Prædiken i Sct. Klemens og Rø Kirker 18. august 2019
Posted By admin on 27. august 2019
Den utro godsforvalter: Hvordan man bærer sig virkelig snedigt ad
Prædiken i Sct. Klemens og Rø kirker 9. søndag efter trinitatis 2019
Nikolaj Hartung Kjærby
Jeg læste en vittighed på Facebook forleden. Den handler om en snedig mand der siger til sin søn: ”Jeg har fundet den pige du skal giftes med!” ”Det skal du da ikke bestemme,” siger sønnen, men da faren fortæller ham at det drejer sig om Bill Gates’ datter, går sønnen med til det. Derefter ringer manden til Bill Gates og siger: ”Din datter skal giftes med min søn!” ”Ikke tale om!” svarer Bill Gates, men da den snedige mand fortæller ham at hans søn er administrerende direktør for Verdensbanken, går Gates med til det. Derefter ringer manden til Verdensbankens bestyrelsesformand og siger: ”Gør min søn til administrerende direktør!” ”Hvilke kvalifikationer har han da?” spørger bestyrelsesformanden, hvortil den snedige mand svarer: ”Han er Bill Gates’ svigersøn!” Nederst i opslaget stod der: ”Det er sådan politik fungerer.”
Der er naturligvis mange fejl i den historie. For det første er det påfaldende at det tilsyneladende ikke er faldet vittighedens ophavsmand ind at den unge frøken Gates måske selv har en mening om hvem hun vil giftes med. For det andet har Verdensbanken ikke en bestyrelsesformand der beslutter hvem der skal være administrerende direktør; den udnævnelse foretages af Verdensbankens medlemslande, og i praksis er det USA’s præsident der foretager indstillingen. For det tredje virker det ikke sandsynligt at hverken Bill Gates eller Verdensbankens bestyrelsesformand (hvis der ellers havde fandtes sådan en) ville være så lette at overtale. Men i al sin urealisme fungerer historien nu alligevel fint som en illustration af hvordan man kan agere snedigt.
I dagens lignelse støder vi også på en person der agerer snedigt. Godsforvalteren bliver fyret, som man som regel bliver hvis ens chef finder ud af at man ødsler med betroede midler. Og det er aldrig rart at blive fyret, selv ikke i et velfærdssamfund som vores. I lande uden et socialt sikkerhedsnet er det naturligvis endnu værre, for uden adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse har man kun sin eventuelle opsparing samt sine venners og slægtninges velvilje at leve af indtil man finder et nyt job, og når de ting slipper op, venter tiggerstaven.
Forvalteren i vores lignelse i dag har næppe haft udsigt til at finde et nyt job foreløbig, i hvert fald ikke et så betroet, behageligt og vellønnet job som det han blev fyret fra. Alle potentielle arbejdsgivere ville jo være klar over at han var blevet fyret fordi han var upålidelig, så hvis han ville have brød på bordet, måtte han enten smøge ærmerne op og tage noget hårdt fysisk arbejde der ikke indebar økonomisk ansvar, eller også måtte han tigge – og han havde ikke specielt meget lyst til nogen af delene. (Hvis hans overarme lignede mine, forstår jeg godt at han ikke havde lyst til at grave!). Men på den anden side havde han heller ikke nogen venner med økonomisk overskud til at støtte ham når han blev arbejdsløs, så hvad skulle han gøre?
Han skulle være snedig! Og snedig, det var han. Nu hvor han alligevel var blevet fyret, så havde han ikke noget at miste ved at ødsle endnu mere af sin herres ejendom væk – men med truslen om tiggerstaven hængende over hovedet fandt han en klogere måde at ødsle den væk på, nemlig en måde der kom andre mennesker til gode. Firkantet sagt gik han fra at stikke firmaets penge i sin egen lomme til at stikke dem i andres lomme. På den måde kom de til at stå i taknemmelighedsgæld til ham; en gæld som de passende kunne betale tilbage når han stod uden indtægt. Se, det var snedigt! Det var så snedigt at Jesus måtte rose ham for det.
Og netop det at Jesus roser den uærlige forvalter, har forvirret mange kristne igennem tiderne, for det ligner da ikke Jesus at anbefale svindel og bedrageri? Og selvom den nye måde at bedrage på kom andre end forvalteren selv til gode, så var det jo ikke fordi han pludselig havde fået enormt stor omsorg for dem der skyldte chefen penge – hans motiv var helt igennem selvisk.
Men vi skal lægge mærke til at det som Jesus roser, ikke er uærligheden, men snedigheden. Og han fortsætter med at konstatere – med beklagelse, må man forstå – at ”denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør”.
Der er stof til en hel prædiken – mindst! – i at Jesus skelner mellem ”denne verdens børn” og ”lysets børn”, men jeg vil forsøge at komme med en kortfattet forklaring [for jeg skal jo være i Rø senest 10.30]. Det bliver dog ikke lettere af at folkene bag den autoriserede danske oversættelse af Bibelen (som jo er den oversættelse vi sædvanligvis bruger ved Folkekirkens gudstjenester) har valgt at gengive det græske ord aiån med det danske ord ”verden”. Ordret betyder aiån ”tidsalder” (vi kender det faktisk i det danske sprog som fremmedordet ”æon”), og selvom det også godt kan betyde ”verden” i rumlig forstand, så synes jeg det giver meget mere mening at oversætte det med ”tidsalder” på dette sted, sådan som de fleste engelske oversættelser da også gør. Så står der ”denne tidsalders børn” og ”lysets børn”, og så bliver det måske en anelse nemmere at forstå pointen. Jesus prædikede nemlig at Guds rige var kommet nær, altså at Gud snart vil tage magten i verden og skabe en ny tidsalder hvor alt bliver godt. Og dén nye tidsalder har vi mulighed for allerede nu at tage forskud på ved hjælp af troen. Det var faktisk det Jesus opfordrede til når han prædikede. ”Omvend jer og tro på evangeliet,” sagde han, hvilket oversat til nudansk betyder: ”Tænk anderledes, og tro på det gode budskab.” Med andre ord: Fordi der snart kommer en ny tidsalder hvor Gud har magten, skal vi allerede nu leve på en måde som giver mening når Gud har magten. Den nye tidsalder er kendetegnet ved at Gud tilgiver alle vores synder og helt gratis tilbyder os et nyt liv som hans børn hvis vi vil tage imod det. Det kan han gøre fordi Jesus har købt os fri af syndens og dødens magt ved at dø på korset og opstå igen. Når vi lever i troen på at Gud har tilgivet vores synder, og at vi er hans børn, så tilhører vi altså den kommende tidsalder, hvor det er Guds lys der hersker, og derfor kalder Jesus os for ”lysets børn”. Tager vi derimod ikke imod Jesu budskab om Guds rige, så har vi kun den nuværende tidsalder at orientere os ud fra, og derfor er vi ”denne tidsalders børn”, som altså i den autoriserede danske oversættelse hedder ”denne verdens børn”. Forklaring slut – jeg håber I forstod den!
Set ud fra en logik der kun regner med denne tidsalder og ikke med Guds rige, så giver den uærlige godsforvalters handlemåde god mening. Ganske vist ville mange moderne danskere uanset religiøs overbevisning eller mangel på samme nok mene at man ikke bør gøre sådan som han gjorde, men vores moralske værdier her i landet er også dybt præget af kristendommen – og dertil kommer at jeg tror at Gud har skabt os med en medfødt fornemmelse for rigtigt og forkert gennem vores samvittighed. Men hvis udgangspunktet er at der ikke er andet end det liv vi har nu, så har samvittigheden ikke nogen logiske argumenter imod den snedighed som godsforvalteren lægger for dagen.
Men hvad så med os der er ”lysets børn”? Hvad er det vi kan lære af godsforvalteren? Hvordan kan vi handle mere snedigt? Jo, det spørgsmål svarer Jesus selv på i sin afsluttende kommentar til lignelsen: ”Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.” Ligesom godsforvalteren gør vi altså klogt i at bruge de midler vi har fået betroet, på en måde så de bliver til gavn for andre. Ja, det er faktisk ligefrem snedigt af os at gøre det.
Det kan godt virke lidt overraskende at det ligefrem skulle være ”snedigt” at forære penge væk. Et er at det kan være det moralsk rigtige at gøre, men hvad ”snedigt” skulle der være ved det?
For at forstå det må vi først indse at vi har mere til fælles med den uærlige godsforvalter end man måske umiddelbart skulle synes. For det første er vi, præcis ligesom han var, sat til at administrere en andens ejendom – nemlig Guds. I vores kultur er vi ellers vant til at tænke at vores penge og ejendele er vores, og dem skal ingen andre bestemme over! Men selvom det er sandt nok i forhold til samfundsøkonomien (bortset fra at vi skal betale skat), så er det ikke sandt i forhold til Gud. Alt hvad vi har, tilhører dybest set Gud, inklusiv det vi har arbejdet for med vores egne hænder, for det er jo Gud der har givet os de hænder!
For det andet må vi alle, præcis ligesom den uærlige godsforvalter, erkende at vi lever på lånt tid. Denne verden og de ting der hører til den, inklusiv vores penge og ejendom, kommer ikke til at vare ved, og vi kan ikke tage noget med når vi skal herfra. Hvis vi var ”denne tidsalders børn”, så ville løsningen på det problem være: ”Lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø.” [1 Kor 15,32, jf. Es 22,13] Men har vi et håb om at der kommer en ny tidsalder hvor vi skal leve evigt, så gør vi klogt i at ikke kun at tænke på hvordan vi får mest muligt ud af denne tidsalder, men også og især på hvordan vi forbereder os på den kommende. Og det har mennesker da også gjort i adskillige årtusinder før Jesus blev født – det er groft sagt det alle de forskellige religioner handler om.
Men når nu Jesus har sørget for at vi kan få både syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv helt gratis bare ved at tage imod det i tro, så er der vel ikke andet vi kan eller skal gøre for at forberede os til den kommende tidsalder? Hvordan kan det så ligefrem være ”snedigt” at forære ting væk til andre?
Jo, det kan det netop fordi det evige liv er noget vi får som en gratis gave! Når vi er garanteret et evigt liv i glæde uanset hvad, så behøver vi hverken at bruge vores penge, tid og kræfter på at sikre os selv i denne verden eller på at sikre os i den kommende. Denne verden er jo alligevel kun midlertidig, og lykken i den kommende får vi forærende. Dermed er alt hvad vi ejer og har, frisat til at komme andre mennesker til gavn. Og jo mere vi lader kærligheden til vores medmennesker være styrende for den måde vi bruger vores tid, penge og kræfter på, jo bedre lærer vi Gud at kende, for Gud er kærlighed. Og det at kende Gud er den højeste lykke vi kan opnå. Derfor: Hvis vi lader være med at bruge al vores tid, alle vores penge og alle vores kræfter på ting der alligevel kommer til at forgå, og i stedet bruger dem på at vise kærlighed, så har vi allerede vundet, fordi vi derved har taget forskud på den kommende tidsalder som vi er børn af. Og måske er vi endda så heldige at de mennesker som vi viser kærlighed, derved får øjnene op for hvor højt Gud elsker dem, sådan at kærligheden spreder sig som ringe i vandet. Alt det, uden at det kræver andet af os end at vi bruger de midler Gud har betroet os, til gavn for andre mennesker. Og fordi det faktisk er sådan Gud havde tænkt at vi skulle bruge midlerne, er der ikke engang tale om bedrageri, men tværtimod om trofast forvalterskab. Der er med andre ord gevinst over hele linjen. Dét er snedigt – snedigere end hvad selv den mest udspekulerede af denne verdens børn kan finde på.
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments