Prædiken til påskedag 2021
Posted By admin on 6. april 2021
Jesu opstandelse: Knust er slangen
Prædiken i Sct. Klemens Kirke påskedag 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
”Der er en slange i ethvert paradis.” Sådan lyder et af de mange ordsprog der har deres rod i Bibelen. Ordsproget med slangen i paradiset stammer fra Bibelens allerførste kapitler hvor vi hører om hvordan Gud giver Adam og Eva den skønneste have at bo i. Haven hed Edens Have, men vi kalder den ofte for Paradis; et ord der egentlig blot betyder ”have”, men som efterhånden er kommet til at betegne et sted hvor alt er godt. Eller i hvert fald et sted hvor næsten alt er godt, eller hvor man tror at alt er godt, eller hvor alt burde være godt, for ordsproget minder os jo netop om at alt aldrig er helt godt – der er altid et eller andet i vejen. Og det var der jo altså også i det oprindelige paradis i Edens Have, hvor slangen forførte Adam og Eva til at vælge mistilliden og magtbegæret.
De slanger der kan være i vores paradiser i dag, kan groft sagt deles i to kategorier. For det første kan det være et menneske der optræder som slangen, så at sige. Tænk på de gamle Morten Korch-film for eksempel: Ib Mossin er forelsket i godsejerens datter og hun i ham, og det ser ud til at de vil leve lykkeligt til deres dages ende, men så dukker der pludselig en af godsejerens gamle kreditorer op med et gældsbrev som godsejeren ingen chance har for at betale, og så ser det ud til at godsejerens datter bliver nødt til at gifte sig med kreditorens søn for at redde sin fars ejendom, lige indtil Poul Reichhardt vinder et hestevæddeløb, eller Christian Arhoff kommer i tanker om at han forresten har en million stående i banken (noget i den stil, ikke?). I den virkelige verden er det sjældent at man kan dele mennesker op i helte og skurke på samme entydige måde som i Morten Korch-filmene, men at vores paradis bliver spoleret af et eller andet irriterende træk hos et andet menneske (eller måske hos os selv), tror jeg ikke er ukendt for ret mange af os. Med et teologisk udtryk kan vi kalde den type slanger for synd.
Men det sker også at vores lykke bliver spoleret af noget som ingen mennesker har nogen indflydelse på. Den kristne sanger Jeremy Camp, som især er kendt for sangen There Will Be A Day, var 20 år gammel da han mødte sit livs kærlighed, den ét år yngre Melissa Henning. Til at begynde med afviste hun, men da hun året efter blev diagnosticeret med kræft i æggestokkene, kom han og besøgte hende, og da blev de klar over at det skulle være dem. De blev forlovet, vel vidende at deres tid måske ville blive kort, men en måned før deres bryllup viste det sig at kræften var forsvundet! Den 21. oktober 2000 blev de gift, hvorefter de to på bryllupsrejse til Hawaii. Men midt i deres paradis vendte hendes cancer pludselig tilbage, og tre måneder senere døde hun. Intet jordisk paradis er slangefrit! Jeremy Camps sang I Still Believe beskriver i øvrigt den troskrise han gik igennem i forbindelse med Melissas sygdom og død, og deres historie er også beskrevet i en film med samme titel der havde premiere sidste år med KJ Apa [ahpa] og Britt Robertson i hovedrollerne. Denne anden type af slanger kan vi sammenfatte under betegnelsen død.
Men så forskellige som de slanger der lurer i paradiserne, end kan være, så vil jeg vove den påstand at de har i hvert fald to ting til fælles. Det ene er at de alle sammen kan spores tilbage til slangen i Edens Have. Både synden og døden er kommet ind i verden fordi vi mennesker har valgt at spise af Kundskabens Træ (i hvert fald hvis man skal sige det med et kort og fyndigt teologisk udsagn – mellemregningerne gemmer vi til en dag hvor gudstjenesten må vare mere end 30 minutter). Men det andet og vigtigere er at de alle sammen blev overvundet i en anden have, nemlig gravhaven da Jesus opstod påskemorgen!
Dengang Adam og Eva blev smidt ud af Edens Have, sagde Gud følgende til slangen: ”Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen” (1 Mos 3,15). Det gør givetvis ondt at blive bidt i hælen (jeg har heldigvis ikke prøvet det), men får man knust sit hoved, så dør man! Gud sagde med andre ord at selvom slangen ville komme til at genere os mennesker, så ville den ende med selv at blive knust. Synden og døden ville ikke løbe af med den endelige sejr, det ville kvindens afkom! Og fordi Jesus vandt over døden da han opstod fra de døde påskemorgen, ved vi nu at slangerne ikke er udødelige, men det er vi mennesker til gengæld. Og så kan det godt være at vi stadig oplever at vores jordiske paradiser skuffer os fordi der altid er en slange af den ene eller den anden slags, men til gengæld har vi et evigt paradis i vente, hvor ingen slanger bider os i hælen.
Det kan være svært helt at fatte hvad det egentlig var der skete den påskemorgen i gravhaven. Dels kan vi have svært ved at forstå hvordan et dødt menneske kan blive levende igen – altså ikke bare genoplivet til en fortsættelse af sit jordiske liv med den ældning som er en del af livet her, men genoprejst til et udødeligt liv som får livet før døden til at blegne i sammenligning. Hvad det var for en slags krop Jesus fik ved sin opstandelse, som på den ene side kunne gå gennem lukkede døre som vi skal høre på søndag, og gøre sig ukendelig indtil han brød brødet, hvorefter han pludselig forsvandt, som vi skal høre i morgen, men som på den anden side også kunne tilbyde den tvivlende Thomas at han måtte stikke sine fingre i naglemærkerne som vi også skal høre på søndag, og som endda spiste et stykke stegt fisk foran sine disciple for at bevise at han ikke var et spøgelse, som det fremgår af en beretning i Lukasevangeliet der desværre ikke har fundet vej til Folkekirkens tekstrækker (Luk 24,41-43) – men det giver mig jo anledning til at gentage min kæphest om at det er vigtigt at læse i Bibelen selv og ikke lade sig nøje med de små tekster der bliver læst op i kirken – hvad det var for en slags krop, det overgår fuldstændig vores forstand. Men hvad der i endnu højere grad må få vores hoveder til at snurre rundt, er at det uforklarlige der skete den påskemorgen i Jerusalem, ikke kun havde betydning for Jesus og hans nærmeste venner og familie, men også har betydning for os der lever 2000 år senere 4000 kilometer derfra. Da Jesus døde på korset langfredag, betalte han med sit eget liv og blod for at købe os fri fra syndens og dødens magt for at vi skulle leve sammen med ham, og derfor gælder opstandelsen påskemorgen ikke kun for ham, men også for os! Den mærkelige krop som Jesus fik da han opstod, sådan en kan vi også se frem til at få (det skriver Paulus en masse om i Første Korintherbrev kapitel 15, som jeg ikke har tid til at citere her), og uanset hvad der måtte ske med os i denne verden, kan det ikke berøve os det evige paradis som Jesus har vundet til os.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments