Prædiken til 3. søndag efter trinitatis 2023
Posted By admin on 29. juni 2023
Det forsvundne får og den tabte mønt: At blive fundet
Prædiken i Allinge og Sct. Klemens Kirker 3. søndag efter trinitatis 2023
Nikolaj Hartung Kjærby
Der er sket meget med børns leg siden jeg selv var barn. Der bliver hele tiden udviklet nye slags legetøj, og derudover er nutidens børn, selvom de bruger meget tid med skærme i hånden, heldigvis også kreative nok til at finde på nye sociale lege i det virkelige liv. Der er dog også visse klassiske lege der aldrig går af mode, og en af dem er gemmeleg (eller ”skjul”, som legen vist hed i gamle dage), som jeg vil tro er en leg som langt de fleste mennesker har prøvet at lege som børn. Jeg husker stadig spændingen ved at stå eller sidde eller ligge på det gemmested jeg havde fundet, og håbe at jeg ikke blev fundet alt for hurtigt. Men selvom jeg helst ikke ville findes alt for hurtigt, så ville jeg naturligvis gerne findes på ét eller andet tidspunkt. Uden at have noget videnskabeligt belæg for det, så vil jeg tro at en stor del af årsagen til at gemmeleg tilsyneladende aldrig går af mode, er at de fleste mennesker nyder den følelse at ”jeg betyder så meget for nogen at de gider bruge tid på at lede efter mig når jeg ikke er der”. Det ville ikke være nogen rar følelse hvis eftersøgningen blev opgivet, og det ville nærmest være et mareridtsscenarie hvis de andre deltagere i legen helt glemte at der var en mere der skulle findes, eller bare var ligeglade og gik videre med den næste leg mens du stadig sad i dit skjul og kukkelurede.
Når man leger gemmeleg, er det selvfølgelig ikke værre end at man når som helst selv kan forlade sit skjul, og derfor er der ingen fare forbundet med risikoen for slet ikke at blive fundet. Værre er det hvis man ufrivilligt er blevet væk og ikke selv kan finde hjem – så er man fuldstændig afhængig af at der kommer nogen og finder en.
I Astrid Lindgrens sidste (og efter min mening klart bedste) bog, Ronja Røverdatter, er der en uforglemmelig og dramatisk scene hvor Ronja, som på det tidspunkt er 10-11 år gammel, en vinterdag bevæger sig ud i skoven på et par ski som hendes far, røverhøvdingen Mattis, har foræret hende. Ronja holder umådelig meget af skoven, og i sommerhalvåret færdes hun hjemmevant overalt i den, men i sneen og kulden er der meget der er anderledes. På et tidspunkt falder hun og taber den ene ski med det resultat at hendes fod sætter sig fast i et hul i jorden så hun ikke kan komme fri. Hun er langt væk hjemmefra, og eftersom hendes forældre er vant til at hun først kommer hjem ved aftenstid, er der ikke udsigt til at nogen vil begynde at lede efter hende foreløbig. Med mesterlig indlevelse skildrer Astrid Lindgren de tanker der løber gennem hovedet på barnet, efterhånden som det går op for hende at inden hendes far finder hende, vil hun sandsynligvis være død af kulde, og måske endda begravet i sne, for der er nemlig en snestorm under opsejling: ”Store snefnug dalede ned mod hendes ansigt, hvor de smeltede og blandedes med hendes tårer. For nu græd hun. Hun tænkte på Mattis og på Lovis. Dem skulle hun aldrig mere se, og i Mattisborgen ville ingen nogen sinde være glad mere. Stakkels Mattis, han ville blive helt ude af sig selv af sorg. Og der ville ikke være nogen Ronja til at trøste ham, som hun plejede at gøre, når han var ked af det. Nej, nu fandtes der ingen trøst at give mere og ingen at få, ikke den mindste smule!” Da hun imod alle odds alligevel bliver fundet i sidste øjeblik, efter at hun havde opgivet ethvert håb om at bevare livet, er der ikke noget at sige til at hun kommer til at nære den dybeste hengivenhed for den person der redder hende. (Jeg kan i øvrigt nævne at netop dét bliver startskuddet til bogens centrale konflikt, for Ronjas redningsmand er nemlig drengen Birk, som er søn af røverhøvdingen Borka, der er Ronjas fars ærkerival, og de to børns nære venskab sætter forholdet mellem far og datter på en meget alvorlig prøve, der er så flot skildret at jeg kun kan anbefale enhver at læse bogen).
I dagens evangelietekst møder vi et får der er blevet væk. Hvordan det er sket, får vi ikke at vide; om fåret var stukket af fra flokken, eller om det blot var faret vild ved et hændeligt uheld. Men for hyrden har det vel heller ikke gjort den store forskel; det eneste der talte for ham, var at han havde mistet et får, og at han gerne ville have det tilbage. Hvordan det var havnet i den situation det befandt sig i, var ikke vigtigt, hvis blot det ville lade hyrden løfte det op og bære det hjem når han fandt det. Og det er der meget trøst i, synes jeg. Vi mennesker kan fare vild i tilværelsen på mange forskellige måder, og nogle gange er det ene og alene vores egen skyld, men uanset hvad, så har vi en god hyrde, Jesus, der er villig til at gå gennem ild og vand for at finde os. Ja, i Johannesevangeliet siger Jesus ligefrem om sig selv at han er den gode hyrde, som sætter sit liv til for fårene (Joh 10,11).
En anden detalje i evangelieteksten som der også er meget trøst i, er at det er hyrden, og hyrden alene, der redder fåret. Han forventer ikke at fåret møder ham på halvvejen, eller blot at det går nogle få skridt ud i det åbne, så han lettere kan få øje på det. Ja, han forventer ikke engang at det bræger så højt det kan, så han lettere han finde det. Nej, han leder og leder, indtil han har fundet det, om det så slet ingenting gør selv. Og sådan gør Jesus også, når vi er fortabte. ”Der bliver glæde i himlen over en synder der omvender sig,” siger Jesus i sin forklaring til lignelsen om fåret, men selve lignelsen gør det klart at det at ”omvende sig” ikke handler om en kraftanstrengelse fra vores side, men snarere består i at blive fundet af Jesus.
Men inden der er nogen der begynder at tænke: ”Fint, så kan jeg bare fortsætte med at leve mit liv som det passer mig, hvis det ikke er mig der skal omvende mig, men Jesus der skal finde mig!” – eller andre der måske tænker: ”Nu har jeg følt mig fortabt de sidste 15 år, så hvad bliver det til med at Jesus kommer og finder mig?”, så er der en vigtig nuance vi skal have med, og det er at Jesus allerede har fundet dig. På det punkt er vi meget heldigere stillet end Ronja, som måtte frygte for sit liv i den snedækkede skov fordi hendes familie derhjemme ikke havde nogen chance for at vide hvor i skoven de skulle lede efter hende, for Gud ser alt. ”Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér, din højre hånd holder mig fast”, som der står i en af de smukke Davidssalmer i Det Gamle Testamente (Sl 139,8-10). Jesus har hele tiden vidst hvor du var, og ikke nok med det: Han har hele tiden været lige ved siden af dig. Så ikke alene kan du trøste dig med at det er hyrden der gør det hele; du kan trøste dig ud over alle grænser med at han allerede har gjort alt hvad der skulle til, for at du kan blive frelst! Det eneste du selv skal gøre, er at lade ham løfte dig op og bære dig hjem.
Og hvordan gør man så det? Hvordan lader man sig løfte og bære? Det gør man såmænd blot ved at lade være med at stritte imod! Men det kan også være svært nok. For at vende tilbage til historien om Ronja Røverdatter, så den situation hvor hun har tabt sin ski og sidder fast ude i sneen, faktisk ikke første gang Birk har reddet hende. Nogle måneder tidligere havde hun været ude i tæt tåge, da hun pludselig hørte De Underjordiske synge deres lokkende sang. Hun blev helt hypnotiseret, og igen er Lindgrens skildring uforlignelig: ”Hun ville leve med deres sange, om hun så skulle bo nede i underverdenen resten af livet. ’Jeg kommer!’ råbte hun igen og ville gå. Men Birk var der straks og holdt fast i hende. ’Slip mig!’ skreg hun og slog vildt om sig. Men han holdt fast. ’Gør ikke dig selv ulykkelig,’ sagde han. Men hun hørte kun sangen, der var så stærk nu og fyldte hele skoven med sin brusen og hende selv med en længsel, der ikke var til at modstå. ’Jeg kommer,’ råbte hun igen og sloges med Birk for at slippe løs. Hun rev og sled og skreg og græd og bed ham hårdt i kinden. Men han holdt fast.”
Ronja Røverdatter er en fantasyroman, men al god fantasy handler jo om den virkelige verden, blot pakket ind i et andet sprog. Og mon ikke vi alle sammen har oplevet situationer hvor et barn – eller en voksen for den sags skyld – har kæmpet hårdnakket imod når nogen har forsøgt at hjælpe dem? Og sådan gør vi desværre også tit i forhold til Jesus når han har fundet os og prøver at løfte os fri med ordene: ”Gør ikke dig selv ulykkelig.”
Men måske kan du slet ikke genkende dig selv i det jeg lige har sagt. Måske har du det tværtimod sådan at der intet er som du hellere vil end at lade Jesus løfte dig ud af den håbløse situation du står i, men du synes bare ikke der sker noget! Og når jeg siger at Jesus allerede har fundet dig og bare venter på at du vil lade ham løfte og bære dig, så tænker du måske: ”Nå, har han det? Hvor er han så henne, om jeg må spørge? Jeg synes ikke jeg kan se ham nogen steder!” Hvis det er sådan du har det, så husk at et får der sidder fast i en klippespalte, har mange blinde vinkler, og det sted hvor hyrden skal stå for bedst at kunne løfte fåret fri, er ikke nødvendigvis et sted hvor fåret kan se ham. Det at du ikke kan se eller mærke at Jesus har fundet dig, betyder altså ikke at han ikke er der. Men måske har du stirret dig blind på en bestemt måde som du forestiller dig at han skal hjælpe dig på, i en grad så du ikke vil finde dig i at blive hjulpet på andre måder? Det kan godt være at du synes det er helt oplagt hvad Gud skal gøre for at redde dig – helbrede dig for en bestemt fysisk eller psykisk lidelse, sørge for at du får et bestemt job, sørge for at du finder en kæreste, eller hvad det måtte være – men måske er Guds plan en anden. I alle tilfælde må du turde tro på at det er sandt når Bibelen fortæller os at Gud elsker dig ubegrænset og ubetinget, og at han både ved hvad der tjener til evig gavn for dig og er i stand til at få det til at ske. Så overgiv dig trygt til ham, og stol på at hvad der end måtte ramme dig i denne verden, så er der intet der kan skille dig fra Guds kærlighed i Jesus Kristus, og hvis blot du overgiver kontrollen til ham, så er du allerede reddet, så er du allerede frelst – uanset hvad du føler, eller hvordan dine omstændigheder ser ud.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments