Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger 2022
Posted By admin on 11. januar 2022
Jesus og de små børn: Det mindste, han har skabt, er stort
Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker 1. søndag efter helligtrekonger 2022
Nikolaj Hartung Kjærby
Som nogle af jer ved, kan jeg godt lide at spille skak. Det kunne jeg også da jeg i sin tid gik på Borupgaard Amtsgymnasium (som det hed dengang) i Ballerup. Gymnasiet havde et skakhold der spillede mod andre gymnasier, og i den forbindelse husker jeg især en match vi spillede mod Gladsaxe Gymnasium, hvor jeg tørnede sammen med en spiller der havde en rating på den anden side af 2000. (Til dem af jer der ikke går så meget op i skak, kan jeg oplyse at ratingtallet er et mål for hvor dygtig en spiller er på et givet tidspunkt – jo højere rating, jo bedre. Skalaen er konstrueret sådan at en gennemsnitlig klubspiller teoretisk set skulle have en rating omkring 1500. Verdens p.t. bedste skakspiller, norske Magnus Carlsen, har en rating omkring 2800, mens den højest rangerende spiller i Bornholms Skakklub i øjeblikket har en rating på 2362). Nå, jeg skulle altså møde en skakspiller der var adskillige klasser bedre end mig, og det blev et uforglemmeligt parti. Ikke fordi jeg kan huske så meget som et eneste af hverken hans eller mine egne træk, og faktisk heller ikke fordi jeg var synderligt starstruck over at skulle spille mod ham, men på grund af hans overlegne attitude. Mens jeg under hele partiet sad klistret til brættet og grublede, så var det ikke meget jeg så til ham. Han syntes åbenbart det var for kedeligt at sidde og glo mens jeg tænkte så det knagede, så flere gange undervejs gik han ud for at ryge eller bare for at trække lidt frisk luft, og så kom han tilbage, kastede et enkelt blik på brættet, konstaterede at det var hans tur, flyttede en brik og gik igen. Og hvordan endte det så? Gik det som i Æsops fabel om haren og skildpadden der løb om kap, hvor skildpadden vandt fordi haren troede sig så uovervindelig at den ikke tog konkurrencen seriøst? Nej, sådan gik det ikke. Selvom min modstander knap nok værdigede vores spil et blik, blev jeg alligevel spillet baglæns ud af brættet – overmagten var ganske enkelt for stor. Og det at han billedligt talt spillede med bind for øjnene og den ene hånd bundet på ryggen, satte blot en tyk streg under hvor meget stærkere han var end mig.
Det virker måske en smule søgt at sammenligne Gud med en lettere arrogant 19-årig skakspiller, men det vil jeg nu alligevel gøre, for det er den bedste sammenligning jeg kan komme i tanker om, også selvom Gud naturligvis i enhver henseende er langt mere suveræn end ham fyren fra Gladsaxe var i forhold til mig. Gud har al magt og råder over kæmpe englehære, så han kunne så let som ingenting fyre op for den guddommelige power og vise os ynkelige skabninger hvem der har bukserne på. Der er bare lige det ved det at Gud elsker os, og derfor er han ikke interesseret i bare at slippe al sin magt løs, for det ville vi næppe overleve. Men heldigvis er Gud så meget stærkere end Satan at han kan gøre som en fodboldtræner fra Superligaen der har trukket et Serie 2-hold i pokalturneringen og vælger at give reserverne og juniorspillerne chancen fra start fordi han ved at han sagtens kan vinde selvom han ikke stiller i stærkeste opstilling. ”Guds svaghed er stærkere end mennesker”, skriver Paulus i Første Korintherbrev (1,25). Den måde Gud valgte at besejre det onde på, var ved at lade sig føde som et hjælpeløst barn, der 33 år senere lod sig hænge hjælpeløst på et kors. Og både før og siden har Guds fremgangsmåde hyppigt været at bruge os svage mennesker som sine redskaber. Ja, ikke alene det, men han vælger endda som regel at bruge svage mennesker frem for stærke mennesker. Fra Det Gamle Testamente kender vi for eksempel beretningen om hyrdedrengen David der fældede den gigantiske kriger Goliat med en sten fra sin slynge, og i Det Nye Testamente kan vi se at Jesus valgte en flok mennesker fra samfundets bund som sine disciple. Ved at bruge de svage opnår Gud to ting: For det første at det forhåbentlig kommer til at stå klart for os at det ikke er vores fortjeneste når det går godt – som vi læser i Dommerbogen at Gud sagde til den israelitiske hærfører Gideon da han var klar til at tage kampen op med en grusom midjanitisk besættelsesstyrke: ”Du har for mange folk hos dig til, at jeg vil give midjanitterne i deres hånd; Israel vil bare selv tage æren og sige: Min egen hånd har skaffet mig sejr” (Dom 7,2). Og for det andet opnår han at det bliver demonstreret hvor suveræn han er i forhold til Djævelen og hans onde magter, ligesom min modstander fra Gladsaxe Gymnasium fik demonstreret hvor suveræn han var i forhold til mig.
Men er der da slet ingen grænser for hvor svagt et menneske Gud kan bruge? Nej, hvorfor skulle der være det? Hvis det alene er Guds kraft der gør udslaget når noget lykkes i hans rige, så må det jo betyde at det menneske som Gud bruger, ikke bidrager med noget som helst i vægtskålen, og derfor kan det i princippet være hvem som helst – ja, endda et spædbarn, om så skulle være, for i den davidssalme vi hørte i begyndelsen af gudstjenesten, stod der jo: ”Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige”. Derfor er det også virkelig sandt hvad en anden salmedigter, nemlig Brorson, skrev 2700 år efter Davids tid: ”Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise”.
Det Brorson mente da han skrev de linjer, var at hver enkelt lille fantastisk detalje i Guds storslåede skaberværk vidner om at der er en Skaber, på samme måde som et storslået maleri vidner om kunstmaleren, eller en storslået bygning vidner om arkitekten. Men da jeg som 7-årig første gang lagde mærke til ordene ”Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise”, forstod jeg det som om det var børn han talte om, og jeg tog det som en opmuntring om at selvom jeg var lille, kunne jeg bevise Guds magt lige så vel som en voksen. Og den misforståelse tror jeg faktisk at Brorson ville have glædet sig over.
Men hvordan kan børns og spædes mund på nogen måde standse fjender og hævngerrige? Hvilken hævngerrig fjende vil lade sig standse af noget som et spædbarn siger? Det skal jeg sige jer: Det vil fjenden over alle fjender, Satan selv. Satan ved nemlig at han er stærkere end et hvilket som helst menneske, ja endda stærkere end alle menneskers forenede kræfter. Men overfor Gud må han give fortabt, og derfor er der én eneste ting vi mennesker kan gøre, der kan gøre Satan bange, nemlig at stole på Gud. Bruger vi vores mund til at takke og lovsynge Gud eller til at bede Gud om hjælp, så skaber vi et bedre værn for os selv mod Guds modstander end vi kan gøre på nogen som helst anden måde. Og hvem er bedre til at bede om hjælp end et spædbarn, som endnu ikke har lært at sige ”kan selv, vil selv”, men er nødt til at få hjælp til alting? Det er netop derfor Jesus siger i dagens velkendte evangelietekst at Guds rige netop tilhører de små børn (eller ”tilhører sådan nogle som de små børn” hvis vi skal være helt tro mod grundtekstens betydning, og det synes jeg generelt man skal).
Som det nok er de fleste bekendt, indgår bibelteksten om Jesus og de små børn i Folkekirkens dåbsritual, og det uanset om det er et spædbarn eller et større barn eller en konfirmand eller en voksen der skal døbes, for vi har kun det ene dåbsritual. Imidlertid er der i disse år stadig flere der ikke er blevet døbt som små, men som vælger at blive det som voksne (skuespillerne Casper Christensen og Lars Mikkelsen er blandt de seneste års mest kendte eksempler), og derfor bliver det med jævne mellemrum foreslået at indføre et særskilt ritual for voksendåb, der blandt andet skulle adskille sig fra barnedåbsritualet ved at udelade læsningen om Jesus og de små børn. Men det ville være ærgerligt, synes jeg, for teksten siger jo netop at den eneste måde vi kan komme ind i Guds rige på, er ved at tage imod det som et lille barn, og er det den eneste måde, så må det være den eneste måde både for voksne og for børn.
Omvendt lyder det fra de kristne grupper der afviser dåb af spædbørn, at teksten ikke hører hjemme i et dåbsritual fordi den slet ikke handler om dåb (hvad den ganske rigtigt ikke gør). Dåb hænger sammen med tro, lyder det videre, og derfor er det forkert at døbe spædbørn, for de kan jo ikke tro. Og ja, det er da indlysende sandt at et lille barn ikke kan forholde sig kognitivt til den kristne troslære, men jeg vil vove den påstand at den frelsende tro som Skriften taler om, ikke har ret meget at gøre med at man intellektuelt tilslutter sig nogle bestemte dogmer. Det er klart at er man tilstrækkelig gammel (og tilstrækkelig belæst) til at dogmer overhovedet er noget man forholder sig til, så må troen nødvendigvis medføre at man tror på nogle bestemte teologiske udsagn og afviser nogle andre, men det er ikke det der er den frelsende tro. Den tro som åbner Guds rige for os, kan i lyset af dagens tekst ikke være andet end netop det at tage imod som et lille barn, og deraf følger det at ikke alene kan små børn godt tro, men de er endda bedre til det end vi voksne er, sådan at vi må tage børnene som eksempler til efterfølgelse når det gælder det at tage imod i tro.
Dagens gode nyhed er altså at Gud kan bruge en hvilken som helst person i dette rum, inklusiv dig, til at fremme sine gode formål. Du behøver ikke tænke at fordi du ikke er særlig veltalende, eller ikke er særlig højt uddannet, eller ikke er særlig rig, eller ikke har ret meget tid til overs, eller ikke har styr på dit eget liv, så kan Guds kraft ikke flyde igennem dig, for det afhænger ganske enkelt ikke af dig! Tak Gud for alt det gode han har givet dig, og bed ham om at føre dig i de gerninger som han på forhånd har lagt til rette for lige netop dig at gøre. Og fryd dig så over at hvis du virkelig har ret i at du er uduelig og ubrugelig, så bliver der så meget mere ære til Gud når han bruger lige netop dig til at udrette – måske ikke ligefrem noget der skaber forsider i de landsdækkende medier, måske ikke engang en bedrift som du selv vil synes er noget særligt, men ikke desto mindre noget som gør en stor forskel set med Guds øjne, og de ser tit nogle helt andre ting end menneskers øjne gør!
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments