Prædiken i Sct. Klemens Kirke 4. søndag i advent 2019
Posted By admin on 27. december 2019
Johannes Døbers vidnesbyrd: Vi bliver mindre og mindre indtil vi overtager verden
Prædiken i Sct. Klemens og Rø kirker 4. søndag i advent 2019
Nikolaj Hartung Kjærby
Gud har store planer for dig. Langt større end de planer du har for dig selv. Alle vi der er døbt og tror på Jesus, har lov til at kalde os Guds sønner og døtre. Vi er med andre ord prinser og prinsesser, fordi vi er børn af Universets Konge. Og som jeg nævnte i søndags, så sagde Jesus ganske vist at ingen blandt kvindefødte er større end Johannes Døber, men straks derefter tilføjede han at selv den mindste i Guds rige er større end han. Som Guds børn behøver vi altså ikke at gå rundt med bøjet nakke over hvor usle vi er. Gud kendes ved os, og derfor må vi også kunne kendes ved os selv. Og mere end det: Gud har oven i købet vist os den nåde at tage os i sin tjeneste, og han har betroet os den ære at række hans kærlighed videre til vores medmennesker! Ved i ord og handling at pege på Jesus og frelsen i ham kan vi gøre en forskel der har evighedsbetydning, så en kristens liv behøver aldrig at være gråt og kedeligt!
Jeg har gennem det seneste årti stået for en del ungdomsgudstjenester, både i Husum hvor jeg var præst før jeg kom hertil, og i Dansk Oases regi. Et af de budskaber som det har ligget mig meget på sinde at prædike ved den slags lejligheder, er netop det jeg lige har sagt (selvom jeg plejer at bruge nogle lidt mere ungdommelige ord når jeg prædiker specifikt til unge). Men de seneste år er jeg blevet opmærksom på at det jeg siger, desværre let kan misforstås. For når jeg siger: ”Gud har fantastisk store planer for dig! Hvis du vælger at følge Jesus, så vil han bruge dig til at forandre verden!”, så kan det meget nemt ske at det som de håbefulde teenagere hører mig sige, er at Gud vil gøre dem til popstjerner, fotomodeller og professionelle fodboldspillere! Derfor har jeg vænnet mig til at tilføje at det ikke er sikkert at de planer Gud har for dem, er store i verdens øjne, men de er store i Guds øjne, og det er langt vigtigere! Man kan sagtens spille en kæmpe rolle i at forvandle verden selvom man har et helt almindeligt job og bliver betragtet som et helt almindeligt menneske af dem man omgås.
Gud måler nemlig storhed på en anden måde end vi gør. Tag nu Johannes Døber for eksempel. Som sagt var han efter Jesus’ mening større end noget andet kvindefødt menneske, og hans berømmelse i verden overgår da også de fleste andres. Jeg mener, hvem andre kan prale af at have lagt navn til både hovedstaden på Puerto Rico, tre byer i Canada, en professionel fodboldklub i Skotland (St Johnstone FC), et utal af kirker verden over, en midsommerfest hvor der tændes store bål overalt i Danmark, og en type fintvævet lærred? (ordet ”batist” er ganske vist en forvanskning af ”batiche”, som betyder ”kartet”, men forvanskningen skyldes sammenblanding med efternavnet Baptiste) (Der er også en kirke her på Bornholm der blev tilegnet Johannes Døber, nemlig Aa Kirke, som i middelalderen hed Sankt Johannes Kirke). I sin levetid var Johannes også noget af en berømthed, i en grad så den jødiske historiker Josefus, der skrev sin historiebog blot 60 år efter Johannes Døbers død, nævner at de fleste jøder mente at da Herodes Antipas led et sviende militært nederlag til kong Aretas af Petra, var det Guds straf fordi Herodes havde henrettet Johannes Døber. Vi hører også i Apostlenes Gerninger at Johannes Døber havde disciple så langt væk fra Israel som Alexandria (ApG 18,24-25) og Efesos (ApG 19,1-3), selvom han aldrig prædikede andre steder end i Judæas ørken ved Jordanfloden.
I den tekst der er prædiketekst til i dag, møder vi også nogle af Johannes’ disciple, og de er bekymrede over at deres mesters status og berømmelse er truet af en opkomling ved navn Jesus. De nævner ganske vist ikke navnet Jesus, men nøjes med at omtale ham som: ”han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om”. Mens Johannes gik og prædikede og døbte, var Jesus nemlig blandt dem der kom for at blive døbt af ham, og ved den lejlighed sagde Johannes om ham: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig” (Joh 1,29-30). Johannes’ disciple har sikkert tænkt at det var enormt storsindet af deres mester at give sådan et fornemt skudsmål til ham galilæeren, men de har åbenbart ikke forstået at Johannes rent faktisk mente hvad han sagde: at han ikke engang var værdig til at løse Jesu skorem (Joh 1,27), og at hele formålet med hans, Johannes’, eget virke var at bane vejen for Jesus (Joh 1,31). Derfor skærer Johannes det nu ud i pap for dem: ”Han skal blive større, jeg skal blive mindre”, siger han og sammenligner sin egen rolle med en forlover, som jo ikke selv er hovedperson ved sin vens bryllup, men kun har tanke på at ære og fremhæve brudgommen.
Og den rolle gælder ikke kun Johannes, men enhver som har fået betroet den opgave at række Guds kærlighed og budskabet om Jesus videre (og det har alle døbte jo, hørte vi i søndags): Vores eneste mål må være at ære og fremhæve Jesus! Derfor må overskriften for alt hvad vi foretager os, være at han skal blive større, og vi selv skal blive mindre. Og når jeg siger til en flok teenagere (eller en flok voksne for den sags skyld) at Gud har fantastisk store planer for dem, så består de planer faktisk dybest set i at de selv – at vi selv – skal blive mindre og Jesus blive større.
Hvordan kan jeg kalde det for ”store planer”? Er det bare en gang newspeak ligesom når politikere kalder nedskæringer for ”effektiviseringer”? Nej, jeg mener faktisk helt seriøst at det at blive mindre så Jesus kan blive større, er det største og bedste der kan ske for et menneske! Lad mig forklare:
For mange år siden så jeg et dokumentarprogram om et astronomisk teleskop der står på den kanariske ø La Palma. Det lyder muligvis meget nørdet, men jeg gik meget op i astronomi som ung, og lige netop det her teleskop er der det særlige ved at det ejes og drives af de skandinaviske lande Danmark, Norge, Sverige og Finland. (Grunden til at det står på Kanarieøerne og ikke i Skandinavien, er at de atmosfæriske forhold i Skandinavien ikke er så velegnede til astronomiske observationer – selvom der jo altså er et observatorium i Brorfelde, som seerne af DR’s julekalender vil vide). Nå, tv-udsendelsen handlede om hvordan de fire lande havde forskellige opgaver dengang teleskopet blev bygget. Jeg kan ikke huske hvilke opgaver Danmark, Norge og Sverige havde, men jeg kan huske at Finland kun havde én opgave, nemlig at levere det store spejl i bunden af teleskopet. Grunden til at finnerne ikke skulle levere andet end det, forklarede udsendelsen, var at det kræver utrolig stor præcision at lave sådan et spejl. Det er et cirkelrundt stykke glas med en diameter på over to en halv meter, en tykkelse på 18 centimeter og en vægt på knap 2 tons, og overfladen skal bogstaveligt talt være spejlblank, uden den mindste ridse eller ujævnhed – man skal jo kunne skelne adskillige tusinde stjerner, hvoraf mange kun fylder som et knappenålshoved selv i meget stor forstørrelse, fordi de er så langt væk.
Og hvor vil jeg så hen med det? Jo, når man kigger i et teleskop, er det ikke for at se på et spejl, det er for at se på stjerner! Den eneste funktion som det store spejl har, er at reflektere lyset fra stjernerne så klart at man slet ikke tænker over at man kigger i et spejl – og det var for at opfylde dét formål at de finske eksperter gjorde sig så stor umage med spejlet. Hvis man havde kunnet se spejlet selv når man kigger i teleskopet, ville det have været ubrugeligt, men hvis spejlet tværtimod sørger for at stjernerne træder klart frem, så er det utrolig værdifuldt. På samme måde kan vi heller ikke udrette noget der er fornemmere end det at være med til at gøre det muligt at mennesker kan se hvem Jesus er, nemlig den der er kommet fra himlen.
Men hvorfor er det vigtigt at mennesker finder ud af at Jesus er kommet fra himlen? Jo, det er det fordi det var for vores skyld at han kom ned fra himlen! Det var for at frelse os fra vores synder og vinde det evige liv til os, at han forlod sit søde Himmerige og lod sig føde som et menneske! Han gav afkald på al sin herlighed for at vi skulle få del i den. Man kan faktisk sige at han blev mindre for at vi skulle blive større! Men det bliver vi altså netop ved at blive mindre, så han kan blive større – i os!
Er du forvirret? Det forstår jeg godt hvis du er. Hvordan kan vi blive større ved at blive mindre? Jo, det kan vi fordi vi bliver knyttet så tæt sammen med Jesus at alt hvad der er hans, bliver vores! For at vende tilbage til billedet med teleskopet fra før, så kan man sige at spejlet bliver forvandlet til de stjerner som det reflekterer! Det kan naturligvis ikke lade sig gøre, men det er der så meget der ikke kan, og det plejer Gud ikke at lade sig standse af. Det kan for eksempel heller ikke lade sig gøre at et menneske er Gud, eller at en død bliver levende, men det er jo lige præcis de to påstande hele kristendommen bygger på! Og en tredje påstand er altså at man finder sit liv ved at miste det: at jo mere vi søger at ære og fremhæve Jesus, jo mere kommer vi selv til at ligne ham, og til sidst bliver vi – sammen med ham – arvinger til alle himlens skatte.
Men som jeg sagde til at begynde med, så er Guds store planer for os ikke nødvendigvis store i verdens øjne. At Jesus er Guds søn og verdens konge, der er kommet ned fra himlen, det er ikke noget vi kan konstatere med vores fysiske sanser; vi kan kun tro det. På samme måde kan vi heller ikke se alt det vi har fået ved at give vores liv til Jesus; vi kan kun se det vi har mistet. Men med troens vished ved vi at vi har fået noget andet i stedet, som er langt mere værd, og at vi er på det vindende hold i forhold til alt det onde i verden. Som den kristne aktivist Shane Claiborne udtrykker det i en af sine bøger: ”Vi bliver mindre og mindre indtil vi overtager verden!”
Jeg vil slutte af med at citere nogle vers fra Kolossenserbrevet, hvor Paulus siger at når vi har overgivet vores liv til Jesus, er vi at regne som døde i forhold til denne verden, men vi har det sande liv; det er blot skjult. Han skriver: ”Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.” (Kol 3,2-4)
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed! Amen.
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.
Lad os bede:
Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.
Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse.
Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet.
Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.
Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Hold os fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.
Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.
Amen.
Lad os rejse os og med apostlen ønske for hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.
Comments