealistisk, men det er komediefilm jo tit, og nogle gange er det netop det der gør dem underholdende. Havde det derimod været i en seriøs dramafilm at et forældrepar kom til at tage af sted uden et af deres børn, så ville de fleste anmeldere nok indvende at det alligevel er et nummer for urealistisk; den slags sker ikke i virkeligheden!
Den evangelietekst vi har hørt i dag, er imidlertid ikke nogen komedie, så hvordan i alverden kunne Maria og Josef være så uansvarlige at påbegynde hjemrejsen fra Jerusalem uden at sikre sig at de havde den tolvårige Jesus med? Det kunne de fordi kulturen i Mellemøsten for 2000 år siden var en hel del anderledes end kulturen i Danmark i dag. ”Det kræver en landsby at opdrage et barn”, lyder et nigeriansk ordsprog, og det levede man også efter på Jesu tid. Fællesskabet i lokalsamfundet betød langt mere end det gør hos os; så meget at det faktisk var en ganske rimelig antagelse fra Josef og Marias side at deres store dreng befandt sig et eller andet sted i det store rejsefølge der skulle tilbage til det nordlige Israel efter påskefesten.
Det var en rimelig antagelse, ja, men det var ikke desto mindre en forkert antagelse. Og den forkerte antagelse kom til at koste dem tre dages bekymringer inden de endelig blev genforenet med Jesus. Og deraf kan vi lære at nogle gange er det ikke nok at stole på antagelser, uanset hvor rimelige de måtte være. Nogle gange er vi nødt til at sikre os at tingene nu også er i orden. Spørg bare en pilot; han eller hun kunne aldrig drømme om at lette uden at have sikret sig at alt ved flyet er som det skal være; her er det ikke nok med rimelige antagelser.
Jesus var selvfølgelig ikke et helt almindeligt barn, og det fandt Maria og Josef da også ud af da de fandt ham (hvis de altså nogensinde havde været i tvivl om det). I stedet for at undskylde da de bebrejder ham de bekymringer som han har voldt dem, vender han bebrejdelsen mod dem selv, og det er der sådan set ikke noget usædvanligt i (det gør min søn også tit når jeg irettesætter ham for et eller andet, og ind imellem har han ret), men den begrundelse Jesus giver, er usædvanlig: ”Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?” Jesus er altid der hvor Gud Fader er, og grunden til at Maria og Josef ikke kunne finde ham, var at de ikke var der hvor Faderen var.
Det der gjaldt for Josef og Maria for 2000 år siden, gælder også for os i dag: Vi må ikke bare lægge vores egne planer og så antage at Jesus nok følger med et eller andet sted i følget; nej, vi må sikre os at vi altid er der hvor Gud Fader er, sådan at vi har Jesus med! Men hvordan gør vi det? Jeg vil pege på to ting.
For det første: Vi må sørge for at Gud altid har vores opmærksomhed. Hvis Josef og Maria havde haft deres øjne på Jesus, så var han ikke blevet væk for dem, så enkelt er det. Og hvis (eller nok snarere: når) du og jeg af og til kan opleve at det er som om Jesus ikke rigtig er til stede i vores liv, så er det i langt de fleste, hvis ikke alle, tilfælde fordi vi ikke har sørget for at have vores opmærksomhed rettet mod ham, men er blevet distraheret af alt muligt andet – bekymringer, fornøjelser, eller måske noget så trivielt som vanetænkning. Så længe vi lever i denne verden, lever vi i tro og ikke i det, som kan ses, som Paulus udtrykker det (2 Kor 5,7), men det er kun alt for let at glemme det vi tror på, og lade os nøje med det vi kan se – og lade det afgøre vores prioriteter. Det ved Gud heldigvis godt, og derfor har han givet os nogle redskaber der kan hjælpe os til at blive ved med at leve i troen, nemlig ”De 4 B’er”: Bibelen, Bønnen, Brødre- og søstrefællesskabet i menigheden, samt Bordet med nadverens brød og vin, som vi desværre må undvære for tiden. Holder vi fast ved de ting, bliver det alt andet lige lettere for os ikke at tabe Jesus af syne.
For det andet: Bibelen fortæller os faktisk noget om hvor vi kan finde Gud henne. I Esajas’ Bog kapitel 57 vers 15 står der: ”For dette siger den højt ophøjede, som troner for evigt, og hvis navn er Hellig: Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at oplive den nedbøjede ånd og oplive det knuste hjerte” (min kursivering). Vil du vide hvor Gud er, så prøv at lede hos de knuste og nedbøjede, dem som ingen regner med, dem der har lidt nederlag i verden og har mistet troen på sig selv. Dengang Jesus gik på jorden, var han ganske ofte i selskab med de fattige, oversete, ringeagtede og foragtede, og det er han stadig. Hvis du her i 2021 øver dig i at se ethvert menneske du møder, som en uendeligt værdifuld bærer af Guds billede; en som Jesus elsker så højt at han gav sit liv for ham eller hende; ja, så tror jeg du er godt på vej mod at lære Jesus bedre at kende og vandre tættere sammen med ham.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments