Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger 2024
Posted By admin on 24. januar 2024
Den samaritanske kvinde: Gennemskuet!
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker 2. søndag efter helligtrekonger 2024
Nikolaj Hartung Kjærby
Den 27. august 2023 blev fem sønderjyske skoler ramt af et massivt hackerangreb. Det blev først opdaget fire dage senere, og først den 22. september blev de potentielle ofre for datalækket informeret. I første omgang fortalte skolerne, at der var blevet stjålet personfølsomme oplysninger fra op mod 8.000 elever og ansatte på EUC Syd, Sønderborg Statsskole, Gråsten Landbrugsskole, Privatskolen-Als og Sønderborg International School, men en uge senere kom det frem at der var blevet sendt over 40.000 underretninger ud til blandt andre nuværende og tidligere ansatte, elever og forældre om, at deres eller deres børns data kunne være blevet stjålet, og en ekspert i cybersikkerhed beskrev det som noget af det værste han nogensinde havde set.[1] Ordet ”data” er imidlertid ret intetsigende, så når jeg hører den slags nyheder, kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv hvad det er for en slags data der er tale om, og hvorfor det er et problem at de blev lækket. Svaret på de spørgsmål fremgik imidlertid af pressedækningen af det store hackerangreb. Hos DR kan man eksempelvis læse at deres techkorrespondent, Henrik Moltke, har set eksempler på de data, som er blevet lagt ud, og efterfølgende sagde: ”Der er tale om usædvanligt følsomme oplysninger. Jeg har set screenshots med henvisninger til udredninger af funktionsnedsættelser, der er kørekort, alle mulige forskellige data, som har med børn og unge at gøre, og det er ikke godt.” Det fremgår også at der indgår cpr-numre, adresser, telefonnumre og notater fra interne samtaler.[2]
Og hvorfor er det så et problem at de pågældende data er blevet lækket? Svaret afhænger af hvilken type data der er tale om. Cpr-numre er en personfølsom oplysning fordi man kan misbruge et cpr-nummer til at få adgang til andre følsomme oplysninger og til at foretage finansielle transaktioner, så der er helt lavpraktiske årsager til at de færreste har lyst til at dele deres personnummer med hele verden (med Kim Larsen som en markant undtagelse, må man sige; han brugte jo sit som titel på albummet 231045-0637, som han udgav i 1979). Adresser og telefonnumre er knap så følsomme, for dem kan man jo tit og ofte finde på Krak og andre offentligt tilgængelige steder (min egen adresse og telefonnummer fremgår af både Klynge-Avisen og kirkens hjemmeside), men der er mennesker der har adressebeskyttelse og/eller hemmeligt telefonnummer, for eksempel fordi de har været udsat for chikane eller nærer en begrundet frygt for at blive det, og derfor betragtes adresser og telefonnumre også som følsomme oplysninger. (Det samme gælder i øvrigt e-mail-adresser, blev jeg belært om da jeg på et tidspunkt sendte en mail til en gruppe mennesker uden at skjule deres e-mail-adresser).
Men der er en anden kategori af oplysninger som er følsomme af en helt anden årsag – ikke fordi de kan misbruges til at skade os direkte på den ene eller den anden måde, men fordi der bare er ting som vi ikke har lyst til at alle skal vide om os. I tilfældet med skolerne i Sønderjylland gælder det for eksempel henvisninger til udredninger af funktionsnedsættelser, men det kan også være andre helbredsoplysninger, eller oplysninger om seksuel orientering, religiøs og politisk overbevisning, eller ens straffeattest.
Alle de forskellige kategorier af personfølsomme oplysninger er beskyttet af lovgivningen, ikke mindst som følge af det EU-direktiv der forkortes GDPR (og jeg kan aldrig huske hvad det står for, så jeg var nødt til at google det da jeg skrev min prædiken: det står for General Data Protection Regulation, som man kan oversætte til Det Generelle Databeskyttelsesregulativ). GDPR sætter meget stramme regler op for hvordan offentlige myndigheder og private myndigheder skal håndtere borgeres personfølsomme oplysninger. Når det gælder de oplysninger vi vælger at betro andre mennesker i den private sfære, er vi derimod ikke beskyttet af nogen lovgivning (og med ”den private sfære” mener jeg venner og bekendte som ikke har en professionel relation til os, for de ting der bliver betroet til læger og psykologer og præster og skolelærere og lignende under udførelsen af deres arbejde, er jo belagt med tavshedspligt). Når vi betror en hemmelighed til en ven, er det ene og alene et tillidsspørgsmål om vi tør stole på at det vi betror, ikke kommer videre. Og så meget desto mere forrådt kan vi føle os hvis vi pludselig møder et menneske der ved noget dybt privat om os, som vi i hvert fald ikke selv har betroet vedkommende. Nogle mennesker vil endda misbruge den slags viden til afpresning.
Men hvad der næsten ville være endnu værre, ville være at møde nogen der vidste noget om os som de ikke havde fået at vide ved at nogen af vores venner der havde talt over sig, men simpelt hen fordi de kunne læse vores tanker eller se ind i vores hjerte – det ville skræmme livet af de fleste af os, tror jeg! Det udnytter forfatteren Lene Kaaberbøl blandt andet i sin berømte børnebogsserie om Skammerens børn, som handler om en pige ved navn Dina, der har en overnaturlig evne til at se alt hvad folk skammer sig over, når hun kigger dem i øjnene. Derfor har hun meget svært ved at få venner, for der er ingen der tør lade hende se dem i øjnene – og det forstår man jo egentlig godt at de ikke har.
Med alt det in mente, så kan I forhåbentlig sætte jer ind i hvordan den samaritanske kvinde må have haft det da hun sagde til Jesus at hun ikke havde nogen mand, og Jesus prompte replicerede: ”Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.” Man kan næsten høre hendes underkæbe ramme kanten af brønden, ikke sandt – hvor i alverden vidste han dog det fra? Og hvad der var lige så vigtigt: Hvad havde han tænkt sig at gøre med den viden? ”Viden er magt”, siger man, og det at denne fremmede vidste alt om at hun ikke just var noget dydsmønster hvad seksualmoral angik, gav ham magt til – ja, hvis de andre i byen ikke kendte hendes hemmelighed i forvejen, kunne hun risikere at Jesus ville løbe ind i byen og fortælle dem det hele, men hun kunne også risikere det der var endnu værre, for hun ræsonnerer sig helt korrekt frem til at når en mand der aldrig havde set hende før, vidste den slags, så måtte han være en profet, altså en mand med en særlig privilegeret adgang til Gud – og hvad mon Gud i grunden mente om hendes livsførelse? Ikke kun det at hun havde haft fem mænd og nu levede sammen med en der ikke var hendes mand, men måske også en hel masse andre, endnu mere skammelige ting? Du kan jo prøve at sætte dig selv i hendes sted: Hvis du stod foran en der vidste alt om dig, ville du så stå ved det alt sammen med oprejst pande? Har du det ligesom Frank Sinatra, der i en af sine mest berømte sange synger: ”Regrets – I’ve had a few, but then again, too few to mention” (”Jeg har fortrudt nogle få ting, men så få at det ikke er værd at tale om”), eller har du det ligesom de fleste af os andre, at du ville lede efter et musehul hvis alle dine hemmeligheder blev afsløret?
I første omgang forsøger kvinden at slippe ud af den prekære situation ved at skifte emne og spørge om profetens syn på et teologisk stridsspørgsmål der ikke har noget med hende personligt at gøre, nemlig om det er jødernes tempel i Jerusalem eller samaritanernes tempel på bjerget Garizim, der er Guds sande tempel. Men det får hun ikke ret meget ud af, for Jesus bringer hende straks tilbage på sporet ved at sige at fra nu af handler det slet ikke om geografi, men ”de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed.” Hvad betyder det? Jeg tror det betyder at Guds sande ”tempel” er der hvor vi ikke forsøger at flygte fra den barske sandhed om os selv. Jesus har allerede rost kvinden for at tale sandt da hun sagde: ”Jeg har ingen mand”, selvom det vist var hvad man plejer at kalde ”en sandhed med modifikationer”, og nu inviterer han hende så dybere ind i sandhedens verden ved at lade hende forstå at han allerede ved alt det som hun forsøger at skjule. Spørgsmålet er nu om hun vælger at flygte fra ham ligesom vennerne flygtede fra Dina i Skammerens børn, eller om hun vover at stå ved sit liv, sådan som det nu engang ser ud.
Den tekst vi hørte, sluttede før vi nåede at få svar på hvad hun valgte, men hvis vi læser et par vers længere frem i det kapitel teksten er taget fra, så står der: ”Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen” – for at slippe for at forholde sig til Jesus? Nej, tværtimod: Hun og sagde til folk: ’Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort’” (Joh 4,29). Hendes reaktion var altså ikke frygt og flugt, men snarere begejstring og frimodighed. Mærkeligt ikke? Hvor kom det fra?
Jeg tror det kom fra at hun mærkede at Jesus ikke ville bruge sin viden om hende imod hende, men at han tværtimod ville sætte hende i frihed. Tidligere i deres samtale havde han sagt, som vi hørte, at hvis bare hun ville spørge ham, så ville han give hende levende vand, så hun aldrig mere skulle tørste. Vi mennesker tørster efter mange forskellige ting: kærlighed, fred, anerkendelse, accept – og det er netop de ting Jesus kom til jorden for at give os i stedet for vores skam. Og det gør han vel at mærke ikke ved at lulle os i søvn med søde løgne om at det i virkeligheden ikke står så slemt til med os – nej, han bringer tværtimod alt det vi forsøger at glemme og skjule for os selv, frem i lyset, så vi kan blive helbredt for det. For oven i alle de ubehagelige sandheder om os er der en endnu dybere sandhed, og det er at Gud elsker os grænseløst og ubetinget. Som der står i det kapitel af Johannesevangeliet der kommer umiddelbart før beretningen om den samaritanske kvinde ved brønden: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Det vers rummer faktisk hele kristendommens essens i en nøddeskal, og derfor kaldes det også undertiden ”den lille bibel”. Det står i Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16 – John 3:16, som man siger på engelsk.
Jesus gav sit liv for os, for at vi kunne få et helt nyt liv, hvor vi ikke længere er defineret af alt det vi skammer os over, men af Guds kærlighed til os. Men det kræver at vi er villige til at lade ham komme til, også i de dybeste og mørkeste kroge af vores sind. Det kan vi til gengæld roligt gøre, for Jesus er ikke nogen ”skammer”; han er en frelser.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
[1] https://www.dr.dk/nyheder/indland/laek-af-personfoelsomme-data-har-ramt-langt-flere-end-foerst-antaget-noget-af-det
[2] https://www.dr.dk/nyheder/indland/elever-har-faaet-laekket-foelsomme-oplysninger-i-hackerangreb-maaske-en-af-det-mest
Comments