Prædiken til Mariæ bebudelses dag 2023
Posted By admin on 31. marts 2023
Bebudelsen: Bed om et tegn!
Prædiken i Sct. Klemens Kirke Mariæ bebudelses dag 2023
Nikolaj Hartung Kjærby
Jeg tror ikke på at der findes vingede heste. Jeg kan selvfølgelig ikke helt udelukke det, for det er noget nær umuligt at bevise at noget ikke findes; derfor nøjes jeg med at sige at jeg ikke ser nogen grund til at jeg skulle betragte det som sandsynligt at vingede heste findes. Jeg vil gætte på at de fleste af jer har det på samme måde.
Grunden til at jeg taler om min manglende tro på vingede heste, er at jeg har mødt mange mennesker der har det på samme måde med Gud: De vil ikke sige skråsikkert at Gud ikke findes, for det er som sagt meget svært at bevise, men de kan ikke se nogen grund til at de skulle betragte det som sandsynligt at han findes. Nogle siger endda at de med glæde ville tro på Gud, hvis bare han ville give dem et bevis på at han findes – og det burde vel være den letteste sag i verden for en almægtig Gud? Hvis du ligesom jeg er vokset op med at gå i kirke og søndagsskole og børneklub og på kristen friskole, så har du sikkert også svarene på rede hånd til mennesker der siger sådan, nemlig noget i retning af at vi skal tro, ikke vide, ”Salig er den, som ikke har set, og dog tror”, og hvis Gud kom med beviser, så ville troen jo være overflødig. Har jeg ret? Men hvis du ville sige sådan, så ville din ikke-troende ven med en vis ret kunne spørge dig hvorfor det lige netop er kristen du er, og ikke muslim eller hindu eller asatroende eller noget helt femte. Hvis det bare handler om at tro uden at have set, så er der jo så mange ting du kunne have valgt at tro på? ”Ja,” ville du måske svare, ”men jeg tror på kristendommen fordi det er sandheden.” ”Hvor ved du det fra?” ville din ven så spørge. Så kunne du vælge at sige: ”Fordi det står i Bibelen!”, men det ville bare føre til spørgsmålet om hvorfor du lige netop har valgt at tro på det der står i Bibelen, og ikke på det der står i Koranen eller Vedaerne eller Eddaen? Og forhåbentlig ville du på et eller andet tidspunkt nå frem til at du rent faktisk mener at der er gode grunde til at du betragter det som sandsynligt at kristendommen er sand, for eksempel den overvældende evidens der er for at Jesu opstandelse rent faktisk fandt sted. Men samtidig ville du nok også være nødt til at vedgå at uanset hvor mange gode argumenter du fremlægger (og jeg mener virkelig at der rent forstandsmæssigt er langt mere vægtige grunde til at tro på Gud end til ikke at gøre det!), så vil dine argumenter ikke kunne frembringe en levende tro hos den person du taler med, fordi det til syvende og sidst kun er Guds Ånd der kan vække troen i et menneskes hjerte. Men hvis forstanden har indvendinger, kan de risikere at stå i vejen så et menneske har sværere ved at høre Guds Ånds kald, og derfor mener jeg at det at præsentere rationelle argumenter for troen – det som man med et fint ord kalder apologetik – har en vigtig funktion i forhold til at rydde vejen for forkyndelsen af evangeliet.
Uanset de gode forstandsmæssige grunde til at tro på Gud og mere specifikt på kristendommen, så er der dog ikke noget der ville kunne erstatte det at få en direkte åbenbaring fra Gud, og det gælder i lige så høj grad os der allerede bekender os som kristne, som det gælder et menneske der ikke gør. Tænk hvis Gud selv viste sig for dig – ville det ikke være vidunderligt! Så ville du vide med sikkerhed, ikke alene at han fandtes, men også hvad han ville have dig til at gøre. Så var der meget der ville være meget nemmere!
Der er bare lige den lille hage ved det at du ikke nødvendigvis ville bryde dig om det han sagde til dig! Den amerikanske sanger Joan Osborne hittede i 1995 med sangen One of Us (i øvrigt hendes eneste hit overhovedet), hvor hun stiller et meget tankevækkende spørgsmål: ”If God had a face, what would it look like, and would you want to see, if seeing meant that you would have to believe in things like heaven and in Jesus and the saints and all the prophets?” – “Hvis Gud havde et ansigt, hvordan ville det så se ud, og ville du have lyst til at se det, hvis det betød at du så ville være nødt til at tro på ting som himlen og på Jesus og helgenerne og alle profeterne?” Det er et rigtig godt spørgsmål, synes jeg. Jeg ved fra mig selv hvor angstprovokerende det kan være at forholde sig til den mulighed at man måske bliver nødt til at skifte mening om et vigtigt spørgsmål som man måske endda har haft stærke holdninger til. Det sker for eksempel relativt jævnligt at jeg på Facebook bliver konfronteret med videoer og artikler der hævder at indeholde beviser for alt muligt mellem himmel og jord, deriblandt flere varianter af ”Denne video beviser at kristendommen er usand”, uanset om det så er ateister, muslimer, jøder eller new age-folk der har lavet videoen. Og jeg kan da godt mærke, når jeg støder på sådan en video, at jeg får lidt nervøs hjertebanken, for sæt nu videoen rent faktisk indeholder fældende beviser som vil tvinge mig til at erkende at alt hvad jeg hidtil har troet på, er forkert? Ja, selv hvis det er knap så altafgørende ting videoen eller artiklen handler om, og det kun er mit syn på for eksempel EU eller coronavacciner eller homoseksualitet der bliver udfordret, så er nervøsiteten der stadig, for de ting vi tror på og mener at vide, udgør jo en vigtig del af det der gør os trygge i livet. Og derfor forstår jeg udmærket godt hvis mennesker der ikke er kristne, har det på lignende måde med udsigten til måske at blive præsenteret for noget der ville tvinge dem til at erkende at Jesus faktisk er Guds søn og alverdens frelser og Herre. (Jeg må i øvrigt hellere tilføje at ingen af de videoer jeg har set, der angiveligt beviser at kristendommen er usand, har indeholdt noget der har været i nærheden af at ryste min tro).
Men det med at vi måske ind imellem slet ikke har lyst til at blive overbevist, fordi det kunne risikere at indebære nogle ubekvemme forandringer i vores liv, det gælder ikke kun mennesker der ikke er kristne! Jeg ved ikke med jer, men jeg kender i hvert fald godt selv til en frygt for at Gud skal komme til at fylde alt for meget i mit liv, for den der pludselige indsigt i hvor tomt det verdslige liv er, og hvor uendeligt fjernt mit hjertes indstilling er fra den indstilling der kendetegnede Jesus, og som Det Nye Testamente opfordrer os til at efterligne, den indsigt er bare ikke særlig bekvem. De øjeblikke hvor det går op for mig at uanset hvor meget jeg ofrede for Gud, så ville jeg stadig skylde ham uendeligt meget mere, de er lidt skræmmende, for sæt nu Gud beder mig om at foretage et eller andet stort offer? Jeg kender kun alt for godt fristelsen til ikke at stræbe alt for helhjertet efter et tegn eller en åbenbaring fra Gud!
Med alt det in mente er det egentlig ikke så svært at forstå kong Akaz’ reaktion på Guds tilbud i dagens første læsning. ”Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje”, siger Gud, og dermed sætter han Akaz i en situation som mange mennesker nok umiddelbart ville misunde ham. Tænk hvis det var dig der fik lov til at bede Gud om et tegn efter eget valg – hvad ville du mon bede ham om? Men Akaz siger pænt nej tak, for han var en ond konge, og han vidste udmærket godt at Gud ville have ham til at gøre noget helt andet end det han havde gang i – og hvis Gud nu gav ham et tegn, så ville han ikke længere have nogen undskyldning! En lignende indstilling finder vi hos mange af de andre mennesker i Det Gamle Testamente som Gud henvender sig til, for eksempel Moses, som i 40 år havde ført en temmelig anonym tilværelse som fårehyrde på Sinajhalvøen da Gud pludselig viste sig for ham i en brændende tornebusk med et budskab om at han, Gud, havde hørt sit folks klageråb over deres tilværelse som undertrykte slaver i Egypten, og at han havde udvalgt ham, Moses, til at være deres befrier. Moses’ reaktion var ikke begejstring over at han var blevet udvalgt til både at få en åbenbaring og at udføre en vigtig mission, men derimod ordene: ”Herre, send dog en anden!” (2 Mos 4,13). Men Gud sendte ikke en anden; det blev Moses der måtte påtage sig opgaven. Og han skal nok være taknemmelig for at Gud insisterede, for det er altid bedre at være i Guds vilje end at undslå sig den, sådan som Akaz gjorde.
Jomfru Maria er, i modsætning til Moses og mange af de andre mænd i Det Gamle Testamente, et mønstereksempel på den rette måde at forholde sig til Guds kald på. (Måske har kvinder generelt en større grad af villighed til at lægge deres egne dagsordener til side end vi mænd har?) Selvom det var en frygtelig opgave Gud havde udvalgt hende til; en opgave der indebar at hun i en ganske ung alder blev gravid uden for ægteskabet, hvilket kunne have kostet hende livet i datidens samfund, og en opgave som senere indebar at hun i endnu højere grad end andre mødre måtte give slip på sin søn fordi han som frelser skulle være hele verdens; selvom hendes smerte da hun stod ved korsets fod og så sin søn lide, nok var omtrent lige så stor som den smerte Jesus selv følte, så sagde hun uden at betænke sig: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!”
Budskabet til dig og mig i dag er at vi skal have den samme indstilling som Maria. Ganske vist er der næppe nogen af os der bliver udvalgt til præcis den samme opgave som Maria blev udvalgt til, men uanset hvilken opgave Gud udvælger os til – stor eller lille, let eller svær, ærefuld eller skamfuld, synlig eller usynlig – så må vi tage imod den med samme lydighed og villighed som Maria tog imod sin. ”Det skal jeg nok gøre hvis jeg på et tidspunkt står foran en ærkeengel eller en brændende tornebusk!” tænker du måske, samtidig med at du lidt dybere nede i dine tanker antager at det næppe nogensinde kommer til at ske, eller måske endda at det forhåbentlig ikke kommer til at ske? Men så let slipper du ikke. Så let slipper vi ikke! ”Bed om et tegn!” sagde Gud til Akaz, og det siger han også til os. Bed Gud om at vise dig hvad han vil at du skal gøre – og bed ham om at gøre dig villig til rent faktisk at gøre det. Ja, måske bliver du endda nødt til at starte endnu et skridt længere tilbage og bede Gud om at give dig et ønske om at være villig til at gøre det han beder dig om (dér må jeg selv tit starte!). Og hvis tegnet udebliver, så husk at Gud faktisk allerede har givet os et tegn: Den unge kvinde blev med barn og fødte en søn, og hun gav ham navnet Immanuel (som betyder ”Gud med os”). Gud har allerede åbenbaret for os i Bibelen, og i særdeleshed i Jesus, vist os rigtig meget om hvad han vil at vi skal gøre, nemlig give os selv hen i kærlighed til Gud og vores næste. Gid vores svar altid må være: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde (eller tjener)! Lad det ske mig efter dit ord!”
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments