Prædiken til 3. søndag efter påske 2015
Posted By admin on 27. april 2016
Jeres sorg skal blive til glæde: Vi er fremtidens folk
Prædiken i Husum Kirke 3. søndag efter påske 2015
Nikolaj Hartung Kjærby
Hvis nogen spørger dig hvem du er, eller beder dig om at fortælle lidt om dig selv, hvad plejer du så at nævne? Selv nævner jeg mit navn som det første, hvis ikke den der spørger, kender det i forvejen. Dernæst fortæller jeg hvem jeg er gift med og at vi ikke har nogen børn, jeg fortæller hvor jeg bor og hvilket arbejde jeg har, og måske noget om hvem jeg er i familie med, hvilke venner jeg har, hvilke steder jeg har besøgt, hvilke bøger jeg har læst og så videre. Fælles for alle de ting er at de er resultater af ting der er sket i fortiden: I 1975 skete der det at mine forældre navngav mig, i 2006 skete der det at jeg blev ansat som præst her ved Husum Kirke, i 2009 skete der det at Signe og jeg blev gift, og i 2011 skete der det at vi flyttede til Storegårdsvej. Alle de steder jeg har besøgt, har jeg selvsagt besøgt på et tidspunkt i fortiden, alle de bøger jeg har læst, har jeg læst på et tidspunkt i fortiden, og mine venner har jeg mødt for første gang på et tidspunkt i fortiden. Langt hen ad vejen er vi mennesker et produkt af fortiden! Og som regel har vi det da også nogenlunde med de fleste af de ting der er sket i fortiden.
Men vi ved også godt alle sammen at det kun kræver en lille tue at vælte et stort læs. En enkelt eller to dårlige beslutninger kan få enorm indflydelse på vores liv, og mange mennesker lever med ærgrelse, fortrydelse eller måske endda dyb skam og skyldfølelse over nogle valg som de har truffet – måske valg som blev truffet på et splitsekund, men som fik permanente og uoprettelige konsekvenser. Det sker også at andre menneskers valg, eller tilfældigheder som ingen har valgt, får nogle ubehagelige konsekvenser og gør at vi må leve med fysisk eller følelsesmæssig smerte – eller begge dele.
Uanset om vores smerte skyldes vores egne valg, andres valg eller tilfældigheder, ønsker vi tit at vi kunne skrue tiden tilbage og forhindre den pågældende begivenhed i at indtræffe. Men vi ved også godt at den slags kun kan lade sig gøre i julekalendere og science fiction-film. I det virkelige liv bevæger tiden sig kun én vej. Fortiden ligger fast; den kan vi ikke lave om på. Uanset hvor mange år jeg får i denne verden, vil der aldrig komme et tidspunkt hvor det ikke er en del af min historie at jeg blev indsat som præst i Husum Kirke den 18. juni 2006, og at jeg blev gift med Signe den 21. november 2009. Og desværre kommer der heller ikke noget tidspunkt hvor de dumheder jeg har begået, ikke kommer til at være en del af min historie – ikke i denne verden i hvert fald.
Fremtiden kender vi derimod ikke – den er skjult. Når jeg bliver spurgt hvem jeg er, nytter det ikke noget at jeg svarer: ”Jo, nu skal du høre, om 20 år, så sker der ditten og datten i mit liv,” for det aner jeg jo ikke en pind om. Fortiden ligger fast og definerer hvem vi er; fremtiden er skjult.
Men Gud har det med at vende op og ned på tingene. Når vi tilhører Jesus, så har vi fået et helt nyt liv hvor det er lige omvendt af hvordan det ellers er. Hos Jesus er det nemlig fremtiden der ligger fast, og fortiden der er skjult! Synes du det lyder mærkeligt? Det synes jeg også, når jeg skal være helt ærlig. Men ikke desto mindre er det den virkelighed som Bibelen fortæller os at Gud har givet os at leve i!
For det første: Fortiden er skjult! I Første Korintherbrev [6,9-11] skriver Paulus: ”Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige?” Og så fortsætter han med at remse en masse kategorier af mennesker op som ikke kommer til at arve Guds rige. Mange af kategorierne kan de fleste af os melde hus forbi på – røvere for eksempel – men der er også nogle af dem som det gør lidt ondt at læse. Hvad siger I for eksempel til: ”Ingen griske mennesker skal arve Guds rige”? Er der nogen af jer der aldrig har handlet i griskhed – bare en lille smule? Eller hvad med: ”Ingen spottere skal arve Guds rige?” I Danmark er det ret almindeligt at tale spottende om både Gud og mennesker, og ifølge nogle af vores debattører er det ligefrem en dyd at gøre det. De debattører er jeg ikke enig med, men det betyder ikke at jeg med hånden på hjertet kan sige at jeg aldrig har spottet. Jeg tror at Paulus’ ”lastekatalog”, som man plejer at kalde den slags lister i det teologiske fagsprog, har noget til os alle sammen!
Men hvad betyder det så? Betyder det at vi alle sammen går fortabt? Nej, for heldigvis tilføjer Paulus bagefter: ”Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu navn og ved vor Guds ånd.” Med andre ord: Det kan godt være at du har spottet eller handlet grisk eller gjort nogen af alle de andre ting der nævnes i listen over ting der diskvalificerer fra at arve Guds rige, men hvis du tilhører Jesus, så har de ting ikke længere magt til at definere hvem du er! Da Jesus døde på korset, tog han alle dine og mine synder med sig i døden, og det betyder at de ikke længere er en del af vores historie! Jo, menneskeligt set er de selvfølgelig – hvis du har slået et menneske ihjel, så bliver vedkommende sandsynligvis ved med at være død lige så længe vi lever i denne verden. Og menneskeligt set bliver du ved med at være en drabsmand (m/k). Men det er ikke den egentlige sandhed om hvem du er. Det er sandheden om hvem du var engang men nu er du blevet helliget ved Jesu Kristi navn og ved Guds ånd!
For det andet: Fremtiden ligger fast! I den evangelietekst vi har hørt i dag, fortæller Jesus disciplene noget om hvad der kommer til at ske i fremtiden, nemlig at de vil komme til at sørge, men at deres sorg vil blive vendt til glæde. Hvorfor fortæller han dem det?
Tja, forestil dig at du har tandpine. Du går til tandlægen, og han fortæller dig at du har et stort hul i tanden, og at han bliver nødt til at bore. Hvis nu vi forestiller os at du aldrig før har prøvet at blive boret, men at du har hørt diverse skrækhistorier, så vil tandlægen nok prøve at berolige dig lidt ved at fortælle dig præcis hvad der kommer til at ske. I sådan en situation ville det ikke nytte noget hvis han løj og sagde: ”Bare rolig, det gør ikke spor ondt at blive boret!”, for når du så lå der under boret, og det gjorde afskyeligt ondt, så ville du jo blive bange for at noget var gået galt! Nej, hvad ville en god og ærlig tandlæge sige? Han ville sige: ”Nu skal du høre, det gør temmelig ondt at blive boret. Du kan selvfølgelig vælge at få lagt en bedøvelse, men det gør ondt at få lagt den, og din læbe vil være følelsesløs i et par timer, hvorefter du vil mærke en ubehagelig brændende prikken når følelsen vender tilbage. Men uanset om du vælger at blive boret med eller uden bedøvelse, så er de gode nyheder at om et par timer er det hele overstået, og så er det forbi med tandpinen!” Det ville han sige for at gøre det lettere for dig at udholde smerten, fordi du ville vide at den kun er midlertidig, og at der følger noget godt efter, som er smerten værd.
Det er det samme der gør sig gældende i de ord som Jesus siger til disciplene. Han siger det for at de for det første ikke skal tro at det er fordi der er gået noget galt i Guds plan, når de bliver ramt af sorg, og for at de for det andet skal kunne udholde sorgen ved at tænke på den glæde der ligger på den anden side. Og det er en glæde der er langt, langt større end glæden ved ikke længere at have tandpine, nemlig glæden ved at se Jesus og være sammen med ham for evigt! Og fordi Jesus har besejret alt det onde ved sin død og sin opstandelse, så er det en fremtidsudsigt der ligger lige så urokkeligt fast som noget som helst i fortiden. Hvis du tilhører Jesus, så kan du altså med rette besvare spørgsmålet ”Hvem er du?” med ordene: ”Jeg er en der kan se frem til at tilbringe evigheden sammen med Jesus!”
Og når vi er kristne, så er det faktisk dét der er vores allermest sande identitet! Ligesom Aslan gav Peter, Susan, Edmund og Lucy en ny identitet hvor de ikke længere var krigsbørn i England, men konger og dronninger i Narnia, har Jesus givet os en ny identitet hvor vi ikke længere er et produkt af alle de gode og dårlige valg vi har truffet, alle de gode og dårlige ting andre har gjort ved os, og alle de gode og dårlige tilfældigheder der har ramt os, men hvor vi er et produkt af den fremtid der venter os. Fremtiden tilhører Jesus, så når vi er ét med ham, så tilhører fremtiden også os – ikke på grund af vores egne fortræffeligheder eller mangel på samme, men ene og alene på grund af Jesus! Og den fremtid som Jesus har gjort til vores, den kan allerede nu forme hvem vi er, sådan at vi faktisk har mulighed for ved Guds kraft at leve som fremtidens folk allerede i nutiden. Som Paulus skriver til filipperne [2,13-15]: ”For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje. Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden”.
Comments