Prædiken til midfaste søndag 2024
Posted By admin on 15. april 2024
Livets brød: Hvad lever vi for?
Prædiken i Rø Kirke midfaste søndag 2024
Nikolaj Hartung Kjærby
”Spiser du for at leve, eller lever du for at spise?” Det spørgsmål tror jeg at især mange unge mænd og drenge ofte har fået, hvis nøjsomme mennesker har syntes at de har taget lidt rigeligt for sig af retterne ved middagsbordet. Men hvis du hører til dem der undertiden har haft lyst til at stille det spørgsmål, så vil jeg gerne give dig et svar som i hvert fald holder i langt de fleste tilfælde, og det er at børn og unge spiser for at leve – nogle af dem har bare brug for at spise mere end vi andre har, fordi de dels er i voksealderen, dels tit er meget fysisk aktive. Faktisk er vi voksne nok i virkeligheden langt mere tilbøjelige til at falde i ”lever for at spise”-fælden end de unge er – tænk for eksempel på sidste gang du havde været til rund fødselsdag eller sølvbryllup eller lignende; hvilket spørgsmål fik du så efterfølgende af dem der vidste du havde været til fest, og som måske kendte den eller dem der holdt festen? ”Hvad fik I at spise?”, ikke sandt? Det spørger de unge ikke hinanden om når de har været til fest, skal jeg hilse og sige! Og i dagens tekst lader det da også til at være granvoksne mennesker der er fulgt efter Jesus om til den anden side af Galilæas sø for at få mere mad af ham, efter at de har oplevet ham mætte 5000 mennesker med fem brød og to fisk.
Det er midfaste søndag, og dermed har vi nået fastens toppunkt, kan man sige. Næste søndag er det noget helt andet vi skal tale om, for der fejrer vi bebudelsen af Jesu fødsel, og dernæst når vi frem til palmesøndag. Men i dag er det altså fastetid for fuld udblæsning, og selvom vi her i Danmark ikke er så gode til rent faktisk at faste i fastetiden, så skal det ikke forhindre os i at sætte fokus på det der er fastens primære formål, nemlig at hjælpe os til at løfte huske på at vi lever for andet og mere end at få opfyldt vores umiddelbare behov – om vi populært sagt spiser for at leve eller lever for at spise. Spørgsmålet er så bare hvad det ”andet og mere” er?
For nogle år siden var der en discountkæde (jeg husker ikke hvilken), der i et smart slogan spillede på forskellen mellem vores umiddelbare behov og så det vi lever for. Jeg har ikke kunnet google mig frem til sloganets præcise ordlyd, men så vidt jeg husker, var det noget i retning af: ”Vi hjælper dig med at spare penge på det du lever af, så der bliver mere til overs til alt det du lever for.” Ved første øjekast virker det jo som noget der passer som hånd i handske til fastens budskab – men også kun ved første øjekast, for sloganet antager jo at det vi lever for, også er noget der kan købes for penge. Som jeg forstår sloganet, sigter det ikke mindst til oplevelser som for eksempel rejser, og jeg skal da være den sidste til at nægte at det er enormt givende at rejse ud og opleve fremmede og eventyrlige steder, især hvis man har et budget der gør det muligt at opretholde en komfort på turen, der matcher det man er vant til hjemmefra. Og H.C. Andersen skrev jo som bekendt ”At rejse er at leve”. Men dybest set er det at leve for at rejse ikke væsensforskelligt fra det at leve for at spise, for i begge tilfælde handler det om at tilfredsstille vores egne behov, enten det så er det basale behov for noget at spise og drikke, eller det er et mere luksuspræget behov for oplevelser. Dertil kommer at hvis formålet med livet skulle være at rejse ud og opleve noget nyt, så må vi konstatere at det at få opfyldt formålet med sit liv ville være forbeholdt et privilegeret mindretal af verdens befolkning.
Men hvis vi skal udelukke alt det der handler om opfyldelse af vores behov, hvad bliver der så tilbage som vi kan leve for? Tja, et bud kunne måske være hvis vi har en passion – I ved, noget vi brænder for for dets egen skyld. Det kan for eksempel være en sport, som hvis man brænder for at spille fodbold, eller det kan være musik, som hvis man brænder for at spille saxofon. Eller – der er jo også andre ting man kan spille end boldspil og musikinstrumenter. Forrige lørdag løb DR’s store børne-MGP-show af stablen, og et af de mest populære numre, især blandt det yngre publikum, var en sang med titlen ”Jeg er en gamer”. I fald nogle af jer ikke er bekendt med de unges jargon, kan jeg fortælle at en ”gamer” er en person der spiller computerspil, og som de fleste af jer sikkert ved, er der sket en rivende udvikling på den front siden nogle af os sad og spillede ”Pac-Man” tilbage i 80’erne. Blandt andet kan man i dag via internettet spille med eller mod sine venner selvom man ikke befinder sig i samme rum som dem – ja, endda selvom man ikke befinder sig i samme land som dem. Og selve spillene er også blevet langt mere komplekse og sofistikerede, sådan at man kan styre en figur gennem adskillige eventyr. Den MGP-sang jeg omtalte, handler specifikt om et spil der hedder League of Legends (forkortet ”Lol”), og så vidt jeg har forstået, går det ud på at man sammen med andre spillere udgør et hold der udkæmper et langvarigt slag mod et andet hold. Om det synger den unge MGP-solist blandt andet: ”For det’ mit spil, det’ det jeg vil, det’ det jeg lever for.” Jeg ved ikke med jer, men personligt synes jeg det er ret skræmmende hvis et computerspil ligefrem bliver det man lever for! Men selvom mange af jer sikkert vil give mig ret i at det er meget sundere at spille fodbold end at spille computerspil, om ikke andet så fordi man får frisk luft og motion, så tror jeg faktisk heller ikke det er sundt hvis fodbold bliver selve det man lever for. Uanset hvad vi kaster vores kærlighed efter, er det jo sårbart, så længe vi lever i denne faldne og skrøbelige verden, og der er rigtig mange fodboldspillere der er kommet til skade enten på fodboldbanen eller i anden sammenhæng, og som af den grund efterfølgende har været nødt til at finde noget andet at leve for.
Det som de fleste mennesker nok vil mene at det giver mest mening at leve for, er kærlighed, og dermed begynder vi at nærme os det svar som Bibelen giver os på spørgsmålet. I Højsangen i Det Gamle Testamente spørges der for eksempel retorisk: ”Hvis en mand gav al sin rigdom bort for kærlighed, ville man da ringeagte ham?” (Højs 8,7). Men selvom vi i vores kultur gennem lang tid er blevet vænnet til at ordet ”kærlighed” først og fremmest betegner den romantiske kærlighed i et parforhold, er det heldigvis ikke den eneste form for kærlighed der findes, og derfor kan singler også have et liv fyldt med mening og indhold – der er for eksempel kærligheden fra og til forældre, søskende, børn hvis man har sådan nogle, den mere udvidede familie samt ikke mindst gode venner. Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige at hvis man forventer af et romantisk parforhold at det skal levere selve livets formål, så risikerer man at overbelaste det i en grad så det går i stykker. Du kan jo overveje om du selv er i stand til at være den der med din kærlighed er garanten for at din partners liv har mening.
Og det samme gælder faktisk i alle andre kærlighedsrelationer mellem mennesker. Der er ingen tvivl om at det har utrolig stor betydning at vokse op i en harmonisk familie, og at man også som voksen har et godt forhold til sine forældre og eventuelle søskende. Det giver alt andet lige et godt udgangspunkt for livet. Men der er mennesker som på trods af en harmonisk opvækst ender med at føle at de ikke har noget at leve for, og omvendt er der mennesker som finder en dyb mening i tilværelsen selvom de har mistet deres forældre tidligt eller har haft et problematisk forhold til dem.
Det allerstørste problem ved alt det som vi mennesker kan finde på at leve for, er nok at det alt sammen er så forgængeligt. De mennesker der fulgte efter Jesus til Kapernaum for at få fremtryllet mere mad, dem giver han følgende opfordring: ”Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv” – med andre ord: I stedet for at leve for den kortvarige nydelse som vi kan få fra mad og andre former for behovstilfredsstillelse, skal vi leve for noget der varer ved. Det er bare svært at finde noget i den her verden der varer ved, for der er som bekendt ingen lommer i det sidste tøj, og selv de skønneste kærlighedsbånd mellem mennesker har en udløbsdato, nemlig når den ene af parterne dør. Så hvordan finder vi noget at leve for, som vi aldrig kan miste – noget som ”består til evigt liv”?
Det giver Jesus os heldigvis svaret på i dagens tekst: den ”mad” der ikke forgår, er ”den som Menneskesønnen vil give jer”. ”Menneskesønnen” er den betegnelse som Jesus foretrak at bruge om sig selv, og hvad der ligger i den betegnelse, vil jeg ikke komme nærmere ind på i dag (det må I have til gode til en anden god gang); i dag vil vi nøjes med at konstatere at Jesus altså hævdede at være leveringsdygtig i et uforgængeligt og umisteligt formål med livet. Og han fortæller også hvilket ”arbejde” man skal gøre for at tjene til dét brød, nemlig: ”Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt”. Så hvis nogen fortæller dig at meningen med livet, den skaber du selv, så skal du ikke tro på det, for Jesus siger at vi får den af ham, blot ved at tro.
Men hvad er så det evige formål som Jesus lover at give os; det som han også omtaler som ”livets brød” for at sætte det i kontrast til den mad der forgår? Det er såmænd ham selv! ”Jeg er livets brød”, siger han! Det betyder at fordi Jesus findes, har vores liv indhold og mening. Det at han har levet et menneskeliv, viser os at livet i sig selv er livet værd, og fordi han døde for vores skyld og besejrede døden ved sin opstandelse, har døden ingen magt over os hvis vi lever for ham. ”Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste”, lover han os. Guds kærlighed til os som hans børn giver vores liv en evig mening, for den afhænger ikke af os, den er grænseløs og betingelsesløs, og den har ikke nogen udløbsdato. Det at vi ved dåben og troen på Jesus er blevet Guds børn, giver os noget at leve for, som vi aldrig kan miste: håbet om at vi skal leve evigt i kærlighedens rige. Og i troen kan vi leve i det rige allerede nu, uanset hvordan vores omstændigheder ser ud. Guds kærlighed har vi allerede, hvis blot vi vil tage imod den. Og i nadveren rækker Jesus os sig selv i brødets og vinens skikkelse som et pant på at han virkelig er livets brød.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments