Prædiken til pinsedag 2024
Posted By admin on 11. juni 2024
Helligåndens komme: Min ven Helligånden
Prædiken i Præstemosen pinsedag 2024
Nikolaj Hartung Kjærby
Da jeg var 6 år, boede jeg på første sal i en 4-etagers boligblok i Herlev. I lejligheden lige nedenunder, i stueetagen, boede der en dreng på min alder som hed Dennis, og vi legede sammen næsten hver dag. Men så en dag fik jeg at vide at Dennis skulle flytte! Det blev jeg naturligvis ked af, for hvem skulle jeg så lege med? Men det viste sig heldigvis at den nye familie der flyttede ind, også havde en dreng på min alder, som hed Henrik, og Henrik viste sig at være en mindst lige så god legekammerat som Dennis. Så jeg fik en ny ven i stedet for den ven der rejste væk.
I prædiketeksten til i dag fortæller Jesus disciplene at han forlader dem, men han trøster dem med at de får en ny ven i stedet for, nemlig ”sandhedens ånd”, eller ”Helligånden”, som vi plejer at kalde den. Eller måske skulle jeg sige: som vi plejer at kalde ”ham”. (Eller måske ”hende”). Vi plejer jo ikke at bruge stedordet ”den” når vi taler om vores venner – venner af hankøn omtaler vi som ”ham” og venner af hunkøn som ”hende”, og så er der nogle få der ikke synes de kan identificere sig med at blive kaldt hverken ”ham” eller ”hende”, og som derfor gerne vil omtales som ”dem”, men jeg har endnu ikke mødt et menneske der gerne ville omtales som ”den”! Derfor er der også nogle kristne der har det svært med at Helligånden omtales som en ”den” i stedet for som en ”han” i dette og andre stykker fra Bibelen. Men det er selvfølgelig udtryk for et valg fra oversætternes side – i en del engelske oversættelser står der faktisk ”him”, altså det engelske ord for ”ham”. ”Jamen hvad står der da i den græske grundtekst?” kan jeg høre dig spørge. Jo, det skal jeg sige dig: Der står autó, som er det personlige stedord i intetkøn, svarende til det danske ”det” eller det tyske ”es”.
Græsk (i hvert fald oldgræsk; nygræsk ved jeg ikke ret meget om) fungerer faktisk på omtrent samme måde som tysk hvad de grammatiske køn angår. De af jer der har haft tysk i skolen, har muligvis stadig mareridt om der–die–das og durch–für–gegen, men det med der, die og das er faktisk relativt enkelt: Ethvert navneord har et grammatisk køn, som kan være enten hankøn, hunkøn eller intetkøn (det har de faktisk også på dansk, bortset fra at vi på rigsdansk har slået hankøn og hunkøn sammen til ”fælleskøn”). Og både på tysk og på oldgræsk er det sådan at hvis man omtaler et navneord der er hankøn, så bruger man det samme stedord som hvis man omtaler en hankønsperson. Det græske ord for ”ånd”, pneuma, er imidlertid et intetkønsord, og derfor bruger man intetkønsordet autó. Det er altså ren grammatik og siger ikke noget som helst om hvilket køn Helligånden er eller ikke er. Grammatiklektion slut. ?
Helligånden er jo ikke et menneske, og derfor vil jeg mene at det slet ikke giver mening at opfatte Helligånden som værende et bestemt køn. Men Bibelen levner ikke nogen som helst tvivl om at Helligånden er en person, som eksempelvis både kan tale (ApG 13,2) og kan blive bedrøvet (Ef 4,30) og har en vilje (1 Kor 12,11). Det er måske en fremmed tanke for os at Helligånden skulle være en person man kan tale med, men det er sådan Jesus beskriver ham (eller ”hende” eller ”den”, eller hvad vi nu skal kalde Helligånden for). ”En anden talsmand”, kalder Jesus Helligånden for, men ”talsmand” er en noget fattig oversættelse af det græske ord parákletos. Direkte oversat betyder ordet ”en man kalder på”, underforstået: for at få hjælp. Ordet blev blandt andet brugt om forsvarsadvokater i retten, men i jødisk tradition betød det i bred forstand en der kunne hjælpe, om det så blot var ved at trøste. (Af samme grund bliver Helligånden i nogle af vores salmer kaldt for ”Trøsteren”, eller med et gammeldags og i moderne ører en anelse komisk ord: ”Trøstermand”).
Da jeg som 6-årig fik Henrik til underbo og legekammerat i stedet for Dennis, var jeg glad og tilfreds. Jeg savnede ikke Dennis, for nu havde jeg jo fået en anden legekammerat i stedet for. Mere kompliceret er verden jo ikke for de fleste 6-årige. Men havde jeg været ældre, så ville jeg nok have savnet Dennis selvom jeg fik Henrik i stedet, for Henrik var jo ikke Dennis, og de mennesker der betyder noget for os, kan jo ikke bare uden videre erstattes. Derfor kan jeg egentlig også godt forstå hvis disciplene tænkte at det var en ringe trøst at Jesus ville sende dem en anden parákletos til at være hos dem i stedet for ham: ”Jamen vi vil jo stadig komme til at savne dig, Jesus!” Men bemærk at Jesus lidt længere henne i teksten siger: ”Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.” Altså: ”jeg kommer til jer”! Selvom Helligånden er en anden person end Jesus, hører de nemlig så tæt sammen at der hvor den ene er, er den anden også. Man kan sige at Helligånden gennem sit eget nærvær formidler Jesu nærvær. Og det er ikke engang kun de to, men også en tredje; Jesus sagde jo: ”Jeg vil ikke efterlade jer faderløse”. Der er er tre personer som for evigt hører sammen i den Gud vi tilbeder, nemlig Faderen og Sønnen og Helligånden. Og fordi Jesus sendte Helligånden til jorden efter at han var faret til himmels, kan vi nu have alle tre personer i treenigheden hos os.
Faktisk siger Jesus et andet sted i den tale som dagens prædiketekst er et uddrag af, at det ligefrem er det bedste for disciplene at han forlader dem, og Helligånden kommer i stedet for (Joh 16,7), og det lyder jo umiddelbart meget mærkeligt, for hvordan skulle noget kunne være bedre end at have Jesus hos sig i kød og blod? Men vi skal huske på at disciplene havde haft Jesus hos sig i kød og blod i sandsynligvis omkring 3 år siden han kaldte de første af dem væk fra deres fiskenet med løftet om at gøre dem til menneskefiskere, og i løbet af de tre år havde han lært dem en hel masse, men de havde tilsyneladende ikke forstået ret meget af det. Først da Helligånden kom til dem på pinsedagen, faldt tingene på plads, og de blev sat i stand til rent faktisk at leve efter det som Jesus havde lært dem – og at lære det videre til andre. Og den erfaring de gjorde, var at Jesus dybest set ikke havde forladt dem, men tværtimod var mere nærværende end nogensinde før, selvom de ikke kunne se ham i kød og blod – som Paulus kort og fyndigt udtrykker det i Filipperbrevet: ”Herren er nær” (Fil 4,6b). Oven i købet kunne Jesus nu være nær hos alle kristne på samme tid, selvom nogle af dem befandt sig i Jerusalem, andre i Filippi i Grækenland, og andre igen i Rom eller i Antiokia i det nuværende Tyrkiet.
Der er gået næsten 2000 år siden Helligånden kom over disciplene på den første pinsedag, men Jesus sagde jo til disciplene at Helligånden ville blive hos dem ”til evig tid”, så det må betyde at vi har samme mulighed for at erfare Jesu nærvær som de første disciple havde. Også for os er Helligånden en talsmand, en hjælper, en trøster, en ven. Ganske vist har vi måske ikke de samme vilde oplevelser med Helligånden som vi kan læse at de første kristne havde, men det kunne måske have noget at gøre med at vi ikke i lige så høj grad som de søger Guds nærvær. Det er jo sådan i alle venskaber at jo mere man taler sammen, og jo mere tid man tilbringer sammen, desto bedre vil man alt andet lige lære hinanden at kende. Så hvis du kunne tænke dig et dybere venskab med Helligånden, så ligger løsningen lige for: Brug tid sammen med ham (eller hende eller den, eller hvad vi nu siger). ”Og hvordan gør man så det?” spørger du måske. Jo, det er nøjagtig lige så enkelt som at bruge tid sammen med en hvilken som helst anden ven – eller endda endnu enklere, for Helligånden er altid hos dig. Blot vil jeg anbefale at du finder et sted med stilhed og ro, så det Helligånden hvisker til dig, ikke bliver overdøvet af alt muligt andet. Tit kan det også være en fordel at søge Guds nærvær i selskab med andre kristne – det er blandt andet derfor vi har fyraftensbøn i konfirmandstuen hver onsdag klokken 16.30, og ”Tid til Gud” i Rø Kirke den første mandag i hver måned klokken 19.00.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments