Prædiken til 18. søndag efter trinitatis (høstgudstjeneste)
Posted By admin on 5. oktober 2021
Det største bud og Davids herre: Et lille trylleord
Prædiken i Rø Kirke ved høstgudstjeneste 18. søndag efter trinitatis 2021
Nikolaj Hartung Kjærby
Der er en mægtig kraft i ord. I mange eventyr, historier, serier og film, især dem der er henvendt til børn, optræder der trylleord som udvirker en fysisk forandring: I Tusind og én nats eventyr finder Ali Baba for eksempel ud af at man kan åbne porten til den hule hvor de fyrretyve røvere gemmer deres skatte, ved at sige: ”Sesam, luk dig op!”, i tv-julekalenderne om Pyrus tryller den gamle nisse Gyldengrød personer ind og ud af bøger med remsen ”Anorium, stellarium, quisido, kalorius, acceleratum, deceleratum, bum!”, og alle der har fulgt troldmandslærlingen Harry Potters eventyr, har stiftet bekendtskab med trylleformularer som ”Lumos!”, ”Alohomora!” og ikke mindst ”Expecto patronum!” Nogle mener at vi som kristne burde gå uden om den slags historier, og jeg forstår egentlig godt argumentet, for i det virkelige liv er trolddom bestemt ikke noget at spøge med, og den rette måde at omgås overnaturlige kræfter på, er ikke ved at prøve at påvirke dem med abstrakte besværgelser, men ved at holde sig nær til Gud og virke i Helligåndens kraft. Kan man holde fiktion og virkelighed adskilt, vil jeg dog mene at der er meget godt at hente i de nævnte værker.
Det at ord kan skabe hvad de nævner, er i øvrigt en bibelsk sandhed. Tænk på skabelsesberetningen hvor Gud blot behøver at sige: ”Lad der blive lys!”, og så bliver der lys; eller tænk på helbredelsesberetningerne fra evangelierne hvor Jesus for eksempel – som vi skal høre på søndag – kan helbrede en lam mand blot ved at sige: ”Rejs dig, tag din båre og gå!” Det var i øvrigt ikke kun Jesus selv der kunne det; i Apostlenes Gerninger ser vi disciplene gøre det samme, i overensstemmelse med det løfte Jesus havde givet dem skærtorsdag aften om at den der tror på ham, vil komme til at gøre endnu større gerninger end Jesus selv gjorde (Joh 14,12). Det løfte gælder også os der tror på Jesus i dag, og jeg tror helt klart Bornholm og verden ville blive et bedre sted hvis vi i større grad begyndte at handle på det og stræbe efter helbredelsens nådegave. Vi behøver ikke engang at fremsige en svær trylleformular på den rette måde; vi skal blot stille os til rådighed med et åbent hjerte og så lade det være op til Gud at gøre hvad der skal gøres.
Nu sidder du måske og tænker at du ikke føler dig tryg ved det overnaturlige, og at du hellere vil holde dig til det mere jordnære, men jeg tror faktisk ikke det giver mening at skelne så skarpt mellem ”naturligt” og ”overnaturligt”. I Harry Potters univers er der et meget skarpt skel mellem den magiske verden hvor hekse og troldmænd flyver rundt på koste klædt i kapper og med tryllestave i hænderne, og så den almindelige, ikke-magiske verden, som er befolket af det der i serien kaldes ”mugglere”, det vil sige mennesker der ikke har magiske evner, og som helst ikke må opdage at magi overhovedet findes. Men sådan er det ikke med virkelighedens overnaturlige kræfter. Jeg tror på at hele universet og alt hvad der er i det, er skabt af Gud, og at hans kraft derfor findes i ethvert molekyle af skaberværket. I særdeleshed tror jeg at Gud har lagt en masse af sin kraft og kærlighed ned i os mennesker, som han skabte i sit eget billede. Vi er kort sagt skabt til, frem for alt andet, at kende og elske Gud, og det må i den grad siges at være en overnaturlig bestemmelse. Er du i tvivl om at det er det vi er skabt til, så prøv at lytte til det svar Jesus giver i dagens tekst, da farisæerne spørger ham hvad der er det største bud i loven. (Når der tales om ”loven”, er det i øvrigt underforstået at der menes Guds lov som findes i det vi kristne kalder Det Gamle Testamente). Jesus svarer uden tøven at det største og første bud er at vi skal elske Gud af hele vores hjerte og hele vores sjæl og hele vores sind. Det vi plejer at kalde ”det overnaturlige”, skal altså være det naturligste i verden for os. Men det betyder ikke at vi skal være verdensfjerne, for et lige så vigtigt bud er at vi skal elske vores næste som os selv og på den måde løfte Guds overnaturlige kærlighed ind i vores ”naturlige” verden gennem helt lavpraktiske kærlighedsgerninger.
Det er nemlig ikke kun ved at befale over sygdomme i Jesu navn at vi kan tale overnaturlige ord. Også mange af de ord som vi opfatter som langt mere dagligdags og jordnære, har en overnaturlig kraft. Ord som ”Jeg elsker dig!” eller ”Du er tilgivet!” har i hvert fald kraft til at forandre en situation på en nærmest magisk måde. Ja, selv en simpel hilsen som ”Godmorgen!” kan betyde at et menneske oplever sig set og fyldes med glæde og livsmod.
Der er imidlertid et helt særligt ”trylleord” som jeg gerne vil sætte særlig fokus på i dag, og det er ordet ”Tak!” Det ene lille ord bærer på kraften til at forvandle selv den mest dagligdags ting til en dyrebar gave – ikke fordi tingen selv bliver forandret, men fordi vores indstilling bliver forandret. Hvis nogen for eksempel laver mad til dig – afhængig af hvor i livet du befinder dig, kan det være din mor eller far, din kæreste eller ægtefælle, din søn eller datter, en ven eller veninde, eller måske en medarbejder på et dagcenter eller plejecenter – så kan du spise maden uden at tænke nærmere over det og måske endda ærgre dig over at den ikke smager helt så godt som du kunne tænke dig, men du kan også vælge at tage imod maden som en gave og sige tak. Det samme gælder hvis nogen giver dig en hjælpende hånd med noget eller roser dig for noget. Selv i de tilfælde hvor den anden person får penge for at hjælpe dig, kan du ”trylle” vedkommendes hjælp om til noget dyrebart ved at sige tak.
Der er selvfølgelig også en masse ting som vi ikke umiddelbart kan takke et andet menneske for, og de ting kommer vi utrolig let til at tage for givet. Vi kristne ved selvfølgelig godt at vi bør sige tak til Gud for alting, men hvor tit husker vi at gøre det?
En høstgudstjeneste som den vi har i dag, er først og fremmest en anledning til at takke Gud for årets høst – og en øvelse i at takke ham selvom høsten ikke blev så god som vi kunne have håbet. Men samtidig er det forhåbentlig også en påmindelse til os om i det hele taget at huske at sige tak for alle de ting som vi plejer at tage for givet, herunder alle de ekstra privilegier vi har fordi vi lever på den tid og på det sted som vi gør. Tag for eksempel den dårlige høst: For et par hundrede år siden ville en dårlig høst have betydet at vi kunne se en mager vinter i møde hvor vi måske ville komme til adskillige gange at gå sultne i seng. Det er næppe tilfældet for nogen af os i dag, for vi kan jo alle købe brød og andre dagligvarer nede i SuperBrugsen uanset om høsten har været god eller dårlig, og mange af os har endda en indtægt der er helt uafhængig af hvordan høsten har været. Men giver det os mindre grund til at takke Gud for høsten? Det er der nogle der mener, ikke mindst i de større byer. I de mange år jeg boede i Storkøbenhavn, var det en hyppigt tilbagevendende diskussion om det overhovedet gav nogen mening at holde høstgudstjeneste når stort set ingen i sognet havde nogen som helst forbindelse til landbruget, og de kornneg som vi alligevel stillede op i kirken år efter år, ikke havde noget som helst med vores hverdag at gøre. (Jeg ved ikke om nogen af os bildte os ind at folk ude på landet stadig gik og bandt kornneg).
Men uanset om vi har landbruget inde på livet eller ej, så er det vigtigt at vi ikke glemmer at sige tak til Gud for alle de gode gaver som han giver os dag efter dag, år efter år. Der kan ellers tit være nok at være utilfreds med i tilværelsen, for så længe vi lever i denne faldne verden, er intet helt som det burde være, men hvis vi vælger at fokusere på det positive og sige tak, vil vi uundgåeligt opleve at vores liv, hokus pokus, bliver tryllet bedre. Og så kan vi for resten se frem til den dag hvor ”på Herrens bud vort timeglas udrinder”, som vi sang i den første salme. Det betyder ikke at vi skal gå rundt og glæde os til at dø, for i sig selv er døden ikke noget godt. Men vi kan glæde os over at Gud har sat en udløbsdato på denne verden hvor ikke alt er som det burde være. ”For Herren selv vil,” skriver Paulus til thessalonikerne, ”når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren” (1 Thess 4,16-17). Den befaling der sætter det i gang, bliver nok det mægtigste trylleord verden nogensinde har set. Og i tillid til at den engang vil lyde, kan vi i mellemtiden flittigt strø om os med det lille trylleord ”Tak!”
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments