Prædiken til 10. søndag efter trinitatis 2020

Posted By on 18. august 2020

Børnene på torvet: Tomorrow never comes

Prædiken i Sct. Klemens og Allinge kirker 10. søndag efter trinitatis 2020

Nikolaj Hartung Kjærby

 

Et gammelt dansk folkeeventyr fortæller om tre brødre der havde nået den alder hvor deres fattige forældre ikke længere kunne forsørge dem, så de måtte ud og søge arbejde. Den ældste drog først afsted, og han mødte en trold som tilbød ham en spand fuld af sølvpenge for et halvt års arbejde. Betingelsen var naturligvis at han ville arbejde flittigt og lydigt, og det lige fra hanegal hver morgen. ”Og så er der én ting endnu,” sagde trolden. ”Jeg er selv glad og fornøjet og vil ikke se sure miner omkring mig. Derfor laver jeg den aftale med mine folk, at den af os, der først bliver vred, ham skal der skæres en rem af hans bug og en rem af hans bag, og der skal strøs peber og salt i, og er det mig, der bliver først vred, så får karlen straks sin løn og kan gå, hvor han vil; men er det min karl, der gør sig vred, så må han skrubbe af med, hvad han har fået.” Det gik den unge mand ind på. Næste morgen stod han op ved hanegal og gav sig til at tærske i loen, men han undrede sig da timerne gik, og han ikke blev kaldt ind til morgenmad. Til sidst gik han over i stuehuset hvor trolden og hans familie sad ved morgenbordet og så mætte ud, men maden var blevet ryddet væk. ”Er du sulten?” spurgte trolden, og karlen svarede selvfølgelig ja, men så pegede trolden på et skilt over døren hvor der stod: ”Ingen mad i dag, men i morgen.” Det var en streg i regningen for den unge mand, men han huskede på aftalen om ikke at blive vred og vendte slukøret tilbage til sit arbejde. Næste morgen skete der imidlertid det samme: Karlen blev ikke kaldt til morgenmad, og da han til sidst gik over i stuehuset for at forhøre sig, sad trolden og hans familie mætte og glade ved bordet. ”Er du sulten?” spurgte trolden. ”Ja, selvfølgelig er jeg det!” sagde karlen. ”Jeg arbejdede hele dagen i går uden at få noget at spise, og her til morgen har jeg allerede tærsket i to timer!” Men trolden pegede igen på skiltet over døren hvor der stod: ”Ingen mad i dag, men i morgen.” ”Ja, men nu er det jo i morgen!” råbte karlen forbitret. ”Du er da vel ikke vred?” spurgte trolden. ”Jo, det kan du bande på at jeg er!” råbte den unge mand, men aldrig så snart havde han sagt det før trolden tak sin kniv, skar en rem af både hans mave og hans ryg og strøede salt og peber i de blodige sår, hvorefter den ældste søn måtte vende tomhændet hjem til sine forældre og endda ligge syg i mange dage før han kom på benene.

Eventyret fortsætter med at den mellemste bror opsøger trolden, sikker på at han vil klare sig bedre, men ender med at lide samme skæbne som sin bror, hvorimod den yngste bror naturligvis har held til at narre trolden, og det godt og grundigt. Men grunden til at jeg fortalte starten af eventyret, er sætningen: ”Ja, men nu er det jo i morgen!” som den ældste bror forbitret råbte til trolden. Havde han ret i det? (vent på svar) Nej, det havde han ikke, for uanset hvilken dag det er, vil den dag altid være ”i dag”. Der kommer aldrig en dag hvor vi med rette vil kunne sige at ”nu er det i morgen”, for hver gang en ny dag begynder, har ”i morgen” rykket sig til dagen efter. Som et engelsk ordsprog lyder: ”Tomorrow never comes” – ”Det bliver aldrig i morgen”.

Pointen i ordsproget (og til dels også i eventyret) er at ”i morgen” kan være en farlig størrelse. Jeg husker engang i mine teenageår, hvor jeg var på en weekendlejr sammen med en masse andre unge fra kirken, deriblandt en pige som jeg var vild med – problemet var bare at jeg var alt for genert til at gøre noget ved det. Men jeg kan huske at jeg lå i min køje fredag aften og lovede mig selv at i morgen skulle det blive anderledes. I morgen ville jeg sørge for at charmere mig ind på hende. Der var ingen grænser for hvor kæk og frimodig jeg ville være i morgen. Således opmuntret lagde jeg mig til at sove, men da jeg vågnede næste morgen, var al min beslutsomhed fra aftenen før forsvundet som dug for solen – for nu var den dag hvor jeg skulle være kæk, jo pludselig ikke længere i morgen, men i dag. Og lige så let som det er at være beslutsom med henblik på i morgen, lige så svært er det at være beslutsom med henblik på i dag. Enden på det hele blev at der gik halvandet år før jeg fik taget mig sammen til at tale med hende – i øvrigt kun for at finde ud af at hun ikke på noget tidspunkt havde haft nogen følelser for mig. Ak ja, det har altid været svært at være teenager!

Men man behøver nu ikke at være teenager for at udsætte skræmmende eller ubehagelige ting til engang i fremtiden. Jeg må i hvert fald indrømme at jeg stadig kender fra min hverdag at den der telefonopringning som jeg egentlig ikke har lyst til at foretage, eller rengøringen af badeværelset, eller den forbedring af min tandhygiejne som tandlægen har anbefalet, eller den ekstra tid jeg havde planer om at sætte af til bøn og bibellæsning, er det kun alt for let at parkere med et ”ikke lige i dag” – og dagen efter behøver det så heller ikke at være ”lige i dag”, og så videre. Og før jeg ved af det, kan der være gået lang tid, uden at jeg har fået gjort noget ved sagen.

I nogle tilfælde kan vi endda risikere at forpasse vores chance for nogensinde at gøre det som vi udsætter. Hvor mange mennesker har ikke prøvet at stå ved en kiste og tænke at de ville give hvad som helst for at få en chance for at give den undskyldning, den opmuntring eller den bekendelse som de aldrig nåede at give? Eller ligget på deres eget dødsleje og fortrudt alt det som de aldrig fik gjort eller sagt?

I forhold til Gud kan det også blive for sent. Måske kender du til at Gud minder dig om at der er en person som du skal fortælle om Jesus, eller at der er en synd i dit liv som du skal gøre op med, men at du bliver ved med at udsætte det fordi du tænker at det vel ikke behøver at være lige nu? Eller måske ved du endda inderst inde at du aldrig nogensinde har omvendt dig til Gud – eller at du omvendte dig til ham engang, men siden har vendt dig væk igen? Hvis du bliver ved med at udsætte det, er det måske lige pludselig for sent – ikke fordi Guds tålmodighed nogensinde slipper op, for han elsker os grænseløst og ubetinget, men fordi vores liv her på jorden en dag er slut – og hvornår den dag kommer, ved vi ikke.

Men den gode nyhed er at selvom der kommer en dag hvor det vil være for sent, så er den ikke kommet endnu! Lige nu og her kan du give dit liv til Jesus og anerkende ham som din Herre i liv og død. Det kan risikere at føre til nogle drastiske omvæltninger i dit liv, for hvem ved hvad Jesus har af planer med dig? Men du kan stole på at han kun vil det bedste for dig, og at et liv med ham ved roret allerede her i denne verden vil være klasser bedre end et liv med dig selv ved roret – og at det vil vare evigt. Om et øjeblik vil vi være stille i et minuts tid hvor du kan overveje om det er nu du vil gøre op med dig selv at i morgen aldrig kommer, og overgive dig til Gud i dag. Derefter vil jeg lede i en bøn som du kan bede med på i dit hjerte hvis du vil.

 

(stilhed)

 

Herre Jesus, jeg takker dig fordi du gik i døden for at betale prisen for alle de gange jeg har svigtet Gud, mine medmennesker og mig selv. Jeg takker dig fordi du opstod fra de døde for at bryde dødens magt over alle som tror på dig. Tag mit liv og gør med det som du vil. Vær min herre, min frelser, min bror og min ven. Amen.

 

Hvis du bad med på den bøn, så vil jeg opfordre dig til at deltage når vi om lidt skal fejre nadver sammen. Det har du måske gjort mange gange før, men fra og med i dag kan det få en ny betydning. Eller måske har du aldrig gjort det før, men nu er der intet der kan forhindre dig i at modtage din frelsers legeme og blod.

                      Det kan også være at der er noget andet som Gud i dag har mindet dig om at du skal gøre – ikke i morgen, men i dag! Måske er der en du skal sige undskyld til, måske er der en du skal tage kontakt til, måske er der en løgn eller en fortielse som du skal gøre op med. Gør det i dag – for du får ikke lettere ved det i morgen!

                      Og husk så at Gud elsker dig i dag! Du er allerede nu Guds barn og har fuld adgang til alle de privilegier som det indebærer. Det betyder blandt andet at Guds kærlighed til dig vil stadig være den samme, også hvis du bliver såret, følelsesmæssigt eller måske endda fysisk, som følge af at du gør det som du har udsat at gøre fordi du er bange. Og det betyder at Gud vil holde dig i hånden og give dig styrke til at gøre hvad du må gøre, i dag.

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

         Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.

         Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet.

         Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

         Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

         Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.

 


Comments

Comments are closed.