Prædiken til påskedag 2022

Posted By on 19. april 2022

Jesu opstandelse: Det er ikke os der skal være bange!

Prædiken i Sct. Klemens Kirke påskedag 2022

Nikolaj Hartung Kjærby

 

”Hun ligner en engel.” Sådan siger vi nogle gange når vi skal beskrive en persons udseende. Egentlig et lidt sjovt udtryk, synes jeg, for hvis man skal blive spor klogere af at få at vide at en person ligner en engel, så kræver det jo at man ved hvordan en engel ser ud, og det ved jeg ikke hvor mange mennesker der ved. Jeg kender i hvert fald kun få der nogensinde har set en engel.

                      Man kan selvfølgelig godt have et rimelig klart billede af hvordan noget ser ud, selvom man aldrig har set det. For eksempel: Hvor mange af jer har set en enhjørning? (pause) Men da jeg sagde ”enhjørning”, hvor mange af jer havde så et klart billede af hvad det var for et væsen jeg spurgte jer om I havde set? (pause) Ja, der ser I! Men interessant nok har enhjørninger forandret sig meget gennem de seneste årtier. I dag opfatter mange en enhjørning som et nærmest pyssenysset væsen med regnbuefarver og glimmer, hvilket må siges at være temmelig meget anderledes end det dødsensfarlige og utæmmelige vilddyr som enhjørningen traditionelt har været opfattet som. Hele ideen om en enhjørning stammer i øvrigt fra den græske historiker Ktesias, der levede i det femte århundrede før vor tidsregning, og som kunne fortælle sine undrende landsmænd at han under et ophold i Persien hørte de lokale fortælle at der i Indien levede vildæsler med et enkelt 70 centimeter langt horn. Han havde ikke selv set dyret, og det havde de der fortalte ham om det, måske heller ikke, men de fleste moderne forskere er enige om at beskrivelsen i virkeligheden omhandlede et næsehorn. Så de fleste danskere har faktisk set en ”enhjørning” i Zoologisk Have; den lignede bare ikke det billede som vores kultur efterhånden har fået skabt af hvordan en enhjørning ser ud.

                      På samme måde tror jeg heller ikke at de to Maria’er der gik ud til Jesu grav påskemorgen, ville kunne se ret mange ligheder mellem den engel de så, og den opfattelse som de fleste moderne danskere har af hvordan en engel ser ud. For det første har vi på et tidspunkt fået den opfattelse at engle er af hunkøn, til trods for at alle navngivne engle i Bibelen har mandsnavne, men det er muligvis mindre vigtigt, for engle er jo åndevæsener og er dermed slet ikke kønnede på samme måde som vi mennesker er. Mere alvorligt er det at vi har fået gjort engle omtrent lige så pyssenyssede som enhjørninger. Når vi siger at en person ”ligner en engel”, mener vi jo som regel at vedkommende er overjordisk smuk og blid eller noget i den stil. Det harmonerer i sandhed ikke særlig godt med den beskrivelse Matthæus giver os af englen ved Jesu grav: ”Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde.” Smuk har englen måske nok været, men også frygtindgydende! ”De, der holdt vagt”, var romerske soldater som Pilatus havde udkommanderet på opfordring fra ypperstepræsterne, som frygtede at disciplene ville stjæle Jesu lig for bagefter at hævde at Jesus var opstået fra de døde. Hvor mange vagter der var, og hvor stærke og tungt bevæbnede de var, fortæller evangelierne os ikke noget om, men de var i hvert fald mange nok og stærke nok og bevæbnede nok til at ypperstepræsterne mente at de ville kunne hamle op med tolv vrede disciple, hvoraf den ene lige havde hugget et øre af ypperstepræstens tjener (Matt 26,51). Men da de så en enkelt engel, blev de altså fuldstændig lammede af skræk. Prøv lige at overveje hvad det fortæller os om hvad det vil sige at ”ligne en engel”, og hvordan du mon selv ville reagere hvis du så en!

                      Jeg tror i hvert fald ikke det er tilfældigt at det første englen sagde til Maria og Maria, var: ”Frygt ikke!”, for det har de garanteret haft grund til at høre. Den ene af de to Maria’er havde i øvrigt mødt en engel før, nemlig da Gabriel fortalte hende at hun skulle føde Guds søn, og også ved den lejlighed måtte englen sige: ”Frygt ikke!” fordi hun blev så forskrækket da han dukkede op. Men hvordan overbeviser man nogen om at der ikke er noget at være bange for, når man lige har fået en deling soldater til at falde om af skræk? Jo, her er det en fordel at have adgang til den græske grundtekst, hvor vi kan se at det englen siger til kvinderne, ikke kun er ”Frygt ikke!”, men ”Frygt I ikke!” Sådan ville vi normalt ikke sige på dansk, men vi kan dog godt sige ting som ”Gør du det!” eller ”Hold I bare fri resten af dagen!” På græsk er det mere almindeligt at inkludere ”du” eller ”I” i en sætning i bydemåde, især hvis man vil understrege at bydemåden specifikt gælder for den eller de personer man taler til, til forskel fra andre. Sætningen ”Frygt I ikke” kan altså også oversættes: ”Det er ikke jer der skal være bange!” – underforstået: det er der andre der har grund til at være! Det er jo nemlig ikke for sjov at de engle der forekommer i Bibelen, er vældige og frygtindgydende – det er de fordi de har en vældig og frygtindgydende fjende at bekæmpe, nemlig Djævelen og hans hær af håndlangere fra helvede. Ondskabens hær har i sandhed grund til at være bange for Guds engle! Men det har Guds børn ikke, for englene er tro tjenere af vores himmelske Far, som elsker os grænseløst og ubetinget.

                      Som jeg allerede har været inde på, er der andre steder i Bibelen hvor engle viser sig for mennesker med ordene: ”Frygt ikke!”, så hvorfor tilføjer englen så netop i dette tilfælde det lille ord ”I” (som I øvrigt ikke er helt så lille på græsk som på dansk; det græske ord for ”I” er på fem bogstaver)? Det tror jeg den gør fordi det der lige er sket, nemlig at Jesus er opstået, er noget som frem for alt andet giver Djævelen og alt hans væsen grund til at ryste i bukserne (eller hvad han nu har på). Jesus vidste ganske vist godt selv, da han hang på korset og skulle til at dø, at sejren var vundet; det var derfor han sagde: ”Det er fuldbragt!” (”og bedre ord blev aldrig sagt”, som Thomas Kingo tilføjer i sin salme ”Gak under Jesu kors at stå”). Gud Fader vidste det selvfølgelig også, og sikkert også de hellige engle. Men for alle andre – inklusive Djævelen, vil jeg tro – var luften ladet med spænding: Var det sandt hvad Jesus havde sagt? Ville hans offer virkelig kunne overvinde selveste døden?

Det vi skal huske, er at Jesus var fuldt og helt menneske. Ganske vist var han også fuldt og helt Gud, men det ændrer ikke på at han var fuldt og helt menneske. Han lod ikke bare som om han var menneske, sådan som Superman lader som om han er journalisten Clark Kent; nej, mens Jesus gik her på jorden, var han helt og fuldt underlagt menneskelivets vilkår: Han kunne blive sulten og tørstig og træt – og han kunne dø. Og når mennesker dør, så er det alvor. Jeg tror faktisk at Djævelen håbede på at hvis først Jesus døde, så ville det være ude med Guds søn – og dermed også med alle os som han har købt fri med sit blod. Ganske vist tilhører vi ikke længere Djævelen når Jesus har købt os fri, men Djævelen tager glad og gerne hvad han ikke har ret til, så hvis ikke Jesus var i live til at beskytte os, ville hans offer ikke gavne os noget. Så spændingen var stor: Ville Jesu kærlighedsoffer vise sig at være stærkere end selveste døden? Hvis ja, så var det game over for Djævelen!

Og det var det! Fordi Jesus opstod fra det døde, er alt det onde for evigt besejret! Djævelen har tabt, og han ved det, og derfor har han al mulig grund til at være dødsensræd. Fra nu af er det nemlig sådan at hvis blot et menneske bekender med sin mund og sit hjerte at Jesus er herre, så kan Djævelen ikke længere gøre ham eller hende noget, men må til sin store fortrydelse finde sig i at se det menneske gå skyldfri og frikendt ind til det evige liv.

Derimod har vi som sagt ikke noget at være bange for, selvom vi stadig kan risikere at vi her i denne verden må ”lide under prøvelser af mange slags”, som Peter skriver i den tekst der var dagens anden læsning, for vi har noget langt, langt bedre i vente; noget som apostlen kalder for ”en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv” (så er det vist slået fast med syvtommersøm at vi kan regne med den arv!). Det at Jesus er opstået, er i virkeligheden alt hvad vi behøver at vide, for dermed er det slået fast hvem der har vundet i den store, kosmiske kamp mellem det gode og det onde. Alt hvad Djævelen nu kan gøre os, er at slå vores krop ihjel, men ved at gøre det giver han os blot en ekspresbillet til Paradis, så det behøver vi ikke at være bange for. Jesus er med os og bevarer os mod alt ondt, og han ligner en engel – smuk og stærk og frygtindgydende!

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

         Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.

         Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.

         Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

         Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

         Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.


Comments

Comments are closed.