Prædiken til 8. søndag efter trinitatis 2020
Posted By admin on 4. august 2020
Falske profeter: Kender Jesus dig?
Prædiken i Ny, Sct. Klemens og Rø kirker 8. søndag efter trinitatis 2020
Nikolaj Hartung Kjærby
I dag er min anden arbejdsdag efter sommerferien. Siden det i 1973 blev besluttet at regne mandag som ugens første dag, har det ellers været det almindeligste at den første arbejdsdag efter sommerferien, også for præster, var mandag (eller tirsdag hvis man som jeg har fridag om mandagen), men ude i sommerlandet er det jo lørdag der er skiftedag, så jeg foretrækker tit at påbegynde min ferie en lørdag, også selvom det betyder at jeg skal gå direkte på prædikestolen når jeg kommer hjem. Lige indtil 1973 regnede vi jo også søndag for ugens første dag her i landet, ligesom man gjorde på Bibelens tid (selvom den ikke hed ”søndag” dengang). Og et eller andet sted synes jeg der ligger en fed symbolik i at Jesu opstandelse fandt sted tidligt om morgenen den første dag i ugen og dermed markerede at der startede noget helt nyt. Og der var også en værdi i at man i gamle dage kunne begynde sin uge med at gå i kirke og fejre opstandelsen, modtage syndernes forladelse, og få del i Jesu legeme og blod, og så møde resten af ugen med den ballast. Men det løb er nok kørt; der er ikke udsigt til at der vil blive lavet om på hvilken ugedag der skal regnes for den første. Det kan dog heldigvis ikke forhindre os i at tage søndagen med os som ballast til den uge der ligger forude!
Ulempen ved at starte på arbejde en lørdag eller søndag er naturligvis at jeg var nødt til at skrive prædikenen inden jeg tog på ferie uden at vide om der i løbet af de tre ferieuger ville indtræffe en eller anden begivenhed som ville vende alt på hovedet, og som jeg ville være nødt til at forholde mig til i prædikenen, men det er altså ikke sket (og nu ved I hvorfor jeg ikke nævner nogen af de ting der i øvrigt er sket de seneste tre uger!).
Når vi ser på dagens prædiketekst, så starter den omtrent lige så brat som jeg er startet efter ferien. (Okay, det var måske ikke den mest elegante overgang, men jeg prøvede da!). ”Mange vil på den dag sige til mig”, begynder Jesus, og det rejser jo med det samme spørgsmålet: På hvilken dag? Men det giver mig anledning til at hive en af mine kæpheste af stalden, nemlig at det er vigtigt at læse Bibelen i sammenhæng, enten selv eller sammen med andre i en bibelstudiegruppe, så man ikke skal nøjes med de brudstykker der bliver læst op i gudstjenesten, men får konteksten med. I dette tilfælde viser konteksten at den dag Jesus taler om, er dommedag. Det er altså en meget alvorlig tekst vi har at gøre med i dag; den fortæller os at Jesus på dommens dag kommer til at afvise mennesker. Og det vel at mærke ikke kun åbenlyst onde og gudløse mennesker, men endda mennesker der har bekendt sig som kristne! Ja, de har endda nærmest været ”elitekristne”, hvis man kan bruge det ord: De har både profeteret og uddrevet dæmoner og gjort ”mægtige gerninger”, dvs. mirakler. Det er egentlig ret skræmmende. Hvis selv mennesker der er så fulde af Helligånden at de kan profetere og gøre mirakler, hvis selv de kan risikere at gå fortabt, hvad skal der så ikke blive af os andre?
Hvis der er nogen af jer der tænker sådan, så vil jeg begynde med at sige at der ikke er nogen direkte sammenhæng imellem hvad man har af åndelige gaver, og hvor moden man er i troen. Der findes kristne der ikke kender til at virke i Helligåndens kraft, enten fordi de ikke er blevet undervist om det, eller fordi de har haft nogle oplevelser der har skræmt dem. Men selvom jeg er overbevist om at Gud vil at alle kristne skal kende og bruge Helligåndens kraft, så kan et menneske der ikke kender den, sagtens besidde en stor åndelig modenhed, en dyb kærlighed til Gud og sine medmennesker, og en klippefast tro på sine synders nådige forladelse. Omvendt kan man godt kende en masse til kraften uden at kende ham der giver den. Så selvom Helligåndens kraft er en enormt vigtig del af livet som kristen, er det ikke nogen lakmusprøve på hvor moden man er i troen. (Jeg vil i øvrigt nævne at der helt sikkert også findes kristne der virker i Helligåndens kraft uden at være klar over det! Helligånden virker nemlig på mange mirakuløse måder, og mange af de vigtigste af dem er alt andet end spektakulære).
Omvendt må vi selvfølgelig heller ikke tænke at når Jesus engang vil sige til nogle mennesker der har gjort mirakler i hans navn, at han aldrig har kendt dem, så betyder det at det er Jesus ikke kender nogen af dem der gør mirakler i hans navn! Det det betyder, er blot at hvad vi har gjort eller ikke gjort af mægtige gerninger i Jesu navn, hverken tæller fra eller til i forhold til frelsen.
Men hvad tæller så? Det siger Jesus heldigvis meget klart: Det der tæller, er om han kender os. Men det bliver vi ikke umiddelbart ret meget klogere af, for kender Jesus ikke alle mennesker? Han er jo alvidende, er han ikke? Jo, det er han. Men at vide er ikke det samme som at kende (selvom det er det samme ord på oldgræsk, ligesom det i øvrigt er på engelsk). Forskellen på de to ting bliver tydeligt illustreret i den fremragende tyske film De andres liv, der fik Oscar’en for bedste ikke-engelsksprogede film i 2006. Nogle af jer har måske set den (og andre hørte mig måske referere til den i min YouTube-prædiken skærtorsdag). Den foregår i 1980’ernes Østtyskland og handler om en Stasi-officer (Stasi var det populære navn på DDR’s hemmelige sikkerhedspoliti), der bliver sat til at udspionere en forfatter der er mistænkt for at være illoyal over for regimet. Efter at have udspioneret ham gennem lang tid ved Stasi-officeren til sidst stort set alt om forfatteren, men fordi overvågningen foregår i det skjulte, kender de to mænd ikke hinanden – der er ingen relation imellem dem. Det var naturligvis heller ikke Stasis hensigt at der skulle være nogen relation, kan man tilføje; det ligger ligesom i konceptet ”skjult overvågning” at den der bliver overvåget, helst ikke skal vide at der er nogen der holder øje med ham.
Men Jesus har en helt anden agenda. Selvom han ved endnu mere om os end Stasi-officeren vidste om den forfatter han udspionerede, så vil han mere end det. Han er ikke tilfreds med at vide alt om os; han ønsker at kende os, at have en personlig relation til os. Og i modsætning til Stasi-officeren, der gjorde hvad han kunne for at holde sig skjult for den forfatter han overvågede, gør Jesus hvad han kan for at vi skal komme til at kende ham. ”Gør han det?” spørger du måske og tænker at det synes du ellers ikke du har mærket meget til. Men ja, det gør han. For det første lod han, Guds søn, sig føde som et menneske og gik omkring på jorden i 33 år, kulminerende i at han gik i døden for vores skyld. Efter sin opstandelse sendte han sine disciple ud i verden for at alle skulle høre om ham, og han sendte Helligånden som gør os til ét med hinanden og med ham. Her i Danmark er der over 2000 folkekirker foruden en mængde frikirker, hvor man hver søndag kan komme og høre hvem Jesus er – så jo, han har gjort meget for at vi skal kende ham. Dertil kommer at han konstant kalder på hver enkelt af os i det inderste af vores sjæl, hvis blot vi vil være stille længe nok til at vi kan høre ham.
Men okay, hvad nu hvis jeg aldrig har hørt Jesus tale til mig, og der kommer en anden som påstår at det har han eller hun altså, kan jeg så gå ud fra at vedkommende rent faktisk kender Jesus? Nej, det kan du ikke, og det er faktisk hele humlen i det som Jesus siger i den tekst vi har hørt i dag. Og et eller andet sted er det faktisk en stor trøst – eller det synes jeg i hvert fald det er. Det er jo ikke fordi der er nogen mangel på mennesker som hævder at Gud har talt til dem, og at det giver dem en særlig autoritet over andre kristne, og her i internettets tidsalder støder man på dem i tide og utide (især hvis man er så aktiv på Facebook som jeg er). Men uanset hvor mange mirakler et menneske har udført, betyder det altså ikke nødvendigvis at vedkommende kender Jesus.
Men hvordan kan man så kende de mennesker der rent faktisk kender Jesus? Det fortæller Jesus os heldigvis også: Det der kendetegnede de mennesker som han ikke kendte, selvom de både profeterede og udførte mirakler, var at de begik lovbrud. Og ”lovbrud” betyder i denne sammenhæng ikke overtrædelser af landets love, for selvom vi kristne som hovedregel skal adlyde øvrigheden, så kan der forekomme situationer hvor vi må vælge at ty til civil ulydighed fordi vi skal adlyde Gud mere end mennesker. Nej, den lov som Jesus taler om, er Guds lov. Det der kendetegner de mennesker som Jesus kender, er altså at de gør Guds vilje. Det fremgår også af det næste som Jesus siger, nemlig at forskellen på en klog mand og en tåbe, er om vi handler efter det Jesus siger, eller om vi nøjes med at lade det gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.
Vil du gerne være en af dem der kender Jesus? Så er opskriften faktisk ganske ligetil: Gør som han siger! Det er bare at gå i gang med at læse evangelierne (gerne sammen med andre mennesker, og eventuelt som lydbog). Jo mere du øver dig i at praktisere det Jesus har sagt, med det formål at kende ham bedre, jo bedre vil du lære ham at kende. Det handler om næstekærlighed (og fjendekærrlighed), om at vende den anden kind til, om at lade troen vinde over bekymringerne, om at tale sandfærdigt og holde dit ord, om at vise mildhed mod andre mennesker og ærefrygt for Gud, og om at fortælle andre hvad Gud har gjort for dig. Det kan virke som en stor mundfuld, men det er heldigvis ikke sådan at de ting er noget vi skal gøre for at blive frelst. Vi bliver frelst ved Guds nåde alene i kraft af Jesu død og opstandelse, hvor han betalte med sit liv og sit blod for at købe os fri fra synden og døden til at blive Guds elskede børn – og uanset om vi gør store fremskridt i lydigheden mod hans bud, eller vi føler det som om vi ikke er nået så meget som et skridt videre siden vi kom til tro for 59 år siden, så er Guds kærlighed til os den samme. Gud vil aldrig afvise noget menneske der kommer til ham. Troens lydighed er ikke en forudsætning for frelsen; tværtimod er frelsen en forudsætning for troens lydighed!
Men hvis Gud aldrig vil afvise et menneske der kommer til ham, hvorfor afviser Jesus så alligevel de mennesker der påpeger at de både har profeteret i hans navn og hvad ved jeg? Jo, det gør han netop fordi de ikke kommer til ham! De stoler ikke på Guds nåde i Jesus, men på deres egne gerninger, og det er ekstremt farligt! Vi skal gøre gode gerninger og holde Jesu bud, javist, men vi må aldrig stole på vores gerninger. Vi må altid gøre dem med bevidstheden om at uanset hvor meget vi gør, har vi aldrig gjort nok til at fortjene frelsen.
Det kan lyde som et trist og tungt liv hvor vi hele tiden handler ud fra et underskud, men sådan er det ikke tænkt fra Guds side. Tværtimod er det meningen at vi skal leve i frihed og glæde fordi vi ikke behøver fortjene frelsen, for Jesus har allerede fortjent den for os! Og fordi det er sådan, er vi frie til at tjene ham og vores medmennesker i kærlighed – på en måde hvor vores eneste motiv for at gøre Guds vilje, er at han elsker os, og vi elsker ham, og vi længes efter at lære ham bedre at kende.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments