Prædiken til 2. påskedag 2022
Posted By admin on 19. april 2022
Maria Magdalene ved Jesu grav: Nok se, ikke røre
Prædiken i Rø Kirke 2. påskedag 2022
Nikolaj Hartung Kjærby
”Nok se, men ikke røre!” Sådan lød en sætning som jeg hørte mange gange som barn. Og jeg vil gætte på at mange af jer også har hørt den da I var børn. Og hvor var det dog en irriterende sætning! Det ligger jo i vores instinkt som mennesker at vi vil undersøge ting med vores hænder; et instinkt som vi voksne for det meste har lært at kontrollere, men for børn er det meget vanskeligere. Særlig vanskeligt er det hvis den ting man ikke må røre ved, er noget som barnet er meget fascineret af, eller måske længe har ønsket sig. I nogle tilfælde er der tale om noget som man gerne må røre ved på et senere tidspunkt, bare ikke lige nu; det kan for eksempel være en lækker kage der skal serveres senere på dagen, eller en eller anden spændende gadget som junior får at vide at han må få når han bliver gammel nok til at kunne bruge den ordentligt.
Den værste udgave af ”Nok se, men ikke røre!” er den hvor man lige når at tro at man har fået opfyldt sit største ønske, inden skuffelsen kommer. For cirka 20 år siden lavede Carlsberg en serie af reklamer med nogle af de største danske skuespillere, der var bygget op over det princip: To mennesker sidder og taler sammen. ”Et par Carlsberg kommer på bordet, og straks bliver samtalen meget hyggeligere”, som sloganet lyder i alle reklamerne. Det der gør samtalen meget hyggeligere, er at den ene person siger noget som får den anden til at tro at noget helt fantastisk er sket. I den af reklamefilmene der efter min mening var den bedste, spiller Nikolaj Lie Kaas en håbefuld forfatter der tilfældigt møder en udenlandsk kvinde som han vist engang har gået på højskole med eller lignende. De bestiller to Carlsberg, hvorefter hun med sin franske accent fortæller ham at hun har set hans nyeste bog hos en boghandler der fortalte at bogen havde fået en spektakulær pris. Forfatteren ved dårligt nok hvilket ben han skal stå på at lutter begejstring, mens han forhører kvinden om hvad det er for en pris hans bog har modtaget. Derefter følger anden halvdel af sloganet: ”Drik den afkølet og i godt selskab – og nyd det så længe det varer.” Og så slutter reklamefilmen med at den anden person tilføjer noget som ødelægger glæden – i tilfældet med Nikolaj Lie Kaas som forfatter uddyber hans gamle veninder at der altså var tale om en spektakulær udsalgspris, og at boghandleren også havde brugt et andet ord om bogen, som hun ikke forstod, nemlig ordet ”makværk”.
Der er næppe nogen tvivl om hvad der var Maria Magdalenes største ønske da hun stod og græd ved Jesu tomme grav, nemlig at Jesus ikke var død. Vi ved fra Lukasevangeliet at Maria havde været besat af syv dæmoner inden hun mødte Jesus (Luk 8,2). Som jeg nævnte palmesøndag, var Maria Magdalene sandsynligvis identisk med den berygtede synderinde der salvede Jesu fødder ved et middagsselskab hos en farisæer, hvilket fik farisæeren til at tænke at hvis Jesus virkelig havde været en profet, ville han ikke have ladet sådan en kvinde røre ham (Luk 7,38-39), ligesom hun sandsynligvis var den samme Maria der havde en søster ved navn Martha som var på nakken af hende fordi hun ikke hjalp nok til i huset når hun en sjælden gang var hjemme. Alt det tegner et billede af at livet før Jesus næppe var et liv som Maria mindedes med særlig stor glæde. Men Jesus havde givet hende et nyt liv hvor dæmonerne ikke længere plagede hende, og hvor hun var elsket og accepteret uden at nogen bebrejdede hende hendes fortid. Jesus var kommet med Guds rige; et helt nyt system hvor had og mistænksomhed, nid og nag, hovmod og magtkampe var erstattet af kærlighed og tillid, venlighed og tilgivelse, ydmyghed og godhed. Under påskefesten i Jerusalem var det kommet til et åbent opgør mellem de to systemer – verdens rige og Guds rige – og tilsyneladende havde verdens rige vundet, idet Jesus var blevet slået ihjel. For Maria betød det at alt hendes håb blev knust: Der var ikke længere nogen til at tale hendes sag overfor hverken dømmesyge farisæere eller emsige storesøstre, og den sag der havde været hendes billet væk fra hendes triste liv, var faldet til jorden med et brag. På det tidspunkt hvor vi møder hende i dagens tekst, havde hun allerede mødt en engel der havde fortalt hende at Jesus var opstået fra de døde (det hørte vi om i går), men hun havde tilsyneladende ikke rigtig forstået det; hun var stadig så opslugt af sin fortvivlelse at det eneste hun registrerede, var at graven var tom, og hendes logiske sans sagde hende at det kun kunne skyldes at nogen havde fjernet Jesu lig og dermed føjet spot til skade fordi det betød at hun nu ikke engang havde et sted at gå hen for at sørge og mindes ham. At hun ikke havde fattet at Jesus faktisk var opstået fra de døde, kan man i øvrigt ikke bebrejde hende, for de mandlige disciple troede heller ikke på det da kvinderne vendte tilbage og fortalte hvad englen havde sagt, kan vi læse i Lukasevangeliet (24,11). Kun Johannes (som beskedent omtaler sig selv som ”den anden discipel” i dagens tekst) troede på miraklet da han så Jesu gravklæder ligge pænt lagt sammen i den tomme grav.
Men så mødte Maria Jesus selv! Hun genkendte ham dog ikke, enten det skyldtes at hendes blik var sløret af tårer, eller at han rent faktisk så anderledes ud (om præcis et år skal vi høre om to disciple der slog følge med den opstandne Jesus på en gåtur til Emmaus, og som heller ikke genkendte ham) – lige indtil han udtalte hendes navn: ”Maria!” Vi kan næsten mærke hendes lettelse i det øjeblik – ja, ”lettelse” er vel et alt for svagt ord at bruge: Al hendes fortvivlelse blev løftet af hende på et splitsekund da hun fandt ud af at Jesus virkelig var i live! Hendes største og inderligste ønske, som hun betragtede som så urealistisk at selv mødet med englen ikke havde tændt noget håb i hende, var gået i opfyldelse! Det var næsten for godt til at være sandt – men det var sandt!
Hvis du havde været Maria, hvad ville du så have gjort i den situation? Løbet hen og omfavnet Jesus, ikke sandt? Holdt krampagtigt fast om ham som for at sørge for at han aldrig, aldrig, aldrig nogensinde ville forlade dig igen! Men så siger Jesus pludselig: ”Hold mig ikke tilbage”! I 1948-oversættelsen af Det Nye Testamente var ordene endda gengivet som ”Rør mig ikke” – ”Nok se, men ikke røre!” – og sådan har ordene da også været tolket i kunsthistorien, hvor motivet Noli me tangere, der er latin for ”Rør mig ikke”, er blev malet af Fra Angelico, Martin Schongauer, Fra Bartolomeo, Tizian og Correggio for blot at nævne nogle få. I betragtning af at vi andetsteds i Det Nye Testamente kan læse at den opstandne Jesus inviterede den vantro Thomas til at stikke sine fingre i naglegabene og sin hånd i hullet efter spydstikket, er det dog nok ikke så sandsynligt at han skulle have forbudt Maria Magdalene overhovedet at røre ham, så ”Hold mig ikke tilbage” er nok en mere korrekt oversættelse.
Men det er også galt nok! ”Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.” Jesus havde altså i sinde at forlade hende igen! Nu havde hun ellers lige fået ham tilbage! Det var da næsten ikke til at bære?
Der lader dog til at Maria hurtigt kom sig over skuffelsen. I hvert fald gik hun hen og fortalte disciplene at hun havde set Herren, og i Lukasevangeliet kan vi læse at Jesus samme aften kom og viste sig for dem alle. Efterhånden er det nok gået op for både Maria og resten af disciplene at det Jesus havde til dem, faktisk var meget bedre end hvis han bare var vendt tilbage til det liv de havde inden han blev korsfæstet. Hans mission var jo ikke kun at frelse dem, men at frelse hele verden, og derfor måtte der en ny strategi til, nu hvor døden og Djævelen var overvundet: Jesus måtte sætte sig ved Faderens højre hånd hvor han kan være nærværende overalt på én gang, og hvorfra han kunne sende Helligånden til at leve i alle kristne så hans rige med retfærdighed og fred og glæde kunne brede sig ud over hele verden. Sagt på en anden måde: Jesu legeme i kød og blod, der kun kunne være ét sted ad gangen, måtte erstattes af Jesu legeme i kirken.
Det Maria oplevede ved den tomme grav den påskemorgen, var altså ikke nær så stort et antiklimaks som det Nikolaj Lie Kaas oplevede i Carlsberg-reklamen, for Jesus var opstået, og hun havde fået det nye liv tilbage som han havde givet hende. Og hvad angår ”Nok se, ikke røre”-delen af det, så var den heldigvis kun midlertidig. Der kommer et tidspunkt hvor vi kan få lov til at spise den fine kage som vi nu for en tid må nøjes med at kigge på, en tid hvor vi endelig får lov til at lege med det fine stykke legetøj som vi ikke er gamle nok til endnu – hvis I vil undskylde mine lidt ubehjælpelige sammenligninger. Der kommer en dag hvor Guds rige bliver synlig virkelighed på jorden, hvor vi skal se Jesus ansigt til ansigt, og hvor han ikke vil bede os om ikke at holde ham tilbage, for til den tid er han steget op til Faderen – og det er vi også!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments