Videoprædiken til 2. søndag efter påske 2020
Posted By admin on 28. april 2020
Hanukkah-udfordringen: Gud har allerede svaret dig
Videoprædiken til 2. søndag efter påske 2020
Nikolaj Hartung Kjærby
Det er ikke spor rart at blive holdt hen i uvished. Det mærker vi alle sammen i denne tid, hvor coronakrisen betyder at det er meget svært at planlægge noget som helst, fordi ingen af os ved hvornår man igen må forsamles 20 eller 50 eller 100 mennesker, men jeg tror også de fleste af os kender det fra vores personlige liv. Det kan være at den udkårne har besvaret spørgsmålet ”Skal det være os to?” med et ”Måske”. Det kan være at en potentiel arbejdsgiver er ualmindeligt lang tid om at svare på en ansøgning. Det kan være at man går i 6. klasse på Svartingedal skole og godt snart kunne tænke sig at få at vide om man kan fortsætte i 7. klasse samme sted efter sommerferien. I den allermest alvorlige afdeling kan det være en vigtig undersøgelse eller operation, som man utålmodigt venter på at få fastsat en dato for.
Nogle gange føler vi det måske også som om Gud holder os hen i uvished. Hvem kender ikke til at bede den samme bøn dag ud og dag ind, år ud og år ind, tilsyneladende uden at få noget svar? Det kan være at du selv eller en af dine kære er alvorligt syg, og der ikke sker nogen bedring selvom du beder og beder og beder. Det kan være at du står over for en vigtig beslutning, og du har bedt Gud om at vejlede dig, men du stadig hverken ved ud eller ind. Eller måske har du bedt Gud om at bekræfte at han virkelig findes, og/eller at han virkelig elsker dig?
I dagens tekst møder vi nogle mennesker som synes at Jesus holder dem hen, og derfor slår de ring om ham for at tvinge ham til at give dem et klart svar. Vi får ikke at vide hvor mange de var, men det er klart at selvom Johannes skriver at ”jøderne” slog ring omkring ham, så betyder det ikke at Jesus var omringet af hver eneste jøde i verden. Af en eller anden grund er det sådan at når Johannes bruger ordet ”jøderne”, så sigter han ikke til det jødiske folk som helhed, men til deres religiøse ledere: ypperstepræsterne, de skriftkloge og de øvrige medlemmer af det jødiske råd. I modsætning til den jævne mand på gaden var de jødiske ledere stort set alle sammen negativt stemt over for Jesus (vi ved kun om nogle enkelte undtagelser), og på det tidspunkt hvor vi møder dem her i kapitel 10, har de allerede flere gange gjort sig uheldigt bemærket som gruppe, set fra evangelistens perspektiv. Alligevel kan nogle af os nok godt sympatisere med dem et stykke af vejen, for vi kender jo også godt til ønsket om at få et klart svar. Og det som de gerne vil have svar på, er om han er Kristus, altså den frelser som Israel har ventet på.
De der spørger, er som sagt nogle af Jesu fjender, og deres spørgsmål er overhovedet ikke oprigtigt ment. Spørgsmålet blev stillet i forbindelse med ”festen for genindvielsen af templet”, den fest som på hebraisk hedder Hanukkah, og som stadig fejres af jøder verden over. Den genindvielse af templet som man fejrede og stadig fejrer, fandt sted i år 165 før vor tidsregning, efter at en jødisk gruppe under ledelse af Judas Maccabæus havde smidt den græsk-syriske besættelsesmagt ud af byen, og derfor var Hanukkah en politisk sprængfarlig fest nu hvor en ny besættelsesmagt, nemlig romerne, var kommet til. For mens man fejrede befrielsen 200 år tidligere, var man naturligvis endnu mere opmærksom end normalt på ønsket om også at blive befriet fra romerne. Spørgsmålet ”Er du Kristus?” indeholdt altså en slet skjult undertone som lød: ”Har du tænkt dig at smide romerne ud ligesom Judas Maccabæus smed grækerne ud – ja eller nej?” Og uanset hvad Jesus svarede, ville han få problemer: Svarede han ja, så stod der romerske soldater lige henne om hjørnet som var klar til at arrestere ham for oprørsplaner – planer som han slet ikke havde. Svarede han nej, var der til gengæld mange der ville høre det som en indrømmelse af at han slet ikke var sendt og udvalgt af Gud – hvilket han jo var. Derfor var Jesus nødt til at finde på et snedigt svar, men det var han jo heldigvis en mester i: Han sagde at han allerede havde svaret på det de spurgte om og endda bekræftet det ved at gøre mirakler, men fortsatte straks med at forklare at hans opgave ikke var at gøre oprør mod romerne, men at give evigt liv til dem der følger ham. Men hvad så med os der ikke har skumle motiver, men som helt oprigtigt oplever at Gud holde os hen? Hvis du for eksempel synes at du ikke rigtig har mærket noget til det der evige liv, eller den glæde og fred som Bibelen taler om, og spekulerer på hvornår det kommer til at ske, eller om det overhovedet kommer til at ske, er der så noget du kan bruge den her tekst til? Måske er du frustreret over manglende bønnesvar og spekulerer på om Gud har glemt dig eller er ligeglad med dig – er der noget ord til dig i dag? Eller måske har du svært ved at tro på at Gud skulle kunne elske sådan en som dig, for han ved jo alt om dig, også det som du er lykkelig for at dine venner og familie ikke ved – siger det her stykke fra Johannesevangeliet noget om hvor du kan finde svar?
Ja, selvom Jesus gav sit svar til nogle der spurgte ham med hykleriske motiver, så tror jeg faktisk at hans svar til dig og mig ville begynde på omtrent samme måde. Også til os der oprigtigt er frustrerede over hans tilsyneladende tavshed, tror jeg at han vil sige: ”Jeg har allerede svaret dig!” Og det svar gav han da han gav sit liv for os på korset langfredag. Korset var og er den ultimative demonstration af at Gud ikke er ligeglad med dig og mig. Som Paulus udtrykker det i Romerbrevet: ”Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?” (Rom 8,32)
Men hvordan kan jeg vide at det også gælder lige netop mig? Jesus døde jo på korset for at frelse alle mennesker, ikke bare mig, og hvor meget betyder lille jeg blandt millioner af andre? Ville Gud overhovedet kunne se forskel hvis lige præcis jeg kom til at mangle i paradiset på den nye jord? Den slags spørgsmål ville være enormt relevante hvis Gud var lige så begrænset som vi mennesker er, men det er han ikke. Hør hvad Jesus siger i Matthæusevangeliet: ”Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.” (Matt 10,29-31). Gud er så interesseret i dig at han ved nøjagtig hvor mange hår du har på hovedet! Tror du så ikke at det har betydning for ham hvordan det går lige præcis dig? Et andet sted sammenligner Jesus sig selv med en hyrde der forlader 99 får for at lede efter nummer 100 der er blevet væk, fordi han ikke vil undvære et eneste af sine får (Luk 15,4-7). Fårene er et billede på os mennesker, og vi hørte jo også i dag at Jesus sagde: ”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.” Jesus har altså allerede svaret på om Gud virkelig elsker dig, eller om han er ligeglad med dig, og svaret er at Gud elsker dig uendeligt højt, og at lige netop du betyder mere for ham end ord kan udtrykke.
Men hvis det virkelig er sandt, hvorfor svarer Gud mig så ikke når jeg beder? Hvorfor lader han mig gå i uvished om hvilken beslutning jeg skal træffe? Hvorfor griber han ikke ind og helbreder min syge ven eller slægtning?
Jeg har stor forståelse for at de spørgsmål kan være ekstremt svære at tumle med, og jeg tror ikke der findes nogen enkle svar på dem. Men jeg tror det er enormt vigtigt at vi holder fast i at årsagen til Guds tilsyneladende tavshed i hvert fald ikke er at han er ligeglad, for det har han bevist på korset at han ikke er!
Hvad angår sygdom og andet ondt som Gud, trods vores bønner, ikke altid fjerner, så skal vi være opmærksomme på at Gud har en modstander, og selvom Gud har vundet den afgørende sejr over det onde da Jesus opstod fra de døde, så har Satan stadig meget indflydelse i denne verden, og det i en grad så Jesus tre steder i Johannesevangeliet (12,31; 14,30; 16,11) omtaler ham som ”denne verdens fyrste”. Så sygdom betyder ikke at Gud har glemt dig, og da slet ikke at Gud er vred på dig. Gud elsker dig, og han lider med dig, og når Jesus engang vender tilbage for at oprette Guds rige på den nye jord, så vil du blive helbredt, hvis ikke du bliver det før.
Med hensyn til svære beslutninger hvor vi beder Gud om visdom, men tilsyneladende uden at få svar, så vil jeg blot sige at Guds største og vigtigste plan for dig er at du lærer ham stadig bedre at kende og vokser i kærligheden til ham og til dine medmennesker. Hvis du er i fæld med at træffe en beslutning som står i vejen for det formål, så skal Gud nok sørge for at standse dig, for eksempel ved at hviske til dig i din samvittighed at det er en gal kurs du er ved at slå ind på. Men i langt de fleste tilfælde vil Guds vigtigste planer med dig kunne virkeliggøres, uanset om du træffer den ene eller den anden beslutning, så vælg det du har det bedst med, gerne efter at have rådført dig med mennesker som du har tillid til.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os bede:
Gud, vær os nær, nu hvor vi ikke kan være nær hos hinanden.
Omfavn os alle i denne tid, hvor mange af os ikke engang kan give hinanden hånden.
Pas på dem, vi holder af, som vi ikke kan besøge – fordi det er sådan, vi bedst passer på dem.
Hjælp os til at bevare vores fornuft og næstekærlighed i denne svære tid.
Vær særligt nær hos dem i de lande, som er ramt så meget hårdere end Danmark.
Giv dem håb, når de er ramt af frygt, smerter, sorg og panik.
Trøst dem, som har mistet nogen, og styrk dem, som er syge.
Giv styrke og overskud til de mange, der skal passe og helbrede de syge.
Vi har brug for deres evner – men de har også brug for omsorg.
Tak for alle de mennesker, som får samfundet til at køre videre i denne tid.
Hjælp os alle til at huske på og sætte pris på det arbejde, som bliver gjort.
Vær med dronningen og hendes familie, med regering og folketing og alle, der har magten til at bestemme her i landet.
Hjælp dem til at træffe de bedst mulige beslutninger, også når det ser umuligt ud.
Herre, vi kan se kirkerne, men savner at mødes i dem.
Lad kirkerne være fyrtårne, selvom de lige nu står tomme.
Lad kirkerne være symbol for det håb, som skal bære os igennem denne tid.
Og lad håbet være det anker, som kan give os ro, når vi føler os urolige for fremtiden.
Amen.
Comments