Prædiken til høstgudstjeneste 17. søndag efter trinitatis 2023
Posted By admin on 9. oktober 2023
Pladserne ved bordet: Børnebordet
Prædiken i Sct. Klemens og Rø til høstgudstjeneste 17. søndag efter trinitatis 2023
Nikolaj Hartung Kjærby
Det problem som Jesus beskriver i sin lignelse om pladserne ved bordet, er et problem som vi for det meste er lykkeligt fri for i vore dage, fordi der ved langt de fleste bryllupper, konfirmationer, runde fødselsdage og lignende mere eller mindre formelle fester er udarbejdet en bordplan. På den måde kan enhver hurtigt forvisse sig om hvem der er udvalgt til at sidde nærmest ved brudeparret, konfirmanden eller fødselaren. Og i vore dage sker det ind imellem at en og anden bliver overrasket over hvem der har fået tildelt de fornemste pladser – jeg deltog for eksempel engang i en 60 års fødselsdagsfest, hvor fødselaren havde anbragt sine ungdomsvenner rundt om sig og sin ægtefælle ved et andet bord.
I mit barndomshjem foregik tingene mere konventionelt når vi havde gæster til middag. Så sad mine forældre og de andre voksne omkring det store bord, og ved et mindre bord sad mine to søstre og jeg sammen med gæsternes eventuelle børn. Ud fra den opstilling ville en person fra Jesu samtid lynhurtigt have kunnet konkludere hvem der var de fornemste i selskabet, nemlig de voksne. Vi børn sad jo langt fra værten og langt fra de voksnes vigtige samtaler, så vi måtte vel være de mindst vigtige. Men den konklusion ville have været helt forkert! For det kan godt være at mine søstre og jeg sad langt fra vores mor og far ved bordet, men når alle gæsterne var gået, så var vi der stadig, og når vi skulle sove om aftenen, sad vores forældre ved sengekanten og lyttede til alt hvad vi havde på hjerte. Og selvom vores forældre nok ville vælge andre end deres børn at spørge til råds om hvilken bil de skulle købe, eller hvordan de bedst investerede deres pensionsopsparing, så ændrede det ikke på at det var mig og mine søstre der var børn af huset. Hvis nogle af gæsterne en dag var kommet ind i mine forældres hus uden at ringe på, ville mine forældre nok have protesteret, men mine søstre og jeg ringede aldrig på når vi kom hjem (medmindre døren var låst, og vi ikke havde taget en nøgle med), og mens gæsternes tilstedeværelse ved højbordet var begrænset til det ene måltid, spiste vi børn med ved vores forældres bord morgen, middag og aften, dag ud og dag ind. Uanset hvor fornem en plads en gæst har fået tildelt, er og bliver vedkommende nemlig kun en gæst og har ikke de samme rettigheder som husets børn.
Men de særlige rettigheder som man har som barn af sine forældres hus, gælder selvfølgelig kun i det ene hus. Lige så snart vi bevæger os ud i det offentlige rum, er der tusindvis af andre mennesker som vi skal kappes med om de fornemste pladser i samfundet, på arbejdspladsen, i skolen, i vennegruppen, i sportsklubben, på de sociale medier, eller hvor vi nu færdes. Og fra barnsben lærer vi at det gælder om at kæmpe for de bedste pladser: I skolen (og i særdeleshed i gymnasiet hvis man vælger at gå den vej) skal man sørge for at læreren opdager hvor meget man kan, så man kan få en god årskarakter, og når man skal ud på arbejdsmarkedet, skal man skrive en jobansøgning hvor man fremhæver sine egne kvaliteter i en grad så man bliver foretrukket foran alle de andre ansøgere. Vælger man at stille op til en tillidspost i en forening eller til et politisk embede i stat, region eller kommune, skal man føre valgkamp for at overbevise de stemmeberettigede om at man fortjener pladsen på rådhuset eller på Christiansborg mere end modkandidaterne gør. Og på Facebook, Instagram, YouTube, og hvad der ellers efterhånden er af sociale medier som de fleste af os over 40 knap nok har hørt om, gælder det for mange om at få flest likes, flest views, flest følgere. Og vælger man at følge det råd som Jesus giver, og forholde sig ydmyg og passiv mens man venter på at andre skal opdage en og sige: ”Min ven, sæt dig højere op!”, så kan man komme til at vente længe, for der er ikke mange arbejdsgivere der har tid til på eget initiativ at sætte sig ind i hvilke kvaliteter en ansøger har, hvis de ikke selv har gjort opmærksom på dem i ansøgningen.
Men jeg tror ikke at Jesus først og fremmest havde til hensigt at give gode råd om hvordan man gebærder sig i sociale sammenhænge. Vi hørte jo at det med pladserne ved bordet var en lignelse, altså billedtale der skal illustrere noget andet. Og de lignelser Jesus fortalte, handlede altid om Guds rige.
Guds rige, hvad er det egentlig for noget? Vi taler en del om det i kirken, i Fadervor beder vi ”komme dit rige”, og i dåbsritualet er der også en reference til det i beretningen om Jesus og de små børn, hvor Jesus siger: ”Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Guds rige er altså både noget der kan komme, noget man kan tage imod, og noget man kan komme ind i, og det lyder måske umiddelbart forvirrende, men det tror jeg ikke det behøver at være, hvis vi tænker over hvad ordet ”rige” egentlig betyder. Hvis I vil tilgive mig en lille sproglektion, så stammer det danske ord ”rige” fra det latinske ord rex, der betyder ”konge”, og det græske ord fra Det Nye Testamente som på dansk er blevet oversat med ”rige”, kommer også fra det græske ord for ”konge” (”konge” hedder basileus, ”rige” hedder basileia). ”Guds rige” er altså der hvor Gud er konge.
Og hvor er det så henne? Det blev Jesus engang spurgt om – eller rettere: han blev spurgt hvornår Guds rige kommer, men hans svar på det spørgsmål svarede også på hvor det er; han sagde nemlig: ”Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer” (Luk 17,20-21). Eller også sagde han: ”Guds rige er inden i jer”, for de to græske ord en hymin kan nemlig betyde begge dele. Uanset hvad, så er ”Guds rige” altså ikke et fysisk sted, men Guds rige er overalt hvor Guds mennesker gør Guds vilje. Vælger du at gøre Guds vilje, så tager du på den måde imod Guds rige, ellers anderledes sagt: du modtager og anerkender Jesus, Guds søn, som kongen i dit liv. På den måde kommer du ind i Guds rige, eller anderledes sagt: du bliver en del af det som Gud er konge over. Og så er Guds rige kommet til dig.
Men det er vigtigt at lægge mærke til de ord fra dåbsritualet som jeg citerede lige før: ”Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Der er ingen af os der er i stand til fuldt ud at gøre Guds vilje, uanset hvor meget viljestyrke og hvor mange kræfter vi sætter ind på det. Det er lige så umuligt som hvis jeg besluttede at fra nu af ville jeg være en elefant: Uanset hvor meget jeg hev i min næse, ville den ikke blive til en snabel, og uanset hvor meget jeg hev i mine hjørnetænder, ville de ikke blive til flotte stødtænder af elfenben. Det er umuligt at blive en elefant medmindre man er født som en elefant. Og på samme måde er det umuligt at gøre Guds vilje, medmindre man er født som Guds barn. Men de gode nyheder er at det kan vi faktisk blive! I dåben bliver vi født på ny til at være Guds børn, og det betyder at dermed er Guds rige kommet til os – hvis blot vi vil tage imod det. Og hvordan gør vi så det, når nu vi ikke kan leve efter Guds vilje uanset hvor meget vi prøver? Det gør vi ved at tro på Guds løfter – at selvom vi ikke ser ud af noget særligt, hverken i vores egne eller vores medmenneskers øjne, så er vi Guds børn, og hvis vi takker ham for det og efter bedste evne gør de gode gerninger Gud lægger til rette for os, så vil han gøre større ting igennem os end vi selv kan forestille os – ikke nødvendigvis ting vi selv synes er store, eller som vi vil få ære af i denne verden, men ting som ved tidernes ende, når Jesus vender tilbage til jorden, og Guds rige kommer til alle i form af enten frelse eller dom, vil vise at selvom vi tilsyneladende befandt os langt fra magtens og ærens centrum i denne verden, så var det kun fordi vi sad ved Guds børnebord.
Derfor kan vi altid trøste os med, uanset hvilke uretfærdigheder vi måtte blive udsat for i denne verden, at når alle gæsterne er gået, så er det os der kommer til at tilbringe evigheden i Guds nærhed – ikke fordi vi har gjort noget for at fortjene det, men fordi han i sin uendelige og ufortjente godhed har valgt at gøre os til sine børn igennem Jesu død og opstandelse. Vi kan altså roligt indtage den nederste plads i alle denne verdens hierarkier, for i Guds rige siger Jesus til os: ”Min ven, sæt dig højere op.”
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments