Prædiken til helligtrekongers søndag 2022
Posted By admin on 4. januar 2022
Verdens lys: Lyset er kommet
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker helligtrekongers søndag 2022
Nikolaj Hartung Kjærby
Solen stod op klokken 8.25 i dag. Det er sent, men det er dog et minut tidligere end for fire dage siden, da vi havde vinterens allerseneste solopgang, så det er begyndt at gå den rigtige vej! Og i den anden ende af dagen er der endnu større glædelige nyheder: Den 14. december gik solen ned allerede klokken 15.30, men i dag går den først ned 15.42. Samlet set har vi fået 7 minutter mere med dagslys end vi havde ved solhverv, da dagen var kortest. Det kan godt være at det ikke helt føles sådan, når nu nytåret har været præget af tåge og regn, og vi ikke har set et eneste glimt af solen siden – var det tirsdag eller onsdag? Men ikke desto mindre er det et faktum at året er vendt, og for hver dag der går fra nu af og til sommersolhvervet, vil lyset vinde mere og mere frem. Vi behøver ikke engang at gøre noget for at få det til at ske. Men det siger sig selv at det udbytte vi får af lyset, er ligefremt proportionalt med i hvor høj grad vi lukker lyset ind. Hvis vi – frivilligt eller ufrivilligt – tilbringer de fleste af vores vågne timer indendørs bag nedrullede gardiner eller i rum helt uden vinduer, så bliver det ganske vist lyst i verden omkring os, men det bliver ikke lyst for os.
På samme måde som solhvervet betyder at det nu går mod lysere tider derude, betyder Jesu fødsel at det går mod lysere tider i verden. Hvornår på året Jesus blev født, er der ingen der ved, selvom det ikke skorter på skråsikre påstande – jeg har inden for den seneste måned læst ét sted på internettet at ”vi ved at det var i september”, og et andet sted at ”vi ved at det var i marts”. Andre argumenterer for at der er gode grunde til at antage at det rent faktisk var lige præcis den 25. december – den dag som vi i kirken fejrer som Kristi fødsels dag – at han blev født. Men alene det at der er flere forskellige datoer i spil, viser med al ønskelig tydelighed at vi ikke ved med sikkerhed hvornår på året det var – og i virkeligheden betyder det måske heller ikke det helt store. Vi andre fejrer jo heller ikke altid vores fødselsdag på dagen, men måske i weekenden før eller weekenden efter eller endnu længere væk – min søster og svoger, som har fødselsdag i henholdsvis december og januar, valgte for eksempel et år at lave en fælles fødselsdagsfejring midt på sommeren, så de kunne holde det som en havefest!
Grunden til at det netop er i slutningen af december at vi fejrer Jesu fødselsdag, er sandsynligvis at man fra gammel tid har ment at profeter havde det med at dø på samme dato som de blev undfanget (spørg mig ikke hvorfor). Og vi ved jo hvornår Jesus døde, nemlig i forbindelse med den jødiske påskefest. Den jødiske kalender er baseret på månens faser, i modsætning til vores gregorianske kalender der er baseret på solen, og derfor falder jødernes påskefest (eller pesach, som jøderne i Danmark foretrækker at kalde den med det hebraiske ord som det danske ord ”påske” er en forvanskning af) på forskellige datoer – i år er det for eksempel den 15. april. (Det er i øvrigt også det der er grunden til at den kristne påske ikke falder på samme dato hvert år, selvom der ikke altid er datomæssigt sammenfald mellem den jødiske og den kristne påske, ligesom der ikke engang altid er datomæssigt sammenfald mellem østkirkens og vestkirkens påske). Men på et tidspunkt omkring år 200 var der altså nogle kristne der nåede frem til at Jesus døde enten den 25. marts eller den 6. april, og på den baggrund nåede de frem til at så måtte han også have været undfanget enten den 25. marts eller den 6. april. Lægger man 9 måneder til det, når man frem til at han blev født enten den 25. december eller den 6. januar. Og af de to muligheder blev det som bekendt den 25. december der løb af med sejren – måske fordi det gav mulighed for at udnytte at der i forvejen blev fejret solhverv tæt på den dato. Senere, nogle årtier efter at kejser Konstantin i starten af 300-tallet havde gjort kristendommen til den favoriserede religion i Romerriget, skete der i øvrigt det at kejser Julian med tilnavnet ”den Frafaldne” forsøgte at bringe den førkristne romerske religion til ære og værdighed igen, og i den forbindelse flyttede han solhversfejringen til den 25. december i et forsøg på at kvæle den kristne fest for Kristi fødsel. (Jeg havde nær sagt ”den kristne jul”, men ordet jul er faktisk ikke af kristen oprindelse; det var navnet på en midvinterfest som nordboerne fejrede allerede før kristendommen kom hertil, og som efter kristendommens komme blev flyttet til den 25. december i et forsøg på t forvandle den til en kristen fest, hvilket som bekendt langt hen ad vejen er lykkedes, men ikke helt).
Nå, det var dagens historietime. Uanset hvornår Jesus rent faktisk blev født, så synes jeg faktisk det er vældig passende at fejre hans fødsel på det tidspunkt hvor året vender, og lyset begynder at vende tilbage, netop fordi Jesu fødsel markerede et lignende vendepunkt i verdenshistorien. Som vi hørte juledag, betød Jesu fødsel at ”lyset, det sande lys, var ved at komme til verden”, og i dagens tekst hører vi så Jesus uden omsvøb kalde sig selv for ”verdens lys”. ”Julenat, da vor Herre blev fød, da tændte sig lyset i mørkets skød”, som vi synger i adventsudgaven af ”Vær velkommen, Herrens år”, og siden er dagene blev længere, billedligt talt.
Men ligesom det kan være svært at se i disse gråvejrsdage at det virkelig er begyndt at blive lysere, sådan kan vi også nogle gange komme i tvivl om det virkelig er rigtigt at lyset i verden tiltager dag for dag, for det ser bestemt ikke altid sådan ud. Der er stadig så meget ondt i verden at det jævnligt bliver brugt som belæg for at påstå at der umuligt kan være en Gud, og selv vi der bekender troen på Gud, kan nogle gange være på nippet til at fortvivle over at Guds rige snarere synes at være på tilbagetog end i fremgang. Se på Bornholm for eksempel: For 100 år siden var vores ø oversået med missionshuse hvorudfra der foregik en masse forkyndende og sociale aktiviteter for alle aldersgrupper. I dag er mange af missionshusene solgt fra, og i dem der er tilbage, er der tit mange ledige pladser. Og der ser ikke stort bedre ud i kirkebygningerne: Grunden til at den monumentale kirke (her) i Klemensker blev opført i 1882, var at den gamle kirke ganske enkelt var blevet for lille til at rumme de hundredevis af mennesker der kom til gudstjeneste hver søndag. I dag er det som regel kun hver tiende plads der er besat(, og her i Rø ser det omtrent lige sådan ud). Billedet er det samme over det meste af Danmark, ja over det meste af Europa. Går det virkelig den rigtige vej?
Ja, det må vi tro på at det gør, for det siger Skriften os. Opmuntringen fra Esajas’ profeti som vi hørte i begyndelsen af gudstjenesten, er endda langt mere aktuel for os end den var for Esajas’ oprindelige læsere, fordi vi lever i nådens tid med både julens, påskens og pinsens begivenheder vinget af som fuldførte. Derfor må vi tage ordene til os: ”Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig. For se, mørket skjuler jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig. Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans.”
Det lyder som meget store ord, og det er det også. Og derfor kan vi have svært ved at tage dem til os – dels fordi det måske kommer i konflikt med vores indre jantelov, dels fordi det strider imod hvad vi erfarer. Men ligesom med det fysiske lys fra solen, som der kommer til at blive mere og mere af gennem det næste halve år, gælder det også med det åndelige lys der kom til verden med Jesu fødsel, at det udbytte vi får af det, er ligefremt proportionalt med i hvor høj grad vi lukker lyset ind. Vores skuffelse over verdens og kirkens tilstand kan alt for let blive til et mørklægningsgardin som lukker Guds solskin ude og fastholder os i netop det mørke som vi er så kede af.
Men hvordan lukker vi så lyset ind? Hvordan åbner vi vores sind for Guds lys og håb og for Helligåndens kraft? Det gør vi ved tro – ved at tro på at det som Gud har lovet, det har han også i sinde at opfylde. Tror vi på at Gud er kærlighed og vil at alle mennesker skal frelses, og tror vi på at Jesus ved sin død og opstandelse har vundet den endegyldige sejr over alt det onde, og tror vi på at Helligånden er sendt til kirken for at give os kraft til at leve som Kristi legeme, så må vi logisk set også tro på at vækkelsen kommer! Vi ved ikke hvornår, og vi ved ikke hvordan, men vi ved at det ligger Gud uendeligt meget på sinde at både vi der sidder her i kirken i dag, og vores venner og familie og kollegaer og naboer som ikke sidder her, skal lære hans kærlighed stadig bedre at kende og blive stadig mere forvandlede efter hans søns billede. Derfor må det være ikke bare vores inderlige længsel, men også vores realistiske mål at Guds lys kommer til at skinne så klart her hos os, at alle der vil, kan se det. Er Jesus virkelig verdens lys, så må vi også have lov til at bede Gud om at det lys må få lov til at skinne stadig klarere i Klemensker, Rø og Aarsballe, ja på hele Bornholm, ja i hele Danmark, så sandt dette sted også er en del af den verden som Jesus døde for at frelse.
Og ikke mindst må vi lade lyset fra Jesus skinne ind i vores egne liv og afsløre alt det i os som blokerer for at lyset også kan skinne igennem os – og det er først og fremmest vores uforsonlighed og negative indstilling over for vores medmennesker. ”Den, der siger, at han er i lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket”, advarer apostlen Johannes i dagens anden læsning. Lad os gøre det til vores bøn at året 2022 må blive et år hvor Guds lys skinner klart i os og renser alt det ud som står i vejen for at vi ved hans nåde og ved Helligåndens kraft kan blive redskaber for hans fred og kærlighed her hvor vi er sat!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments