Videoprædiken til 5. søndag efter påske 2020
Posted By admin on 20. maj 2020
Den ypperstepræstelige bøn 1: Du er en poppel!
Videoprædiken til 5. søndag efter påske 2020
Nikolaj Hartung Kjærby
I søndags talte vi om at den triste sandhed om os mennesker er at vi er ”syndens trælle”, altså at vi er slaver af noget ondt inden i os som forhindrer os i at gøre det gode som vi egentlig gerne ville. Men vi talte også om at der er en anden, bedre og dybere sandhed, nemlig at Jesus gav sit liv for at sætte os fri af det vi er slaver af, og give os et helt nyt liv. I dag skal det handle om det nye liv, om den nye og bedre sandhed om hvem vi er når vi tilhører Jesus.
For at forstå hvad Jesus har sat os fri til at være, må vi begynde med at se på hvad Gud oprindelig skabte os til at være. Derfor vil jeg citere fra skabelsesberetningen i Første Mosebog kapitel 1: ”Gud sagde: ’Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden’” (1 Mos 1,26). På moderne dansk har ordet ”herske” fået en negativ klang der lader tankerne hen på magtsyge og hensynsløse tyranner, men det siger sig selv at det ikke var det Gud mente da han sagde at vi mennesker skulle herske over resten af skaberværket. Vi skulle jo ligne Gud, og den måde han hersker over sit skaberværk på, er som en omsorgsfuld hyrde der har sine fårs bedste for øje. Det beskrives blandt andet i den fantastiske hymne, der står som Salme 104 i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente, hvor vi finder følgende vers:
Du lader kilder springe frem i dalene,
mellem bjergene baner de sig vej,
de giver vand til alle de vilde dyr,
vildæsler får slukket deres tørst.
Ved bredden bygger himlens fugle deres rede,
på grenene sidder de og kvidrer.
Du vander bjergene fra din højsal,
jorden mættes med frugten af dit værk.
…
Løverne brøler efter bytte
og kræver deres føde fra Gud.
…
Alle har det håb til dig,
at du giver dem føde i rette tid;
du giver dem, og de samler op,
du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver.
(Sl 104,10-13.21.27-28).
Så når Gud skabte mennesket i sit billede til at herske over fisk, fugle og andre dyr, betyder det altså at vi som trofaste forvaltere skulle drage omsorg for skaberværket på skaberens vegne, og derfor kan jeg vældig godt lide den måde verset fra skabelsesberetningen er oversat på i den nye nudanske Bibelen 2020: ”Gud sagde til sig selv: ’Lad os nu forme mennesket. Det skal ligne os, så det kan tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og dyrene på jorden.’” Først og fremmest skulle vi naturligvis tage ansvar for hinanden og behandle andre mennesker med omsorg og respekt, men det har det som bekendt knebet omtrent lige så meget med, som det har med at drage omsorg for det øvrige skaberværk.
Men vi blev ikke kun skabt med en særlig opgave; det med ”Guds billede” har først og fremmest at gøre med vores relation til Gud. I studsede måske over at Gud sagde: ”Lad os skabe mennesker” og ikke ”Lad mig skabe mennesker”? Der er utallige bud på hvilken mening den flertalsform kan have givet i tekstens oprindelige kontekst, men når man læser det med kristne briller, er det oplagt at se en reference til treenigheden. Vi bekender jo troen på en Gud som er tre evige personer der er fuldkommen ét i væsen, formål og kærlighed. Og det er interessant at netop menneskets skabelse er det første tidspunkt hvor Gud taler i flertal til sig selv; ved skabelsen af sol, måne og stjerner, planter og dyr befalede han blot de pågældende ting at blive til, fx: ”Jorden skal grønnes” (1 Mos 1,11) eller ”Der skal være lys på himmelhvælvingen” (1 Mos 1,14). Det kunne tyde på at vi mennesker var tiltænkt en helt særlig rolle også i forhold til graden af fællesskab med Gud. Det bekræftes også af at vi i beretningen om syndefaldet hører at Gud går rundt i Edens Have og kalder på Adam og Eva, og at Gud senere i Det Gamle Testamente kalder på folk som Noa, Abraham, Isak, Jakob, Moses, Gideon, Samuel, og ikke mindst David, hvis salmer vidner om et meget nært og fortroligt forhold til Gud.
Men vi ved også godt at noget gik galt. Syndefaldet ødelagde ikke kun det gode forhold mellem os mennesker indbyrdes og mellem os og naturen, men også og især mellem os og Gud. Den onde magt der forhindrer os i at gøre det gode som vi egentlig gerne vil, gør os også fjendtligt og frygtsomt stemt i forhold til Gud, fordi vi inderst inde godt ved at vores synd har gjort os til en del af problemet i stedet for en del af løsningen, og at vi ikke fortjener andet end vrede og straf fra Guds side. Men Guds hensigt og plan har hele tiden været at frelse og genoprette sit skaberværk. Det var faktisk det der var den primære grund til at han udvalgte et bestemt folk, nemlig Israel. De fleste af jer der hører dette, kender sikkert beretningen om hvordan israelitterne var slaver i Egypten, men Gud befriede dem fra slaveriet ved at sende ti plager over Farao og hans folk, hvorefter Moses førte israelitterne ud i ørkenen til bjerget Sinaj, hvor Gud steg ned og talte til dem. Han sagde blandt andet: ”Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig” (2 Mos 19,4-5). Israel blev altså ikke udvalgt for sin egen skyld, men for alle menneskers skyld, for at føre den fortabte skabning tilbage til Gud.
Det gik imidlertid ikke så godt med det. ”Hvis I adlyder mig og holder min pagt,” sagde Gud, men det gjorde de for det meste ikke; tværtimod gik det alt for tit sådan at israelitterne tog ved lære af den ondskab der blev praktiseret hos deres nabofolk, også selvom Gud sendte den ene profet efter den anden for at advare dem mod deres frafald og kalde dem til omvendelse. Til sidst blev Jerusalem ødelagt, og folket blev ført i eksil i Babylon, men Gud havde hverken opgivet Israel eller menneskeheden som helhed, og derfor gav han israelitterne den opmuntring som vi hørte i den første læsning: ”Frygt ikke, min tjener Jakob, Jeshurun, som jeg har udvalgt! [Både Jakob og Jeshurun er navne for Israel]. For jeg udgyder vand over den tørstige jord, strømme af vand over det tørre land; jeg udgyder min ånd over dit afkom og min velsignelse over dine efterkommere. De skal spire frem mellem græs, som popler ved vandløb. Én siger: Jeg tilhører Herren, en anden kalder sig med Jakobs navn, og én skriver i sin hånd ’Tilhører Herren’ og bruger Israel som hædersnavn.” Og senere tilføjer han: ”I er mine vidner”. Gud lovede altså israelitterne at de ville komme til at udføre den opgave som han havde udvalgt dem til at udføre, til glæde for både sig selv og de andre folk.
Og den opgave blev udført, af en ganske særlig israelit, nemlig Jesus. Jesus demonstrerede med sit liv hvordan Gud er, og med sin død og opstandelse banede han vej for at vi kan blive sat fuldstændig fri fra vores synd, ikke ved vores egen indsats (som alligevel var dødsdømt på forhånd), men ved at overgive os til det Gud har gjort gennem Jesus og få hans liv i bytte for vores eget. Som evangelisten Johannes udtrykker det i indledningen til sit evangelium: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn” (Joh 1,12). Jesus tilbyder os altså et liv hvor vi ligner Gud så meget at vi kan kaldes, ikke bare hans folk, men hans børn! Men er vi Guds børn, er vi selvfølgelig også en del af hans folk, sådan at Guds folk nu ikke kun består af dem der rent fysisk, etnisk, biologisk er israelitter, men af mennesker fra alverdens folkeslag som tror på Jesus, og til os skriver apostlen Peter således i sit første brev: ”Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk” (1 Pet 2,9-10) – altså ord der minder rigtig meget om dem som Gud sagde til israelitterne ved Sinaj. Og derfor tror jeg at du der hører dette, og som tror på Jesus, kan tage det løfte fra Esajas’ Bog, som vi hørte, til dig, også selvom du ikke er jøde, for de åndelige løfter til Israel er blevet udvidet til at gælde enhver som tror på Jesus. Vi kan så at sige bruge Israel som hædersnavn! (Jeg siger med vilje ”de åndelige løfter”, for jeg tror at Gud stadig har planer med det fysiske Israel, og vi må i hvert fald ikke tro at det jødiske folk kollektivt er blevet forkastet af Gud!).
Alt det her siger jeg for at vi skal forstå hvor store planer Gud har med os, ja, for at du skal forstå hvor store planer Gud har med dig! Hvis du tror på Jesus, så er du en af dem som Jesus beder for i dagens evangelietekst (som du måske var begyndt at spørge dig selv om jeg overhovedet ville nå frem til i dag): ”Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem.” Jeg er herliggjort i dem! Jesus er herliggjort i dig og mig! Hvad betyder det? Det betyder at det er meningen at man ved at se på dig og mig kan se hvem Jesus er, og dermed hvem Gud er! For at vende tilbage til billedet fra Det Gamle Testamente, så har Gud lovet at han i åndelig forstand vil sende vand til den tørstige jord – og det vand er et billede på Helligånden, som usynligt virker hvad Gud vil, helt ind i menneskers hjerter – som vi hørte i dagens nytestamentlige læsning: ”Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.” Vi, der har taget imod Jesus og har fået Ånden, er altså Guds fortrop i verden. Jeg synes det er sådan et smukt billede Esajas bruger: ”De skal spire frem mellem græs, som popler ved vandløb.” Hvis du nogensinde har været et sted hvor en flod løber igennem et tørt landområde, så ved du at der ofte vokser træer ved flodens bred – og de træer er tit det der gør at man på stor afstand kan se hvordan floden befinder sig. På samme måde har Gud lovet at vil gøre os til ”popler”, som på stor afstand kan vise mennesker hvor Guds ånd og kraft er at finde. Er det ikke fantastisk?
Alt det skal vi høre mere om på torsdag og på søndag og til pinse, men her til slut vil jeg lige sige at hvis du ikke er sikker på om du har taget imod Jesus og modtaget Helligånden, så sørg for at blive det! Du kan gentage denne bøn efter mig: ”Kære Jesus. (pause) Jeg kan ikke selv leve et godt liv. (pause) Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. (pause) Jeg har brug for at du overtager mit liv. (pause) Tak fordi alt det jeg har gjort forkert, det tog du med dig i døden. (pause) Tag mit liv, og giv mig dit i stedet for. (pause) Fyld mig med din Ånd, så mennesker ser Guds kærlighed gennem mig. (pause) Amen.
Hvis du bad med på den bøn, eller hvis du i øvrigt har spørgsmål til det jeg har sagt, så er du velkommen til at ringe eller skrive til mig; jeg vil elske at hjælpe dig på vej i dit nye liv med Gud – eller dit gamle liv med Gud, hvis du har været kristen længe, men gerne vil træde ind i en dybere erfaring af hvem han er.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments