Prædiken til 5. søndag efter påske 2021

Posted By on 11. maj 2021

Løftet om bønhørelse: Hvis side er Gud på?

Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker 4. søndag efter påske 2020

Nikolaj Hartung Kjærby

 

”Oh Lord, won’t you buy me a Mercedes Benz”, sang Janis Joplin i 1970. Så vidt jeg ved, fik hun aldrig nogen Mercedes-Benz, og selv hvis Gud havde anbragt en flunkende ny Mercer foran hende så snart hun var færdig med at synge sangen, ville hun næppe være blevet mere lykkelig af den grund. Faktisk er sangen vist mere end noget andet en satire over netop den misforståelse at man kan blive lykkelig af at eje mange ting. At man ikke kan det, vidste Janis Joplin om nogen alt om fra sit eget liv, for hun havde penge nok til at hun kunne have købt adskillige luksusbiler hvis hun ville, men var alligevel nødt til at tage heroin for at holde tilværelsen ud, og blot tre dage efter at hun havde indspillet Mercedes Benz-sangen, døde hun af en overdosis, kun 27 år gammel.

Men det som Jesus siger i dagens tekst, er det ikke at hvis vi beder Gud om en Mercedes-Benz, så får vi den, uanset om det så vil gøre os lykkelige eller ej? ”Bed, og I skal få,” siger han jo? Det lyder jo utrolig enkelt og nemt, og umiddelbart skulle man tro at det betød at vi ikke behøver at arbejde eller at kæmpe for noget, for Gud giver os jo alt hvad vi peger på. Men jeg tror ikke jeg er den eneste i det her rum der har erfaret at virkeligheden tit ser ganske anderledes ud. Lad os bare være ærlige: Vi får ikke altid hvad vi beder om, og selv når vi gør, er det nogle gange først efter at vi har bedt for det gennem lang tid. Det at bede om noget kan godt ind imellem opleves som en kamp! Det lægger Det Nye Testamente da heller ikke skjul på – hør for eksempel hvad Paulus skriver mod slutningen af Kolossenserbrevet: ”Hilsen fra jeres Epafras, Kristi Jesu tjener, som altid kæmper for jer i sine bønner” (Kol 4,12). Og ved en anden lejlighed fortalte Jesus en lignelse hvor han sammenlignede det at bede med en enke som på det nærmeste stalker en dommer for at få ham til at foretage sig noget i en sag hvor hun er blevet bedraget (Luk 18,1-8); en tekst som vi i øvrigt møder hvert andet år på 9. søndag efter trinitatis, så næste gang bliver 14. august 2022 – sæt kryds i kalenderen!

Men altså, hvis det virkelig er rigtigt hvad vi lige har hørt Jesus sige i dag, at Gud Fader elsker os så højt at Jesus ikke engang behøver at lægge et godt ord ind for os for at vores bøn kan blive hørt, hvorfor giver han os så ikke altid hvad vi beder om? Ja, hvorfor er det undertiden ligefrem nødvendigt at kæmpe i bøn? Og hvorfor oplever vi det nogle gange nærmest som om Gud kæmper imod os, sådan som Jakob rent fysisk oplevede det da han krydsede Jabboks vadested? Hvorfor kan vi nogle gange ligefrem blive i tvivl om hvorvidt Gud overhovedet er på vores side, eller om han snarere er en del af problemet?

Jeg ved det ikke, det kan jeg lige så godt være ærlig og sige. Og hvis du møder nogen der kan give et enkelt og skråsikkert svar på spørgsmålet, så vil jeg råde dig til at slå din sunde kritiske sans til når du lytter til vedkommende. Der er særligt tre typer af lidt for nemme svar som jeg vil advare imod.

For det første er der dem der vil sige at hvis du ikke straks får hvad vi beder om, så er det fordi du har for lidt tro. For ganske vist sagde Jesus ved flere lejligheder at hvis blot vi har tro som et sennepsfrø, kan vi flytte bjerge (Matt 17,20; 21,21) eller befale et træ at plante sig i havet (Luk 17,6), og ved en anden lejlighed: ”Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det” (Mark 11,24), og jeg kunne nævne flere andre skriftsteder med lignende indhold (Joh 14,13-14; Jak 1,6-7), men det er vigtigt at huske på at den tro der tales om, er en overnaturlig nådegave som Gud giver, og som Paulus endda nævner i sit ”katalog” over Åndens gaver i Første Korintherbrev kapitel 12, side om side med profetisk tale og tolkning af tungetale. Og ganske vist formaner Paulus os til at stræbe efter åndsgaverne (1 Kor 14,1), men det er altså ikke sådan at vi kan fremmane den tro der kan flytte bjerge, gennem selvhypnose eller ved stædigt at insistere på at virkeligheden er anderledes end den er (jeg har set triste eksempler på begge dele). Nogle gange går vores bønner bare ikke i opfyldelse, heller ikke selvom vi har bedt med al den tro som Gud har givet os. Dertil kommer at man med en vis ret kan hævde at styrken af din tro ikke skal måles i hvor mange bønner du får besvaret, men tværtimod i hvor længe du kan holde ud selvom dine bønner ikke bliver besvaret! (jf. Luk 18,7-8)

For det andet er der dem der vil sige at hvis vi ikke får hvad vi beder om, så er det fordi det ikke er Guds vilje at vi skal have det. Igen er det et svar som rummer en vis portion sandhed, og som kan bakkes op med en række skriftsteder, for eksempel Første Johannesbrev 5,14: ”Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os”, eller Jakobsbrevet 4,3: ”I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster.” Hvis du beder Gud om at give dig en Marcedes-Benz fordi du ikke vil stå tilbage for dine venner der kører Porsche, og Gud ikke giver dig Merceren, så er det givetvis fordi din bøn falder ind under den kategori! Men det sker altså også at bønner der helt tydeligt er efter Guds vilje, alligevel ikke går i opfyldelse! Gud ”vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden”, skriver Paulus til Timotheus (1 Tim 2,4), så hvis du beder til Gud om at et andet menneske må komme til tro, og det ikke sker, så er det ikke fordi bønnen ikke var efter Guds vilje! På samme måde må du endelig heller ikke tro at hvis du beder om at du selv eller et menneske du holder af, må blive helbredt for en alvorlig sygdom, og det ikke sker, at det så er fordi det er Guds vilje at du eller det andet menneske skal lide under sygdom! Det er et forenklet svar som ikke er i overensstemmelse med Bibelen, og som i øvrigt risikerer at give os et forkvaklet billede af hvordan Gud er. ”Ske din vilje, som i Himlen, således også på jorden”, beder vi i Fadervor, og når det er nødvendigt at bede sådan, er det fordi der sker mange ting her på jorden som ikke er efter Guds vilje, og vær vis på at det blandt andet omfatter sygdom og lidelse!

For det tredje er der svar som: ”Der er nok en mening med det hele, skal du se!” eller ”Det var sikkert bedst sådan!” De svar er klart mere sympatiske end de to andre kategorier jeg har nævnt, men for et menneske der kæmper med dyb sorg og fortvivlelse, kan de ikke desto mindre føles som et slag i ansigtet. Hvordan skulle der kunne være en mening med en tragisk ulykke der måske har kostet et lille barn livet? Eller med en forbrydelse der har efterladt et menneske forkrøblet? Nogle ting er der bare ikke nogen mening med, netop fordi der sker mange ting her i verden som ikke er Guds vilje!

Frem for at søge tilflugt i nogen af disse lidt for letkøbte svar, tror jeg vi gør klogt i at acceptere at der ikke altid er nogen svar, og netop derfor at klynge os så meget tættere til Gud. Den nu pensionerede hospitalspræst Preben Kok skriver i sin fremragende bog Skæld ud på Gud fra 2008 sådan her: ”min erfaring er, at når situationen er alvorlig nok, og vi skriger ærligt nok, så svarer Gud med et nærvær. Ikke som et svar på ’hvorfor?’, men som en kærlighedserklæring, der gør at spørgsmålet bliver overflødigt” (s. 12). Jakob fik aldrig nogensinde at vide hvorfor den mand der viste sig at være Gud, gav sig i kamp med ham da han var på vej over Jabboks vadested, men på den anden side spurgte han heller ikke om årsagen. Da manden sagde: ”Slip mig, det er ved at blive lyst”, kunne Jakob have valgt at sige: ”Jeg slipper dig ikke, før du fortæller mig hvad denne her kamp skulle gøre godt for!” Men det gjorde han ikke, for han fornemmede at der var noget andet der var meget vigtigere at få af Gud end en forklaring, nemlig en velsignelse. Og den fik han!

Jeg tror det er det vi også må gøre når det til tider måske ligefrem føles som om Gud kæmper imod os: Tro på at det der inderst inde ligger ham på hjerte, er at velsigne os, også selvom vi ikke ligefrem føler os velsignede i situationen – at de planer som han har lagt for os, er planer om lykke, ikke om ulykke, som vi hørte i dagens anden læsning. Det er et meget kendt og elsket vers, men der er ikke så mange der tænker på hvilken kontekst det står i, nemlig som del af et brev profeten Jeremias sendte til de israelitter der var blevet ført i eksil da babylonerkongen Nebukadnesar ødelagde Jerusalem i år 586 før Kristi fødsel. Og i verset umiddelbart før det med fremtid og håb som vi holder så meget af, står der faktisk: ”Dette siger Herren: Først når der er gået halvfjerds år i Babylon, vil jeg drage omsorg for jer, og jeg vil opfylde det gode løfte, jeg gav jer, og bringe jer tilbage til dette sted.” Gud har gode planer for os, og han vil gennemføre dem, men det kan godt være at vi kommer til at kæmpe længe inden det kommer til at ske – men så kan vi trøste os med at selv nok så mange år med trængsler i denne verden blegner til ingenting i sammenligning med den evighed af glæde som vi har i vente når Jesus kommer igen – eller som Paulus udtrykker det i Romerbrevet (8,18): ”Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.”

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

         Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.

         Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.

         Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

         Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

         Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.


Comments

Comments are closed.