Prædiken i Sct. Klemens Kirke 22. september 2019
Posted By admin on 24. september 2019
De ti spedalske: Lad dig ikke nøje med gaven
Prædiken til høstgudstjeneste i Sct. Klemens Kirke 14. søndag efter trinitatis 2019
Nikolaj Hartung Kjærby
Når man skal køre langt i bil, så er det ikke lige meget hvad der er i højttalerne. Det kender de fleste af jer sikkert til, og I har nok også hver især jeres favorit-køretursmusik. Jeg har selv to favoritter, afhængig af om min kone er med i bilen eller ej. Kører jeg alene, så hører jeg gerne Carpark North, men Signe er ikke så meget til rockmusik, så når hun er med, står den tit på ABBA. Men ABBA er også virkelig gode, og så er de i øvrigt en af de få popgrupper der er nævnt i Bibelen – endda hele tre steder. (Hvis I ikke tror på mig, så kan I jo selv prøve at slå op i Markusevangeliet kapitel 14 vers 36, Romerbrevet kapitel 8 vers 15, og Galaterbrevet kapitel 4 vers 6). Grunden til at der står ”Abba” i de tre bibelvers, er i øvrigt at det er det aramæiske ord for ”far”, som de første kristne brugte når de henvendte sig til Gud i bøn. Da kristendommen spredte sig til de græsktalende områder, holdt man fast i det aramæiske ord ”Abba” i stedet for at oversætte det, ligesom man i øvrigt også gjorde med et andet aramæisk ord, nemlig ”Amen”. Ordet ”amen” bruges som bekendt stadig i uoversat form i kirker verden over, mens ”Abba” er knap så brugt, i hvert fald her i Danmark. Men det findes dog stadig 3 steder i Den Danske Salmebog. [”Kom, regn af det høje!”, ”Hvor der er tro på Gud” og ”Er Gud for mig, så træde”]
For at vende tilbage til den svenske popgruppe (hvis navn i øvrigt ikke har noget med aramæisk at gøre; det er blot forbogstaverne på gruppens fire medlemmer Agnetha, Björn, Benny og Anni-Frid), så kender de fleste af jer sikkert en lang række af deres hits, for eksempel sangen Money, money, money fra 1976. Den handler om en hårdtarbejdende kvinde der har svært ved at få sin sparsomme løn til at slå til, og derfor drømmer hun om at finde en rig mand så hun kan droppe det hårde arbejde og nyde livet for hans penge. (Ja, kønsrollerne var anderledes dengang!).
14 år senere gik drømmen i opfyldelse. Ja, altså ikke for hende fra ABBA’s sang, men for den kvindelige hovedperson i en romantisk komediefilm som folk valfartede til biograferne for at se. Der er lavet mange romantiske komedier, og de fleste af dem bliver hurtigt glemt igen, men der er også nogle enkelte der får klassikerstatus, og Garry Marshalls film Pretty Woman blev nærmest et kulturelt ikon. Til dato er det også dén romantiske komedie der har solgt flest biografbilletter, i hvert fald i USA. Den handler om den stenrige spekulant Edward, hvis kæreste lige har slået op, og derfor mangler han en ledsagerske til nogle vigtige forretningsmiddage i Los Angeles. Han møder tilfældigvis den prostituerede Vivian, og da han finder ud af at hun, trods sit erhverv, er charmerende og veltalende, betaler han hende et anseeligt beløb for at være hans ledsagerske i den næste uge (og køber også en masse nyt tøj til hende så han kan være bekendt at have hende med til fine selskaber). Nu er det som sagt en romantisk komedie, og derfor går det naturligvis hverken værre eller bedre end at de forelsker sig i hinanden, og for Vivian er det naturligvis en drøm der går i opfyldelse. Derfor bliver hun også dybt skuffet da Edward ved ugens afslutning tilbyder at give hende en lejlighed og en bil og et kreditkort som han hæfter for, så hun ikke behøver at arbejde som prostitueret mere – men selv vil han rejse hjem til New York. Hun får med andre ord tilbudt det liv som hende fra ABBA-sangen drømmer om – men alligevel takker hun skuffet nej. Hvorfor? Fordi alverdens gaver ikke kan erstatte kærlighed. Det er ikke Edwards penge hun vil have; det er ham selv! (Det får hun også til sidst, kan jeg røbe; det er som sagt en romantisk komedie, og de ender altid lykkeligt).
Jeg tror de fleste mennesker ville have gjort det samme som Vivian (i hvert fald her i Vesten hvor de fleste ikke kender til at lide sult). Eller ville vi nu også det?
I dag er vi samlet for at fejre høstgudstjeneste. At fejre høstgudstjeneste er en gammel tradition i kirken. Det er jo bestemt ikke nogen selvfølge at man får en god høst i hus, og derfor har det altid faldet naturligt at lade sin glæde og lettelse komme til udtryk i en særlig takkegudstjeneste. Og lige så naturligt har det været at vise sin taknemmelighed for høsten ved at dele ud til dem der mangler, for eksempel ved at give noget af høstudbyttet til præsten så han kunne give det videre til de fattige i sognet – det kaldte man et ”høstoffer”. Det er en rest af dén tradition når vi her i Klemensker giver mulighed for at man kan lægge nogle penge i en kuvert og skrive på kuverten hvilket godgørende formål man ønsker at give til – det kalder vi stadig for et høstoffer!
I år har vi særlig meget grund til at sige tak, for jeg har forstået at høsten nærmest har slået alle rekorder. Det er i sandhed en god og gavmild Gud vi har, og vi har meget at glæde os over! Spørgsmålet er nu om vi vil nøjes med at glæde os over Guds gaver, eller om vi vil have ham selv, ligesom Vivian ville have Edward.
I den evangelietekst vi hørte, er der ti mennesker der bliver kureret for en grim sygdom. Der var sandsynligvis ikke tale om den sygdom vi i dag kender som spedalskhed, men der var i hvert fald tale om en sygdom som var socialt invaliderende fordi de der led af den, ikke måtte opholde sig i byerne sammen med andre mennesker. De blev betragtet som urene og var derfor næsten en slags levende døde. At blive kureret for deres sygdom var nok deres højeste og eneste ønske. Hvad har mon været det første de gjorde da de opdagede at deres ønske var gået i opfyldelse? For de nis vedkommende ved vi det ikke; det eneste vi ved, er at kun én af dem vendte tilbage til Jesus – og det var endda en samaritaner, som der står, altså en der tilhørte et folk som de fromme jøder foragtede. Kun samaritaneren handlede som Vivian fra Pretty Woman; de ni andre lod sig nøje med at være hende fra Money, money, money.
Hvad mener jeg nu med det? Jo, jeg mener at de mirakler som Jesus gjorde – så vigtige som de var for de mennesker der fik glæde af dem – kun var et tegn på noget endnu større og bedre, nemlig at Gud elsker os mennesker og gerne vil have med os at gøre. Vi er skabt til at leve sammen med Gud, at kende ham som hans børn, at bade i hans kærlighed og række kærligheden videre til andre mennesker. Men ”kødets gerninger er velkendte”, som Paulus skriver i den tekst vi hørte tidligere i gudstjenesten: ”utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags”. De er vist også velkendte for os – om ikke dem alle sammen, så i hvert fald nogle af dem. Og det er jo ikke fordi nogen af os synes det er sjovt eller rart at ligge under for ting som hidsighed, selviskhed og fjendskaber, men af en eller anden grund kan vi undertiden have mere end svært ved at gøre det gode som vi egentlig gerne vil. Vi lider alle sammen af en sygdom der er langt mere alvorlig end spedalskhed, for det er nemlig ikke en fysisk sygdom, og heller ikke en psykisk sygdom. Det er en åndelig sygdom, og i den kristne tradition plejer man – med et ord som desværre er blevet misbrugt så meget igennem tiderne at det er svært at bruge det uden at blive misforstået – at kalde den sygdom for synd. Den består kort fortalt i at vi bliver ved med at gøre dumme ting, uanset hvor ofte vi beslutter os for at lade være, og som følge af den sygdom har ordsprogene for længst konkluderet at ”det er menneskeligt at fejle” – ja, vi kan endda undskylde os med, når vi gør noget vi ikke burde have gjort, eller undlader at gøre noget vi burde have gjort, at ”jeg er trods alt kun et menneske”.
Men den sygdom vil Jesus helbrede os alle sammen fra! Ikke sådan at forstå at han med et trylleslag vil forvandle os til nogen der aldrig nogensinde begår fejl – ikke endnu i hvert fald. Men han vil bryde den isolation som synden har sat os i. Det som Paulus kalder ”kødets gerninger”, påvirker jo vores forhold til vores medmennesker negativt – tænk bare på hvor mange venskaber og ægteskaber og andre forhold mellem mennesker der går i stykker. Og det isolerer os også fra Gud – det er det Paulus mener når han skriver at ”de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige”. Ikke fordi Gud er snerpet og ikke kan håndtere at vi mennesker er fejlbarlige, men fordi vi mennesker er sådan indrettet at synd lukker ned for vores evne til at have fællesskab med Gud, på samme måde som sukkersyge lukker ned for vores evne til at holde et stabilt blodsukker, hvis I vil undskylde den lidt ubehjælpsomme sammenligning.
Og her kommer så de gode nyheder: Jesus tilbyder os et nyt liv hvor vi kan have fællesskab med Gud præcis som hvis vi slet ikke havde noget synd i vores liv! Det kan han gøre fordi han gav sit eget liv for at købe os fri af synden. Det der sker i dåben, er faktisk at vi giver Jesus vores liv og får hans i stedet. Når du bliver døbt, bliver du knyttet så tæt sammen med Jesus at du og Jesus er at betragte som ét. Det er omtrent ligesom det der sker når to mennesker bliver gift (i hvert fald ideelt set), og Det Nye Testamente sammenligner da også flere steder forholdet mellem Jesus og den troende med forholdet mellem en brudgom og en brud.
Det spørgsmål vi må tage stilling til, er så om vi er interesserede i at kende Gud lige så godt som man kender sin ægtefælle, eller som forældre kender deres børn – eller om vi stiller os tilfredse med bare at få nogle gaver af ham. Det er faktisk en omvendt Pretty Woman, kan man sige, for Edward tilbød jo kun Vivian gaven, men hun insisterede på at hun ville have ham selv. Gud, derimod, tilbyder os fra starten det som Vivian ønskede sig af Edward, nemlig sig selv.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments