Videoprædiken til bededag 2020

Posted By on 12. maj 2020

”Bed og I skal få”: Hvorfor virker min bøn ikke?

Videoprædiken til bededag 2020

Nikolaj Hartung Kjærby

 

Det er store ord Jesus tager i sin mund i den tekst vi lige har hørt: ”Bed, så skal der gives jer … For enhver, som beder, får”! Og ved første øjekast virker det unægtelig som om det er for store ord! Jeg har i hvert fald tit oplevet at jeg har bedt Gud om noget, uden at jeg har fået det, og det vil jeg tro at du som hører dette, også har. (Hvis der er nogen af jer der hører det her, som jævnligt beder til Gud, og som ærligt kan sige at I har fået alt hvad I har bedt ham om, så vil jeg meget gerne i kontakt med jer, for så har jeg en lang liste af ting som jeg gerne vil have jer til at bede om!).

                      Men hvad betyder det så? Tog Jesus fejl? Tja, enten det – eller også mente Jesus noget andet end det vi måske umiddelbart hører ham sige. Og det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse at jeg hælder mest til sidstnævnte mulighed, for hele kristendommen bygger jo på at de ting Jesus sagde om Gud, er til at regne med!

                      Det ville da også passe dårligt sammen med hvad Jesus i øvrigt sagde om Gud, hvis det virkelig var sådan at man kunne bruge bøn som en slags magisk kraft der kunne få hvad som helst til at ske. Det ville jo bane vej for alverdens besynderligheder – man kunne for eksempel forestille sig at et stort antal folkeskoler ville gå op i røg, eller at der med ét ville være så mange lottomillionærer i Danmark at inflationen ville løbe fuldstændig løbsk. Og hvad skulle Gud gøre hvis begge hold i en fodboldkamp havde bedt om sejr? Eller tænk hvis nogen begyndte at bruge bøn som en slags voodoo til at nedkalde ulykker over andre – skulle den gode Gud opfylde sådan en bøn?

                      Nej, det Jesus siger, er ikke at vi kan bede om hvad som helst, og så sker det. Når vi læser lidt grundigere, kan vi se at det han i virkeligheden siger, er at Gud er en god far, som giver sine børn gode gaver. Giver en god far sine børn alt hvad de beder om? Det tror jeg nok at de fleste ville svare nej til: En far der giver sine børn alt hvad de peger på, er ikke en god far, men en svag og veg far som dybest set ikke ved hvad der tjener til hans børns bedste.

                      Men Gud er altså en god far; ja, han er bedre end den bedste far på denne jord. Så god er Gud, at alle mennesker er onde sammenlignet med ham, og det er derfor Jesus siger: ”Når da I, som er onde, kan give jeres bøn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!” Dagens tekst handler altså ikke først og fremmest om bøn; den handler først og fremmest om hvordan Gud er.

                      Men selvfølgelig handler den også om bøn – det første ord i teksten er trods alt ordet ”Bed” i bydeform. Og vi slipper heller ikke uden om at Jesus siger at netop fordi Gud er en god far, så giver han sine børn gode gaver når de beder ham om det. Og derfor forbliver det et relevant spørgsmål hvorfor vi så tit oplever ikke at få det som vi beder Gud om.

                      Bladrer vi om i Jakobsbrevet, så ser det ud til at nogle af de mennesker som Jakob skrev til, stillede et lignende spørgsmål. I hvert fald skriver Jakob sådan i sit brevs fjerde kapitel, vers 3: ”I beder og får alligevel intet, fordi” … Uh, nu bliver det spændende! Hvorfor mon? ”fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster.” VI skal altså ikke forvente at Gud giver os hvad vi beder om, hvis vi beder med selviske eller griske motiver. Det giver egentlig meget god mening, ikke sandt?

                      Men det er alligevel begrænset hvor nyttigt det svar er, for mon ikke de fleste af os også har oplevet at ydmyge, nøjsomme og uselviske bønner ikke er blevet opfyldt? Hvad kan det skyldes?

                      Tja, hvis vi bladrer en enkelt gang tilbage, kommer vi til Jakobsbrevets første kapitel, hvor der står sådan her i vers 5-7: ”Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind at det får noget af Herren”. Man skal altså tro på det! Det er ligesom i sangen fra Disneys Juleshow: ”Bare du af hjertet tror, da er ingen bøn for stor”. Og det stemmer fint overens med hvad Jesus selv siger flere steder i evangelierne: at tro er en nøgle til at få det vi beder om.

                      Godt så, men hvordan bærer man sig ad med at tro uden at tvivle? Umiddelbart virker det jo ikke som noget man bare sådan kan vælge at gøre. Jo, måske kan man på en eller anden måde hype eller hypnotisere sig selv til virkelig at regne med at det man beder om, også rent faktisk kommer til at ske – men jeg tror faktisk ikke det er det Jesus og Jakob mener. Og forresten kan jeg fortælle om tidspunkter hvor det faktisk var lykkedes mig at nå derhen hvor jeg reelt forventede at det jeg bad om, ville ske, men hvor det ikke skete alligevel. Så hvad er det for en tro der er nøglen til at ens bønner bliver hørt og går i opfyldelse?

                      Jeg tror Jesus giver os nøglen til det netop i den tekst vi har hørt i dag. Jeg tror nemlig at tro i bibelsk forstand er tillid til Gud – altså ikke tillid til at Gud vil gøre noget bestemt, og slet ikke tillid til at vores egen bøn er mægtig nok til at udrette det vi beder om, men tillid til at Gud er algod og almægtig – altså at han både ønsker og evner at gøre det som tjener til vores bedste i enhver situation.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os bede:

Gud, vær os nær, nu hvor vi ikke kan være nær hos hinanden.
Omfavn os alle i denne tid, hvor mange af os ikke engang kan give hinanden hånden.
Pas på dem, vi holder af, som vi ikke kan besøge – fordi det er sådan, vi bedst passer på dem.
Hjælp os til at bevare vores fornuft og næstekærlighed i denne svære tid.

Vær særligt nær hos dem i de lande, som er ramt så meget hårdere end Danmark.
Giv dem håb, når de er ramt af frygt, smerter, sorg og panik.
Trøst dem, som har mistet nogen, og styrk dem, som er syge.
Giv styrke og overskud til de mange, der skal passe og helbrede de syge.
Vi har brug for deres evner – men de har også brug for omsorg.

Tak for alle de mennesker, som får samfundet til at køre videre i denne tid.
Hjælp os alle til at huske på og sætte pris på det arbejde, som bliver gjort.
Vær med dronningen og hendes familie, med regering og folketing og alle, der har magten til at bestemme her i landet.
Hjælp dem til at træffe de bedst mulige beslutninger, også når det ser umuligt ud.

Herre, vi kan se kirkerne, men savner at mødes i dem.
Lad kirkerne være fyrtårne, selvom de lige nu står tomme.
Lad kirkerne være symbol for det håb, som skal bære os igennem denne tid.
Og lad håbet være det anker, som kan give os ro, når vi føler os urolige for fremtiden.

Amen.

 


Comments

Comments are closed.