Prædiken til 1. søndag i advent 2022
Posted By admin on 29. november 2022
Indtoget i Jerusalem: Højeste alarmberedskab
Prædiken i Sct. Klemens Kirke 1. søndag i advent 2022
Nikolaj Hartung Kjærby
Jeg har en vejr-app på min telefon. Det er der sikkert også mange af jer der har, for det er rart at være forberedt på hvordan vejret bliver så man kan tage sine forholdsregler og for eksempel klæde sig varmt på hvis det bliver koldt, køre tidligere hjemmefra hvis der er udsigt til sne som der var sidste weekend, og så videre. Når jeg åbner min vejr-app, sker det nogle gange at den oppe i toppen af skærmen viser en gul trekant med et udråbstegn i, og det betyder at DMI har udsendt et såkaldt varsel om voldsomt eller farligt vejr – det kan for eksempel være hedebølge, skybrud, torden, storm eller snestorm. Hvis vejret bliver farligt, er der nemlig nogle særlige forholdsregler man skal tage, og det gælder ikke kun os almindelige borgere, men også myndighederne. Er der for eksempel udsigt til storm, så skal beredskabet være klar til at rykke ud hvis der er et træ der vælter, eller hvis der skal pumpes vand på grund af oversvømmelse. Mange af jer husker for eksempel nok stormen Malik, der hærgede den 28. januar i år (selvom der er sket så mange andre ting i mellemtiden at man skulle tro det var meget mere end et år siden!). Her på Bornholm anrettede Malik skader for omkring halvanden million kroner, men stormflod slap vi for i denne omgang. Værre gik det andre steder i landet, hvor eksempelvis Roskilde Fjord oplevede en vandstand på halvanden meter over det normale. Det kom dog heldigvis ikke bag på myndighederne, der blandt andet havde oprettet depoter med sandsække og udlagt mobile dæmninger på de mest udsatte steder. Danske Beredskaber har nemlig nogle helt klare retningslinjer for hvordan de skal forholde sig i ekstraordinære situationer, ligesom Politiet, Forsvaret og andre myndigheder i øvrigt også har det i forhold til de beredskabsniveauer som de opererer med – Forsvaret har for eksempel et øget beredskab i blandt andet Østersøen i øjeblikket på grund af krigen i Ukraine.
På Det Nye Testamentes tid var de romerske soldater næsten konstant i alarmberedskab, fordi oprøret ulmede rundt omkring i de forskellige provinser. Det betød naturligvis ikke at soldaterne skulle stå ret med rustningen på 24 timer i døgnet, men blev der slået alarm, så skulle de smide hvad de havde i hænderne og gøre sig klar til kamp. Og lå de og sov når signalet lød, så skulle de naturligvis vågne og stå op. Netop fordi de romerske soldater var allestedsnærværende, var det almen viden blandt Romerrigets indbyggere hvordan soldaternes hverdag så ud, og derfor er det da også et billede som Paulus gør flittigt brug af i sine breve, for eksempel i det stykke fra Romerbrevet som vi har lyttet til i dag, hvor han begynder med ordene: ”I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne” og fortsætter med blandt andet at tale om at tage ”lysets rustning” på.
Men hvad betyder ”I kender tilmed timen”? Ja, man må gå ud fra at det var et forståeligt udtryk dengang vores nuværende autoriserede bibeloversættelse udkom tilbage i 1992, men det er det vist ikke længere i dag. Det græske ord som man i 1992 valgte at oversætte med ”timen”, betyder i øvrigt slet ikke ”time”; det er nemlig ordet kairos, som betyder ”det rette tidspunkt” til at gøre noget. Der er jo mange sammenhænge hvor det er vigtigt at have styr på hvornår man skal slå til – i år ramte jeg for eksempel ikke det rigtige tidspunkt at få sat vinterdæk på Skodaen, med det resultat at jeg indtil flere gange sidste weekend måtte have hjælp af venlige forbipasserende fordi jeg sad fast i sneen. Så vidt jeg ved, er det også vigtigt for en jæger at vide hvornår det er det rette øjeblik at trykke på aftrækkeren, og for en landmand at vide hvornår man skal så og høste og den slags. Man skal kende det rette tidspunkt, og det er det Paulus skriver at hans læsere gør: ”I kender det rette tidspunkt”. Eller som det hedder i den gamle oversættelse fra 1948, der på dette punkt både er mere korrekt og mere forståelig end den fra 1992: ”I ved, at tiden er inde: den time er allerede kommet, da I skal stå op af søvne”. Paulus skriver altså til de kristne i Rom at der er sket noget som betyder at de skal leve i højeste alarmberedskab, som soldater der har rustningen på og er klar til kamp.
Hvad er det da der er sket? Jo, skriver Paulus: ”Natten er fremrykket, dagen er nær.” Det er selvfølgelig en metafor; konkrete, bogstavelige nætter var der jo kommet og gået adskillige af alene i løbet af den tid der gik fra Paulus skrev brevet i Korinth, til det nåede frem til modtagerne i Rom, men vi bruger jo også ordet ”nat” i overført betydning om en længere tidsperiode der i overført betydning er præget af mørke – i Norge kalder man for eksempel de 417 år fra 1397 til 1814 hvor Danmark og Norge havde fælles konge, for ”danskernatten”. Men når Paulus taler om at ”dagen er nær”, mener han at Guds rige snart kommer; at der snart vil blive gjort en ende på al ondskab og lidelse. Så vil det – i hvert fald i overført betydning – aldrig mere være nat.
Præcis hvornår Guds rige kommer, ved vi ikke; det eneste vi ved, er – som Paulus også skriver – at det varer kortere tid end det har gjort: ”nu er frelsen os nærmere end da vi kom til tro”. Man kan indvende at de max. 20 år der var gået fra Paulus kom til tro, til han skrev Romerbrevet, ikke betyder det helt store målt op mod de næsten 2000 år der siden er gået, men jeg tror egentlig heller ikke det var de 20 år der gjorde forskellen for Paulus. Andre steder i sine breve gør Paulus det klart at det øjeblik du er kristen, er det lyset og dagen der er dit element, ikke mørket og natten (se fx 1 Thess 5,5 og Ef 5,8). Det at der er gået noget tid siden Paulus og hans læsere kom til tro, tjener altså kun til at understrege at det der hele tiden havde været meningen – nemlig at de kristne i Rom skulle ”stå op af søvne” og ”tage lysets rustning på” – om muligt var endnu mere presserende nu. Allerede da Jesus begyndte at prædike et par år før han blev korsfæstet, lød hans budskab: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1,15). Så når Paulus siger: ”I kender tilmed timen” (eller mere korrekt: ”I ved, at tiden er inde”), så taler han altså om en tid der har været inde lige siden de kom til tro – ja, faktisk lige siden Jesus trådte frem på jorden.
Jeg tror det er derfor netop den tekst fra Romerbrevet er blevet valgt som læsning til 1. søndag i advent, for det der er adventstidens budskab, er jo netop at nu begynder der noget helt nyt. Alt hvad Gud har lovet gennem profeterne i Det Gamle Testamente, bliver nu opfyldt: Den retmæssige konge rider ind i byen og modtager sin velfortjente hyldest fra folkeskaren ligesom i slutningen af en god eventyrfilm.
Der er bare et lille ”men”, nemlig at det ikke var som en triumferende sejrherre på en hvid hest at Jesus red ind i Jerusalem, men ”sagtmodig, ridende på et æsel”. Jesu første komme viste at natten er fremrykket, og dagen er nær, men dagen er endnu ikke helt og fuldt brudt frem. Når det engang sker – når Jesus kommer til jorden for anden gang, og vores frelse bliver fuldendt – så vil vi ikke længere have brug for at blive mindet om at vi skal leve som lysets børn, for til den tid vil det komme helt af sig selv. Men så længe vi stadig lever i denne verden hvor vi er omgivet af svir og druk, løsagtighed og udsvævelser, kiv og misundelse (for nu at tage de laster som Paulus nævner i dagens tekst; der er mange andre ting man også kunne nævne, og vi ved jo nok hver især bedst selv på hvilke områder vi lettest bliver fristet til at lade os styre af det som Paulus kalder ”det kødelige”, nemlig alt det der kroger os ind i os selv i stedet for at rette vores fokus mod Jesus) – så længe vi er omgivet af det, så er vi nødt til at være i alarmberedskab for ikke at falde tilbage til ”mørkets gerninger”, som Jesus ellers har frelst os fra.
Det lyder umiddelbart ikke særlig rart at skulle leve i konstant alarmberedskab, og når man googler ordet, handler 11 af de første 15 hits da også om hvor usundt det er for krop og sind at leve i en tilstand af forhøjet beredskab. Men det er så her at det billede jeg har valgt, viser sine begrænsninger, for den form for alarmberedskab som Paulus taler om, er anderledes. Den måde hvorpå vi er åndeligt vågne så vi ikke falder i fristelse, er nemlig ikke ved at gå rundt med et konstant højt adrenalinniveau og ryste af skræk for at vi bliver angrebet, men derimod ved at holde vores fokus på Jesus og hvile i hans nåde og kærlighed. At gøre det er ikke en kilde til angst og stress, men derimod til glæde – som salmisten skrev i dagens første læsning: ”Tjen Herren under glædessang, træd frem for ham under jubel … For Herren er god, hans trofasthed varer til evig tid.”
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments