Videoprædiken til Mariæ bebudelses dag 2020

Posted By on 1. april 2020

Marias lovsang: Var Maria heldig?

Videoprædiken til Mariæ bebudelses dag 2020

Nikolaj Hartung Kjærby

 

Her hvor vi står midt i det der måske er den alvorligste epidemi Danmark har oplevet i mere end 100 år, er det virkelig mærkeligt at skulle prædike over en tekst som Marias lovsang, som jo er et spontant glædesudbrud af nærmest episke dimensioner, men som vi skal se, ligger der nogle barske og alvorlige realiteter bag glæden, så bliv hængende og hør med!

 

Jubelscener er noget som mange af os er vant til at se, for det er godt tv. Det kan være en fodboldspiller der har scoret et vigtigt mål i en afgørende kamp, eller det kan være en deltager i X Factor der har fået besked om at han eller hun er gået videre i konkurrencen. I den slags situationer bliver der sjældent sparet på de store ord når journalisterne bagefter spørger hvordan det føles, men det er alligevel sjældent de svinger sig helt op til de højder som Maria gør her. Jeg kan i hvert fald ikke mindes nogensinde at have hørt en sejr i en selv nok så vigtig konkurrence blive beskrevet med ordene ”herefter skal alle slægter prise mig salig”! Men det er jo også sådan at der kommer en ny omgang X Factor næste år og et nyt VM i fodbold om 4 år, hvorimod det kun er sket den ene gang i verdenshistorien at Guds søn har ladet sig føde som menneske, så Maria stod unægtelig i en fuldstændig unik position: Blandt alle kvinder i fortid, nutid og fremtid var lige netop hun blevet udvalgt til den størst tænkelige ære: at føde Guds søn og blive kendt i alle efterfølgende generationer som ”Herrens moder”.

Vi protestanter plejer ikke at beskæftige os så meget med Maria. Det er trods alt Jesus og ham alene der er Frelseren og Herren, og mange af de traditioner der præger den katolske Maria-fromhed, så som at hun skulle være blevet undfanget ubesmittet, eller at hun i lighed med Elias skulle være blevet taget op til himlen i levende live ved afslutningen af sit liv, er der ikke noget klart bibelsk belæg for. Derfor vil det nok også overraske nogle at få at vide at Martin Luther selv satte Maria meget højt – ganske vist ikke som himmeldronning og formidler mellem Gud og mennesker, men dog som Guds Moder, der bør æres fordi hun bar og fødte verdens frelser. Vi har det jo også sort på hvidt i Bibelen – nemlig i dagens prædiketekst – at alle slægter skal prise Maria salig.

Men hvor salig var hun egentlig? Jeg mener, der er næppe nogen tvivl om at hun er salig nu (selvom man skal være meget påpasselig med at udtale sig om hvilken vej et afdødt menneske er gået), men mens hun gik her på jorden, kan man vel dårligt sige at hun havde vundet i lotteriet, sådan menneskeligt set. Der er utvivlsomt mange rundt om i de danske hjem der gerne ville bytte plads med de mennesker vi ser juble på tv, men hvor mange mon reelt ville have lyst til at påtage sig den rolle som Maria fik? Til en begyndelse levede hun i en kultur hvor der ikke blev set med milde øjne på at en ugift pige blev gravid, og hvor mange mon ville tro på at hun var blevet gravid ved Helligånden og faktisk stadig var jomfru? Ville hendes forlovede, Josef, tro på det, eller ville han afbryde forlovelsen? Alle de udfordringer kunne Maria forudse, men der skulle komme endnu flere til som hun på det tidspunkt ikke var klar over endnu, for den måde hendes søn ville komme til at frelse verden på, var jo ved at dø på et kors, bærende på alle verdens synder. Selv ville hun komme til at stå ved foden af korset og se sin elskede søn hænge deroppe, pisket, tornekronet, med søm gennem hænder og fødder. I filmen ”Son of God”, som jeg hvert år plejer at se sammen med mine konfirmander, zoomer kameraet jævnligt ind på Jesu moder (spillet af irske Roma Downey) under skildringen af Jesu lidelser, og jeg vil sige at for mig gør det næsten endnu mere ondt at se den følelsesmæssige smerte der står malet i Marias ansigt, end det gør at se den fysiske smerte som Jesus bliver tilføjet. (Jesus bliver i øvrigt spillet eminent flot af portugisiske Diogo Morgado). Men det er altså hende, Maria, som måtte se sin søn gennemgå ufattelige lidelser, og som bagefter måtte begrave ham – det er hende vi priser salig! Hvorfor gør vi dog det?

Tja, vi kan jo se på hvad Maria selv angiver som grunden til at hun skal prises salig. ”Den mægtige har gjort store ting mod mig”, siger hun til at begynde med, men det er også det sidste hun siger om sig selv – i resten af hendes jubelråb (eller hendes lovsang, som vi jo plejer at kalde det) zoomer hun ud og taler om hvad Gud har gjort mod hele Israels folk, ja mod hele menneskeheden. Maria priser sig altså ikke lykkelig fordi hun har udsigt til at få et fedt liv, men tværtimod fordi hendes liv ville komme til at tjene Guds gode planer om at frelse mennesker. Det var dét der var den ”store ting” som den Mægtige havde gjort mod hende!

Og det er også det vi først og fremmest kan lære af Maria. Ganske vist er der ikke nogen af os der er udset til en så fornem rolle som hun var, men det forhindrer os ikke i at prise os lykkelige hver gang vi får lov til at medvirke – aktivt eller passivt – til at andre mennesker får del i frelsen. Ja, vi kan endda aktivt arbejde på at gøre det til den vigtigste prioritet i vores liv – vigtigere end rigdom, berømmelse og bekvemmelighed.

Og hvordan gør vi så det? Det oplagte svar er at det gør vi ved at fortælle andre mennesker om Jesus, og det er bestemt også en meget vigtig ting at gøre! Men det er ikke kun de få minutter om ugen (eller hvor meget det nu måtte være) hvor vi rent faktisk har mulighed for at fortælle en kollega, en nabo, et familiemedlem eller en fremmed på gaden om syndernes forladelse ved Jesu død og opstandelse, der ”tæller”, om man så må sige. Nej, jeg tror faktisk på at det er muligt – uanset hvad der er vores beskæftigelse, eller hvilke omstændigheder vi i øvrigt lever under – at alt hvad vi gør, kan bidrage til at Guds gode planer bliver til virkelighed. Når vi beder ”ske din vilje”, kan vi forvente at Guds svar på vores bøn omfatter hver eneste af vores vågne timer – og, vil jeg vove at påstå, endda de timer hvor vi sover! Jeg tror nemlig det er Guds vilje at vi om muligt skal sørge for at få tilstrækkeligt med søvn, og ligesom kornet på marken vokser mens vi sover, gør Guds rige det også. Hvad vores vågne timer angår, så skriver Paulus til Kolossenserne: ”Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!” (Kol 3,17).

Godt, men hvordan vasker man op i Jesu navn? Hvordan køber man ind i Jesu navn? Hvordan pløjer man sin mark i Jesu navn? Hvordan laver man skolelektier i Jesu navn? Spørgsmålene kan virke umulige at besvare, men jeg tror faktisk at svaret er såre enkelt: Det gør man ved at gøre det ordentligt, samvittighedsfuldt, med tak i hjertet til Gud for de gode gaver han giver os, og med et åbent øje og sind for anledninger til at give vores medmennesker anledning til at sige tak til Gud på grund af os. Som Jesus siger i Bjergprædikenen: ”Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene” (Matt 5,16). Og mon ikke de fleste af os alligevel har erfaring for at de fleste gøremål kan gøres på en måde der bliver til glæde for vores omgivelser eller det modsatte? Lad os, ligesom Maria, vælge glæden – altså de andres glæde over frelsen fra Gud, også selvom det måske har omkostninger for os selv.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os bede:

Gud, vær os nær, nu hvor vi ikke kan være nær hos hinanden.
Omfavn os alle i denne tid, hvor mange af os ikke engang kan give hinanden hånden.
Pas på dem, vi holder af, som vi ikke kan besøge – fordi det er sådan, vi bedst passer på dem.
Hjælp os til at bevare vores fornuft og næstekærlighed i denne svære tid.

Vær særligt nær hos dem i de lande, som er ramt så meget hårdere end Danmark.
Giv dem håb, når de er ramt af frygt, smerter, sorg og panik.
Trøst dem, som har mistet nogen, og styrk dem, som er syge.
Giv styrke og overskud til de mange, der skal passe og helbrede de syge.
Vi har brug for deres evner – men de har også brug for omsorg.

Tak for alle de mennesker, som får samfundet til at køre videre i denne tid.
Hjælp os alle til at huske på og sætte pris på det arbejde, som bliver gjort.
Vær med dem, der har magten til at bestemme her i landet.
Hjælp dem til at træffe de bedst mulige beslutninger, også når det ser umuligt ud.

Herre, vi kan se kirkerne, men savner at mødes i dem.
Lad kirkerne være fyrtårne, selvom de lige nu står tomme.
Lad kirkerne være symbol for det håb, som skal bære os igennem denne tid.
Og lad håbet være det anker, som kan give os ro, når vi føler os urolige for fremtiden.

Amen.

 


Comments

Comments are closed.