Prædiken til Kristi Himmelfarts dag 2021

Posted By on 15. maj 2021

Kristi himmelfart: Min ven kongen

Prædiken i Sct. Klemens Kirke Kristi himmelfarts dag 2020

Nikolaj Hartung Kjærby

 

“Da hr. Bilbo Sækker fra Sækkedyb forkyndte, at han om kort tid agtede at fejre sin et hundrede og ellevte fødselsdag med en særlig storslået fest, blev der en snakken og ophidselse i Hobbitrup.” Så fredsommeligt begynder det værk som mange nok vil give mig ret i er fantasyromanen over alle fantasyromaner, nemlig Tolkiens Ringenes Herre. Og selvom der ganske vist sker ting og sager ved den nævnte fødselsdagsfest, er historien alligevel et stykke tid om at komme rigtigt i gang; først på side 82 finder troldmanden Gandalf og Bilbo Sækkers nevø Frodo ud af at den magiske ring som Frodo har arvet fra sin onkel, kan andet og mere end at gøre én usynlig hvis man tager den på. Den er nemlig den mægtigste af alle De Mægtige Ringe, smedet af selveste mørkets fyrste, Sauron. Sauron har nu ad omveje fundet ud af at ringen befinder sig i Frodos varetægt, og han vil gøre alt for at få fat på den så han kan få uindskrænket magt. Derfor må Frodo skyndsomst flygte før Saurons spioner får fat på Ringen og ham, og Gandalf kan desværre ikke ledsage ham i første omgang. Sammen med tre af sine venner sætter Frodo derfor kursen mod elverriget Kløvedal (et navn som er meget kendt i Danmark fordi Troels og Ebbe og de øvrige beboere i et kunstnerkollektiv på et tidspunkt valgte at tage det som efternavn). Frodo og hans venner er imidlertid meget sårbare, for de er hobbitter, og hobbitter er kun halvt så høje som mennesker. Heldigvis får de hjælp af en omstrejfende kriger ved navn Traver, der er både viis, modig og stærk. Sammen med ham når hobbitterne i foreløbig sikkerhed i Kløvedal, hvor de finder ud af at Traver i virkeligheden hedder Aragorn og er den retmæssige arving til tronen i landet. Senere følger mange eventyr mens Aragorn, hobbitterne, Gandalf og en række andre tager kampen op mod Sauron, inden det til sidst lykkes at tilintetgøre Ringen ved at kaste den i den vulkan hvor den blev skabt, og Aragorn kan sætte sig på sin retmæssige trone og lade sig hylde af folket. Men for Frodo og de andre hobbitter er Aragorn ikke kun en mægtig konge; han er deres ven Traver, som de har rejst sammen med og trodset mange farer sammen med. Længe før de så ham som konge, havde de lært ham at kende som en trofast ven, og derfor var det naturligvis noget helt særligt for dem at se lige netop ham bestige tronen, for ikke alene vidste de at Gondor nu havde fået en viis, modig og retfærdig konge – det vidste alle i landet, og det var nok til at gøre dem jublende glade. Men hobbitterne vidste derudover at kongen var deres ven. De vidste at uanset hvad der måtte ske, så ville manden med magten modtage dem med åbne arme, lytte til hvad de havde at sige, og gøre hvad han kunne, for at hjælpe dem. Det må egentlig være ret fantastisk, ikke? Bare vi andre havde dét privilegium!

                      Men det havde Jesu disciple jo faktisk! Den mand som 40 dage efter sin opstandelse blev taget op til himlen og satte sig ved Guds højre hånd, var jo den selv samme som de gennem tre år havde fulgtes med på støvede veje, som havde været sammen med dem den sidste aften inden han blev slået ihjel, og som selv på det tidspunkt viste større omsorg for dem end han gjorde for sig selv og de lidelser der ventede ham. Som vi hørte i læsningen fra Apostlenes Gerninger, havde disciplene ganske vist hele tiden haft en forventning om at deres ven skulle blive konge over Israel, og sandsynligvis også at Israel under hans regering ville blive en stormagt, men nok ikke at han ville få fornem en plads som han faktisk endte med at få, nemlig ved Guds egen højre hånd som hele universets konge! Hvis hobbitterne i Ringenes Herre havde grund til at være lykkelige over den måde historien endte på, så havde Jesu disciple det altså endnu mere!

                      Men der er et men, for i modsætning til Frodo og hans venner, der blot behøvede at rejse til Gondors hovedstad, den strålende hvide by Minas Tirith, for at se deres ven Aragorn, så kunne disciplene ikke sådan uden videre rejse derhen hvor deres vens trone stod, for han var jo rejst et sted hen hvor de ikke umiddelbart kunne komme. Og det var nok derfor deres første reaktion på himmelfarten bare var at stå og stirre fortabt op mod himlen.

                      Men dér blev de ikke stående! Som vi hørte, dukkede der to mænd i hvidt tøj op og sagde til dem at Jesus ville vende tilbage på samme måde som han havde forladt dem. Det var der selvfølgelig nogen trøst i, men de fik ikke at vide hvor lang tid der ville gå, og det kunne jo godt gå hen at blive en meget lang venten (selvom de nok ikke havde fantasi til at forestille sig hvor mange år der ville gå – at verden ville komme til at se det Herrens år 2021, tror jeg de ville have forsvoret).

                      Men nu var det jo heller ikke meningen at de skulle sidde passivt og vente lige indtil Jesu tilsynekomst i skyerne. Ganske vist havde Jesus sagt til dem at de skulle vente, men kun indtil Helligånden var kommet over dem, og dén venten kom kun til at vare i 10 dage, nemlig indtil pinsedagen kom. Da Helligånden kom, var Jesus nemlig igen lige så nærværende som han havde været i de tre år hvor han gik på jorden – ja, han var faktisk endnu mere nærværende! Efter Helligåndens komme behøvede disciplene nemlig ikke engang at opsøge den by eller det hus hvor Jesus tilfældigvis opholdt sig, for at komme til at tale med deres ven kongen, men kunne henvende sig til ham hvor som helst, når som helst, igennem den trådløse forbindelse som Helligånden havde installeret direkte fra hver enkelt discipel til Guds højre hånd i himlen.

                      Og nu kommer det allerbedste: Det gjaldt ikke kun Peter og Andreas og Johannes og de andre der havde vandret rundt på de støvede veje sammen med Jesus tilbage i det første århundrede; det gælder også os! Du og jeg har også direkte adgang til vores ven kongen, når som helst og hvor som helst vi måtte ønske det! Er det ikke skønt?

                      Joeh, tænker du måske, men det er vel ikke helt det samme for os, er det? Vi der lever i dag, har jo netop ikke vandret rundt sammen med Jesus, så vi kan vel ikke prale af at manden med magten er vores gamle ven som vi har kendt allerede før han blev konge? Måske ikke – men vi skal ikke være blinde for hvad det var der skete da vi blev døbt! I dåben bliver vi knyttet så tæt sammen med Jesus at vi har alt fælles med ham. Det fællesskab der bliver knyttet mellem dig og Jesus når du bliver døbt, er endnu tættere end det fællesskab der knyttes mellem to mennesker der vandrer sammen i al slags vejr gennem tre år! Så hvis de gamle disciple med rette kunne sige at den mand der sidder ved Guds højre hånd og hersker over alle ting, er deres nære ven, så kan vi det endnu mere!

                      Og det er det der frem for noget er Kristi himmelfarts evangelium: At vores kære frelser og ven nu sidder ved Guds højre hånd. Vi har indflydelsesrige venner – eller vi har i hvert fald én, men han er til gengæld den mest indflydelsesrige i hele universet, og han sidder hele tiden og hvisker dit og mit navn i Gud Faders øre. Hvis ikke det kan give os frimodighed, så ved jeg ikke hvad der kan! Glædelig Kristi himmelfart!

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

         Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.

         Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.

         Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

         Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

         Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.


Comments

Comments are closed.