Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2023
Posted By admin on 26. september 2023
Enkens søn i Nain: Deus ex nebula
Prædiken i Sct. Klemens Kirke 16. søndag efter trinitatis 2023
Nikolaj Hartung Kjærby
Hvad siger man til en mor der har mistet sit barn? Jeg tror der er mange mennesker der har prøvet at stå over for et medmenneske der på tragisk vis har mistet en af sine kære, og haft svært ved at finde noget passende at sige – og det er svært at give en give en skudsikker anvisning på hvad man skal sige, for mennesker der har mistet, er jo lige så forskellige som mennesker generelt er, og derfor kan det også være noget forskelligt man har brug for at høre. Jeg vil dog mene at man sjældent kommer galt afsted med at sige ting som ”Det gør mig ondt!” eller ”Jeg er her hvis du har lyst til at snakke!” eller ”Er der noget praktisk jeg kan hjælpe med for at få din hverdag til at hænge sammen i den svære tid?” En ting man til gengæld i hvert fald ikke skal sige, er: ”Græd ikke!” – altså medmindre man har tænkt sig at opvække den døde, sådan som Jesus gjorde. Havde han ikke gjort det, ville hans ord til den sørgende moder have været dybt respektløse, for hvis man ikke må græde når man begraver sin eneste søn, hvornår må man så?
Enken i Nain var virkelig i en fortvivlet situation. Ikke alene havde hun mistet sit barn, hvilket vel er enhver mors eller fars værste mareridt; hun stod også rent økonomisk i en meget vanskelig situation, uden nogen til at forsørge hende, medmindre hun havde en bror, svoger eller nevø der kunne tage sig af hende, og hun stod i en situation hvor hun kunne se frem til, når den tid kom, at dø uden at efterlade sig efterkommere, hvilket var noget af det værste og mest skamfulde et menneske på den tid kunne forestille sig. Det så altså ud til at historien om hendes liv nu havde nået sin dybt sørgelige afslutning. Men så pludselig, ud af det blå, dukker der en mand op som siger at hun ikke skal græde, hvorefter han stille og roligt går hen og befaler den døde at rejse sig op, hvilket den døde med største selvfølgelighed adlyder. Bam!
Beretningen står et lille stykke inde i Lukasevangeliets 7. kapitel, og for den der har læst fra kapitel 1, er opvækkelsen af enkens søn et foreløbigt højdepunkt, men helt overraskende kan det ikke siges at være, for vi har fået at vide i kapitel 1 at Jesu fødsel blev forudsagt af en engel der sagde at han var Guds søn, i kapitel 2 har vi mødt en kæmpe engleskare der fejrede hans fødsel med jubelsang, i kapitel 3 har vi hørt en stemme fra himlen udpege Jesus som sin elskede søn i hvem han har velbehag, og i de følgende kapitler har han uddrevet en dæmon, skaffet Peter en mirakuløs fiskefangst og helbredt både febersyge, spedalske og lamme, så at han også kunne opvække en død, har vi måske trods alt set komme. Men hvis vi nu i stedet havde læst en beretning om enken, så ville opvækkelsen af hendes søn være kommet fuldstændig uventet, som et lyn fra en klar himmel, og hvis en litteraturanmelder havde læst den samme beretning, ville han eller hun givetvis have vendt tommelfingeren nedad og sagt at slutningen var urealistisk og virkede påklistret.
Deus ex machina plejer man at kalde det når der i en bog eller en film eller et teaterstykke i sidste øjeblik og tilsyneladende ud af det blå dukker nogen eller noget op som sørger for at alt – imod alle odds – ender godt. Både udtrykket og fænomenet stammer fra det gamle Grækenland, hvor dramatikerne ofte sluttede deres skuespil af med at lade en af de græske guder stige ned fra himlen og redde de gode og straffe de onde. For at få guden til at stige ned på scenen oppefra brugte man et maskineri, og derfor kom det til at hedde deus ex machina, som direkte oversat betyder ”en gud fra maskinen”. Særligt tragediedigteren Euripides brugte tricket så hyppigt at selv hans samtidige kolleger kritiserede og gjorde nar af ham for det, men vi kender det også fra eventyret om Den Lille Rødhætte, hvor jægeren dukker op på et lige lovlig belejligt tidspunkt, og fra filmens univers kan man eksempelvis nævne Morten Korch-klassikeren Vagabonderne fra Bakkegården, hvor den enfoldige Klinke-Hans pludselig husker at han forresten har en masse penge stående i banken, så Astrid Villaume ikke behøver at gifte sig med sin onde fætter for at kunne betale sin afdøde mands gæld og redde sin gård, men i stedet kan gifte sig med Poul Reichhardt. Men deus ex machina er som sagt et virkemiddel som mange rynker på næsen ad fordi det er så urealistisk. I den virkelige verden sker det jo kun yderst sjældent at en fuldstændig uventet redningsplanke pludselig kommer ind fra højre.
Derfor kan dagens evangelietekst også være lidt vanskelig at forholde sig til, især hvis man selv har oplevet at miste og måske undervejs har tryglet Gud om at gribe ind, men uden at der er sket noget. Eller hvis man på andre områder har ventet forgæves på at Gud skulle komme ud af maskinen og sørge for at det ender godt. Men har vi det sådan, er dagens tekst faktisk netop godt nyt til os! For at forstå det, skal vi slå et slag omkring den første læsning vi hørte i dag; den fra Jobs Bog.
Som nogle af jer ved, handler Jobs Bog om en god og from mand der pludselig oplever alverdens ulykker regne ned over sig: Alle hans mange husdyr bliver på én og samme dag ofre for røvere og naturbrande, alle hans ti børn omkommer da et hus styrter sammen over dem, og selv bliver han ramt af ondartede bylder fra isse til fod. Alt det er imidlertid kun indledningen; det meste af bogen består af en række samtaler mellem Job og tre af hans venner, der er kommet rejsende for at trøste ham. Deres ”trøst” er imidlertid ikke meget værd, for den består kort fortalt i at ulykkerne må skyldes at han har begået en synd, og hvis blot han vil omvende sig fra den, så skal han se, så skal alt nok blive godt igen. Job, derimod, fastholder at han ikke har gjort noget forkert, men at det tværtimod er Gud der behandler ham uretfærdigt. Og sådan fortsætter de i 29 kapitler, hvor Job bliver mere og mere frustreret over vennernes floskler og efterlyser at få lov til at tale med Gud selv og gå personligt i rette med ham. Og det opgiver han ikke, selvom intet sker; tværtimod holder han utrætteligt fast i håbet om og troen på at han til sidst vil få Gud at se, og det ikke som en streng dommer der vil fordømme ham, men som hans ”løser”. En ”løser” er ikke et ord der indgår i ret mange moderne danskeres aktive ordforråd, og det findes ikke engang i Den Danske Ordbog, der ellers rummer mere end 100.000 opslagsord., men da man i 1992 udarbejdede den bibeloversættelse som vi bruger i Folkekirken i disse år, har man åbenbart alligevel ment at det var den bedste måde at oversætte det hebraiske ord go’el på. Direkte oversat betyder det en person der løskøber eller tilbagekøber nogen eller noget, og det Job mener, er nok at han har et håb og en forventning om at Gud til sidst vil redde ham fra såvel den ydre ulykke som ”vennernes” falske anklager. Linjerne ”Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden” indgår i øvrigt i Händels berømte korværk Messias, og det skyldes naturligvis at Händel (ligesom de fleste andre kristne) ser Jesu komme til jorden som opfyldelsen af Jobs håb. Job var ganske vist for længst død og borte da Jesus blev født, men Job sagde jo faktisk: ”Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort”, det vil sige han havde tilsyneladende en forventning om at selv hans død ikke ville forhindre Gud i at vende hans skæbne til sidst, men at Gud er stærkere end døden.
Det var det samme Jesus demonstrerede da han opvakte enkens søn i Nain fra de døde: at Gud er stærkere end døden. Husk at enkens søn allerede var død. Alt håb var allerede ude. Redningen kom ikke i sidste øjeblik, den kom senere end det. For Gud er der nemlig ikke noget der hedder ”for sent”; Gud kan altid nå at gribe ind.
Derfor behøver vi heller ikke at lade os slå ud af at vi indtil nu har ventet forgæves på at Gud skal gribe ind i vores liv og sørger for at det ender godt, for i Guds perspektiv er vores historie ikke endt endnu. Det er der til gengæld noget andet der er, nemlig dødens herredømme. Det krav som døden havde på os mennesker, blev nemlig betalt helt og fuldt da Jesus gav sit eget liv for vores skyld, og derfor kunne han som et af sine sidste ord på korset sige: ”Det er fuldbragt!” – eller som det også kan oversættes: ”Betalt fuldt ud!”
Derfor må vi have lov til at tro på at vi også får lov til at opleve en deus ex machina-slutning i vores personlige historie – ikke nødvendigvis på denne side af at vores hjerte holder op med at slå, men det betyder heller ikke så meget, for da Jesus opstod fra de døde påskemorgen, fratog han døden dens magt over alle der tilhører ham. Når vi bliver døbt, dør vores gamle, jordiske liv, og vi tager hul på det evige liv, og det vi kalder ”døden”, er kun en lille pause – eller ”et blund”, som vi synger i indtil flere af vores salmer – fordi vi har fået løfte om at opstå fra de døde ligesom Jesus gjorde.
Som sagt synes de fleste anmeldere at deus ex machina er et klodset virkemiddel at bruge i en bog, en film eller et teaterstykke, fordi det er så urealistisk at der pludselig er en gud der stiger ned fra himlen og blander sig i tingenes gang her på jorden. Men som kristne tror vi jo netop på at vores Gud steg ned fra himlen for at frelse os, og vi bekender også troen på at Jesus engang vil vende tilbage til jorden for at dømme levende og døde og oprette Guds rige i al dets herlighed. Med andre ord forventer vi faktisk at der dukker en person op ud af det blå og sørger for at alting bliver godt imod alle odds. Og vi tror endda at han virkelig er Gud, og derfor har han ikke engang brug for nogen maskine for at kunne stige ned fra himlen. ”Han kommer med himlens skyer”, står der derimod i Bibelen, så hvis vi skal slutte af i det nørdede hjørne, kan vi jo konstatere at eftersom det latinske ord for ”sky” er ”nebula”, så forventer vi faktisk ikke deus ex machina, men snarere deus ex nebula.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Vi beder særligt for situationen i Ukraine, at du vil skabe fred og frihed og retfærdighed dér. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm. Giv også visdom og retsind til dem der gennem trykte eller elektroniske medier har adgang til at påvirke mange menneskers holdninger.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments