Prædiken til 6. søndag efter påske 2021
Posted By admin on 18. maj 2021
Vidnesbyrdets pris: Jesus sælger ikke katten i sækken
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker 6. søndag efter påske 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
Til efteråret er der kommunalvalg og regionsrådsvalg, så når sommerferien er overstået, venter der os en valgkamp. Den bliver næppe lige så intens som når der er valg til Folketinget, men jeg tror det gælder i de fleste valgkampe at kandidaterne kommer med løfter om hvad de vil gøre hvis de bliver valgt, og de løfter indebærer som regel at livet i kommunen, regionen eller landet bliver bedre, i det mindste for en eller flere afgrænsede grupper af mennesker. ”Valgflæsk” kalder man undertiden disse løfter, især hvis man ikke tror på at de vil blive opfyldt efter valget (og vittige hoveder har påpeget at det rette redskab til at spise valgflæsk med må være en – stemmegaffel?).
Men ind imellem sker det at en politiker ærligt står ved at den politik som han eller hun vil føre, vil medføre ubehag, i hvert fald for en tid. Poul Schlüter lagde for eksempel ikke skjul på at den økonomiske politik han førte da han var statsminister i 1980’erne, på kort sigt ville føre til en nedgang i velstand; uenigheden mellem ham og hans politiske modstandere gik udelukkende på om den velstandsnedgang var et nødvendigt onde, eller om man snarere burde føre en politik hvor man søgte at undgå den. (Der er vist stadig ikke fuld enighed om hvem der havde ret, fornemmer jeg når jeg ind imellem hører folk diskutere Schlüters eftermæle).
Den økonomiske smalhals som Schlüter lovede Danmarks befolkning, var dog det rene vand i forhold til hvad Winston Churchill lovede da han holdt sin tiltrædelsestale som Storbritanniens premierminister den 13. maj 1940. Situationen i landet – ja, i hele Europa – var yderst alvorlig på grund af nazisternes fremmarch i Anden Verdenskrig. Og hvordan lød Churchills program så? Lad mig citere et par brudstykker fra hans tale til parlamentet: ”I spørger: Hvad er vores politik? Jeg kan sige at det er at føre krig til vands, til lands og i luften … I spørger: Hvad er vores mål? Jeg kan svare med ét ord: Det er sejr, sejr for enhver pris, sejr trods alle rædsler, sejr uanset hvor lang og hård vejen måtte være … Jeg har ikke andet at tilbyde end blod, slid, tårer og sved.” Ja, Mette Frederiksens corona-pressemøder lyder jo helt hyggelige i sammenligning! Men eftertidens vurdering af Churchills tale er stort set ubetinget positiv. Det nytter jo ikke noget at binde folk et skønmaleri på ærmet hvis der ikke er grundlag for det; tværtimod har man bedre muligheder for at klare sig igennem problemerne hvis man er forberedt på dem. Og det endte da også med at Storbritannien og de øvrige allierede vandt krigen, og Europa blev befriet for nazismen.
Da Jesus stod over for at forlade sine disciple og vende tilbage til sin far i himlen, lagde han heller ikke skjul på at de havde ubehageligheder i vente hvis de stod fast på deres vidnesbyrd om ham: ”De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud.” Og grunden til at Jesus sagde dette så rent ud, var den samme som Churchills, nemlig at det er lettere at klare sig igennem trængslerne hvis man er forberedt på dem.
For disciplene har det nok endda været endnu vigtigere at have den forudviden end det var for englænderne på Churchills tid, for umiddelbart skulle man jo tro at når først Jesus var opstået fra de døde, havde sat sig på tronen ved Guds højre hånd som vi hørte i torsdags, og havde sendt Helligånden som vi skal høre på søndag, så ville alt blive godt hvis blot disciplene gjorde som Jesus havde givet dem besked på. Og hvis de så alligevel løb ind i modstand og forfølgelse, så ville de let kunne komme til at tro at Jesus alligevel ikke var blevet givet al magt i himlen og på jorden, og det ville i sidste ende kunne føre til at de helt mistede troen. Det er derfor Jesus siger: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra.”
Alternativt kunne disciplene også få den tanke at hvis de mødte modstand, så måtte det være fordi de havde gjort noget forkert. Men Jesus har aldrig lovet at hvis bare vi gør alt rigtigt, så slipper vi for problemer. Faktisk er det tværtimod sådan, må man forstå på det Jesus siger til disciplene, at hvis de møder modstand, så er det netop fordi de har gjort det rigtige! Modstanden er nemlig dybest set modstand mod Jesus selv. Teksten til i dag er (ligesom teksterne til de seneste 3 søndage) uddrag af en lang tale som Jesus holdt til disciplene aftenen før han blev korsfæstet, og 8 vers før det sted hvor teksten til i dag begynder, siger Jesus sådan her (og jeg citerer fra den nudanske Bibelen2020): ”Når verden hader jer, så tænk på, at den har hadet mig før jer. Hvis I tilhørte verden, ville den elske jer. Men det gør I ikke, for jeg har udvalgt jer og skilt jer fra verden. Derfor hader verden jer” (Joh 15,18-19).
Som så mange andre skriftsteder kan disse ord af Jesus utrolig nemt misbruges. Jeg kan i hvert fald komme i tanker om alt for mange kristne som har været gode til at gøre sig upopulære, og som selv tolkede den modstand de mødte, som bevis på at de levede i større lydighed mod Jesus end de fleste andre kristne, selvom det var tydeligt for de fleste andre at den væsentligste grund til at de var upopulære, ganske enkelt var at de opførte sig tåbeligt eller uforskammet. Ingen nævnt, ingen glemt. Den slags er åbenbart ikke noget nyt fænomen, for allerede i Første Petersbrev i Det Nye Testamente finder vi formaningen: ”Det er ingen ros, at I tåler mishandling, hvis I fejler. Men hvis I tåler lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud” (1 Pet 2,20). Det er kun alt for let at forfalde til selvretfærdighed og selvmedlidenhed og glemme at sikre os at det rent faktisk er Jesus vi vidner om, og ikke os selv eller en eller anden fiks idé vi har fået.
Men når det er sagt, så er det som sagt sådan at selvom vi gør alt rigtigt, så kan vi stadig forvente at løbe ind i modstand her i verden, og endda sådan at jo mere vores liv vidner om Jesus, desto voldsommere modstand må vi forvente. Der er endda nogle der mener at hvis vi ikke oplever forfølgelse eller i det mindste modstand, så er der grund til bekymring (”Ve jer, når alle taler godt om jer,” som Jesus siger et sted i Lukasevangeliet (6,26)), for så er det fordi vi ikke udgør så stor en trussel mod det onde i verden at det onde gider angribe os. Nuvel, det har du muligvis heller ikke nogen ambitioner om at være – eller det ved jeg ikke: Hvor mange af jer drømmer om at Satan skal være bange for jer? (kunstpause) Nej, det tænkte jeg nok! Men hvis vi løfter blikket og betragter den kristne kirke som helhed, så er det faktisk det der er vores mission. Da Simon Peter som den første af Jesu disciple indså hvem Jesus var, sagde Jesus til ham: ”på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den” (Matt 16,18). Mange af jer har sikkert hørt det vers før, men jeg ved ikke om I har tænkt over ordvalget. Jesus sagde ikke bare ”dødsriget skal ikke få magt over den”, og han sagde heller ikke ”dødsrigets pile” eller ”dødsrigets fangarme” eller noget andet der kunne signalere at dødsriget er den offensive part og kirken den defensive. Nej, han sagde ”dødsrigets porte”. Fjendens porte kommer man kun i kontakt med hvis man er den offensive part! Det er altså meningen at kirken aktivt og offensivt skal bekæmpe det onde ved hjælp af (for nu at citere Paulus) ”Åndens sværd, som er Guds ord” (Ef 6,17). Og gør vi det, så er der ikke noget at sige til at det onde bider fra sig!
Hvis vi oplever at blive modarbejdet, forfulgt, måske ligefrem hadet, fordi vi gør som Jesus har befalet os, så skal vi altså ikke blive bekymrede eller fortvivlede eller vrede eller harme eller bitre eller hævnlystne; tværtimod skal vi ”regne det for glæde”, som der står i Jakobsbrevet (1,2). Det er ikke nemt, det ved jeg godt (jeg kan selv blive noget så indigneret hvis tillægger mig skumle motiver som jeg ikke har), men vi må huske at vi i modsætning til englænderne på Churchills tid ved med sikkerhed at vi kommer til at gå af med sejren til sidst – det burde nok kunne give os noget trøst og hjælpe os til at udholde trængslerne (hvis man da kan bruge det ord om den smule modstand vi kristne møder her i Danmark).
Og så kan vi i øvrigt glæde os over at Jesus lover os andet og mere end blod, slid, tårer og sved, også mens vi lever i denne verden. I søndags hørte vi et andet uddrag af Jesu afskedstale, hvor han blandt andet sagde: ”Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen” (Joh 16,24), og et andet sted i talen siger han: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig” (Joh 16,33). Jesus lover os altså at uanset hvad vi måtte komme ud for af trængsler for hans skyld, så vil Helligånden være os nær med fred og glæde. Det er da også hvad jeg jævnligt læser i de beretninger fra forfulgte kristne verden over som blandt andet videreformidles af organisationen Open Doors (som vi i parentes bemærket samler ind til i dag). Vi må bare ikke tro at den fred og glæde som Jesus lover os, betyder at vores liv i denne verden bliver en dans på roser – tit og ofte vil det ikke være fred og glæde på grund af omstændighederne, men snarere på trods af omstændighederne. Derfor vil jeg slutte min prædiken af med et citat fra Brevet til Hebræerne, hvor forfatteren slutter en opremsning af trosheltene fra Det Gamle Testamente af med ordene: ”Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt, for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os. Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os [altså de gamle troshelte som nu er hjemme hos Gud], frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet2 (Hebr 11,39 – 12,3).
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments