Prædiken til palmesøndag 2021
Posted By admin on 30. marts 2021
Indtoget i Jerusalem: Han red mod solnedgangen
Prædiken i Sct. Klemens Kirke palmesøndag 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
Det er ikke mere end 4 måneder siden vi sidst var samlet om denne tekst. Normalt møder vi ellers kun prædiketeksterne med to års mellemrum, men lige netop beretningen om Jesu indtog i Jerusalem på æselryg er på menuen både første søndag i advent og palmesøndag når vi følger første tekstrække (som vi jo gør i de kirkeår hvor hovedparten falder i et ulige årstal). Det kan man undre sig over, men jeg tror tanken er at det er meningen at vi skal fokusere på to forskellige aspekter af begivenheden. Til advent ligger hovedvægten på det at Jesus kommer til os, og spørgsmålet om hvorvidt vi er parate til at tage imod ham i vores hjerter. Her op til påske ligger vægten derimod på hvad det var der ventede Jesus da han red ind i byen. For ganske vist var det et triumftog hvor Jesus blev hyldet som en sejrrig konge, men jeg tror ikke jeg røber for meget ved at sige at fem dage senere hang han og blødte på et kors. Sådan kan lykken vende på meget kort tid, og det gør vi alle sammen klogt i at huske på. Uanset hvor populære og vellykkede vi er, kan nedturen lure lige om hjørnet, og derfor skal vi aldrig stole på vores egen succes, men kun på Gud. (Det betyder selvfølgelig ikke at vi ikke må glæde os over når det går godt – tværtimod kan vi glæde os endnu mere over den medgang vi får lov til at opleve, når vi ved at Gud er den samme også hvis medgangen skulle vende til modgang).
Det var nu ikke fordi det kom bag på Jesus at lykken vendte. Tværtimod havde han adskillige gange forberedt sine disciple på at når først de nåede frem til Jerusalem, så ville han blive arresteret, tortureret og henrettet. Han vidste altså, da han red ind i byen, at hans popularitet ikke ville vare ved, men at folkemængden der råbte ”Hosianna!” blot fem dage senere ville være afløst af en folkemængde der råbte ”Korsfæst ham! Korsfæst ham!” Jeg gad vide om man har kunnet se det på hans ansigt da han modtog skarens hyldestråb?
Men når han nu vidste at det ville gå galt, hvorfor holdt han sig så ikke bare væk fra byen? Fordi hans død var selve formålet med at han var kommet til jorden. Blot 7 vers før dagens tekst begynder hører vi ham faktisk sige at ”Menneskesønnen [en betegnelse som Jesus ofte brugte om sig selv] ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange” (Matt 20,28). Jesu død var ikke udtryk for at hans plan var slået fejl, men derimod for at den var lykkedes.
Men selvom det var en del af planen at Jesus skulle dø, så betyder det ikke at det var behageligt. De lidelser der ventede Jesus (og som vi særligt skal fokusere på på fredag) var meget reelle. Ikke alene var korsfæstelse både den mest ydmygende og den mest smertefulde henrettelsesmetode man kendte til (spørg bare den danske stuntman Lasse Spang Olsen, der for nogle år siden afprøvede den bizarre filippinske skik med at lade sig korsfæste i 5 minutter for at mærke Jesu smerter – stuntmanden, der ellers ikke hører til de ømskindede, har fortalt at det er det mest smertefulde han nogensinde har prøvet, og at han i samfulde 5 minutter måtte bruge alle sine kræfter på ikke at besvime af smerte), men for Jesus var pinen endnu større fordi han bar hele verdens synd på sine skuldre. Prøv at tænke tilbage på engang hvor du havde virkelig dårlig samvittighed – og prøv så at gange den følelse med 20 milliarder, eller hvor mange mennesker der nu alt i alt har levet på jorden nogensinde.
Det lyder måske mærkeligt at man på den måde skulle kunne lide af skyldfølelse på andres vegne. Jesus havde jo ikke selv gjort noget forkert, så hvorfor skulle han have dårlig samvittighed blot fordi han tog straffen for alt det vi andre har gjort? Burde han ikke snarere have det godt med sig selv et eller andet sted mens han hang der, fordi han var ”the good guy” der var i færd med at gøre den største kærlighedsgerning i menneskehedens historie?
Måske. Men vi må huske at det ikke kun var straffen for vores synd Jesus bar – det var synden selv! På en måde som vi nok aldrig kommer til at forstå (i hvert fald ikke på denne side af Jesu genkomst) blev den skyld som var vores, flyttet over på Jesus. Han hang på korset som skyldig – ikke i noget han selv havde gjort, men i alt det som vi mennesker har gjort. Som Paulus udtrykker det et sted på en lidt kryptisk, men meget poetisk måde: ”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham” (2 Kor 5,21). Derfor vendte Gud sit ansigt bort, og Jesus måtte råbe: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Alt det skal vi høre om på fredag hvor vi skal lytte til uddrag af Jesu lidelseshistorie og lytte til den smukke gendigtning af Jesu syv korsord, Gak under Jesu kors at stå, hvori det blandt andet hedder: ”Al verdens synd bar det Guds Lam, Guds vredes ild fortæred ham” (DDS 191,11).
Det vi særligt skal fokusere på i dag, er at Jesus villigt ”red imod solnedgangen” palmesøndag. Selvom han vidste at det ville ende med at koste ham livet og store lidelser, tog han sin mission på sig – og resultatet blev evig frelse for hele menneskeslægten. Det må vi takke og prise ham for!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments