Prædiken til alle helgens dag 2023
Posted By admin on 7. november 2023
Saligprisningerne: Hvidt tøj
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker 20. søndag efter trinitatis 2023
Nikolaj Hartung Kjærby
Det er alle helgens dag. Det vil sige, egentlig var det alle helgens dag allerede i onsdags (og i torsdag var det så alle sjæles dag; det vender jeg tilbage til), men da Struensee rundbarberede den danske helligdagskalender i 1770, gik det blandt andet ud over allehelgen, som altså blev flyttet fra 1. november til første søndag i november. Og de første godt 200 år var de fleste danskere vist relativt ligeglade, for det med helgener er jo alligevel ikke noget vi går så forfærdelig meget op i herhjemme, selvom der er en hel del kirker der er opkaldt efter en helgen, ikke mindst her på Bornholm.
I de seneste årtier er allehelgen imidlertid vokset stærkt i popularitet, sådan at det nu er den dag på året hvor der er næstflest der går i kirke, kun overgået af juleaften. Og i grunden er det helt i tråd med den protestantiske reformation at det er gået sådan. Oprindelig blev alle helgens dag nemlig sat i verden som en mindedag for alle de helgener der ikke har deres egen festdag. Det er der jo nemlig en hel del helgener der har – her i Danmark kender vi især Sankta Lucias dag den 13. december og Sankt Hans’ dag den 24. juni (selvom det i Hans’ tilfælde mest er aftenen før vi gør noget ud af), men der er også mange andre. De af jer der har været i kirke anden juledag, ved for eksempel at den dags officielle navn er Sankt Stefans dag, og nogle af jer ved måske også at man i mange lande gør meget ud af Sankt Nikolajs dag, som er den 6. december. Faktisk er stort set alle årets dage festdag for en eller flere helgener, men efterhånden som antallet af helgener blev langt større end antallet af dage på et år, fandt man altså på at de knap så berømte helgener kunne få en fælles festdag, og det blev så den 1. november. Og dagen efter, den 2. november, blev så udnævnt til mindedag for alle dem der ikke er helgener, og den fik derfor navnet ”alle sjæles dag”.
Hvad er så forskellen på dem der er helgener, og dem der ikke er? Tja, i traditionel katolsk teologi indebærer en helgenkåring at paven udsteder en garanti for at den pågældende person befinder sig i himlen hos Gud, og at man derfor kan bede vedkommende om at gå i forbøn for én, men at en afdød person udnævnes til helgen, betyder også at vedkommendes liv kan tages som et eksempel til efterfølgelse, og det er ikke mindst det der er i fokus på alle helgens dag. På alle sjæles dag, derimod, mindedes man dem som man ikke var sikker på var i himlen, men måske snarere i skærsilden, og dér var der fokus på at bede for dem, om at Gud vil forkorte deres tid i skærsilden. Men i den lutherske kirke tror vi jo ikke på skærsilden, og derfor giver det som sagt god mening at vi bruger den samme dag til at mindes alle de afdøde uden at skele til om en pave tilfældigvis har helgenkåret dem eller ej. For resten tror vi heller ikke på at det tilkommer paven eller noget andet menneske på jorden at helgenkåre nogen.
Noget andet er så at hvis vi skal være ærlige, så er der nok heller ikke ret mange af vores kære der ville komme i betragtning til en helgenkåring. Når vi savner de mennesker vi har mistet, er det ikke fordi de nødvendigvis var bedre eller frommere mennesker end alle andre, men derimod fordi de betød noget særligt for os. Sådan er det jo også med dem af vores kære som heldigvis stadig er i live: De to mennesker som jeg elsker allerhøjest i denne verden, er Signe Hartung Kjærby og Josef Hartung Kjærby, og det er ikke fordi jeg har sat mig ned og analyseret en hel masse mennesker for at finde ud af hvem der er klogest eller smukkest eller frommest; det er ganske enkelt fordi Signe er min hustru, og Josef er min søn. En anden sag er så at jeg rent faktisk synes at Signe er verdens skønneste kvinde, og Josef er verdens skønneste dreng, men det er ikke fordi de er skønne at jeg elsker dem; det er tværtimod fordi jeg elsker dem at jeg synes de er skønne! Kærlighed er nemlig stærkere og vigtigere end alt andet i verden. Dem vi helst vil være sammen med, det er dem vi elsker, og dem vi allermest ville ønske at vi stadig kunne være sammen med, er dem vi elskede. Det afgørende er ikke først og fremmest de pågældende menneskers personlige kvaliteter, men den relation vi har eller havde til dem, hvordan den relation så end kom i stand.
Som sagt tror vi protestanter ikke på at paven eller noget andet menneske har mandat til at udtale sig om hvem der fortjener betegnelsen ”helgen”, og derfor står det os frit for på en dag som i dag (og i øvrigt også på alle andre dage) at mindes lige præcis de mennesker vi har elsket. Og det at bevare minderne om dem vi har mistet – at blive ved med at huske på dem, tænke på dem og ikke mindst tale med hinanden om dem – er en god og vigtig ting at gøre, for de har jo stadig en stor plads i vores hjerter selvom de ikke længere er til stede i denne verden. Men som sagt handler alle helgens dag traditionelt ikke kun om at ære nogle menneskers minde, men også om at fejre at de nu er i himlen hos Gud, hvor de er mere i live end nogensinde. Og kan vi være sikre på at vores kære er det, når nu de ikke nødvendigvis var specielt gode og fromme mennesker? Og selv hvis de er der, kan vi så være sikre på at vi selv kommer i himlen når vi dør, så vi kommer til at møde dem igen?
Det er naturligvis svært at være sikker på noget som helst i denne verden, for slet ikke at tale om den kommende verden, men hvis vi tager udgangspunkt i dagens evangelietekst, så står der at Himmeriget tilhører de fattige i ånden, at de sagtmodige skal arve jorden, og at de rene af hjertet skal se Gud. Det lader altså til at adgangskravet snarere er magtesløshed end store fromme bedrifter. Der er selvfølgelig lige det med at være ”ren af hjertet”, der godt kan virke som noget af en overmenneskelig præstation, men så er det godt at vi også har hørt den berømte tekst fra Johannes’ Åbenbaring om ”den store hvide flok”. Da Johannes ikke kan svare på sin himmelske vejvisers spørgsmål om hvem den store hvide flok er, får han at vide at ”Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjorde dem hvide i Lammets blod.” Hvis du tænker at vedkommende ikke ved noget som helst om hvordan man vasker tøj, siden han siger at man kan bruge lammeblod til at vaske tøj hvidt, så kan jeg kun give dig ret, men det meste af det der står i Johannes’ Åbenbaring skal forstås symbolsk, og det gælder også det med det hvide tøj. Hvidt tøj bliver flere steder i Det Nye Testamente brugt som et billede på at man er uskyldsren (se fx Åb 3,4), så det at den store flok der står foran Guds trone, har hvidt tøj på, passer godt med det Jesus siger i evangelieteksten om at man skal være ren af hjertet for at få Gud at se. Men så er det jo at der står at de har gjort deres klæder hvide ved at vaske dem i Lammets blod. Lammet er i Johannes’ Åbenbaring en betegnelse for Jesus, som også andre steder i Det Nye Testamente kaldes for ”Guds lam, som bærer verdens synd” (Joh 1,29). Det med ”bærer verdens synd” sigter til at Jesus tog al vores skyld på sig da han døde på korset, sådan at vi i stedet kunne få hans retfærdighed. Hvorfor han bliver kaldt et lam, er en længere historie som I må få en anden gang (de af jer der var i kirke i Rø skærtorsdag, fik den ved den lejlighed, men der kommer nok flere anledninger), men i hvert fald betyder det med at få vasket klæderne hvide i Lammets blod, at Jesu død for vores skyld gør os uskyldsrene i Guds øjne. Det er det vi fejrer når vi i nadveren spiser og drikker Jesu legeme og blod i form af brød og vin, og hvis I ser på Poul Høms mosaik over korbuen, så kan I se at den forestiller et lam der er såret, og hvis blod løber ned i en alterkalk. Det er altså takket være Jesu død og opstandelse at vi kan gøre os forhåbninger om et evigt liv hjemme hos Gud, og derfor er der ikke nogen der stiller op med bedre forudsætninger end andre. En helgen er slet og ret en person der er blevet gjort hellig af Jesu blod, og det kræver ikke andet end at vi i ydmyghed og tro lader ham gøre det, i stedet for at tro at vi selv kan gøre vores snavsede tøj rent (apropos min prædiken for to uger siden, hvis nogen af jer husker den).
Jeg tror nemlig at Gud har det ligesom vi har det, når det gælder spørgsmålet om hvem han helst vil være sammen med, nemlig dem han elsker. Og Gud elsker os alle sammen højere end vi overhovedet kan forestille os, og derfor er der ikke noget han hellere vil end at dele sin himmel med os, eller anderledes sagt: at gøre os alle sammen til helgener, uden at vi selv behøver at gøre noget for det. Et sandt helgenliv er altså at leve i ydmyg tro og taknemmelighed over for ham som gør os syndere retfærdige og klæder os i tøj der er blevet vasket hvidt i lammets blod – uden anden grund end at han elsker os.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments