Prædiken til 19. søndag efter trinitatis 2022
Posted By admin on 27. oktober 2022
Nathanaels kaldelse: Ikke alt guld glimrer
Prædiken i Sct. Klemens Kirke 19. søndag efter trinitatis 2022
Nikolaj Hartung Kjærby
Ikke alt hvad der glimrer, er guld. Det ordsprog kender de fleste af jer nok, og det er sandt på flere niveauer. Dels gælder det helt bogstaveligt at der findes en række mineraler der glimter smukt, men som ikke repræsenterer nogen særlig værdi – et kendt eksempel er det jernholdige mineral svovlkis, også kaldet pyrit, som blandt andet har lagt navn til en kunstig sø ved Sorthat-Muleby. Men det gælder også i overført betydning at noget kan virke tiltrækkende og værdifuldt ved første øjekast, men viser sig overhovedet ikke at være det. Det kan være alt fra en elektronisk dims der ser enormt smart ud, men går i stykker efter tre dage og ikke kan repareres, til en politisk, økonomisk eller militær strategi der virker genial, men ender med at give alvorligt bagslag. Eller det kan være en person der virker stærk og klog og god, men som viser sig ikke at leve op til forventningerne. I de værste tilfælde viser vedkommende sig at være decideret ond (tænk fx på Hitler), men som regel handler det blot om at personen ikke er så forskellig fra alle os andre svage, fejlbarlige mennesker.
Ikke alt hvad der glimrer, er guld, det er sikkert og vist. Men det omvendte gælder faktisk også: Ikke alt hvad der er guld, glimrer! Den talemåde er ganske vist ikke nær så udbredt som den anden, men Tolkien bruger den i Ringenes Herre som titel på et digt (et enormt smukt digt i øvrigt, i hvert fald i den engelske originaludgave) der handler om en af hovedpersonerne, Aragorn (som i Peter Jacksons filmatisering blev spillet af den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen). Aragorn er den sidste overlevende af en meget gammel og meget ædel kongeslægt, og som sådan er han den rette arving til Gondors trone. Alligevel vandrer han rundt i verden i slidt tøj uden at gøre ret meget væsen af sig, og da hobbitten Frodo og hans venner møder ham, har de til at begynde med ingen anelse om at det er den sande konge de har med at gøre. Men selvom der ikke er meget ydre glans over den vandringsmand der slår følge med dem, viser det sig efterhånden at han er stærk og klog og god som få. Det er en vigtig lektie at lære, at man aldrig skal være for hurtig til at bedømme sine medmennesker, for der er nogle som i høj grad vinder ved nærmere bekendtskab.
Der er imidlertid også en dybere lektie som figuren Aragorn kan lære os, og når man ved at Tolkien var kristen, er det ikke svært at regne ud hvor han fik inspirationen til figuren fra. Ganske vist er Aragorn ikke en direkte allegori over Jesus, på samme måde som Aslan er det i Narnia-serien, men ikke desto mindre besidder han nogle træk der peger på Jesus, hvoraf et af de mest indlysende er at han, mens han gik rundt på jorden, ikke klædte sig i den kongelige pragt der ellers med rette tilkom ham. For det gjorde Jesus jo heller ikke. ”Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet”, skriver Esajas i en af sine profetier om Jesus (Es 53,2). Tilmed færdedes Jesus – i hvert fald til at begynde med – langt fra magtens centrum, idet han voksede op i Nazaret i Galilæa, som var et område folk så ned på, for nu at sige det mildt. Nathanael sagde jo ligefrem: ”Kan noget godt komme fra Nazaret?” Men Filip svarede: ”Kom og se!”, og Nathanael kom og så. Og det tog ham ikke lang tid at blive overbevist om at Jesus var det rene guld, selvom han ikke glitrede: ”Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!” udbrød han, og det havde han jo fuldstændig ret i. Og Jesus kvitterede med et løfte om at Nathanael ville få større ting at se end det der havde overbevist ham om at Jesus er Guds søn.
Det er imidlertid interessant at det der fik Nathanael til at skifte ”Kan noget godt komme fra Nazaret?” ud med ”Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!”, var at han fik at vide at Jesus havde set ham. Jeg har tit moret mig over den ordveksling der er mellem Jesus og Nathanael i den forbindelse: Jesus siger: ”Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig”, hvortil Nathanael replicerer: ”Hvor kender du mig fra?” Nathanael må med andre ord have opfattet sig selv som en israelit uden svig! Hans selvtillid fejlede i hvert fald ikke noget, må man konkludere!
Eller måske gjorde den? Måske skyldtes Jesu ordvalg – og Nathanaels reaktion – at Nathanael med urette havde ord for at være svigefuld? Måske var der endda en aktuel situation hvor Nathanael var blevet uskyldigt anklaget for løgn eller bedrageri? Måske var det det han havde siddet under figentræet og grublet over før Filip kaldte på ham? I så fald betyder Jesu ord: ”Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet” at Jesus kender alt til Nathanaels situation og ved hvad sandheden er. Det er spekulation, indrømmet, men det ville i hvert fald få den ellers temmelig sære ordveksling til at give mening.
Hvad der taler yderligere for den tolkning, er at Jesus efterfølgende siger: ”I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.” Det er helt tydeligt en reference til Jakobs drøm, som vi hørte om i dagens første læsning. Det fremgik imidlertid ikke af læsningen hvorfor Jakob var på vandring helt alene; det er man nødt til at kende konteksten for at vide (og det giver mig anledning til at gentage noget jeg ofte har sagt, men som næppe kan sige for tit: Læs i Bibelen! Sæt dig ind i hvad der står! Noget af det der står, vil du sikkert synes er vanskeligt at forstå, men det er heldigvis heller ikke den enkelte kristnes opgave at tolke Bibelen alene; det er det kristne fællesskabs opgave under Helligåndens vejledning. Det vigtigste er at hvis du selv ved hvad der står i Bibelen, så er du beskyttet mod sære ideer der stammer fra at nogen har taget et skriftsted ud af dets sammenhæng. Parentes slut). Konteksten for Jakobs drøm er at Jakob har været nødt til at flygte over hals og hoved fra sit hjem, fordi hans tvillingebror Esau ville slå ham ihjel. Grunden til Esaus vrede var at Jakob havde begået – ja, I gættede rigtigt: svig. Jakob havde på det groveste bedraget både sin bror Esau og deres blinde far Isak ved overfor Isak at udgive sig for at være Esau så han kunne få den velsignelse der ellers var tiltænkt broren.
En interessant detalje i den sammenhæng er i øvrigt at navnet ”Jakob” betyder ”hælgriber”, med henvisning til at Jakob holdt fast i sin tvillingebrors hæl da de blev født. Og det at gribe nogens hæl betyder nogenlunde det samme på hebraisk som det at tage nogen ved næsen gør på dansk. Jakob levede altså op til sit navn da han snød sin far og sin bror! Og konsekvensen blev at han måtte tilbringe de næste 20 år af sit liv i landflygtighed. Men trods Jakobs svig lovede Gud altså at være med ham, og da Jakob 20 år senere vendte hjem fra landflygtigheden, mødte Gud ham igen, denne gang i skikkelse af en mand der gav sig i brydekamp med ham midt ude i en flod som Jakob var i færd med at krydse, og det endda midt om natten hvor det var buldermørkt. Den beretning kan der holdes mange prædikener over, og det vil jeg ikke gøre i dag; det må vente til 14. maj næste år, hvor vi får dén tekst at høre som den første læsning. I dag vil jeg nøjes med at sige at Gud ved den lejlighed gav Jakob et nyt navn, nemlig Israel, som betyder noget i retning af ”kæmper med Gud” – og under det navn kom han til at lægge navn til det folk som både Jesus og Nathanael tilhørte: israelitterne. Så når Jesus vælger at understrege at Nathanael er israelit, så var det ikke fordi der var noget usædvanligt i dét, for alle de andre disciple var sandsynligvis også israelitter, men det var måske for at markere at ligesom Gud sørgede for at folkets stamfar ikke længere skulle være kendt som ”hælgriberen”, sådan så Jesus også en dybere sandhed hos Nathanael end den som hans omgivelser så (og som i Nathanaels tilfælde sandsynligvis ikke engang var sandheden).
Nathanael var jo forresten ikke den eneste i dagens tekst som Jesus så noget mere hos end det man umiddelbart kunne se. Der var også Simon, som Jesus ligefrem gav et nyt navn til første gang han så ham: ”Du er Simon, Johannes’ søn; du skal kaldes Kefas”. Kefas er et aramæisk navn der betyder ”klippe”, og på den tid var det almindeligt at oversætte personnavne, så derfor kender vi bedst Kefas under den græske udgave af hans navn: Peter.
Det vi har lært i dag, er altså at ikke alt hvad der er guld, glimrer. Det gælder først og fremmest Jesus selv, som ved første øjekast lignede en helt almindelig håndværker fra en helt almindelig landsby i udkants-Israel som mange mente at der ikke kunne komme noget godt fra, men som jo altså var og er Guds søn og Israels konge. Men det gjaldt også Nathanael, som kun Jesus genkendte som en israelit uden svig. Det gjaldt Simon, i hvem kun Jesus så den klippe som han ville bygge sin kirke på. Andetsteds i Det Nye Testamente gjaldt det forfølgeren Saulus, i hvem der næppe var andre end Gud selv der så den store apostel Paulus. Og når Jesus sagde til Nathanael at han ville få større ting at se end det at Jesus så ham under figentræet før Filip kaldte på ham, mon så ikke det blandt andet handlede om at der er meget mere af det der tilsyneladende ikke glimrer, der vil vise sig alligevel at være guld?
Du kan for eksempel prøve at tænke på dig selv. Hvis du har haft modet til at kaste bare et lille kritisk blik på dit liv i lyset af Guds ord, så ved du godt at der ikke er ret meget at prale af. Hvis noget menneske i ramme alvor vil sige om sig selv: ”Jeg er i grunden et godt og fromt menneske!”, så er det et sikkert tegn på at vedkommende ikke kender sig selv særlig godt endnu. Men Jesus ser dybere end det; han ser ind bag al vores synd og snavs og egoisme og ser det menneske Gud har skabt os til at være, og som Jesus ved sin død på korset har købt os fri til at være. Han ser det guld som vi kan være, ikke i vores egen kraft, men i hans.
Men du kan også tænke på dine medmennesker. Der er utvivlsomt mennesker som du beundrer og ser op til, både i din omgangskreds og blandt de mere offentligt kendte personer. Men det skulle undre mig om der ikke også er mennesker som du ikke ser det helt store lys i. Mennesker om hvem du måske endda tænker: Kan noget godt komme derfra? Men Jesus har lovet at vi vil få større ting at se, og hvem ved hvilke potentialer han ser i mennesker som du og jeg og de fleste andre ikke rigtig regner med? Derfor må vi tage ved lære af Andreas og Filip, der opsøgte henholdsvis Simon og Nathanael for at fortælle dem at de havde mødt Messias, og gøre hvad vi kan for at føre vores medmennesker til Jesus. For hvis Guds Helligånd først får lov at komme til, så er der helt sikkert guld i ethvert menneske, uanset hvor lidt synligt glimmer der måtte være.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments