Prædiken til 1. søndag efter trinitatis 2021
Posted By admin on 8. juni 2021
Den rige mand og Lazarus: Er du fattig eller rig?
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker 1. søndag efter trinitatis 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
Karl var rig. Meget rig. Så tit han fik mulighed for det, red han lange ture rundt om sine marker og nød alt det han havde fået samlet i sit liv. En dag standsede han ved en pragtfuld eg. Op ad træets stamme sad Hans og pakkede sin madpakke ud. ”Om forladelse. Jeg så dig ikke,” sagde Hans da han efter noget tid så op på rytteren. ”Jeg sad bare her og takkede for den mad jeg skal til at spise.”
Karl så på den tørre brødhumpel og det lille stykke ost som udgjorde den gamle mands frokost. ”Hvis det var alt hvad jeg fik at spise, ville jeg ikke føle mig særlig taknemmelig,” grinede han.
”Det er såmænd godt nok til mig,” sagde Hans med et smil. ”Men ved du hvad? Det er mærkeligt at jeg skulle møde dig netop i dag. I nat havde jeg nemlig en mærkelig drøm. Igen og igen hørte jeg en stemme sige at i nat vil byens rigeste mand dø. Jeg ved ikke om det betyder noget, men jeg tænkte det var bedst at fortælle dig det.”
”Sikke noget pjat!” råbte Karl oprørt og galoperede væk. Men selvom Karl red en meget lang tur, kunne han ikke rigtig glemme det Karl havde fortalt. Så da han kom hjem, bestemte han sig for en sikkerheds skyld til at få fat i byens læge. Han forklarede ham hvad der var sket, og bad lægen undersøge ham. ”Det lyder som noget værre sludder,” sagde lægen. Men hvis du vil, skal jeg selvfølgelig nok undersøge dig.”
Efter at have undersøgt Karl fra top til tå, sagde lægen: ”Karl, du er friskere end nogensinde. Der er absolut ikke noget der tyder på at du skulle dø i nat.” Karl følte sig lidt bedre tilpas, men bad alligevel lægen om at holde ham med selskab i nattens løb. De spillede kort til den lyse morgen hvor de til sidst faldt i søvn.
Ved nitiden blev de vækket af en dreng som kom og bankede på. ”Jeg har en besked til lægen,” sagde drengen. ”Han skal straks tage hen til Hans’ hus, for Hans er død mens han sov i nat.”
Denne opbyggelige lille fortælling er skrevet af Christina Reftel og findes i hendes bog Der er altid en vej (og i øvrigt også i konfirmandmaterialet Con Dios, som Christina Reftel er medforfatter til). Jeg kom til at tænke på den fordi den på mange måder minder om den bibelske beretning vi har hørt i dag, og som vi plejer at kalde ”Lignelsen om den rige mand og Lazarus”. Selvfølgelig er der også nogle forskelle, for den fattige Hans i Christina Reftels historie havde trods alt et noget bedre liv end Lazarus fra Jesu historie, og Jesus siger da heller ikke noget om at Lazarus var taknemmelig; tværtimod ”ønskede [han] kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord”. Alligevel vil jeg vove den påstand at det dybest set var Lazarus der var den rigeste af de to mænd i lignelsen. Hvorfor? Fordi den mand der ”klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt”, ikke kunne tage noget af det med sig da han døde. Det var alt sammen kun til låns, og da han slog øjnene op i dødsriget, havde han intet tilbage. Lazarus, derimod, savnede ingenting efter sin død. Så hvem var den rige da det kom til stykket – ham der havde det hele, men mistede det for altid, eller ham der først ingenting havde, men fik en rigdom han aldrig kunne miste? Det giver vist sig selv.
Men hvorfor mistede den rige mand det han havde? Fordi han var fattig på de ting der virkelig betyder noget. Han var ”ikke rig hos Gud”, som Jesus siger om den rige bonde der er hovedperson i den lignelse der er prædiketekst til denne søndag i lige årstal (det bliver 19. juni 2022 næste gang). En talemåde lyder: ”Nogle mennesker er så fattige, at de ikke har andet end penge”, og noget tyder på at den velbeslåede mand i dagens lignelse hørte til den kategori. Fordi han ikke havde andet end penge, mistede han alt. Måske var det det Jesus mente da han i en anden sammenhæng sagde: ”For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har” (Mark 4,25).
Umiddelbart kan det lyde som om lignelsens budskab er at når vi dør, bliver der vendt op og ned på alt, sådan at de der har været fattige i denne verden, bliver rige, mens de der har været rige i denne verden, bliver pint og straffet. Så enkelt tror jeg dog ikke det er – heldigvis, kan man sige, for jeg vil tro at en meget stor del af os der er i kirke i dag, hører til de rigeste 10 procent af verdens befolkning rent materielt. Jeg gør i hvert fald. Men selvom Jesus siger et sted at ”Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige”, så tilføjer han dog: ”Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud” (Luk 18,25-27).
Det lyder måske umiddelbart ikke så opmuntrende endda at vi der i verdslig forstand er rige, har samme muligheder for at blive frelst som en kamel har for at passere igennem et nåleøje, men uden at gå i detaljer med udlægningen af de vers (de kommer nemlig som prædiketekst allerede om 5 uger), vil jeg minde om at intet menneske kan frelse sig selv. De der er fattige i verdslig forstand, er heller ikke garanteret en plads i Guds rige blot fordi de er fattige. Det som det til syvende og sidst kommer an på, er om vi er rige hos Gud.
Hvordan bliver man så rig hos Gud? Svaret er simpelt: Det gør man ved at tage imod i tro. Der er nemlig intet Gud hellere vil end at overøse os med sine rigdomme. Det kræver blot at vi erkender vores fattigdom og vores afhængighed af ham, så vi ikke afviser det som Gud vil give os. Og det er dér der nemt kan være en forskel på dem der er henholdsvis rige og fattige i verdslig forstand, for vi rige er tit dem der kan have sværest ved at erkende at vi i virkeligheden er ludfattige på de ting der har evighedsværdi.
Bibelens sidste bog, Johannes’ Åbenbaring, begynder med at Jesus dikterer nogle små breve som Johannes skal sende til syv forskellige menigheder i Lilleasien. Der har gennem tiderne været mange forskellige tolkninger af de syv breve, og vores egen ”nationalsalmedigter” Grundtvig har ikke holdt tilbage; han udfoldede sin noget specielle tolkning i maratondigtet Christenhedens Syvstjerne, som er på ikke færre end 833 strofer (og nej, jeg er desværre ikke nået til at læse det endnu). (En af frugterne af Grundtvigs syn blev i øvrigt oprettelsen af Dansk Santalmission, så noget godt kom der da ud af det). Nå, men det jeg ville sige, var at i det sidste og måske mest kendte af de syv breve, nemlig det til menigheden i Laodikea, siger Jesus sådan her: ”Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet; og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig” (Åb 3,17-20).
Vi behøver altså ikke at stå og hamre og banke på Guds dør for at få lov til at komme ind i hans rige; nej, Jesus står selv og banker på vores dør og trygler os om at omvende os og lukke ham ind i vores liv så han kan gøre os virkeligt rige. Og det vi skal omvende os fra, det er vores selvtilstrækkelighed, som forhindrer os i at indse hvor elendige og ynkelige og fattige og blinde vi er, åndeligt set.
Da den forhenværende rigmand pintes i dødsriget, lader det til at han endelig var i stand til at tænke på andre end sig selv, nemlig sine fem brødre, og han udtrykker håb om at de vil omvende sig så de ikke havner samme sted som han selv er havnet. Det må siges at være underforstået at det at omvende sig for deres vedkommende ikke mindst ville omfatte at de delte deres rigdom med de fattige, og jeg vil ikke lægge skjul på at det naturligvis er noget vi skal gøre. Det hørte vi jo også i dagens anden læsning fra Første Johannesbrev: ”Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.” Og jeg minder om, som jeg har sagt før, at det at elske i bibelsk forstand ikke handler om varme følelser, men om handlinger. Det ser vi også i Jakobsbrevet, hvor der blandt andet står: ”Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: ’Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,’ men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død” (Jak 2,15-17).
Det betyder ikke at vi kan gøre os fortjent til frelsen ved at gøre gode gerninger. Frelsen er en gratis gave fra Gud, og om vi så gav alt hvad vi ejede, til de fattige, ville vi ikke på den måde kunne købe os til at være rige hos Gud. Man bliver ikke rig hos Gud ved at dele sin verdslige rigdom ud, men den der er rig hos Gud, deler sin verdslige rigdom ud. Hvor mange penge vi skal give til dem der mangler, for at vi har givet ”nok”, tror jeg ikke at man kan sætte på formel; det er noget som den enkelte må gøre op med sin samvittighed og med Gud (selvom 10% nok er en glimrende tommelfingerregel). Det vigtigste er at vores grundindstilling i alle de valg vi træffer, både de økonomiske og alle andre valg, er gavmildhed – den gavmildhed som også kendetegner Gud.
Er du fattig eller rig? Er du, ligesom manden i purpur og fint linned, så fattig at du ikke har andet end penge – uanset om du har mange eller få af dem? Eller er du så rig at du har noget at give af til dem der trænger – uanset om det er penge, tid, praktisk hjælp, et lyttende øre, eller måske blot et opmuntrende smil? Hvis vi skal være hudløst ærlige, tror jeg at det er de færreste af os der kan sige os fri fra at have i det mindste en rem af huden fra den materielt rige mand der ikke havde øje for den fattige mand uden for sin dør. Men de gode nyheder er at hvis vi erkender vores åndelige fattigdom og kommer til Gud med den, så vil han gøre os rige.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments