Videoprædiken til nytårsdag 2021
Posted By admin on 5. januar 2021
Jesu omskærelse: Herrens år
Prædiken i Sct. Klemens Kirke nytårsdag 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
Så slap vi endelig af med 2020! Som der stod i et opslag der cirkulerede på de sociale medier i årets sidste måneder: ”I år vil jeg helt sikkert holde mig vågen nytårsaften – ikke så meget for at byde det nye år velkommen, men for at sikre mig at det gamle forsvinder!” Men jeg er ked af at sige det: Der var ikke noget der med et trylleslag blev anderledes da midnatsklokken slog i nat – i hvert fald ikke andet end årstallet. Der er ikke i sig selv noget særligt ved det tidspunkt hvor vi ringer det nye år ind; det kunne vi i princippet have valgt at gøre på en hvilken som helst dato – og nytåret bliver da også fejret på forskellige tidspunkter i de forskellige kulturer der har formet vores verden. Det kinesiske nytår fejres for eksempel i det tidlige forår (i år er det den 12. februar), og det jødiske nytår, Rosh Hashanah, falder i den måned som vi kalder september. Men så er 1. januar vel det kristne nytår? Næ, egentlig ikke specielt. Det er mere korrekt at sige at det er det romerske nytår, for det var i det gamle Rom at man fandt på at fejre nytåret den 1. januar, og det begyndte man på cirka 150 år før Jesu fødsel. Efter at Romerriget blev kristnet blev det endda ad flere omgange besluttet at det ville være mere passende at regne årets begyndelse fra juledag, påskedag eller Mariæ bebudelse, men det slog aldrig rigtig an i den brede befolkning, og da vores nuværende kalendersystem (det vi kalder ”den gregorianske kalender”) blev indført i 1500-tallet, tog man konsekvensen og slog én gang for alle fast at året begynder den 1. januar. Men der er altså ingen teologiske begrundelser for det, kun rent praktiske. Rent fysisk kunne man også argumentere for at det ville give bedre mening at fejre nytåret i forbindelse med enten vintersolhverv eller forårsjævndøgn i stedet for 10 dage efter vintersolhverv som vi gør nu. Men sådan er der så meget. Og i det mindste er der en skøn symbolik i at den dag vi har valgt at fejre nytåret, tilfældigvis falder sammen med den gamle kristne fest for navngivningen af Jesus – det vil jeg vende tilbage til. I England blev den gregorianske kalender i øvrigt ikke indført før i 1752, og indtil da faldt det engelske nytår den 25. marts!
Jeg nævnte før det kinesiske nytår, som i år falder den 12. februar. Som nogle af jer måske ved, så opererer den kinesiske kalender med tolv forskellige totemdyr der på skift præsiderer over et år hver. Det pågældende år anses så for at besidde nogle af de samme egenskaber som det pågældende dyr besidder i traditionel kinesisk tankegang. Foruden de tolv dyr opereres der også med en cyklus af de fem elementer jord, ild, træ, vand og metal, sådan at den samlede cyklus er på 60 år, nemlig 5 x 12. Alt det er jeg ikke ret meget inde i, men jeg har dog hørt i medierne, når de hvert år rapporterer fra det kinesiske nytår, at nu er det ”Dragens år” eller ”Grisens år” eller ”Abens år”. Det år der slutter i næste måned, har i øvrigt været ”Rottens år”, og et eller andet sted kan vi vel godt enes med kineserne om at det i hvert fald har været helt til rotterne!
I Vesten opererer vi ikke på samme måde med at årene hører sammen med bestemte totemdyr – og som kristne gør vi i særdeleshed ikke, for vi tror jo på at der er en der er stærkere end alle de åndemagter der hævder at have magt over de forskellige år, nemlig Jesus, som ved sin død og opstandelse ”afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog”, som Paulus udtrykker det i Kolossenserbrevet (2,15). Derfor er det år vi i dag tager hul på, hverken Rottens eller Oksens eller Tigerens år, men Herrens år. Det er hvert år nemlig! Vi er nu i det Herrens år 2021, og det år vi har taget afsked med, ja, det var det Herrens år 2020 – uanset hvor meget til rotterne vi ellers måtte synes at det var!
Det er derfor jeg synes der er en fin symbolik i at den dag hvor vores nytårsfejring tilfældigvis er havnet, er Jesu navnedag. Man skulle næsten tro at det var en guddommeligt orkestreret tilfældighed – og det er det måske også, hvem ved? Grunden til at det er Jesu navnedag, er naturligvis at det er den ottende dag efter Jesu fødsel, og efter jødisk skik fik Jesus sit navn da han blev omskåret på ottendedagen efter sin fødsel. Jesus var nemlig jøde (det blev mine konfirmander meget overraskede over at få at vide!), og han levede efter de jødiske skikke gennem hele sit jordiske liv. Det navn han fik, var også et helt almindeligt jødisk navn, og som alle andre navne i den kultur har det en betydning. Navnet Jesus (eller Jeshua, som det lyder på hebraisk) betyder ”Herren frelser”. Som vi hørte i den korte evangelielæsning, var det et navn som Guds engel havde givet ham allerede før han blev undfanget, og begrundelsen for det navn kan vi læse i Matthæusevangeliet kapitel 1 vers 21, hvor englen siger til Josef: ”Du skal give ham navnet Jesus, for han skal frelse sit folk fra deres synder”. Det navn han fik da han blev omskåret, rummer nøglen til hvorfor alle år verden siden har set, har været ”Herrens år”, nemlig fordi det at Jesus har levet, er død og er opstået fra de døde, har forandret vores virkelighed for evigt.
Det gjorde ondt på Jesus at blive omskåret, og det blødte også. Sådan var det i en tid hvor man hverken havde adgang til lokalbedøvelse eller hæmostase, og nogle jødiske teologer mener den dag i dag at såvel smerte som blod er nødvendigt for at omskæringen er gyldig, men det er en helt anden diskussion – vi kristne har heldigvis et helt andet og ublodigt pagtstegn! [nemlig dåben] Men kostede det Jesus blod og smerte at få sit navn, så kostede det ham langt mere at leve op til det! Den måde Jesus frelste os på, var nemlig ved at give sit liv og sit blod for at tilintetgøre alt det onde i verden. Man kan nemlig ikke fordrive ondt med ondt og man kan ikke bekæmpe had med had. Men fordi Jesus lod det onde ramme ham selv og bar det på sin krop, kunne han overvinde det, og selv døden kunne ikke holde fast på ham hvis kærlighed var så stor at han gav afkald på himlens herlighed og led døden for at bære en skyld der ikke engang var hans egen.
Fordi Jesus overvandt det onde, har det ingen magt over os længere. Jo, smerte og sorg og lidelse og frustration er stadig en del af menneskelivet, og vi kristne er ikke undtaget fra det. Men uanset hvad der sker med os i denne verden, tilhører vi Gud, og den herlighed han har til os hjemme i himlen, kan ingen røve fra os. Derfor kan vi være frimodige og glade, uanset hvor meget til rotterne vores omstændigheder er, for året er og bliver Herrens – hvert år, så længe vi lever!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments