Prædiken til 2. søndag efter påske
Posted By admin on 20. april 2021
Den gode hyrde: Kender du Jesus?
Prædiken i Rø, Sct. Klemens og Hasle Kirker 2. søndag efter påske 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
Det nærmer sig efterhånden 2 år siden jeg flyttede fra København til Bornholm, og det har jeg ikke fortrudt; det er meget rarere at bo tæt på freden og roen i Guds frie natur end i den larmende storby. København er dog heldigvis ikke ren asfaltørken; der er mange grønne oaser, og i Husum havde jeg det privilegium at bo tæt på en af de største af slagsen, nemlig Utterslev Mose. Utterslev Mose dækker et areal på 200 hektar hvoraf de 97 hektar er vand, og den er hjemsted for en lang række fuglearter (foruden en hær af kondiløbere, for der bor mere end 100.000 mennesker inden for en afstand af 2 kilometer fra mosen).
Den klart mest markante fugleart i Utterslev Mose er grågåsen (Anser anser). De 200 hektar er hjemsted for omkring 1000 ynglende gåsepar, der går og græsser i så store flokke at man på en af de bilveje der går gennem området, har opsat en advarselstavle for at advare om gæs på kørebanen. (Den ligner de kendte tavler der advarer om hjorte; figuren af hjorten er blot skiftet ud med et par gæs). Når jeg ser på sådan en flok gæs, så ser de alle sammen nøjagtig ens ud, men det er de ikke, fandt jeg ud af en dag hvor jeg var ude at gå en tur i mosen. Der mødte jeg nemlig en mand der gik rundt med et franskbrød og håndfodrede gæssene, og for hver enkelt gås kunne han fortælle hvor gammel den var, og hvordan dens temperament var. Om han kendte alle de 2000 gæs så godt, ved jeg ikke, men han kunne i hvert fald se forskel på de fugle der flokkedes om ham. Dette foregik i begyndelsen af mine år i Husum. Jeg fandt senere ud af at mandens navn var John Pilgaard, og at han var kendt i hele lokalområdet for sit indgående kendskab til Utterslev Mose. Han havde endda en ugentlig klumme i Brønshøj-Husum Avis under overskriften ”Vor mand i mosen” indtil få år før sin død i 2015. Æret være hans minde.
I kan sikkert godt gætte hvorfor jeg har valgt at fortælle jer om ”manden i mosen” netop i dag, for John Pilgaards indgående kendskab til gæssene i Utterslev Mose minder jo om den gode hyrde, Jesus, og hans indgående kendskab til sine får, som jo er os. Det er stort at Guds søn kender hver enkelt af os så godt at han ligefrem har tal på hvor mange hår vi har på hovedet, som Jesus selv sagde på et tidspunkt (Matt 10,30 og Luk 12,7). Men der er faktisk noget andet i den tekst vi har hørt i dag, der om muligt er endnu mere fantastisk, og det er at kendskabet går begge veje: ”Jeg kender mine får, og mine får kender mig,” siger Jesus!
Jeg tror ikke at grågæssene i Utterslev Mose var klar over hvem John Pilgaard var, selvom han kendte dem hver især ved navn; de skelnede næppe mellem den ene og den anden hånd, så længe der var brød i hånden. Fårene i Mellemøsten for 2000 år siden kendte derimod godt deres hyrde, og de kunne genkende hans stemme blandt mange andre når han kaldte på dem. Så nært et kendskab er det også tanken at vi skal have til Jesus, så vi kan høre når han taler til os, og bedømme om de tilskyndelser vi mærker, er fra ham eller ej. Det er der mange kristne der oplever som vanskeligt, men Jesu tale om at han er den gode hyrde, og vi er hans får, fortæller os at det ikke er meningen at det skal være vanskeligt. Jesus har lovet at vi som hans får kan kende hans stemme, og derfor tror jeg også det er noget som vi relativt nemt kan lære, både som enkeltpersoner og i fællesskab. [Vi udforsker det blandt andet når vi har ”Tid til Gud” i Rø Kirke, og fredag den 7. maj klokken 19 vil Sprint Aagaard Korsholm undervise om emnet [her] i Sct. Klemens Kirke].
Men det stopper ikke engang dér: Den relation som vi er tiltænkt at have til Jesus, går langt dybere end forholdet mellem et får og dets hyrde. Hør nemlig hvordan Jesus fortsætter sit udsagn: ”Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen”! Hvor godt tror I Jesus kender Faderen? Temmelig godt, ikke sandt – nok bedre end noget menneske på jorden kender noget andet menneske på jorden, det tror jeg ikke er nogen overdrivelse. Men så godt har vi altså mulighed for at kende Jesus! Prøv engang at tænke tanken til ende: At kende Jesus lige så godt som Jesus selv kender Faderen – ville det ikke være vidunderligt?
Men hvordan? Hvordan bærer vi os ad med at lære Jesus bedre at kende? Det spørgsmål er faktisk ikke så vanskeligt som det lyder. Der er nemlig dybest set kun én måde at lære nogen at kende på, og det er ved at bruge tid sammen med dem. Er der et menneske som du har et brændende ønske om at lære bedre at kende, så sørger du for at bruge så meget tid sammen med vedkommende som overhovedet muligt – det sker nærmest af sig selv, ikke sandt? Så hvis du nærer et brændende ønske om at lære Jesus bedre at kende, så er opskriften simpel: Brug tid sammen med ham! Ja, det kan være vanskeligt at sætte tiden af hvis man har en travl hverdag, det kender jeg kun alt for godt fra mig selv. Men lidt har også ret – måske kan du finde bare 5 minutter mere hver dag, som du kan bruge på uforstyrret samvær med Jesus?
Som illustration af hvordan ”uforstyrret samvær med Jesus” kan se ud, vil jeg slutte af med en anekdote som den canadiske forfatter David G. Benner fortæller i sin bog At åbne sig for Gud (som i øvrigt er en guldgrube af inspiration til samværet med Gud): ”Hver dag når mørket var ved at falde på, gik Juan ind i en lille kirke på vej hjem fra arbejde – med sin sikkerhedshjelm i hånden, ofte snavset eller i hvert fald støvet, og selvfølgelig træt. Så sad han stille bagerst i kirken i fem-ti minutter, inden han rejste sig for at gå hjem. Kirkens præst så ham gøre dette dag efter dag, måned efter måned, og en dag gik han hen og sagde til ham, at han var glad for, at han brugte kirken på den måde. Juan takkede præsten for, at kirken altid var åben, så han kunne komme ind, og fortalte ham, at det var et meget vigtigt tidspunkt på dagen for ham. Præsten spurgte ham, på hvilken måde det var vigtigt. Juan svarede, at det var hans tid sammen med Jesus. Han fortsatte: ’Jeg kommer bare ind, sætter mig ned og siger: Jesus, det er Juan.’ ’Og hvad sker der så?’ spurgte præsten. ’Tja,’ svarede han, ’så siger Jesus: Juan, det er Jesus, og vi er lykkelige for bare at kunne tilbringe lidt tid sammen.’”
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments