Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2020

Posted By on 6. oktober 2020

Levis kaldelse: Når skidt kommer til ære

Prædiken i Ny, Sct. Klemens og Rø kirker 17. søndag efter trinitatis 2020

Nikolaj Hartung Kjærby

 

”Når skidt kommer til ære, ved det ikke hvordan det skal være.” Sådan lyder en gammel talemåde, som nogle af os blandt andet kender fra tv-serien Matador hvor hr. Schwann bruger den om Mads Skjern. Den siges også at være blevet brugt om skuespillerinden Louise Rasmussen før hun blev gift med kong Frederik den Syvende og fik titlen Lensgrevinde Danner. Bortset fra at jeg som præst og som kristen må jeg naturligvis opponere imod at man kalder andre mennesker for ”skidt”, uanset hvor lumpent man synes de opfører sig, fordi selv det ”usleste” menneske er skabt i Guds billede og derfor har uendelig værdi, så er pointen i talemåden naturligvis at det forventes at man opfører sig standsmæssigt hvis man har opnået en høj status, og hvis man ikke formår det, så vidner det om at man ikke fortjener den ære man har fået. Det at ”opføre sig standsmæssigt” kan handle om at kende de uskrevne sociale spilleregler (det var vist det som mange mente at Louise Rasmussen ikke gjorde), eller det kan handle om etik og moral. Og nogle gange kan det måske være svært at skelne helt skarpt mellem de to ting – det er ikke for ingenting at ordet ”etikette” er afledt af ordet ”etik”!

                      Men hvordan undgår man at ”skidt kommer til ære”, altså at mennesker der ikke fortjener det, opnår magt og status? Ja, det mest oplagte er vel at se på hvordan folk opfører sig, og sortere dem fra der helt tydeligt ikke egner sig. Den øvelse var farisæerne på Jesu tid gode til. Mennesker der var gået i besættelsesmagtens tjeneste som tolder, eller som i øvrigt havde en livsstil som ethvert ordentligt menneske måtte tage afstand fra, dem gjaldt det om at holde nede. Og det indebar blandt andet at man i hvert fald ikke omgikkes dem socialt. ”Sig mig hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er,” som en anden talemåde lyder. Hvis ordentlige mennesker accepterede middagsinvitationer fra toldere og ”syndere” (som var farisæernes samlebetegnelse for rakkerpakket), så viste man ”skidtet” en ære som det ikke fortjente. Derfor var der ikke andet at gøre end at tage lige så meget afstand fra dem der spiste sammen med toldere og syndere, som man gjorde fra tolderne og synderne selv.

Og sådan som farisæerne tænkte, sådan er vi stadig tilbøjelige til at tænke i dag. Måske er kategorierne nogle andre, og måske er det endda forskelligt hvem vi betragter som ”ordentlige mennesker”, og hvem vi omvendt mener at man ikke bør omgås. Jeg har indtryk af at det i dag ofte er politiske holdninger der skaber afstandtagen mellem mennesker. Der er som bekendt snart præsidentvalg i USA, og jeg er så heldig at jeg både har venner der støtter Trump, og venner der støtter Biden. Men det er ikke altid nogen fornøjelse at læse de ting de slår op på Facebook, for det er tydeligt at begge sider betragter den anden side som moralsk anløbne individer som man kun kan have foragt og fordømmelse til overs for.  Godt vi ikke er sådan her i Danmark! (For det er vi da ikke, vel?)

Jesus var i hvert fald ikke sådan! Som vi hørte i dag, valgte han værnemageren Levi som en af sine disciple – og det vel at mærke ikke efter at Levi havde brudt med sin fortid og gennem nogle år demonstreret at han var blevet et nyt og bedre menneske, men mens han stadig sad ved toldboden! Og ikke nok med det: Senere sad Jesus til bords i hans hus sammen med alskens udskud – folk der var blevet rige på at tage penge op af ordentlige menneskers lommer og give dem til fjenden; folk man ikke kunne stole på; folk hvis synderegister nok også ville få mange af os der er her i kirken i dag, til at rynke brynene. Havde der været lige så meget narkotika i omløb i datidens Israel som der er i dagens Danmark, ville de sikkert have været pushere, og nogle af dem ville nok have haft forbindelse til Levakovic-familien eller andre kriminelle bagmænd. Hvorfor i alverden hang Jesus ud med den slags mennesker?

Det gjorde han fordi ”De raske har ikke brug for læge, det har de syge.” Hele formålet med at Guds Søn kom til jorden, var at han skulle trække mennesker ”op af undergangens grav, op af slam og dynd”, for nu at citere den Daviddsalme vi hørte i begyndelsen af gudstjenesten. Og hvis man skal redde et menneske der er ved at drukne, så slipper man altså ikke for selv at blive våd! Derfor var Jesus nødt til at omgås syndere, for ellers kunne han ikke frelse syndere! Man kan sige at Jesus netop kom for at sørge for at skidt kom til ære – at alle mennesker kunne få mulighed for at blive Guds børn og arve det evige liv, uanset hvor meget vi har på samvittigheden, eller hvordan vores liv har set ud.

Når vi læser i Bibelen, er der ingen tvivl om hvordan Gud havde tænkt at vores liv skulle leves; eller jo, nogle detaljer kan der måske nok være tvivl om, men hovedsagen er klar: Vi skal leve vores liv på en måde så vi ærer Gud og søger vores medmenneskers bedste. De 10 Bud er et meget godt sted at starte: Du må ikke have andre guder, du må ikke bruge Guds navn til løgn, ær din far og mor, du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk. Også Paulus, som ellers om nogen gør et stort nummer ud af at vi bliver frelst af nåde ved tro og ikke ved at gøre gode gerninger, er klar i spyttet om hvad der er ”go” og ”no go” i Guds familie. Han skriver for eksempel i Efeserbrevet (og her citerer jeg fra den nye oversættelse Bibelen2020): ”Den, der stjæler, skal holde op med det. Han skal hellere tage sig sammen og bruge hænderne til at skabe noget godt, som han kan dele ud af til dem, der har brug for det. Lad ingen ondskabsfulde ord komme ud af munden på jer. I skal kun sige det, der er godt og brugbart, så jeres ord gør dem, der lytter, glade. I må ikke gøre Helligånden ulykkelige. Husk, at den er tegn på, at I vil blive frelst. Læg al jeres bitterhed, hidsighed, vrede, skænderier og hånlige ord til side sammen med al anden ondskab. I skal være gode mod hinanden, hjælpe og tilgive hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer på grund af det, Kristus har gjort. Gud elsker jer. I er hans børn, og derfor skal Ifølge hans eksempel. I skal elske hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav sit liv for vores skyld som en gave og et offer af den slags, som Gud godt kan lide. I må ikke gå til prostituerede, være grådige eller gøre andre forkastelige ting – ja, I må ikke engang snakke om det. Det hører ikke hjemme hos jer, for I tilhører Gud. Hold jer også fra grove bemærkninger, tom snak og upassende vittigheder. I skal hellere takke Gud” (Ef 4,28 – 5,4).

Men ”når skidt kommer til ære, ved det ikke hvordan det skal være”, og ingen kan forvente at vi bliver forvandlet til bedsteborgere i Guds rige det øjeblik vi kommer til tro. Ganske vist får vi Helligånden, som skaber kærlighed til Gud og vores medmennesker og en længsel efter at gøre Guds vilje, men der kan godt være langt fra ønske til praksis. Selv mennesker der har været kristne i årtier, kan nok finde stof til selvransagelse i de vers jeg lige læste op (det kan jeg i hvert fald selv), og de er da også henvendt til mennesker som Paulus i begyndelsen af brevet kalder ”de hellige, som bor i Efesos”. Når det er sådan, så må vi naturligvis ikke dømme medkristne som efter vores opfattelse har dårligere styr på etikken og etiketten end vi selv har. Det kan godt være at deres opførsel får os til at tænke at ”når skidt kommer til ære, ved det ikke hvordan det skal være”, men så må vi minde os selv om at Guds plan netop var at skidt skulle komme til ære. Og frem for alt må vi minde os selv om at vi heller ikke selv er andet end skidt der er kommet til ære. ”Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”, skriver Paulus i Romerbrevet (3,23). Hvis der er en forskel på dig, som er et ”ordentligt menneske”, og en person du ser som et moralsk udskud, så er det højst en gradsforskel, ikke en artsforskel. Målt mod Guds standard er vi alle sammen udskud. Som Luther udtrykte det, er vi ikke andet end tiggere som ved hvor der er brød at få.

Men – og det er meget vigtigt at holde fast i – vi er skidt, som er kommet til ære. Gud har adopteret os som sine børn, så uanset hvad vi var før, er vi det ikke længere. Vi skal huske på at vi er tiggere, så vi ikke bliver hovmodige og ser ned på vores medmennesker, men samtidig skal vi huske at vi – ligesom de kristne i Efesos som Paulus rettede sin formaning til – er hellige, fordi vi er Guds børn og Guds folk. Ordet ”hellig” har i løbet af de seneste 100 år fået en lidt negativ klang på dansk, måske fordi det ind imellem er blevet brugt på en eksklusiv og selvhævdende måde med en indstilling der mindede mere om farisæerne end om Jesus. Men det skal ikke forhindre os i at bruge ordet som det bør bruges. Både det hebraiske ord der er oversat med ”hellig” i Det Gamle Testamente, og det tilsvarende græske ord i Det Nye Testamente, betyder egentlig ”sat til side til et særligt formål”. Gud har sat os til side med det formål at vi skulle kende og elske ham – det er en status han har givet os; en status som ikke er afhængig af hvor helligt vores liv er i praksis, men som tværtimod er selve forudsætningen for at vi kan leve et helligt liv. Hvis I vil tilgive at jeg citerer Luther endnu en gang: ”Gode gerninger gør ikke et menneske godt, men en godt menneske gør gode gerninger.” Hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at komme til at gøre gerninger som virkelig er gode set med Guds øjne, så kræver det at vi først tror på at vi allerede er gode, hellige mennesker på grund af det som Jesus har gjort.

Og det gælder altså vel at mærke ikke kun os selv; det gælder også vores medkristne. Uanset om en medkristen bander, drikker for meget, ikke kan holde sig på måtten seksuelt, eller endda stjæler, så er vedkommende hellig fordi han tilhører den eneste der i sandhed er hellig, nemlig Jesus. Som kristne kan vi – ligesom Paulus gjorde med de hellige i Efesos – formane hinanden til at leve på en måde der svarer til den status som Gud har givet os, men vi skal gøre det med kærlighed, barmhjertighed, ydmyghed og respekt, og uden at blive sure hvis den anden ved samme lejlighed peger på noget i vores liv, der heller ikke er som det bør være. Og gennem det alt sammen skal vi bevare Åndens enhed med fredens bånd. Vi er alle sammen Guds hellige folk, Guds tempel, som Gud vogter nidkært over. Den medkristne som (i hvert fald set med dine øjne) ikke helt har forstået hvordan vi bør leve, er Guds øjesten, som du har at behandle med respekt. Hvis en holdning eller en livsstil hos en eller flere af dine medkristne vækker din vrede, så ret din vrede det rigtige sted hen, nemlig mod Djævelen og hans onde åndsmagter, som søger at splitte, lamme og besudle Guds hellige kirke. Gør du det, vil du kunne hjælpe din vildfarne (men hellige) bror eller søster med den rette indstilling, som udspringer af oprigtig kærlighed og ydmyghed.

 

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

 

Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

 

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

         Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.

         Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.

         Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

         Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

         Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.

 

Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:

Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.


Comments

Comments are closed.