Prædiken til juleaften 2021
Posted By admin on 28. december 2021
Jesu fødsel: Because we’re worth it!
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker juleaften 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
Året 2021 har stået i coronaens tegn, ligesom år 2020 gjorde det. Jeg gætter på at I alle sammen er lige så trætte af at høre om den virus som jeg selv er, så jeg vil i stedet sige noget om nogle af de andre ting som året har budt på. Der har for eksempel været en EM-slutrunde i herrefodbold hvor Danmark klarede sig overraskende godt selvom Christian Eriksen udgik i den første kamp under dramatiske omstændigheder (han kom sig heldigvis), og her for nylig har der været VM-slutrunde i kvindehåndbold hvor Danmark vandt bronze selvom Althea Reinhardt fik bolden i hovedet (hun kom sig heldigvis hurtigere end Christian Eriksen). Også på andre områder har der været international hæder, idet den danske film Druk vandt en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. Andre ting der har fyldt i nyhederne, har været at NemID er blevet skiftet ud med MitID, og at de sidste danske soldater har forladt Afghanistan. Der har også været nogle jubilæer – for eksempel var det i år 500 år siden Martin Luther blev lyst i band af Pave Leo X, det var 300 år siden Hans Egede ankom til Grønland som den første protestantiske missionær, og det er 10 år siden det såkaldte arabiske forår tog sin begyndelse.
Et mere overset jubilæum er at det i år er 50 år siden et af de mest kendte reklameslogans i verden blev opfundet af Ilon Specht, en dengang 23-årig kvindelig tekstforfatter der arbejdede hos firmaet McCann i New York. Sloganet lød – og lyder stadig: ”Because I’m worth it!”, og det er naturligvis kosmetikfirmaet L’Oréals slogan. (På dansk er det blevet til ”Fordi jeg fortjener det!”, som strengt taget ikke betyder helt det samme, men ”Fordi jeg er det værd!” ville nok ikke have lydt helt lige så catchy i en reklame). Det der gjorde sloganet så revolutionerende (i hvert fald ifølge det jeg har kunnet læse mig til på L’Óreals hjemmeside, for jeg indrømmer blankt at det ikke ligefrem er det emne jeg ved mest om), det var at det introducerede en helt ny måde at tænke kosmetik på. I stedet for at betragte sminke, hårfarve og hudprodukter som noget en kvinde skulle benytte for at gøre det rette indtryk på andre (ikke mindst mænd), blev det nu til noget en kvinde skulle bruge for sin egen skyld, uden at behøve anden begrundelse end at hun er det værd. I den forbindelse er det værd at lægge mærke til at der findes tilsvarende produkter der er billigere end dem fra L’Óreal, og at sloganet i høj grad også handler om at en kvinde ikke behøver at spise sig selv af med det billigste produkt på markedet, for hun fortjener at få det bedste, ganske enkelt fordi hun er en kvinde. Og ud over at være et genialt marketingsstunt, så er det i grunden også et helt evangelisk budskab at vi mennesker (uanset køn) har en iboende værdi uanset hvem vi er, og derfor har vi krav på at blive behandlet med værdighed.
Men i praksis kommer det meget nemt til at gå sådan at selvom vi i teorien hylder den tanke at alle mennesker er lige meget værd, så er der i praksis nogle der er ”mere lige end andre”. Sådan er det i dag, og sådan var det også for 2000 år siden. Kommer der fornemt besøg, så disker man op med det bedste huset formår. Og når Kongeskibet besøger Bornholm, så får det den bedste kajplads vi har – det manglede da bare! Det kan man mene om hvad man vil – Det Nye Testamente taler skarpt imod forskelsbehandling af mennesker på baggrund af social status (det vender vi tilbage til), men det betyder ikke at de kongelige ikke har krav på fornem behandling; tværtimod betyder det at ingen har fortjent at blive spist af med en ussel behandling.
Ikke desto mindre gik det hverken værre eller bedre end at da vores jord for godt 2000 år siden fik det fornemst tænkelige besøg, nemlig fra selveste universets konge, så blev han spist af med at blive, som vi sang i den første salme, ”i krybben lagt, i klude svøbt”. Hvorfor i alverden fandt han sig dog i det? Ja, et spædbarn kan selvfølgelig ikke gøre så meget ved at det bliver lagt i et ædetrug, men hvorfor sørgede Gud ikke for at hans søn kom til verden under nogle lidt mere værdige omstændigheder? Profeterne havde ganske vist forudsagt at Messias skulle fødes i Betlehem, men selv Betlehem kunne vel have budt på noget bedre end en krybbe? Ifølge nogle legender kunne Jesusbarnet tale allerede som spæd (det står der dog ikke noget om i Bibelen), og hvis de legender taler sandt, så ville den nyfødte frelser med rette have kunnet sige ”Because I’m worth it!” uanset hvor luksuriøs en vugge man havde fundet til ham.
Eller – i virkeligheden er han vel langt mere værd end det! Vi taler trods alt om ham der har skabt hele universet, og som opretholder alt med sin hånd – hvordan skulle noget som helst af det denne verden kan præstere kunne være fornemt nok til ham? I virkeligheden må det vel være, som vi sang med Grundtvig i den første salme: ”O Jesus, verden vid og lang til vugge var dig dog for trang, for ringe, om med guld tilredt og perlestukken, silkebredt.” Forskellen på skaberen og hans skaberværk er så kæmpestor og afgrundsdyb at selv alverdens ære, magt og guld blot er som støv og muld set med Guds øjne. Og måske var det netop derfor han kunne finde sig i at blive lagt i en krybbe? Når han alligevel havde besluttet sig for den uhørte fornedrelse at lade sig føde som et menneske i menneskenes verden, så var det måske i virkeligheden kun en minimal gradsforskel om han skulle komme til verden på et slot eller i en stald.
Men hvorfor gjorde han det overhovedet? Hvorfor blev han ikke bare i himlen i stedet for at lade sig føde herned på jorden, hvor der ventede ham stald og krybbe, kors og død? Det gjorde han for vores skyld, for at vi kunne blive Guds børn og få evigt liv. Han lod sig føde som et menneske for at købe os mennesker fri af syndens og dødens og djævelens magt. Fordi frelseren blev født, levede døde og opstod kan vi få et helt nyt liv som Guds børn, hvis blot vi vil tage imod det i tro.
De fleste af jer har sikkert hørt det til bevidstløshed, det med at alle der tror på Jesus, er Guds børn. Og problemet med ting som vi hører så tit, er at vi let risikerer at blive døve overfor hvad der i virkeligheden bliver sagt. Jesus er Guds søn, og det gør ham jo nærmest grænseløst fornem. Men hvis vi andre er Guds børn på grund af Jesus, så må det jo betyde at vi også er grænseløst fornemme! Det at Guds søn lod sig føde som menneske, var i virkeligheden et fornemt ridderslag til hele menneskeheden – ikke som belønning for noget vi har gjort, men som en ufortjent nådesbevisning fra Gud. Når sjælenes pilgrimsgang engang er til ende, og vi er nået frem til Paradis med sang, vil vi aldrig nogensinde med rette kunne sige at vi er der fordi vi fortjener det, men vi vil med fuld ret kunne sige: ”Because we’re worth it!” for det betyder som sagt ikke det samme. Vi har ingenting fortjent, men vi er uendelig meget værd, fordi Jesus har betalt med sit eget liv for at købe os fri.
Det at vi er uendelig meget værd, det betyder to ting. Eller faktisk betyder det tre ting, for først og fremmest betyder det at vi skylder at takke Gud og Jesus i al evighed med både vores ord og vores liv fordi han har frelst os. Men derudover er der to ting vi kan lære:
For det første betyder det, som jeg nævnte tidligere, at vi ikke må gradbøje ethvert menneskes uendelige værdi ved at gøre forskel på folk. Selvfølgelig er der mennesker som vi har en tættere relation til fordi vi er i familie med dem, eller fordi vi har en historie sammen, og som vi derfor prioriterer højere end andre når vi skal vælge hvordan vi vil bruge vores tid og vores øvrige ressourcer; det kan ikke være anderledes, givet vores menneskelige begrænsninger. Men vi må ikke gøre forskel på folk på grund af deres sociale status; det fremgår soleklart af Det Nye Testamente. Jeg citerer fra Jakobsbrevet (2,1-5.9): ”Mine brødre, I kan ikke tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, og så gøre forskel på folk. For hvis der kommer en mand ind i jeres forsamling iført en fornem dragt og med guldring på fingeren, og der så også kommer en fattig mand ind i snavset tøj, og I kun har øje for ham, der bærer den fornemme dragt, og siger: ’Vær så god, her sidder du godt.’ men siger til den fattige: ’Du kan stå dér eller sætte dig her på gulvet,’ er I så ikke i modstrid med jer selv og har opkastet jer til dommere med onde tanker? Hør, mine brødre, har Gud da ikke udvalgt dem, som er fattige i denne verden, til at være rige i troen og arvinger til det rige, som han har lovet dem, der elsker ham? … Men hvis I gør forskel på folk, begår I synd og afsløres af loven som overtrædere”. Så tydeligt taler Bibelen altså. Hvis vi ved at vi selv er uendelig meget værd på grund af det Jesus har gjort for os, så må vi også vide at ethvert medmenneske, uanset hvor ussel vedkommende måtte virke på os, har den samme uendelige værdi.
Den anden lektie vi kan lære af at vi er blevet gjort lige så fornemme som Jesus, er at vi har råd til at give afkald, ligesom han gjorde det. Fordi Jesus har gjort os til Guds børn, er vi nu – på grund af ham, og uden at vi selv har gjort noget for at fortjene det – værdige til langt større hæder og herlighed end denne verden på nogen måde kan tilbyde os. Men netop derfor betyder det ikke det store om vi får det bedste eller det værste verden har at tilbyde. Mange af dem der er gået forud for os på vejen til Himlen, har måttet finde sig i de samme afsavn og den samme foragt som Herren selv måtte, men netop ved gladelig at finde sig i det, beviste de at de var for gode til denne verden. Så brug visheden om den værdighed du har som Guds barn, og den herlighed der venter hjemme hos Gud, til at give afkald på dine forventninger om at du på en eller anden måde har krav på at have lykken med dig i denne verden. Du er langt mere værd end det!
Glædelig jul!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments