Videoprædiken til juledag 2020

Posted By on 1. januar 2021

Jesu fødsel: Barnet er konge

Prædiken i Sct. Klemens Kirke juledag 2020

Nikolaj Hartung Kjærby

 

”I gamle dage, før kongemagten var indført i vort fædreland, havde danskerne ingen love at rette sig efter. Det gjaldt kun om at have kræfter den gang, for den stærkeste har altid ret. Det var den regel de mægtige levede efter, og de svage måtte bøje sig for den, hvor nødig de end ville.” Sådan begynder en gammel fortælling, her i den udgave der findes på hjemmesiden fortidensjelling.dk. Landet led under at der ikke var en konge, men heldigvis forbarmede Odin sig, lyder sagnet (som man blandt andet kan læse i Saxos Danmarkskrønike). En dag kom der et skib sejlende på Slien med kurs mod Danmarks ældste by, Hedeby, og det vakte opsigt, for det var et usædvanlig fornemt skib med sejl af silke og et kunstfærdigt dragehoved i stævnen. Men hvad der vakte endnu mere opsigt, var at der ikke var nogen søfolk om bord – skibet styrede tilsyneladende sig selv ind gennem den snævre fjord. Da skibet lagde til land, viste det sig dog at det ikke var helt mennesketomt, for i agterstavnen, omgivet af guld og våben, lå en lille dreng og sov på et skjold. Folk bar drengen i land på skjoldet og blev enige om at han måtte være Odins søn, som guden havde sendt til at være deres konge. Og konge blev han, god og stærk og viis som ingen anden før eller siden. Kong Skjold blev han kaldt, og ifølge sagnet nedstammer alle de danske konger fra ham.

                      Om der nogensinde har været en kong Skjold, ved vi ikke med sikkerhed, men sagnet om ham må være meget gammelt, for han nævnes i adskillige skrifter fra 1100-tallet, og de skrifter gengiver forskellige traditioner der må være endnu ældre. At der er tale om et meget gammelt sagn, kan vi også se på sagnets grundantagelse, nemlig at et land er nødt til at have en konge hvis det skal gå landet og indbyggerne godt. I dag er der som bekendt masser af lande der klarer sig glimrende uden en konge, og i de fleste af de lande der stadig har et kongehus, ligger den reelle magt et andet sted end hos kongen eller dronningen. Men at et land har bedst af at have en regering, er de fleste nok enige om, uanset hvor uenige vi i øvrigt kan være om hvor meget eller hvor lidt regeringen skal blande sig i folks liv, og hvilken politik den i øvrigt skal føre. Den nyere historie i lande som Afghanistan, Somalia og Libyen har vist os hvor galt det kan gå hvis der ikke er en regering der kan holde styr på diverse krigsherrer og forbrydersyndikater.

                      Men på den anden side ønsker vi os heller ikke et diktatur hvor lederens ord er lov, og lederen ikke kan stemmes ud. I lande som Nordkorea og Saudi-Arabien er der måske nok mindre risiko for at blive skudt på gaden end der er i Somalia og Afghanistan, men det er nok alligevel ikke lande hvor nogen af os ville have lyst til at bo. Vi vil gerne have en regering, men det skal være en demokratisk regering som vi selv har valgt, og som vi kan skifte ud hvis vi ønsker det. Et barn der fra fødslen er udvalgt til at herske hele livet? Nej tak!

                      Derfor er juleevangeliet måske heller ikke helt så let at forstå for os i dag, som det var for dem der levede dengang sagnet om kong Skjold blev til. For det der sker i juleevangeliet, er nemlig omtrent det samme som det der sker i sagnet, sådan cirka i hvert fald: Et folk i nød får sendt et barn som skal være deres konge. ”Hvad mener du med det? Der står da ikke ’konge’ nogen steder i juleevangeliet?” Nej, det gør der ikke, men der står to andre ord med samme betydning, nemlig: ”Kristus, Herren”. Ordet ”Kristus” er græsk og betyder ”salvet”, og det hentyder til den skik man tidligere havde, med at salve en ny konge med parfumeret olivenolie som tegn på at Gud var med ham – olien var nemlig et symbol på Helligånden. Ordet ”Herren” er straks lettere at forstå, for det betyder at det er ham der bestemmer! De af jer der har set tv-serien Matador, véd at tjenestefolk endnu for 75 år siden kaldte deres arbejdsgivere for ”herren” og ”fruen”, og sådan var det i endnu højere grad for 2000 år siden. Ordet ”herren” blev også nogle gange brugt som en titel for kejseren i Rom. Der er altså ingen tvivl om at det som englen siger til hyrderne, er at det barn der er blevet født, er en konge som de skal adlyde, men som til gengæld vil redde dem fra deres fjender. Og derfor reagerer hyrderne med glæde, ligesom indbyggerne i Hedeby gjorde da skibet med den lille kong Skjold ankom. (Der står ganske vist ikke i den tekst vi har hørt i dag, at hyrderne blev glade, men det fremgår længere fremme i teksten, hvor der står at de priser og lover Gud efter at de har været en tur henne i stalden og se det lille Jesusbarn).

                      Men der er også nogle vigtige forskelle på den lille kong Skjold og den lille kong Jesus. For det første var Skjold ældre da han ankom – hvor meget ældre, ved vi ikke, men i hvert fald gammel nok til at han ikke var afhængig af sin mor for at overleve. Jesus, derimod, ankom til Israel som nyfødt. For det andet var Skjold omgivet af pragt lige fra fødslen og blev straks hyldet som konge, hvorimod Jesus blev født under de uslest tænkelige vilkår og voksede op uden at være kendt af ret mange (og en del af tiden levede han og hans forældre endda som flygtninge i Egypten fordi kong Herodes ville slå ham ihjel). For det tredje var Skjold den ubestridte hersker gennem hele sit liv og nød hele folkets opbakning, hvorimod Jesus blev forkastet af folkets ledere og endte med at blive henrettet. Det var med andre ord langt fra alle i Israel der syntes det var en god nyhed at der var født en konge – deres svar var: ”Nej, ellers tak!”

                      Når Jesus aldrig opnåede nogen politisk eller militær magt i løbet af de cirka 35 år han levede, men derimod blev forkastet og slået ihjel, betød det så at hans mission slog fejl? Nej, bestemt ikke – snarere tværtimod! De problemer som kong Jesus skulle befri sit folk fra, var nemlig nogle ganske andre end dem som kong Skjold skulle hjælpe danskerne af med. Det som Skjold skaffede danskerne fred fra, var lovløshed, plyndringer, overfald og de stærkes undertrykkelse af de svage, men Jesus kom for at skaffe sit folk fred fra langt værre ting, nemlig synden og døden og Djævelen. Derfor gav det også god mening at han kom som et hjælpeløst lille barn og ikke som en stærk kriger i fuld kamprustning – langt bedre mening end det gjorde i kong Skjolds tilfælde faktisk. Synden og døden og Djævelen kan nemlig ikke overvindes med rå magt, men kun ved at give afkald på magten. Hvorfor det? Jo, fordi Djævelens magt ikke sidder i våben og fæstninger, men i menneskers hjerter. Og som vi talte om i søndags (de af os der havde det privilegium at være til gudstjeneste her i Klemensker og opleve den smukke sang og musik fra Laila og Maria), så udmærker menneskets hjerte sig ved at det ikke kan vindes med magt, men kun med kærlighed. Derfor vil Jesus heller ikke tvinge dig eller mig eller nogen anden til at adlyde ham som konge og herre og Kristus, for selv hvis vi nødtvungent adlyder ham i det ydre fordi vi er bange for at han ellers vil straffe os eller noget, så er vi jo ikke af den grund sat fri fra den ondes magt. i vores indre. Hvis vi derimod byder Fredsfyrsten velkommen som konge i vores liv og lader ham forvandle os indefra ved sin ånd, så kan vi komme til at opleve virkelig frihed i tid og evighed.

                      Den salme vi skal synge om lidt [DDS 125], er en lang meditation over det forunderlige mysterium at Guds søn netop ikke forlangte det bedste af det bedste til sig selv da han kom ind i vores verden – som om selv det fornemste denne verden har at byde på ikke allerede ville være et kæmpestort skridt nedad sammenlignet med himlens herlighed – men derimod blev født i et staldrum og fik en krybbe – altså et ædetrug – som sin vugge. At Jesus fik en så ringe modtagelse på jorden for 2000 år siden, kan vi ikke gøre noget ved, men til gengæld kan vi give ham en bedre modtagelse i dag. Derfor lyder sidste vers af salmen sådan her: ”Ak, kom! jeg vil oplukke mit hjerte, sjæl og sind med tusind længselssukke, kom, Jesus, dog herind! Det er ej fremmed bolig, du har den selv jo købt, så skal du blive trolig udi mit hjerte svøbt.” Det er nu ellers ikke fordi vores hjerter er noget værd at tilbyde Guds søn, men alligevel valgte han i sin kærlighed at købe os fri af døden for at vi skulle tilhøre ham. Han der tager til takke med at få sin vugge i en krybbe i en stald, tager også til at takke med at blive elsket af syndere som os. Ja, han elsker os så højt at han tilbyder os et helt nyt liv hvor vi ikke længere er syndere, men Guds børn!

                      Men som sagt er det frivilligt om vi vil have barnet som konge. Vi bestemmer helt selv om vi vil åbne vores hjerte, sjæl og sind for Jesus og lade ham forvandle os i sit billede, eller om vi vil lade ham blive ude i kulden. Bortset fra at det ikke er Jesus, men os selv, der bliver efterladt i kulden hvis vi siger nej til ham. Jesus klarer sig nok; han har jo al himlens herlighed. Men den herlighed vil han dele med os, og derfor lod han sig føde julenat for at herske som konge, ikke kun i den himmelske herlighed, men i skrøbelige menneskehjerter.

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

         Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.

         Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.

         Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

         Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

         Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.


Comments

Comments are closed.