Prædiken til alle helgens dag 2022

Posted By on 8. november 2022

Jordens salt og verdens lys: Hvad gør vi når det bliver mørkere og mørkere?

Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker alle helgens dag 2022

Nikolaj Hartung Kjærby

 

Her til morgen stod solen op klokken 7.15, og den går ned igen allerede klokken 16.13 i eftermiddag. Døgnets lyse timer er altså færre end 9 nu, mens de mørke er flere end 15, og den næste halvanden måned bliver det kun værre. Tilmed betyder energikrisen at der bliver færre julelys til at bekæmpe mørket udenfor, end der plejer at være. Heldigvis kan vi dog trøste os med at det vender igen et par dage før jul, og at der den 6. februar vil være flere lyse minutter end der er nu. Og ja, 6. februar virker ganske vist som noget der ligger noget nær en evighed ude i fremtiden, men lige så hurtigt som sommeren blev til efterår der snart bliver til vinter, lige så hurtigt vil vi pludselig komme til at stå nær vinterens afslutning og kigge ind i foråret.

                      Værre er det når vi til tider føler at det billedligt talt går mod mørkere tider i verden eller i vores eget liv. Vi kan ikke slå op i almanakken og læse hvornår energipriserne eller inflationen begynder at falde igen, eller hvornår krigen i Ukraine slutter. Og i ethvert menneskes eget liv går det kun én vej, så snart vi har passeret de 20 år (sådan cirka), nemlig at vi ældes, og vores krop langsomt går i forfald indtil vi dør. Der kommer ikke noget ”solhverv” hvor aldringen topper, hvorefter vi begynder at blive yngre igen. Oven i købet, som for at føje spot til skade, ved hverken vi selv eller vores nærmeste præcis hvornår vi kommer til at dø. Når vi mister et menneske som betød meget for os, bliver vores verden uvægerligt malet i mørke farver, og det gælder naturligvis i særdeleshed hvis det så at sige skete ”før tiden”. Hvor skal lyset komme fra?

                      Nu er vi jo i en kirke, og jeg er en præst der står på en prædikestol, så når jeg stiller et spørgsmål som ”Hvor skal lyset komme fra?”, så forventer I sikkert alle sammen at jeg vil sige: ”Fra Gud”. Og hvis jeg sagde det, ville jeg da også kunne stå 100 procent inde for det (eller ”stå på mål for det”, som det vist hedder på nudansk), men der ville være to andre problemer forbundet med det svar. For det første er jeg ikke sikker på at I ville høre efter, for det holder man jo på et eller andet tidspunkt op med hvis nogen bare siger det som man regner med at de vil sige. For det andet ville det ikke være et særlig konkret svar. Ja, lyset kommer fra Gud, men hvad betyder det i praksis, og hvordan får vi det lys at se?

                      Derfor vil jeg pege på at det forventelige, indlysende (undskyld ordspillet) kristne svar jo faktisk heller ikke er det Jesus kommer med i dagens evangelietekst. I Johannesevangeliet bruger han ganske vist flere gange ordene ”Jeg er verdens lys” om sig selv, men her i Matthæusevangeliet siger han altså noget andet til disciplene, nemlig ”I er verdens lys”! Og det lyder jo mærkeligt: Hvis vi savner lys i mørket, hvordan skulle vi så selv kunne lyse det op? Ved at gøre gode gerninger, siger Jesus: ”Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger.” Altså: Gå ud og gør nogle gode gerninger, og vær på den måde med til at gøre verden mindre mørk!

                      Åh, kunne I mærke hvordan jeres stressniveau lige steg nogle grader da jeg sagde det? For ganske vist tror jeg de fleste mennesker vil være enige i at verden bliver et bedre sted, jo flere gode gerninger der bliver gjort, men helt ærligt, den smule gode gerninger vi kan præstere, hvilken forskel skulle de kunne gøre i det store billede? Og forresten, så er det jo ikke engang altid at vi overhovedet får gjort den smule gode gerninger vi er i stand til. Hvor mange mennesker har der ikke været, fjernt fra os eller tæt på os, som vi kunne have rakt en hjælpende hånd, et opmuntrende ord, eller blot et smil, men vi fik det ikke gjort, fordi det fysiske eller mentale overskud bare ikke var der den dag?

                      For at tage det sidste først, så læg mærke til at Jesus ikke siger: ”I skal være verdens lys”, men: ”I er verdens lys.” Hvordan nu det? Jo, tænk på månen! Er det skyfrit og fuldmåne, så kan månen faktisk lyse temmelig kraftigt op, og det til trods for at månen dybest set ikke er andet end en stor sten. Grunden til at den golde sten som månen er, kan lyse, er at den reflekterer solens lys. Alt det lys som månen tilsyneladende udsender, kommer altså i virkeligheden fra solen. Sådan er det også med det lys som Jesus siger at vi kan udsende: Det kommer i virkeligheden fra ham. Og ligesom månen ikke behøver at foretage sig noget for at reflektere solens lys, andet end at lade solen skinne på sig, sådan behøver vi heller ikke at foretage os andet for at reflektere lyset fra Jesus end at lade hans lys skinne på os. Og hvordan gør vi så det? Det gør vi ved tro – tro på at Guds kærlighed er stærkere end døden og mørket, og at der venter os en fremtid sammen med Gud og vores kære, hvor hverken død, sorg, skrig eller pine skal være mere. Den tro, det håb, den kærlighed er et lys som vi kan bade os i, og hvis vi giver os selv lov til at gøre det, så vil lyset uvilkårligt reflekteres videre fra os i form af gode gerninger over for vores medmennesker. Og jo mere vi fokuserer på Gud, på hans godhed og kærlighed, frem for at fokusere på vores egne gerninger eller mangel på samme, desto klarere vil vi reflektere lyset fra Jesus. Tænk på de mennesker der er eller har været lys i dit liv, for eksempel dem som vi mindes i dag – har de været lys ved at rette deres fokus mod sig selv, eller tværtimod ved at rette deres fokus væk fra sig selv?

                      Men så var der jo det første spørgsmål: Så små og svage som vi er, hvilken forskel kan selv nok så mange gode gerninger fra vores side så gøre i det store billede? Ja, hvis svaret på det andet spørgsmål lå i at Jesus sagde: ”I er verdens lys”, så ligger svaret på det første i at han sagde: ”I er verdens lys”. Det ses ikke umiddelbart i den danske tekst, men i den græske grundtekst er ordet ”I” faktisk fremhævet på en måde der ville svare til at det på dansk var skrevet med kursiv. Det Jesus siger, kunne altså også gengives: ”Det er lige netop jer der er verdens lys!” Lige netop os i modsætning til hvem? spørger du måske (eller også gør du ikke, men jeg har i hvert fald tænkt mig at svare på det). Lige netop os som er svage, i modsætning til dem der er stærke. Lige netop os der sørger, i modsætning til dem der ikke kender til sorg. De vers der er dagens prædiketekst, er et uddrag af en længere tale som Jesus holdt, og i versene umiddelbart forud er han kommet med en række udsagn der strider imod alt hvad vi mennesker ellers mener at vide: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Særlige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden” og så videre. Netop fordi lyset dybest set ikke kommer fra os selv, men fra Jesus, er det ikke vigtigt hvor stærke vi er, eller hvor stor forskel vi selv mener at vi kan gøre. Tværtimod har Gud indrettet verden sådan at det netop er de tilsyneladende ubetydelige små kærlighedsgerninger der gør den store forskel. Nogle af jer har måske set Peter Jacksons filmatisering af Tolkiens Hobbitten, hvor der er dukket en ond magt op i verden, og de to mægtige troldmænd Saruman og Gandalf er uenige om hvordan det onde skal bekæmpes. I den anledning lader Jackson den af de to troldmænd der viser sig at være den viseste, nemlig Gandalf, sige følgende til elverdronningen Galadriel: ”Saruman tror at det kun er stor magt der kan holde det onde i skak, men det er ikke min erfaring. Min erfaring er at det er almindelige folks små hverdagshandlinger der holder mørket stangen – simple gerninger af venlighed og kærlighed.” Måske havde Peter Jackson hørt Moder Teresa af Calcutta sige at ingen af os kan gøre store ting, kun små ting med stor kærlighed – og man må sige at Moder Teresa, der i 1979 modtog Nobels Fredspris for sit barmhjertighedsarbejde blandt de fattigste af de fattige i Indien, vidste hvad hun talte om.

                      Men selvom lyset ikke kommer fra os selv, selvom det overhovedet ikke er vores præstationer det kommer an på, så advarer Jesus os alligevel imod at sætte vores lys under en skæppe. Det er et udtryk der er gået ind i vores dagligdags sprog, men med en lidt anden betydning end Jesus brugte det. Hvis vi siger om en person at ”han sætter sandelig ikke sit lys under en skæppe”, så mener vi jo som regel at han er lige lovlig vild med at fremhæve sine egne styrker og bedrifter. Men det Jesus mener, er jo at vi skal give lyset fra Gud lov til at skinne uhindret, og det gør vi netop ved ikke at have travlt med at fremhæve os selv. Som nogle af jer måske ved, så var en skæppe dels en måleenhed for tørre varers rummål, dels en beholder som kunne rumme netop en skæppe korn (eller hvad man nu målte – i eventyret om Store Claus og Lille Claus var det jo penge), så når Jesus netop vælger at tale om en skæppe i stedet for bare at sige en spand, som han lige så godt kunne have sagt, så tror jeg det er fordi han vil fortælle os at netop vores hang til at ville måle og sammenligne og registrere er noget der mere end noget andet kan skygge for lyset fra Gud. Jesus målte ikke hvor meget han gav af sig selv; han gav sig fuldt ud da han døde på korset for at- frelse os fra synden og døden. Derfor skal vi heller ikke måle hvor meget vi giver af os selv, men blot være til i Guds kærlighed, i troen på ham, og i håbet om det evige liv. Så vil mørket aldrig få bugt med os.

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

         Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.

         Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.

         Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

         Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

         Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.


Comments

Comments are closed.