Prædiken til juleaften 2023
Posted By admin on 29. december 2023
Jesu fødsel: Menneske, fryd dig!
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker juleaften 2023
Nikolaj Hartung Kjærby
Efter at jeg gik ud af 9. klasse tilbage i 1990, rejste jeg et år til USA hvor jeg gik i high school som udvekslingsstudent, og jeg kan næppe overvurdere den betydning det har haft for mig. Jeg oplevede mange interessante kulturelle fænomener som jeg ikke kendte hjemmefra, så som at man den 31. oktober lavede græskarlygter, og børnene klædte sig ud og gik fra dør til dør og bad om slik, eller at man den 14. februar sendte hjerteformede kort til sin hjertenskær (og i øvrigt også til venner og bekendte – jeg fik selv nogle stykker af slagsen, som ikke rummede nogen romantiske hensigter). I dag, 33 år senere, er både halloween og Valentine’s Day som bekendt for længst kommet til Danmark, men det var de altså endnu ikke dengang.
Et kulturelt fænomen af en helt anden slags, som jeg også oplevede første gang i USA, men som siden kom til Danmark, var tv-serien Star Trek – eller rettere: tv-serierne, for der er efterhånden lavet en del forskellige serier foruden en række spillefilm, der følger de skiftende besætninger på først og fremmest stjerneskibet Enterprise i det 24. århundrede. Besætningsmedlemmerne omfatter såvel mennesker som forskellige typer af mere eller mindre menneskelignende rumvæsener så som Klingons, Vulcans og Trills, og undervejs på rejsen møder de flere forskellige livsformer der er endnu langt mere eksotiske. Det giver serien anledning til at udforske en lang række filosofiske og eksistentielle temaer som i høj grad er relevante for nutidens virkelige verden – præcis som al god science fiction gør.
Med forbehold for at det faktisk kun var det år jeg boede i USA, at jeg fulgte med i Star Trek (så jeg er altså på ingen måde en ægte ”trekkie”), så vil jeg sige at den måske allermest fascinerende af alle de utallige personer der optræder i serien, er kaptajnløjtnant Data, der er andenstyrmand på Enterprise i serierne Star Trek: The Next Generation og Star Trek: Picard (foruden fire spillefilm). Bortset fra at han har sølvhvid hud og gule øjne, ligner Data til forveksling et menneske, men det skal man ikke lade sig narre af, for han er i virkeligheden en ekstremt avanceret androide, altså en robot. Datas forsøg på at forstå hvad det i grunden vil sige at være et menneske, er et tilbagevendende tema i serien, for hvis man kan lave en maskine der både kan tænke, bevæge sig, træffe sine egne beslutninger og interagere med andre mennesker, hvad er det så der gør os mennesker til noget særligt? Er vi andet og mere end ekstremt avancerede maskiner, og hvis ja, hvad er det så der gør os særlige?
Lieutenant Commander Data optrådte første gang på tv den 28. september 1987, og dengang var den slags avancerede robotter jo den rene fremtidsmusik, men man må sige at der er sket lidt af hvert i løbet af de 36 år der er forløbet siden, og i særdeleshed da inden for det seneste år. Dansk Sprognævn kårer hvert år ”årets ord”, et ord som i en særlig grad har præget det år der er gået, og her i 2023 blev det ordet ”ChatGPT” der vandt – i øvrigt foran ”store bededag”, som ville have været mit bedste bud, men juryen fandt altså åbenbart at den kunstige intelligens’ indtog på alskens områder af livet har været endnu mere definerende for året end den kontroversielle afskaffelse af en helligdag – og skal jeg tage de neutrale briller på, må jeg nok give dem ret. Der er efterhånden sket så store landvindinger inden for kunstig intelligens at det til tider kan være svært at se om en tekst er skrevet af et menneske eller en robot, og med programmet ChatGPT fra firmaet OpenAI er teknologien blevet tilgængelig for alle og enhver. Det har givet anledning til mange bekymringer, lige fra bekymringen om hvorvidt gymnasieelever nu bare kan sætte computeren til at lave deres lektier, til bekymringen for om vi mennesker nu bliver gjort mere eller mindre overflødige fordi det ikke vil vare længe før mange af de jobfunktioner vi udfører i dag, i stedet vil kunne udføres af robotter. Om der ligefrem bliver tale om robotter der er lige så menneskelignende som Data fra Star Trek, er svært at sige, men udelukkes kan det ikke, for navnlig i Japan er man faktisk nået ret langt med at lave robotter der ligner mennesker til forveksling, og hvis man udstyrer sådan en robot med avanceret kunstig intelligens, så mangler man bare at perfektionere alle de forskellige nerver og led, og selvom det nok vil komme til at tage nogle år inden man når dertil, tror jeg ikke det er umuligt. Noget andet er selvfølgelig om det vil kunne betale sig, for jeg tror at sådan nogle menneskekopier vil være meget dyre at fremstille, og hvem siger at man behøver at have hår på hovedet og fem fingre på hver hånd for at køre bus, bage brød eller undervise i fysik – eller for at stå i kirken og prædike, for den sags skyld? (Tidligere i år blev der faktisk holdt en gudstjeneste i Tyskland, hvor ”præsten” var en robot, der optrådte i skikkelse af en computeranimeret skikkelse der blev projiceret op på en storskærm).
I det hele taget er der så mange ulemper ved os mennesker at det måske i virkeligheden bare er en fordel hvis robotterne ikke ligner os alt for meget. Vi kan for eksempel blive syge, og selv når vi er raske, har vi det problem at vi bliver sultne og tørstige og trætte. Vi kan for det meste kun arbejde 37 timer om ugen, og selv når vi har fri, har vi brug for mad og drikke – og ilt forbruger vi 24 timer i døgnet, så vi er meget lidt energieffektive. Til gengæld er vi gode til at forurene vores omgivelser og ødelægge jordens klima. Af samme grund er der mange der mener at den væsentligste årsag til de problemer vi har at slås med i verden i dag, er overbefolkning. Eller sagt på en anden måde: Der er simpelt hen for mange mennesker i verden! Så det ville vel bare være godt hvis vi kunne erstatte nogle af os med robotter – eller måske endda os alle sammen? Måske ville jorden i virkeligheden være et bedre sted hvis der ingen mennesker var? Ja, måske – men bedre for hvem? Ikke for dig og mig i hvert fald, for hvis der ikke var nogen mennesker, ville vi jo heller ikke være der!
I det hele taget tror jeg ikke at der er ret mange der for alvor mener at der er for mange mennesker, for det ville jo være det samme som at sige at nogle af de mennesker der er i verden, ikke burde være der. Men det er jo ikke sådan vi ser på det; tværtimod. Hvis et jordskælv eller en orkan eller en oversvømmelse koster en masse mennesker livet et eller andet sted i Europa eller Afrika eller Asien, er det kun de allermest kyniske der vil mene noget som helst andet end at det er en forfærdelig tragedie. Det er som om vi har en intuitiv fornemmelse af at hvert eneste menneskeliv er uendelig værdifuldt. Men hvorfor? Hvad er det der gør os så værdifulde at vi dybest set ikke synes at nogen af os kan undværes, selvom vi belaster klimaet bare ved at være til?
Det kan vi finde svaret på i Bibelen, og vi behøver endda ikke at læse ret langt før vi finder det. Allerede på den allerførste side, i den allerførste bogs allerførste kapitel, kan vi læse at Gud sagde til sig selv (og Gud omtaler sig selv i flertal, så derfor lyder det sådan her): ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os”. Af alt det som Gud har skabt, er lige præcis vi mennesker det som han har skabt på en måde så vi ligner ham selv! Det er selvfølgelig ikke noget man kan bevise, men det flugter i hvert fald med vores intuition: Et menneskeliv er det helligste der findes. Og de mennesker hvis liv er allermest helligt, er små børn – paradoksalt nok, for små børn kan jo slet ikke yde nogen indsats på arbejdsmarkedet; de forbruger kun, og selv det har de brug for hjælp til. Det at vi alligevel helt intuitivt mener at de små børn er dem hvis liv allermest skal beskyttes, er altså et klokkeklart vidnesbyrd om at vi mennesker har en værdi der ikke afhænger af vores effektivitet – og som gør at vi aldrig fuldt ud ville kunne erstattes af robotter.
Det allerstærkeste vidnesbyrd om menneskets værdi fik vi dog julenat. Hele kristendommen handler, som mange af jer sikkert ved, om at Gud sendte sin søn til jorden for at frelse os mennesker fra synden og døden. Det var mod Djævelen selv og alle onde åndemagter at slaget skulle stå, så der var brug for en mægtig kriger, skulle man mene. Men hvad valgte Gud at sende? Et hjælpeløst lille barn! Et lille barn, som oven i købet blev født under både usle og stressende omstændigheder. Det lille barn voksede selvfølgelig op og blev en voksen mand, men det at Jesus ikke bare trådte ind på scenen som 30-årig mens basunenglene spillede temaet fra Superman-filmene, men begyndte som et hjælpeløst spædbarn, det er da om noget en bekræftelse af menneskelivets værdi!
Så hvis kaptajnløjtnant Data skulle finde på i sin søgen efter hvad det vil sige at være et menneske, at tage en tidsmaskine og rejse fra det 24. århundrede til vores tid, og hvis han spurgte mig hvad det er der gør et menneske til noget særligt, så ville jeg svare ham at det der gør os til noget særligt, er at Gud elsker os så højt at han selv blev som en af os, levede et menneskeliv og til slut gav sit liv for at købe os fri så vi kunne blive hans børn.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine og i Israel og Gaza, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments