Prædiken til 6. søndag efter påske 2015
Posted By admin on 27. april 2016
Talsmanden og vi skal vidne: Vi har været med ham fra begyndelsen
Prædiken i Husum Kirke 6. søndag efter påske 2015
Nikolaj Hartung Kjærby
Den tekst vi har hørt i dag, handler om at vidne. Teksten er et uddrag af en tale som Jesus holdt til sine disciple skærtorsdag aften, få timer før han blev forrådt og taget til fange. Temaet for talen er at Jesus står over for at forlade disciplene, men inden da har han en masse instruktioner han gerne vil give dem for at de skal kunne klare den hårde tid der kommer. Ganske vist var adskillelsen i første omgang kortvarig, nemlig de tre dage der gik fra Jesu død til hans opstandelse, men 40 dage senere vendte Jesus tilbage til himlen, sådan som vi lige har fejret det her i torsdags, og så var disciplene for alvor overladt til sig selv. Ganske vist lovede Jesus at vende tilbage til jorden engang, sådan som vi stadig bekender håbet om det i trosbekendelsen, men det er som bekendt ikke sket endnu. Og under alle omstændigheder var Jesus ret klar i mælet om at disciplene ikke bare skulle sidde med hænderne i skødet og vente på hans genkomst – tværtimod sagde han på et tidspunkt til dem at hans genkomst og den efterfølgende dommedag først kan finde sted når alle verdens folk har hørt det kristne evangelium. Opgaven med at forkynde evangeliet skulle disciplene altså løse i tiden mellem Jesu himmelfart og hans genkomst, og så siger det jo sig selv at de godt kunne have brug for en hel del instruktioner inden Jesus forlod dem.
Nu kan man godt tænke at det er lidt dovent af Jesus bare at sidde der på sin trone ved Gud Faders højre hånd og lade disciplene gøre arbejdet. Men et andet sted i talen, som var prædiketekst for et par søndage siden, siger Jesus at det faktisk er en fordel for disciplene at han vender tilbage til Faderen, for så kan han sende Helligånden. Hvorfor han ikke kunne sende Helligånden uden at vende tilbage til himlen først, er måske ikke helt indlysende, og hvis jeg kaster mig ud i en teologisk udredning om det, vil I sikkert kede jer, men hvis nogen af jer er nysgerrige, er I velkomne til at spørge mig bagefter eller sende mig en mail.
Hvorom alting er: Jesus lovede at når han var kommet op til himlen, så ville han sende Helligånden til disciplene, og det ville være endnu bedre for dem end at han selv var hos dem i kød og blod. Det løfte gik i opfyldelse 10 dage efter himmelfarten, og hvis I kommer i kirke igen på søndag, så får I meget mere at vide om hvordan det gik for sig. Men allerede i teksten til i dag løfter Jesus lidt af sløret for hvad Helligånden – eller ”Talsmanden”, som han også kaldes – blandt kommer til at beskæftige sig med, nemlig at vidne om Jesus. Men det er ikke kun Helligånden der kommer til at gøre det, for Jesus går straks videre til at sige: ”Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.”
I de kirkelige kredse som jeg voksede op i, var ordet ”at vidne” et hyppigt brugt ord, og det betød vist hverken mere eller mindre end at fortælle andre om Jesus. Men ordet har jo også en helt almindelig verdslig betydning, og det havde det også på Jesu tid. Det var altså et almindeligt kendt ord Jesus brugte – et ord der primært var kendt fra den juridiske verden.
Et opslag i Ordbog over det Danske Sprog fortæller os at ordet ” at vidne” betyder at ”give oplysninger om, hvad man har set, overværet, oplevet ell. paa anden maade faaet kendskab til, for at sandheden, de virkelige forhold kan blive klarlagt ell. bevist, bekræftet i tilfælde, hvor sandheden omtvistes”, og det stemmer jo meget godt overens med hvordan de fleste af os nok opfatter den almindelige verdslige betydning af ordet. Når der bliver indkaldt et vidne i en retssag, er det jo ikke for at vedkommende skal fortælle om sine personlige overbevisninger, men derimod om de ting som vedkommende rent faktisk har set eller hørt. Og jeg tror egentlig også det var det Jesus mente da han sagde at disciplene skulle vidne om ham, nemlig at de skulle fortælle folk om de ting de havde hørt ham sige og set ham gøre, og ikke mindst at de havde set ham i live efter opstandelsen. Alt det kunne de gøre, for de havde jo gået rundt sammen med ham på jorden, og i de 40 dage mellem opstandelsen og himmelfarten havde de adskillige gange set ham med deres fysiske øjne og endda spist sammen med ham.
Vi, derimod, der lever i dag, vi har ikke set Jesus med vores fysiske øjne før hans himmelfart, alene af den grund at vi ikke var født endnu dengang. På den baggrund var der for et par år siden en af mine bekendte, der er frikirkepræst i Aarhus, der skrev på sin blog at det er helt forkert når man i nogle kirkelige miljøer (som for eksempel det jeg voksede op i) taler om at kristne i dag skal ”vidne om Jesus”. Vi kan ikke vidne, skrev han, for vi var der jo ikke. Det eneste vi som kristne i dag kan og skal gøre, er at bekende den tro som vi har fået overleveret fra apostlene. Og når vi ser på dagens tekst, så er der unægtelig noget der kunne tyde på at han har ret. Den begrundelse Jesus giver for at sige til disciplene at også de skal vidne om ham, er jo: ”for I har været med mig fra begyndelsen”. Og det har vi andre jo som sagt ikke. Så hvad skal vi overhovedet bruge dagens tekst til? Er den andet end et historisk dokument der fortæller os hvad en mand engang sagde til nogle andre at de skulle gøre, men som ikke har nogen som helst relevans for os i dag?
Ja, det tror jeg heldigvis at den er! Og jeg tror faktisk godt at vi kan vidne om Jesus selvom vi ikke var født i tiden før hans himmelfart. Den begrundelse som Jesus giver sine disciple for at de skal vidne, betyder nemlig ikke nødvendigvis det vi tror at den betyder!
Når man læser i Bibelen, er det vigtigt at man forstår ordene rigtigt, ellers risikerer man at ryge ud i nogle fatale misforståelser. Når Jesus flere steder taler om at vi skal ”fødes på ny”, er det for eksempel vigtigt at vide at det ikke er reinkarnation han taler om, og når Jesus siger til den samaritanske kvinde i Johannesevangeliet kapitel 4 at ”Gud er ånd”, betyder det naturligvis ikke at Gud er identisk med det som Grundtvig eller P.H. forstod ved ordet ”ånd”, sådan som en dansk teolog og forfatter gjorde sidste år, og endte med at konkludere at ifølge Bibelen eksisterer Gud ikke! (Det er ikke engang lyv!)
Er man i tvivl om hvad et ord i en bibelsk tekst betyder, så er det som regel en god idé at se på hvordan ordet i øvrigt bliver brugt i det pågældende bibelske skrift. Og i dag hvor hele Bibelen ligger gratis tilgængeligt på internettet, oven i købet på en række forskellige sprog og med indbygget søgefunktion, er det ikke engang nogen uoverkommelig opgave.
Tag for eksempel ordet ”begyndelsen”, som jo spiller en ret central rolle i den tekst vi er samlet om i dag. ”I har været med mig fra begyndelsen,” siger Jesus til disciplene, men hvad mener han egentlig med det? Den mest oplagte tolkning er naturligvis at han taler om begyndelsen af sit offentlige virke, og at disciplenes forudsætning for at vidne om ham, altså er at de har set og hørt alt hvad han har gjort og sagt siden han som 30-årig trådte ud af anonymiteten og begyndte at prædike og helbrede. Problemet er bare at den tolkning ikke stemmer med hvad der i øvrigt står i evangelierne. Hvis vi til en begyndelse holder os til Johannesevangeliet, som dagens tekst jo stammer fra, så ser vi at Andreas begynder at følge Jesus i kapitel 1 vers 37, hans bror Simon Peter følger efter i kapitel 1 vers 42, i det følgende vers kommer Filip med på holdet, og i vers 49 slutter Natanael sig til dem. Alt det skete før Jesus i kapitel 2 gjorde sit første mirakel, nemlig at forvandle vand til vin ved brylluppet i Kana, så med en vis ret kan man nok godt sige at Andreas, Peter, Filip og Natanael var med lige fra begyndelsen af Jesu offentlige virke. Men hvornår de andre disciple begyndte at følge Jesus, siger Johannes ikke noget om, så der må vi til de andre evangelier, og i Matthæusevangeliet kapitel 9 kan vi læse at den discipel der har lagt navn til det evangelium, nemlig Matthæus, at han først begyndte at følge Jesus efter at Jesus havde helbredt en lang række mennesker og prædiket en del forskellige steder. Matthæus var altså ikke med fra begyndelsen af Jesu offentlige virke. Men hvis man tiltror evangelisterne et minimum af enighed, så var Matthæus med da Jesus sagde til sine disciple at de skal vidne fordi de har været med ham fra begyndelsen. Johannes nævner ganske vist ikke Matthæus, men det er fordi han i modsætning til de tre andre evangelister ikke har medtaget en liste over de tolv apostle. Matthæus, Markus og Lukas er imidlertid enige om at Matthæus var en af de tolv apostle, og at det netop var de tolv der sad til bords sammen med Jesus skærtorsdag aften. Jesu udsagn vil altså være noget af en tilsnigelse hvis det er begyndelsen af sit offentlige virke han taler om.
Men når vi ser på hvordan Johannes i øvrigt bruger ordet ”begyndelsen”, så opdager vi noget interessant. Johannesevangeliet begynder nemlig med ordene: ”I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.” Når man læser videre i kapitel 1, bliver det klart at ”Ordet” er en betegnelse for Guds søn før han blev født af jomfru Maria som mennesket Jesus. Lige fra begyndelsen har Sønnen – ham vi har lært at kende som Jesus – været hos Gud Fader i himlen, sådan som vi også bekendte det tidligere i gudstjenesten: at han er ”født af Faderen før alle tider”. Når Jesus siger at disciplene har været med ham ”fra begyndelsen”, er der altså noget der tyder på at han mener at de har været i hans tanker fra før verden blev skabt! Og inden I tænker at det er en lovlig fantasifuld teori at det er det Jesus mener, så prøv at lytte til hvad Paulus skriver i det tredje og fjerde vers af Efeserbrevets første kapitel: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.” Det der kvalificerer disciplene til at vidne, er altså at Jesus har udvalgt dem før verden blev grundlagt! Og så kan vi andre pludselig også være med, for os har han jo også kendt! Vi har altså også været med Jesus fra begyndelsen!
Men det løser selvfølgelig ikke det problem at vi ikke var fysisk til stede da Jesus gik på jorden og prædikede og helbredte og døde og opstod, så hvordan skulle vi kunne vidne om det? Jo, det er der Helligånden kommer ind i billedet. I den tekst vi har hørt i dag, kalder Jesus Helligånden for ”Talsmanden”. Det græske ord der bliver brugt i grundteksten, betyder direkte oversat ”en der bliver kaldt hen ved siden af en anden”, og det blev i oldtiden primært brugt som betegnelse for en advokat i en retssag. Jesus bruger altså flittigt løs af retssalsmetaforikken – vi har både gang i et vidne og en advokat! Men det mærkelige er at de to er en og samme person: Det er advokaten der vidner! Sådan plejer det ellers ikke at være, heller ikke på Jesu tid! Men når vi taler om Gud, slår vores billeder aldrig helt til. Og når det handler om at vidne om Jesus, så er der ikke nogen der er mere kvalificeret til det end netop Helligånden.
Jeg nævnte før at Jesus, Guds søn, har været hos Faderen siden før verden blev skabt. Men der var ikke kun de to – Helligånden var der også. Lige siden oldkirkens tid har de kristne bekendt troen på én Gud, evigt eksisterende i tre personer, nemlig Faderen, Sønnen og Helligånden, som vi tilsammen kalder Treenigheden. De tre personer har det samme væsen og den samme vilje – det er derfor de ikke er tre guder, men én Gud. Men de har forskellige funktioner – forskellige ”opgaver”, kan man sige, hvis det da går an at bruge det ord om Gud. Helligåndens særlige funktion er at være Guds nærvær i os. Det var derfor Jesus sagde til disciplene at det var bedre for dem at han forlod dem og sendte Helligånden i stedet, for da Jesus gik på jorden som menneske, kunne han kun være et sted ad gangen, og han kunne kun kommunikere med mennesker ved hjælp af de metoder vi mennesker normalt bruger til at kommunikere med hinanden. Men da Helligånden kom til jorden, kom Gud ind i mennesker, og han kan nu kommunikere direkte til vores ånd. Helligånden er altså tættere på os nu end Jesus var på disciplene da han gik på jorden! Og Helligånden kender Jesus ud og ind, for de er jo ét i væsen, og de har kendt hinanden i sådan cirka uendelig lang tid. Faktisk hører de tre personer i Treenigheden så uløseligt sammen at det giver mening at sige at overalt hvor den ene af de tre personer er, er de to andre også. Det vil sige at ikke alene er Helligånden tættere på os end Jesus var på disciplene – Jesus er selv tættere på os nu end han var på disciplene for 2000 år siden!
Og så giver det lige pludselig god mening at tale om at vi kan vidne om Jesus ligesom de første disciple kunne. For ganske vist har vi ikke set hans mirakler med vores fysiske øjne, og vi har ikke hørt hans prædikener med vores fysiske ører, men takket være Helligånden har vi mulighed for at kende ham lige så godt som de første disciple kunne. Vi kan tale med ham som om han var lige ved siden af os – for det er han faktisk; vi kan bare ikke se ham! Og vi kan også høre ham tale til os; det er bare ikke vores fysiske ører vi skal bruge, men derimod vores åndelige øre. Det kræver noget træning at lære at bruge det åndelige øre, og vi kan sagtens risikere at høre forkert – men det kan vi jo også med vores fysiske ører! Det korte af det lange er at vi kan komme til at kende Jesus lige så godt som vi kender de mennesker vi omgiver os med i det daglige – eller måske endda endnu bedre! Han kender allerede os bedre end nogen anden gør, ja, bedre end vi kender os selv. Han kender alle vores dybeste, mørkeste og mest skamfulde hemmeligheder, og alligevel elsker han os så højt at han for en tid forlod sin plads ved Gud Faders højre hånd for at leve som menneske i vores verden og til sidst give sit liv for at vi skulle kunne komme lige så tæt på Gud som han selv er det. Engang kommer Jesus som sagt igen, og til den tid skal vi se ham ansigt til ansigt. Det bliver en ubeskriveligt vidunderlig dag, ingen tvivl om det! Men jeg tror faktisk også at vi på den dag vil se på Jesus og sige til ham: ”Herre, vi har jo i virkeligheden været hos dig lige fra begyndelsen!” Og Jesus vil nikke og sige: ”Ja, det har I!”
Comments