Prædiken til søndag seksagesima 2021
Posted By admin on 9. februar 2021
Lignelsen om sædemanden: Har du ører at høre med?
Prædiken i Ny, Sct. Klemens og Rø Kirker søndag seksagesima 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
Inden jeg begyndte at læse teologi, var jeg i halvandet år indskrevet på statistikstudiet ved Københavns Universitet. Min favoritunderviser på det studium hed Kjeld Bagger Laursen (og jeg håber det er i orden med ham at jeg nævner hans navn, når nu der er tale om en rosende omtale). I minutterne op til forelæsningen sad han med en kaffekop i hånden og bladrede i sine noter mens vi studerende indfandt os, inden han på slaget kvart over satte kaffekoppen fra sig, rejste sig og sagde: ”Okay, hør efter!” Og det gjorde vi selvfølgelig, for går du på universitetet, er det værst for dig selv hvis du ikke hører efter! Forelæsningerne er til for de studerendes skyld, som en hjælp til at forstå stoffet så man ikke dumper til eksamen.
Når jeg kom til at tænke 25 år tilbage i tiden til Kjelds glimrende forelæsninger i lineær algebra, er det naturligvis fordi Jesus indleder den lignelse der er dagens prædiketekst, med ordene ”Hør her!” Og ligesom det ikke er for underviserens skyld at de studerende ved en universitetsforelæsning skal høre efter, men for deres egen skyld, er det heller ikke for Jesu skyld at vi skal høre efter når han taler, men for vores egen skyld. Og her er det noget langt vigtigere end en eksamen der er på spil, nemlig selve livet.
Lineær algebra kan være vanskeligt at forstå, og det med Gud kan være endnu vanskeligere. Derfor sørger en god underviser naturligvis for at illustrere sin undervisning med billeder fra hverdagslivet, og Jesus er ikke nogen undtagelse. Selvom mange af hans tilhørere var fiskere eller håndværkere, så havde de nok tilstrækkelig meget viden om landbrug til at de kunne nikke genkendende til det Jesus sagde: Når man tilsår jorden, så afhænger udbyttet naturligvis af hvor god jorden er. Uanset hvor godt sædekorn der bliver anvendt, så kan det ikke spire de steder hvor jordbunden ikke er til det, eller hvor der er tidselfrø; det vidste alle.
Men desværre var det ikke alle der forstod hvad lignelsen skulle betyde. Selv disciplene forstod det ikke, til stor overraskelse for Jesus. Derfor måtte han forklare betydningen for dem – og det kommer så også os til gode, fordi Markus var så venlig at skrive forklaringen ned. Men hvorfor gav Jesus ikke bare den forklaring til alle dem han havde fortalt lignelsen til? Hvorfor var det kun disciplene der fik lov til at kende det som Jesus kalder ”Guds riges hemmelighed”?
Tja, når vi lytter til det Jesus sagde til disciplene da de spurgte ham om lignelserne, så lyder det unægtelig som om lignelserne ligefrem har til formål at folk ikke skal kunne forstå hvad Jesus siger, men det siger sig selv at det ikke er det Jesus mener. I Første Timotheusbrev står der at Gud ”vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden” (1 Tim 2,4), så ordene om at ”de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte” skal nok snarere forstås sådan at lignelserne har til formål at gøre budskabet så klart som overhovedet muligt, sådan at de der ikke fatter det, ikke kan undskylde sig med at de ikke har hørt det. Det er nemlig ikke fordi man behøver en universitetsgrad i lineær algebra (eller i noget som helst andet for den sags skyld) for at forstå det Jesus siger; det eneste det kræver, er, som Jesus siger, at man har ører at høre med. Og dermed sigter Jesus ikke til vores fysiske ører, for mennesker der er døve på de fysiske ører, kan heldigvis sagtens være lydhøre overfor Guds ånd! Omvendt kan man desværre sagtens have en superfølsom fysisk hørelse, men være åndeligt døv. Og det er faktisk netop det lignelsen handler om!
”Sædemanden sår ordet”, siger Jesus i sin forklaring, og med ”ordet” mener han budskabet om Guds frelse, som blev udtrykt i alt hvad Jesus sagde og gjorde, og som nogle tog imod, mens andre ikke gjorde. Den manglende modtagelse kan have flere forskellige årsager, hvoraf Jesus nævner tre: Det kan være at vi slet ikke opfatter budskabet, det kan være at vi ikke er villige til at tage den modstand med som det kan indebære at følge Jesus, eller det kan være at den grå hverdag får os til at tabe målet af syne, som vi talte om for to søndage siden.
Men Jesu pointe er at intet af det er sædemandens skyld. Han har strøet såkornet ud overalt, så det uens resultat skyldes den modtagelse som såkornet har fået. På samme måde er det med Jesu budskab: Han prædiker for alle mennesker, og han skærer endda sine pointer ud i pap ved at benytte lignelser. Når nogle afviser budskabet, ligger årsagen hos dem og ikke hos Jesus. Eller sagt meget skarpt: Når mennesker går fortabt, skyldes det ikke Guds manglende vilje til at frelse, men menneskers manglende vilje til at blive frelst.
Og hvad kan vi så bruge dét til? Jo, vi kan lære at Gud altid er nær med sit ord! Selvom du måske føler at Gud er fjernt fra dig, så er han det ikke. Fold blot ørerne ud, og hør ham sige at han elsker dig, at han vil at du skal leve, og at han har købt dig fri fra syndens og dødens og Djævelens magt! Guds ord kommer nemlig hele tiden til os, og selvom det måske indtil nu er faldet på vejen, på klippegrunden eller blandt tidslerne i dit liv, så er der intet der forhindrer at det fremover kan komme til at falde i god jord – det kræver blot at du er villig til at tage imod det! Dét er dagens gode nyhed!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments