Prædiken til Trinitatis søndag 2024
Posted By admin on 11. juni 2024
Missionsbefalingen: Vi kan ikke se skoven for bare træer
Prædiken i Sct. Klemens Kirke trinitatis søndag 2024
Nikolaj Hartung Kjærby
I søndags nåede vi i mål med kirkeåret, så at sige. Den vigtigste sejr blev naturligvis vundet da Jesus stod op fra de døde påskemorgen, men værket var ikke fuldendt før Jesus havde indtaget sin plads ved Faderens højre hånd ved himmelfarten og sendt Helligånden til disciplene på pinsedagen. Nu kunne kirkens tid begynde, og den begyndte med bravur: I forlængelse af den prædiken som Peter holdt pinsedag, var der ikke færre end tre tusind mennesker der kom til tro og blev døbt, og de af jer der var til gudstjeneste anden pinsedag, hørte i en af læsningerne hvordan det derefter gik: ”De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst” (ApG 2,46-47). Hvis historien var sluttet dér, ville det have været en klassisk ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende”-slutning.
Men historien slutter ikke dér. Alene det skrift der kaldes ”Apostlenes Gerninger”, og hvor beretningen om pinseunderet og den efterfølgende glæde og harmoni findes, er på hele 28 kapitler, og på det tidspunkt hvor de tilsyneladende levede lykkeligt til deres dages ende, er vi kun nået til slutningen af kapitel 2. Læser vi videre i kapitel 3, så ser det ganske vist ud til at de glade dage fortsætter, idet Peter og Johannes møder en lam tigger der beder dem om en almisse, men i stedet helbreder de ham, til hans og mange andres store begejstring. Peter går i gang med at holde endnu en prædiken, som objektivt set ikke er mindre god end den han holdt pinsedag, og antallet af troende når da også helt op på fem tusind, men så dukker ypperstepræsterne og tempelvagten pludselig op, og før de ved af det, er Peter og Johannes sat i spjældet. De slipper ganske vist med en advarsel og bliver løsladt igen dagen efter, men eftersom de ikke retter sig efter advarslen om ikke længere at tale til nogen i Jesu navn, bliver de arresteret igen allerede i kapitel 5 og denne gang bliver de pisket. Kort tid efter bliver en forkynder fra laget lige under apostlene (hvis man kan bruge det udtryk), nemlig Stefanus, arresteret, og hans ”forsvarstale” (som den almindeligvis bliver kaldt, selvom den snarere havde karakter af at han skældte ud på dem der havde arresteret ham) gjorde det jødiske råd så rasende at de lynchede ham ved stening. ”Samme dag udbrød der en stor forfølgelse af menigheden i Jerusalem, og alle undtagen apostlene blev spredt ud over Judæa og Samaria” (og det var så det første vers fra kapitel 8 jeg citerede dér).
På det tidspunkt kunne det virke som om idyllen var forsvundet helt og aldeles, men tre vers senere står der: ”De, der var blevet spredt, begyndte nu at drage rundt og forkynde ordet” (ApG 8,4). Og det var jo lige præcis det der var meningen! Vi hørte i prædiketeksten til i dag at Jesus gav sine disciple befaling om at de skulle gøre alle folkeslag til hans disciple, og det er altså lidt svært at få alle folkeslag i tale uden at bevæge sig derhen hvor de bor! Ganske vist sagde Jesus til dem inden sin himmelfart at de ikke måtte forlade Jerusalem (ApG 1,4), men det var kun indtil de havde modtaget kraft fra det høje (Luk 24,49); derefter lød beskeden: ”I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende” (ApG 1,8). Men det var som om de havde glemt den del af beskeden. De havde det jo så godt i Jerusalem, de havde et vidunderligt fællesskab, og der kom endda kontinuerligt nye til, så hvorfor lave om på noget? Don’t fix it if it ain’t broken, som man siger på “udenbysk”!
Sådan kan vi også tit komme til at tænke, mere eller mindre bevidst. ”Vi har sådan et vidunderligt fællesskab i vores bibelkreds; det ville bare gå fløjten hvis vi tog nye ind.” Eller: ”Jeg holder så meget af vores gudstjenester – det er bare synd at der ikke kommer nogle flere, selvom der står både i Tidende og Klynge-Avisen og på vores hjemmeside og på Facebook at der er gudstjeneste.” Eller: ”Hvorfor skulle vi interessere os for mission og nødhjælp i udlandet? Der er jo rigeligt med både fysisk og åndeligt nødlidende her i Danmark.” Jeg ved ikke om du nogensinde er stødt på den slags udsagn hos dig selv eller andre, men det lader i hvert fald til at være en mentalitet noget i den retning som havde indfundet sig i urmenigheden i Jerusalem så snart det første sus havde lagt sig. Så i virkeligheden har vi faktisk al mulig god grund til at være taknemmelige for at de mødte modstand og forfølgelse så de til sidst var nødt til at flygte fra byen, for hvis det ikke var sket, var evangeliet måske aldrig nået længere end til Jerusalem!
Heldigvis havde Jesus da også forberedt disciplene på at de ville komme til at møde modstand. Adskillige gange i løbet af de år hvor de fulgtes med ham, sagde han ting som: ”Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer” (Joh 15,20) og ”Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger” (Matt 10,17). I forbindelse med sidstnævnte tilføjede han: ”Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste” (Matt 10,23), og det var altså netop det der skete da forfølgelsen brød ud i Jerusalem – og det blev anledning til at der blev grundlagt menigheder rundt om i Judæa og Samaria. I Apostlenes Gerninger kapitel 10 sker så det allermest afgørende nybrud, for selvom den kristne kirke på det tidspunkt er nået længere ud rent geografisk end den gjorde til at begynde med, er der stadig kun ét folkeslag repræsenteret, nemlig israelitter. Men så sender Gud en engel til en from romersk officer med besked om at sende bud efter Peter i Joppe (det nuværende Jaffa, hvor Peter opholdt sig på det tidspunkt). Selvom Jesus havde sagt at budskabet var bestemt for alle folkeslag, var Peter imidlertid så skeptisk at han kun fulgte med efter at Gud hele tre gange havde giet ham besked på det i et syn – og efterfølgende måtte han stå skoleret hos menigheden i Jerusalem, hvor de – trods Jesu klare befaling – i første omgang syntes det var forkert af Peter at han havde besøgt en hedning. Gang på gang på gang var de første kristne nødt til at forlade deres komfortzoner, hvor det ellers var så rart og gik så godt, fordi de ikke havde fattet omfanget af Guds plan: at mennesker fra alle folkeslag skulle regnes med blandt hans børn og Jesu disciple. Og heldigvis lod de sig bevæge til at række længere ud, sådan at evangeliet nu også er nået til os. Heldigvis tog de det til sig, at Guds folk er langt større end hvad de umiddelbart kunne se; at Jesu legeme på jorden er overordentlig mangfoldigt hvad angår sprog, kultur, udtryksformer og menneskers fysiske udseende.
I dag er det søndag, og vi her i Klemensker er ikke de eneste der er samlet til gudstjeneste. Men mange steder i verden foregår det under markant anderledes forhold end her hos os. Og ligesom det var vigtigt for de første kristne på Apostlenes Gerningers tid, er det også vigtigt for os i dag at vi ikke har nok i os selv, men har den verdensomspændende kirke for øje – og især dem der lider og forfølges. Paulus skriver i Første Korintherbrev (12,26): ”Lider én legemsdel, så lider også alle de andre”.
Kristi store og mangfoldige kirke på jorden er som en kæmpemæssig skov med mange forskellige slags træer. Men alt for tit kan vi ikke se skoven for bare træer, og derfor glemmer vi hvor stor den er. Derfor vil jeg slutte min prædiken af med at vise jer en video om forholdene i en helt anden geografisk del af ”skoven”, nemlig i Yemen, som er det land i verden hvor der er den femteværste grad af kristenforfølgelse; kun Nordkorea, Somalia, Libyen og Eritrea er værre. Det er en video som organisationen Open Doors har produceret specielt med henblik på at den skulle vises ved gudstjenester landet over i dag, Trinitatis søndag, det fuldbragte frelsesværks søndag, den verdensomspændende kirkes søndag – og i særdeleshed den forfulgte kirkes søndag. Vær så god.
(video vises – se https://www.youtube.com/watch?v=wFpYpEWNxes)
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og for situationen i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor konge og hele hans familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments