Videoprædiken til helligtrekongers søndag 2021
Posted By admin on 5. januar 2021
De vise mænd: People will come
Videoprædiken til helligtrekongers søndag 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
”Der er nogle mennesker der tror at fodbold er et spørgsmål om liv og død. Jeg er meget skuffet over den indstilling. Jeg kan forsikre jer om at det er langt, langt vigtigere end det.” Sådan sagde en af de mest berømte fodboldtrænere i sportens historie, nemlig Bill Shankly, der var manager for Liverpool F.C. fra 1959 til 1974. Han sagde det naturligvis med et glimt i øjet, men som Piet Hein engang bemærkede, så har den der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt, fattet begge dele dårligt – og sandt er det i hvert fald at mange fodboldklubber nærmest er blevet en slags religioner for deres fans, til tider i en grad hvor det ikke er sundt længere.
Ovre på den anden side af Atlanten, i USA, går de ikke så meget op i fodbold – i hvert fald ikke i rigtig fodbold (de har jo et andet spil som de kalder football, og som de går mere op i). Til gengæld har en anden sportsgren, nemlig baseball, i langt over 100 år haft en betydning i den amerikanske kultur, som jeg vil tro ligefrem overgår fodboldens betydning i Europa. Det sendte i hvert fald chokbølger gennem det meste af den amerikanske befolkning da det for 100 år siden kom frem at otte spillere fra stjerneholdet Chicago White Sox havde ladet sig bestikke til at tabe mesterskabskampen med vilje – pludselig havde nationalsporten mistet sin uskyld, og millioner af unge mennesker måtte se deres idoler falde ned fra piedestalen. De otte spillere blev idømt livsvarig karantæne fra professionel baseball, men et par stykker af dem, deriblandt publikums yndling, ”Shoeless” Joe Jackson, hævdede til deres dødsdag at de altså var uskyldige, og det gav anledning til en del ond luft mellem de fans der troede på dem, og dem der ikke gjorde.
Det er den konflikt der danner baggrund for handlingen i den fantastiske film Field of Dreams fra 1989 med Kevin Costner i hovedrollen. Det er en film der på overfladen handler enormt meget om baseball, men som i virkeligheden handler mindst lige så meget om tro, og derfor er det en af mine yndlingsfilm selvom jeg ellers overhovedet ikke interesserer mig for baseball. Filmens hovedperson, Ray Kinsella, bor sammen med sin kone Annie og deres lille datter Karin på en landejendom i Iowa hvor de forsøger at få enderne til at mødes ved at dyrke majs. Økonomien er stram, men der er noget andet der piner Ray endnu mere, og det er at han aldrig nåede at blive forsonet med sin nu afdøde far. Rays far var en af dem der stædigt fastholdt at Shoeless Joe Jackson var uskyldig, mens Ray på sin side hånede sin far for at han havde en forbryder som sin helt. En dag hvor Ray går rundt ude i sin majsmark, hører han en stemme der siger: ”Hvis du bygger den, kommer han.” Han har på fornemmelsen at det betyder at hvis han bygger en baseballbane, så vil den ellers for længst afdøde Shoeless Joe få chancen for at spille baseball igen. Annie går modstræbende med til at de omdanner en del af deres majsmark til en baseballbane med lysmaster og det hele, selvom det vil betyde at de mister en del af den indtægt de er så afhængige af. Månederne går, og Ray begynder at tvivle på det hele, men så sker det pludselig en aften at lille Karin ser en mand i baseballtøj gå rundt ude på banen. Ray skynder sig derud og opdager at det er ingen anden end Shoeless Joe Jackson, som han så ud i 1920. Joe spørger om han må tage sine syv holdkammerater med så de kan spille igen, hvilket Ray naturligvis siger ja til, hvorefter Joes holdkammerater dukker op inde mellem de mandshøje majsplanter. Det er dog kun Ray, Annie og Karin der kan se spillerne, og folk der ser dem sidde og heppe foran en tilsyneladende tom bane, tror de ikke er rigtig kloge. Senere lyder stemmen i majsmarken igen, denne gang med en instruks om at ”lindre hans smerte”, og af grunde som det ville tage for lang tid at forklare her, får det Ray til at opsøge en desillusioneret forfatter ved navn Terence Mann, der da også bliver ikke så lidt trøstet af mødet med Shoeless Joe og kompagni. Rays og hans families pengeproblemer er imidlertid ikke blevet mindre af eventyret med de døde baseballspillere, og da Annies bror Mark (der jo ikke kan se spillerne) dukker op og tilbyder at købe jorden med en trussel om at kreditorerne ellers vil sende Ray til inkasso i morgen, ved Ray ikke sine levende råd. Men Terence Mann forsikrer ham om at folk vil komme i stort tal for at genopleve deres barndoms uskyld, og at Ray vil kunne leve af entréindtægterne. Smilende og optimistisk insisterende gentager han: ”People will come, Ray! People will come!” Og pludselig kan Mark også se baseballspillerne. Filmen slutter med at Shoeless Joe inviterer Terence Mann til at følge med spillerne ind mellem majsplanterne så han kan skrive om det de vil vise ham derinde. Ray vil også med, men det giver Shoeless Joe ham ikke lov til. Det bliver Ray vred over. Han minder Joe og Terence om hvor meget han har ofret, og spørger dem: ”Hvad har jeg ud af det?”, men Joe ser skuffet på ham og siger: ”Var det derfor du gjorde det? For at du skulle få noget ud af det?” Det viser sig dog at Ray i den grad får noget ud af det, for ikke alene går Terence Manns forudsigelse om de mange folk der ville komme, i opfyldelse, men en ung udgave af Rays afdøde far dukker også pludselig op på baseballbanen. Ray forstår at den person der ville komme hvis han byggede baseballbanen, var hans far, og at den smerte der skulle lindres, ikke først og fremmest var Terence Manns, men Rays egen.
”Det lyder som en god film, Nikolaj, tak for anmeldelsen, men hvad i alverden har den med de hellige tre konger at gøre?!” Det var faktisk lige det jeg ventede på at du ville spørge om! Det der fik mig til at tænke på Field of Dreams, var først og fremmest læsningen fra Det Gamle Testamente, hvor Jerusalem får et løfte der minder lidt om det Ray Kinsella fik af Terence Mann: ”People will come!” ”Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans. Løft blikket, og se dig omkring: De samles alle og kommer til dig”. Det er selvfølgelig ikke for at se på afdøde baseballspillere at alle folkeslagene kommer til Jerusalem; det er derimod fordi Herrens herlighed er til stede dér, mens resten af verden ligger hen i mørke. Jeg tror at selv en amerikaner ville give mig ret i at det er endnu større end baseball! Det at der skulle komme en dag hvor alverdens folkeslag (hvoraf de fleste var større og mægtigere end Israel) ville komme til Jerusalem og bøje sig for Israels Gud, var en central del af israelitternes selvopfattelse i århundrederne forud for Jesu fødsel, og derfor passede det i og for sig som fod i hose da nogle fornemme mænd fra et fjernt land dukkede op i Jerusalem for at tilbede jødernes konge. Det var som en opfyldelse af Esajas’ profeti.
Alligevel blev kong Herodes ikke begejstret; han blev tværtimod forfærdet. Der var nemlig ikke nogen nyfødte i hans egen kongefamilie, så hvis der var født en konge, kunne det kun være en rival til tronen, og hvis der var noget Herodes ikke tålte, så var det at nogen udfordrede hans magt – han havde endda dræbt flere af sine egne familiemedlemmer fordi han var bange for at de ville prøve at tage magten fra ham. Det viste sig da også at det slet ikke var i Jerusalem at den nyfødte konge befandt sig, men derimod i Betlehem. Det sted hvor Herrens herlighed var brudt frem, var ikke i Herodes’ kongepalads, men i en ydmyg stald, ”uden spir og kongetrone, der kun sad en fattig kone, vugged’ barnet i sit skød”. Og ligesom de døde baseballspillere til at begynde med var usynlige for alle andre end Ray og hans familie, var den guddommelige herlighed der hvilede over Jesus, også usynlig. Derfor var der mange der afviste ham, og det endte endda med at han blev slået ihjel af sit eget folks ledere. Men efter sin opstandelse sendte han sine disciple ud i hele verden for at invitere alverdens folkeslag til at komme og se Guds herlighed. Og siden da er det gået som Esajas forudsagde: Folk er kommet! Folk er kommet til Guds kirke fordi de har mærket at i kirken strålede Guds lys, og i dag er der mere end 2 milliarder mennesker verden over der bekender sig til kristendommen.
Men mens kristendommen stadig er i vækst mange steder i Afrika og Asien, så ser det anderledes ud her i Europa. Den danske Folkekirkes medlemstal går tilbage år for år, og selvom der opstår mange nye uafhængige frimenigheder og frikirker, så kan de ikke opveje tilbagegangen i Folkekirken og de gamle frikirkesamfund. Hvorfor er det sådan? Hvorfor flokkes mennesker ikke om vores kirker? Står Guds løfter ikke ved magt længere?
Jo, Guds løfter står altid ved magt, men spørgsmålet er om vi er holdt op med at handle på dem. Folk begyndte ikke at strømme til Ray Kinsellas majsmarker før han havde taget et skridt i tro og anlagt en baseballbane i lydighed mod stemmen i majsmarken, vel vidende at det kunne føre ham i økonomisk ruin. Der er nemlig ikke noget særligt ved en majsmark i Iowa; det der gjorde Rays mark til noget særligt, var at Shoeless Joe Jackson var der! På samme måde er der ikke noget særligt ved en kirkebygning i Klemensker eller Rø eller hvor den nu måtte befinde sig; det eneste der kan gøre vores kirker til noget særligt, er hvis Gud er der!
Det som Ray skulle gøre for at folk kunne komme til at møde Shoeless Joe, var noget ganske konkret, nemlig at bygge en baseballbane – men hvad skal vi gøre for at folk kan komme til at møde Gud? I virkeligheden skal vi ikke gøre ret meget, for Gud har allerede selv gjort det der skal til. Det hørte vi i dagens anden læsning: ”Da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus”. Allerede da vi blev døbt, udgød Gud sin herlighed over os, så Gud er allerede til stede i vores majsmark, så at sige! Problemet er bare at vi har det med at glemme det, og så bliver vi optaget af alt muligt andet. Ligesom Ray stiller vi spørgsmålet: ”Hvad har jeg ud af det?”, og ligesom Herodes bliver vi forfærdede ved tanken om at noget kan true vores egen magt over vores liv – alt sammen til ingen verdens nytte og med intet verdens formål, for Gud har allerede givet os alt hvad vi har brug for. Gud skal nok sørge for at vores smerte bliver lindret, men det kræver at vi søger hans formål i stedet for vores egne. Som præst kunne jeg selvfølgelig godt tænke mig at de kirker hvor jeg prædiker, var fulde til sidste plads hver søndag (også når den tid forhåbentlig snart kommer igen hvor vi må fylde kirkerne til sidste plads), men hvis det er det der er mit mål, så har jeg fuldstændig misforstået hvad det drejer sig om. Det eneste der betyder noget, er at mennesker møder Gud! Og jeg tror at jo mere det bliver vores eneste ønske, desto større bliver chancen for at vi får lov til at se det ønske gå i opfyldelse.
Derfor: Skal jeg endelig pege på noget som vi kan gøre, så er det at bede – bede Gud om at mennesker må møde ham, og bede om at han i højere grad vil gøre det til vores længsel at mennesker må møde ham. Og er der så noget særligt som han vil have os til at gøre – måske noget der i radikalitet kan måle sig med at anlægge en baseballbane i en majsmark – så skal han nok sørge for at gøre os opmærksomme på det. Når vi en gang om måneden har arrangementet Tid til Gud i Rø Kirke, er en del af formålet at tage os tid til sammen at lytte til Gud for at finde ud af hvad han helt konkret har af planer for det sted hvor han har sat os, dig og mig. Men vi behøver ingen særlige overnaturlige åbenbaringer for at vide at vi skal række ud til vores medmennesker med den samme kærlighed som Gud har rakt ud til os med – det kan vi slå op i Bibelen og læse at vi skal gøre. Bede til Gud og adlyde hans bud, det er vores sag. Resten er op til Gud, men vi må have lov til at tro på at hvis vi stoler på ham og lader ham få førstepladsen i vores liv, så vil hans herlighed også vise sig over os. ”People will come!”
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments