Prædiken til midfaste søndag 2021
Posted By admin on 17. marts 2021
Bespisningen af de 5000: En dråbe i havet?
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker midfaste søndag 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
”Saruman tror at det kun er stærk magt der kan holde det onde stangen, men det er ikke min erfaring. Det er almindelige menneskers små hverdagshandlinger der holder mørket fra døren. Små handlinger i godhed og kærlighed.” Sådan siger troldmanden Gandalf i Peter Jacksons filmatisering af J.R.R. Tolkiens roman Hobbitten. (Saruman, som nævnes i citatet, er en anden troldmand, der viser sig at være langt mindre vís end Gandalf). Selvom citatet ikke står i nogen af Tolkiens bøger, men er opfundet til filmen, så stemmer det fint overens med Tolkiens kristne livssyn, som gennemsyrer hans bøger. I Bibelen er det nemlig heller ikke superhelte med superkræfter der redder dagen, men derimod helt almindelige svage og skrøbelige mennesker der i tro adlyder Gud. Tag for eksempel hyrdedrengen David der besejrede kæmpen Goliat uden andre våben end en slynge og en glat sten, Gideon der fordrev en enorm besættelseshær skønt han selv kun rådede over 300 mand bevæbnet med fakler og lerkrukker, eller Elias der udfordrede 850 afgudspræster til styrkeprøve i tillid til at Gud ville høre hans bøn. Eller tag den fattige enke i Sarepta der sørgede for Elias mens han var i landflygtighed – havde hun ikke gjort det, havde Elias slet ikke levet længe nok til at kunne udfordre afgudspræsterne! Der er mange spændende beretninger i Det Gamle Testamente!
I den tekst fra Det Nye Testamente som vi har lyttet til i dag, møder vi en endnu mere ydmyg helt, nemlig en lille dreng der stiller fem brød og to fisk til rådighed i en situation hvor fem tusind mænd (foruden et ukendt antal kvinder og børn [Matt 14,21]) manglede noget at spise. Det er virkelig en dråbe i havet, og havde det været en voksen mand der havde haft den madpakke med, ville han sikkert have syntes det var for pinligt overhovedet at henvende sig til Jesus og disciplene med så lille et bidrag. Men sådan tænkte drengen heldigvis ikke – og jeg tror vi skal øve os i at tænke mere ligesom ham!
Jeg ved ikke med jer, men når jeg ser på de massive problemer vi har at slås med i verden i dag – klimaforandringer, fødevaremangel, ensomhed, brudte familier, undertrykkelse og uretfærdighed, for ikke at tale om de mange mennesker der lever uden at kende Jesus som deres frelser – og når jeg sammenligner det med hvad jeg har at byde ind med, så føler jeg mig håbløst utilstrækkelig. Om jeg så gav mig selv 200 procent 24 timer i døgnet og sled og slæbte mig ihjel, så ville der næppe være ret mange der kunne se forskel på verden før og efter at jeg havde været der. (Det var jeg faktisk noget af det jeg frygtede allermest da jeg var ung: at måtte indse på mit dødsleje at jeg ikke havde gjort nogen nævneværdig forskel i verden).
Men så er det skønt at vide at vi tjener en Gud som er i stand til at mætte flere tusind mennesker med fem brød og to fisk! Det gør ikke noget at vi ikke kan udrette noget stort, for det kan han! Derfor behøver vi ikke at være kede af at den indsats vi gør i verden, tilsyneladende ikke bærer de store frugter, for når alt kommer til alt, er det ikke vores ansvar. Vi kan nemlig slet ikke overvinde det onde; det kan kun Gud. Det som vi kan gøre, er at komme med vores ”fem brød og to fisk” og stille dem til rådighed for ham uden at skamme os over hvor latterligt lidt det er. Hver gang der er sket noget stort i Guds rige, har det nemlig været fordi et menneske har gjort lige præcis det.
Tag for eksempel Moder Teresa, der i anden halvdel af det 20- århundrede opnåede verdensberømmelse for sit sociale kristne arbejde blandt de fattigste af de fattige i Calcutta. Mange ville nok nævne hende hvis de skulle pege på et menneske der virkelig gjorde en positiv forskel i verden. Men Moder Teresa gjorde ikke noget stort – i hvert fald ikke efter hendes eget udsagn. En af de ting hun er kendt for at have sagt, er: ”Vi kan ikke gøre store ting; vi kan kun gøre små ting med stor kærlighed.” Eller tag hende der undertiden bliver kaldt ”Afrikas Moder Teresa”, den amerikanske missionær Heidi Baker, hvis virke i Mozambique gennem de seneste 25 år efter sigende har ført til oprettelsen af ikke færre end 10.000 nye menigheder – et aldeles svimlende tal, som i perioder har givet mig mindreværdskomplekser over hvor lidt jeg selv har udrettet. Men når man ser på hvad det er Heidi Baker rent faktisk har lavet i løbet af de 25 år, så har rigtig meget af det netop bestået i at gøre små ting med stor kærlighed, ikke mindst på det børnehjem i byen Chihango hvor hun og hendes mand, Rolland, har deres daglige virke. Men fælles for alle disse almindelige mennesker som Gud har gjort til helte, er troen på at hvis vi er trofaste i det små, så vil Gud være trofast i det store.
Vi kan selvfølgelig ikke alle sammen rejse til Indien eller Mozambique, og det skal vi heller ikke. Nogle af os skal måske rejse til et nyt sted for at tjene Gud dér, sådan som eksempelvis Madeleine og Mathias Rønne har gjort (der ligger nogle eksemplarer af deres seneste nyhedsbrev på bordet bagerst i kirken), men Guds kald til at gøre små ting med stor kærlighed i tillid til at han kan mangfoldiggøre det lidt vi kommer med, det kan vi udleve uanset hvor vi befinder os, også selvom vi har en helt almindelig hverdag med et helt almindeligt job. For Gandalf havde ret i at det er almindelige menneskers små hverdagshandlinger der holder mørket fra døren.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments